Legislator Case Law & Legislation
L19900001164 DK

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af Den Europæiske Konvention af 15. oktober 1985 om lokalt selvstyre

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1990 11 Valid

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af Den Europæiske Konvention af 15. oktober 1985 om lokalt selvstyre

I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 104 af 2.

september 1988, Lovtidende C, meddeles det, at følgende lande med

virkning fra de anførte datoer har tiltrådt Den Europæiske

Konvention af 15. oktober 1985 om lokalt selvstyre

Forbundsrepublikken Tyskland 17. maj 1988 Spanien 8. november 1988 Norge 26. maj 1989

Nedennævnte lande har taget forbehold og afgivet erklæringer som følger

Forbundsrepublikken Tyskland

I henhold til artikel 12, stk. 2, anser Forbundsrepublikken Tyskland sig bundet af alle stykker i konventionens afsnit I med følgende undtagelser

1. I delstaten Rheinland-Pfalz gælder artikel 9, stk. 3, ikke for kommunesammenslutninger (Verbandsgemeinden) og amter (Kreise).

2. I de øvrige delstater gælder artikel 9, stk. 3, ikke for amter (Kreise).

I henhold til artikel 13, 2. punktum, har Forbundsrepublikken Tyskland for sit vedkommende begrænset konventionen til at dække kommuner (Gemeinden), kommunesammenslutninger (Verbandsgemeinden) og amter (Kreise) i delstaten Rheinland-Pfalz samt kommuner (Gemeinden) og amter (Kreise) i de øvrige delstater.

Spanien

Spanien har erklæret, at konventionen skal gælde hele det nationale territorium i det omfang, myndighederne er omfattet af spansk lovgivning vedrørende lokale myndigheder og som forudset i den spanske grundlovs artikler 140 og 141. Spanien anser sig dog ikke bundet af konventionens artikel 3, stk. 2, såfremt det i konventionen forudsete system med direkte valg skulle gennemføres af alle lokale myndigheder omfattet af konventionen.

Udenrigsministeriet, den 1. februar 1990

F.M.

O. E. Møller

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →