Bekendtgørelse om overenskomst af 10. december 1988 med Mozambique om dansk støtte til import af råmaterialer til metalindustrien i Mozambique
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om overenskomst af 10. december 1988 med Mozambique om dansk støtte til import af råmaterialer til metalindustrien i Mozambique
Ved noteveksling i Maputo den 21. november 1988 og den 10. december s.å. er der indgået en overenskomst mellem Danmark og Mozambique, ifølge hvilken den danske regering yder et beløb på 12.500.000 kroner som støtte til import af særlige råmaterialer til to industrivirksomheder.
Hovedformålet med projektet er at forsyne de to virksomheder med de nødvendige råvarer til fremstilling af tagplader, moskitonet, pigtråd og hegn for derigennem at forøge tilgangen af disse produkter på de lokale markeder.
Projektet forventes gennemført i løbet af 1989.
Udenrigsministeriet, den 10. april 1989
UFFE ELLEMANN-JENSEN
Ingen