Legislator Case Law & Legislation
L19890010164 DK

Bekendtgørelse om finansieringsaftale af 9. december 1988 med Sovjetunionen

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1989 101 Valid

Bekendtgørelse om finansieringsaftale af 9. december 1988 med Sovjetunionen

Den 9. december 1988 undertegnedes i København en aftale mellem

Danmark og Sovjetunionen med det formål at sikre de gunstigst mulige

finansieringsvilkår og -betingelser ved sovjetiske køb af varer og

tjenesteydelser af dansk oprindelse fra danske leverandører.

Ved aftalen påtager den danske regering sig at skabe en særlig finansieringsfacilitet for dansk eksport af maskineri og udstyr og dertil knyttede tjenesteydelser til Sovjetunionen.

Kreditterne vil beløbe sig til 400 millioner DKK eller et tilsvarende beløb i ECU, og når dette beløb er opbrugt, kan det yderligere forhøjes med 400 millioner DKK og derefter atter med 400 millioner DKK eller tilsvarende beløb i ECU. Tilbagebetalingsperioden for kreditterne er fra 5-81/2 år, afhængig af kredittens størrelse.

For kreditter ydet i ECU vil den årlige rente være 7,0% p.a. for en tilbagebetalingsperiode på op til 5 år og 7,5% p.a. for en tilbagebetalingsperiode mellem 7 og 81/2 år.

For kreditter ydet i DKK skal renterne være de gunstigste, der kan opnås på markedet for danske kroner for en førsteklasses låner, og de skal fastsættes i separate interbankkreditaftaler.

Kommercielle banker samt sparekasser i Danmark stiller kreditfaciliteten til rådighed for Udenrigsøkonomibanken i Sovjetunionen med henblik på finansiering af individuelle kontrakter eller grupper af kontrakter mellem sovjetiske udenrigshandelsorganisationer og danske eksportører.

Finansieringsaftalen gælder for kontrakter indgået fra den dag aftalen bliver underskrevet, til den 31. december 1990, hvorefter den kan genforhandles.

Udenrigsministeriet, den 21. september 1989

Uffe Ellemann-Jensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →