Bekendtgørelse om overenskomst af 10. maj 1989 med Mozambique om dansk støtte til forbedring af vandforsyningen i Tete
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om overenskomst af 10. maj 1989 med Mozambique om dansk støtte til forbedring af vandforsyningen i Tete
Ved noteveksling i Maputo den 23. marts og den 10. maj 1989 er der
indgået en overenskomst mellem Danmark og Mozambique, ifølge hvilken
den danske regering yder et beløb på 1.400.000 kroner til indkøb af
udstyr, materialer og værktøj med henblik på iværksættelse af
umiddelbart nødvendige foranstaltninger til forbedring af
vandforsyningen i Tete by.
Hovedformålet med projektet er at sikre Tete en rimelig og tilstrækkelig vandforsyning snarest, medens de nationale vandmyndigheder med bistand fra DANIDA undersøger mulighederne for en mere langsigtet ordning.
Projektet forventes gennemført i løbet af indeværende år.
Udenrigsministeriet, den 6. september 1989
Uffe Ellemann-Jensen
Ingen