Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den internationale konvention af 17. december 1979 imod gidseltagning
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den internationale konvention af 17. december 1979 imod gidseltagning
I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 100 af 27. november 1987, Lovtidende C, meddeles det, at følgende lande med virkning fra de anførte datoer har tiltrådt den af De Forenede Nationers Generalforsamling den 17. december 1979 vedtagne konvention imod gidseltagning
Mexico ........................ 28. maj 1987 Sovjetunionen ................. 11. juli 1987 Grækenland .................... 18. juli 1987 Ukraine ....................... 19. juli 1987 Hviderusland .................. 31. juli 1987 Ungarn ........................ 2. oktober 1987 Ghana ......................... 10. december 1987 Tjekkoslovakiet ............... 26. februar 1988 Ecuador ....................... 1. juni 1988 Den Tyske Demokratiske Republik 1. juni 1988 Oman .......................... 21. august 1988 Brunei ........................ 17. november 1988 Nederlandene .................. 5. januar 1989 Venezuela ..................... 12. januar 1989
Sovjetunionen, Ukraine, Hviderusland, Ungarn, Tjekkoslovakiet, Den Tyske Demokratiske Republik og Venezuela har taget forbehold over for art. 16, stk. 1.
Mexico har afgivet erklæring om forståelsen af art. 16, idet denne bestemmelse skal læses i overensstemmelse med den mexicanske regerings erklæring af 23. oktober 1947 om anerkendelse af art. 36, stk. 2, i statutten for Den Internationale Domstol.
Nederlandenes ratifikation omfatter også De Nederlandske Antiller og Aruba. Nederlandene har taget forbehold om, at i de tilfælde, hvor de dømmende myndigheder i Nederlandene, på De Nederlandske Antiller og på Aruba ikke kan udøve jurisdiktion i medfør af et af de principper, som er nævnt i art. 5, stk. 1, påtager Nederlandene sig de i art. 8 indeholdte forpligtelser på den betingelse, at det har modtaget og afvist en udleveringsbegæring fra en anden deltager i konventionen.
Udenrigsministeriet, den 12. april 1989
F.M.
O. E. MØLLER
Ingen