Bekendtgørelse om andre landes stilling til konventionen af 18. marts 1970 om bevisoptagelse i udlandet i sager om civile eller kommercielle spørgsmål
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om andre landes stilling til konventionen af 18. marts 1970 om bevisoptagelse i udlandet i sager om civile eller kommercielle spørgsmål
I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 117 af 7.
december 1973 og senere bekendtgørelser, senest nr. 46 af 6. august
1987, Lovtidende C, meddeles, at følgende lande med virkning fra de
anførte datoer har ratificeret eller tiltrådt den i Haag den 18.
marts 1970 vedtagne konvention om bevisoptagelse i udlandet i sager
om civile eller kommercielle spørgsmål
Spanien 21. juli 1987 Argentina 7. december 1987 Mexico 22. januar 1990
Der er taget forbehold og afgivet erklæringer som følger
Spanien
Ad art. 33: Retsanmodninger accepteres kun på spansk eller med oversættelse dertil.
Ad art. 2: Central myndighed er: The Ministry of Justice, Technical Secretariat General, San Bernardo 45, 28015 Madrid.
Ad art. 8: Efter tilladelse fra det spanske justitsministerium kan en dommer fra den anmodende stat deltage i behandlingen af en retsanmodning.
Ad art. 16 og 17: Bevisoptagelse er tilladt på diplomatiske eller konsulære repræsentationer.
Ad art. 23: "Pre-trial discovery of documents" kan ikke udføres.
Argentina
Ad art. 33: Anvendelse af art. 4, stk. 2, og kapitel II er udelukket.
Ad art. 35: Den kompetente myndighed er Ministerio de Relaciones Exteriores y Culto, Reconquista 1088, Buenos Aires.
Ad art. 23: "Pre-trial discovery of documents" kan ikke udføres.
Mexico
Ad art. 2: Central myndighed er: Secretaria de Relaciones Exteriores, Direccion General de Asuntos Juridicos, Ricardo Flores Magon No 1, Mexico, D.F.
Ad art. 33: Retsanmodninger accepteres kun på spansk eller med oversættelse dertil.
Ad art. 17 og 18: "Commissioners" og diplomatiske eller konsulære repræsentanters tvangsmidler er udelukket.
Ad art. 23: Retsanmodninger vedrørende dokumenter vil kun blive efterkommet, hvis
a) den retslige handling er indledt,
b) og dokumenterne er rimeligt identificerbare med hensyn til dato, emne og andre relevante oplysninger, samt at anmodningen specificerer de omstændigheder, der får rekvirenten til at tro, at de ønskede dokumenter er kendt for den person, fra hvem de anmodes, eller at de er i hans besiddelse, under hans kontrol eller i hans varetægt,
c) og at den direkte forbindelse mellem den anmodede bevisoptagelse eller oplysning og den igangværende retssag belyses.
Ad art. 27 a): Retsanmodninger kan også fremsendes gennem diplomatiske eller konsulære kanaler eller direkte fra en udenlandsk domstol til den mexikanske ret, forudsat underskrifter er legaliserede.
Udenrigsministeriet, den 22. februar 1990
F.M.
O. E. Møller
Ingen