Bekendtgørelse af overenskomst af 28. oktober 1988 med Jugoslavien om overførelse af domfældte med henblik på strafafsoning

Artikel 1

(1) På grundlag af gensidig aftale påtager de kontraherende stater sig at fuldbyrde, efter anmodning og under de i denne overenskomst fastlagte vilkår, gyldige fængselsstraffe fastsat af domstole i en af de kontraherende stater for en borger i den anden kontraherende stat, eller for en person, der har fast bopæl på sidstnævntes territorium.

(2) En person, som er statsborger i henhold til en kontraherende stats lovgivning skal anses som statsborger i den pågældende kontraherende stat.

Artikel 2

Korrespondance i henhold til denne overenskomst finder sted mellem på den danske side Justitsministeriet og på den jugoslaviske side den federale justitsmyndighed. Dette udelukker imidlertid ikke kommunikation ad diplomatisk vej.

Kapitel III

Afsluttende bestemmelser

Kapitel II

Overtagelse af fuldbyrdelse af fængselsstraf

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

Artikel 3

(1) Anmodninger fremsendt i henhold til denne overenskomsts bestemmelser og sagsdokumenter skal være affattet på den anmodende stats sprog. Oversættelser af disse tekster til den anmodede stats sprog skal vedlægges. Deres legalisering er ikke nødvendig.

(2) For denne overenskomsts vedkommende betyder udtrykket »statens sprog«

1. For Kongeriget Danmark: dansk

2. For Den Socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien: serbokroatisk, kroatisk, slovensk og makedonsk.

Artikel 4

Ingen af de kontraherende stater skal overføre egne statsborgere med henblik på fuldbyrdelse af fængselsstraffe.

Artikel 5

Fuldbyrdelse af en fængselsstraf skal kun overtages, når de til grund for domfældelsen liggende forhold er strafbare i begge kontraherende stater.

Artikel 6

(1) Overførelse af domfældte skal ikke finde sted

1. hvis de kontraherende stater ikke har opnået enighed om overførelsen af den domfældte;

2. hvis den pågældende handling af den anmodede stat anses for at være en politisk forbrydelse;

3. hvis den pågældende handling af den anmodede stat betragtes som en overtrædelse af den militære lovgivning;

4. hvis adgangen til fuldbyrdelse af den pågældende fængselsstraf er bortfaldet i henhold til de kontraherende staters lovgivning om forældelse;

5. hvis den domfældte var dømt in absentia;

6. hvis overførelsen kan bringe den anmodede stats sikkerhed i fare, eller ville stride mod ordre public;

7. hvis den domfældte ikke samtykker i overførelsen;

8. hvis den domfældte, som sidder fængslet i domslandet, på tidspunktet for fremkomsten af overførelsesanmodningen har mindre end 6 måneders strafafsoning tilbage;

9. hvis overførelsen ikke ville være i overensstemmelse med domslandets forpligtelser i henhold til multilaterale overenskomster.

(2) Med henblik på opfyldelsen af betingelsen i denne artikels stk.(1) nr. 8 skal fængselsstraffene, eller hvad der resterer af disse at afsone, lægges sammen.

(3) I særlige tilfælde kan de kontraherende stater samtykke i en overførelse, selv om den tid, som den dømte person mangler at udstå, er kortere end anført i stk. (1) nr. 8.

Artikel 7

(1) Hvis en statsborger i en kontraherende stat, eller en person, som har fast bopæl i en kontraherende stat, er blevet idømt fængselsstraf i den anden kontraherende stat (herefter: domslandet), kan enhver af de kontraherende stater anmode om, at fuldbyrdelsen finder sted i den anden stat (herefter: fuldbyrdelseslandet).

(2) Denne overenskomst udelukker ikke, at den domfældte, hans legale repræsentant, ægtefælle, nærmeste slægtning, broder eller søster kan fremsætte anmodning om overførelse til den domstol, som har fastsat straffen, eller til den kompetente myndighed i enten domslandet eller det land, hvor den dømte er statsborger.

(3) Den kompetente myndighed i domslandet skal snarest muligt informere den domfældte om mulighederne for at udstå straffen i landet, hvor han er statsborger eller har fast bopæl.

Artikel 8

(1) Enhver anmodning i henhold til denne overenskomst skal fremsættes skriftligt.

(2) Enhver anmodning fra domslandet om overførelse af fuldbyrdelse skal være ledsaget af

1. original eller bekræftet kopi af dommen med en bekræftelse på, at den er retskraftig, og om nødvendigt om, at den kan fuldbyrdes;

2. en kopi af de lovbestemmelser, på hvilke dommen er baseret;

3. så nøjagtige som mulige oplysninger om den person, som skal afsone straffen i den anden kontraherende stat, hans/hendes statsborgerskab og permanente eller midlertidige bopæl;

4. en erklæring som angiver, hvor meget af straffen der allerede er udstået, og som skal tages i betragtning;

5. dokumenter, der indeholder den dømtes erklæring om at have givet sit samtykke til overførelsen af fuldbyrdelsen;

6. andre dokumenter af betydning for en vurdering af anmodningen inklusive eventuelle afgørelser i højere retsinstanser.

(3) Hvis fuldbyrdelseslandet fremsætter anmodning i henhold til denne overenskomst, skal den være ledsaget af

1. så nøjagtige som mulige informationer om den domfældte og om dennes statsborgerskab;

2. andre dokumenter af betydning for en vurdering af anmodningen.

(4) I tilfælde af, at en anmodning i henhold til denne artikels stk. (3) imødekommes, skal domslandet sammen med meddelelsen herom fremsende dommen eller en bekræftet kopi af denne samt en bekræftelse på, at dommen er retskraftig, og om nødvendigt om, at den kan fuldbyrdes, en kopi af de lovbestemmelser på hvilke afgørelsen er baseret, og en udtalelse der angiver, hvor meget af straffen, der allerede er udstået, og som skal tages i betragtning.

Artikel 9

Såfremt den anmodede stat finder oplysningerne og de fremsendte dokumenter utilstrækkelige, skal den anmode om de nødvendige supplerende oplysninger. Den kan fastsætte en rimelig tidsfrist for fremsendelsen, en frist som kan forlænges efter begrundet begæring fra den anmodende stat. Opfylder den anmodende stat ikke anmodningen, skal en beslutning om overførelse af fuldbyrdelse træffes på grundlag af de foreliggende oplysninger og dokumenter.

Artikel 10

Den anmodede stat skal underrette den anmodende stat om, i hvilket omfang anmodningen er blevet imødekommet.

Artikel 11

(1) Overførelse af fuldbyrdelsen skal bevirke, at straffuldbyrdelsen i domslandet suspenderes. Hvis den domfældte sidder fængslet i domslandet, må fængslingen fortsætte indtil overførelsen til fuldbyrdelseslandet finder sted.

(2) Hvis den domfældte unddrager sig afsoningen af sin straf i fuldbyrdelseslandet, opnår domslandet påny retten til at fuldbyrde den resterende fængselsstraf. Fuldbyrdelseslandet skal straks underrette domslandet herom.

(3) Domslandets ret til at fuldbyrde straffen skal ophøre, når den domfældte har udstået sin straf i fuldbyrdelseslandet, eller hvis den pågældende er blevet benådet.

Artikel 12

(1) I tilfælde af overført fuldbyrdelse skal fuldbyrdelseslandet være bundet af de faktiske omstændigheder, på grundlag af hvilke dommen er baseret.

(2) Domslandet alene har retten til at træffe afgørelse vedrørende begæringer om fornyet prøvelse af sagen.

(3) Såfremt den dom, der ligger til grund for fuldbyrdelsen, senere ophæves eller ændres i domslandet, skal dette straks underrette fuldbyrdelseslandet herom.

(4) Fuldbyrdelseslandet skal suspendere fuldbyrdelsen, så snart det er informeret af domslandet om beslutninger eller foranstaltninger, som indebærer, at retsfølgen ikke længere kan fuldbyrdes.

Artikel 13

(1) I tilfælde af overført fuldbyrdelse skal domstolene i fuldbyrdelseslandet fastsætte den retsfølge, der skal fuldbyrdes, i overensstemmelse med deres nationale lovgivning, efter at have noteret sig den fængselsstraf, der er fastsat i domslandet.

(2) Fuldbyrdelse i den anden kontraherende stat må ikke forværre den dømte persons stilling i sammenligning med, hvad denne ville have været i domslandet.

(3) Den tid, der er afsonet i domslandet, skal tages i betragtning, når afsoningstiden i fuldbyrdelseslandet skal beregnes.

Artikel 14

(1) I tilfælde, hvor retsfølgen knytter sig til flere forseelser, kan der ske overførelse af fuldbyrdelsen af kun den del af retsfølgen, der knytter sig til enkelte af disse forseelser, i hvilket tilfælde domslandet skal fastsætte, hvilke dele af retsfølgen der knytter sig til disse forseelser. Fuldbyrdelseslandet skal have ret til at fastsætte en rimelig tidsfrist for, hvornår dette skal være fastsat.

(2) Skulle domslandet ikke få fastsat dette inden for den i denne artikels stk. (1) fastsatte frist, skal fuldbyrdelseslandet træffe afgørelse om spørgsmålet i overensstemmelse med sin egen lovgivning og sine egne principper vedrørende strafudmåling.

Artikel 15

Fuldbyrdelse af retsfølgen, herunder prøveløsladelse, skal ske udelukkende i overensstemmelse med fuldbyrdelseslandets lovgivning.

Artikel 16

Hver kontraherende stat kan meddele den domfældte benådning eller amnesti i overensstemmelse med sin forfatning eller lovgivning. I så fald skal den anden kontraherende stat straks underrettes.

Artikel 17

(1) Den domfældte kan ikke uden domslandets samtykke blive strafforfulgt eller blive genstand for fuldbyrdelse af en retsfølge eller overført til et tredieland til strafforfølgelse eller fuldbyrdelse af en retsfølge for en anden forseelse begået før overførelsen af fuldbyrdelsen end den, for hvilken overførelse af fuldbyrdelsen er blevet godkendt.

(2) Domslandets samtykke skal ikke være nødvendig i følgende tilfælde

1. Hvis den domfældte ikke forlader fuldbyrdelseslandets territorium inden 45 dage efter endelig løsladelse. En periode, i hvilken den domfældte var ude af stand til at forlade statens territorium af grunde, den pågældende ikke havde kontrol over, skal ikke medregnes i denne periode.

2. Hvis den domfældte har forladt fuldbyrdelseslandets territorium, hvortil den pågældende var blevet overført og derefter af egen fri vilje er vendt tilbage.

Artikel 18

Sted, tid og fremgangsmåde for overførelse og overtagelse af en domfældt skal fastsættes ved overenskomst mellem de kontraherende staters kompetente myndigheder.

Artikel 19

Omkostninger, som pådrages i forbindelse med overførelsen af en domfældt undtagen omkostningerne pådraget på domslandets territorium, skal bæres af fuldbyrdelseslandet. En aftale herom skal tilvejebringes af de for overførelsen og overtagelsen ansvarlige myndigheder.

Artikel 20

Fuldbyrdelseslandet skal underrette domslandet om fuldbyrdelsen af retsfølgen

1. når fuldbyrdelsen er afsluttet;

2. hvis den dømte flygter fra fængslet, før fuldbyrdelsen af retsfølgen er afsluttet; eller

3. hvis domslandet anmoder om en særlig redegørelse.

Artikel 21

Denne overenskomst skal også finde anvendelse på retsfølger pålagt før dens ikrafttræden.

Artikel 22

Denne overenskomst skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne vil blive udvekslet i Beograd.

Artikel 23

(1) Denne overenskomst træder i kraft dagen efter udvekslingen af ratifikationsinstrumenter.

(2) Denne overenskomst skal gælde på ubestemt tid. Hver kontraherende stat kan skriftligt med 3 måneders varsel ad diplomatisk vej opsige denne overenskomst.

(3) Nærværende overenskomst skal imidlertid fortsat anvendes, selv efter dens ophævelse, for personer som er blevet overført i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser.

Udfærdiget i Beograd den 28. oktober 1988 i 3 originaler på serbokroatisk, dansk og engelsk, som alle har samme gyldighed.

For Den Socialistiske

Forbundsrepublik Jugoslavien

s. B. Loncar

For Kongeriget Danmark

s. U. Ellemann-Jensen Overenskomsten trådte i medfør af artikel 23 i kraft den 6. maj 1989.

Udenrigsministeriet, den 4. september 1989

Uffe Ellemann-Jensen

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

Kapitel II

Overtagelse af fuldbyrdelse af fængselsstraf

Kapitel III

Afsluttende bestemmelser

Bekendtgørelse af overenskomst af 28. oktober 1988 med Jugoslavien om overførelse af domfældte med henblik på strafafsoning

I henhold til kgl. resolution af 2. november 1988 har Danmark

ratificeret en i Beograd den 28. oktober 1988 undertegnet

overenskomst med Jugoslavien om overførelse af domfældte med henblik

på strafafsoning.

Overenskomsten har følgende ordlyd

Overenskomst mellem Kongeriget Danmark og Den Socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien om gensidig overførelse af domfældte med henblik på strafafsoning Kongeriget Danmark og Den Socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien er,

i ønsket om at udvikle relationer baseret på gensidig tillid og samarbejde inden for området retlig kommunikation,

i betragtning af at fuldbyrdelse af en fængselsstraf i den domfældtes eget land mere effektivt vil bidrage til en fuldstændigere social rehabilitering af lovovertrædere,

og idet man går frem efter humanitetsprincippet,

blevet enige om at indgå denne overenskomst.

I dette øjemed er udpeget følgende som behørigt befuldmægtigede repræsentanter

For Den Socialistiske

Forbundsrepublik Jugoslavien

Hr. Budimir Loncar

Federal Udenrigsminister,

For Kongeriget Danmark

Hr. Uffe Ellemann-Jensen

Udenrigsminister

som efter at have udvekslet og undersøgt fuldmagterne, som er fundet i god og rigtig form, er blevet enige om følgende

Ingen