Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser og de dertil knyttede fakultative protokoller af samme dato om erhvervelse af statsborgerret og om tvungen bilæggelse af tvistigheder

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser og de dertil knyttede fakultative protokoller af samme dato om erhvervelse af statsborgerret og om tvungen bilæggelse af tvistigheder

I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 107 af 11. november 1968 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 46 af 28. juni 1984, Lovtidende C, meddeles det, at nedennævnte lande med virkning fra de vedføjede datoer har tiltrådt eller ratificeret den i Wien den 18. april 1961 undertegnede konvention om diplomatiske forbindelser

Albanien .......................... 9. marts 1988 Burkina Faso ...................... 3. juni 1987 Nederlandene ...................... 7. oktober 1984 Qatar ............................. 6. juni 1986 Samoa ............................. 25. november 1987 Thailand .......................... 22. februar 1985 Tyrkiet ........................... 5. april 1985 Den Arabiske Republik Yemen ....... 10. maj 1986

Nedennævnte lande har afgivet erklæringer om succession i konventionen

Dominica ......................... 24. november 1987 St. Lucia ........................ 27. august 1986

Nederlandene har endvidere tiltrådt de til konventionen knyttede fakultative protokoller om erhvervelse af statsborgerret og tvungen bilæggelse af tvistigheder.

Nederlandene anerkender ifølge meddelelse af 7. september 1984 ikke Bulgariens, Den Tyske Demokratiske Republiks, Den Mongolske Folkerepubliks, Ukraines, Sovjetunionens, Hvideruslands og Den Demokratiske Folkerepublik Yemens erklæringer vedrørende konventionens artikel 11, stk. 1, om repræsentationens størrelse.

Nederlandene kan ikke anerkende Bahrains erklæring af 2. november 1971 vedrørende konventionens artikel 27, stk. 3, om diplomatpostens ukrænkelighed. Nederlandene kan ikke godkende Egyptens, Kampucheas, Libyens, Maltas og Marokkos erklæringer vedrørende konventionens artikel 37, stk. 2, om administrativt og teknisk personales forrettigheder og immuniteter.

Thailand har den 23. januar 1985 ligeledes gjort indsigelse mod ovennævnte landes erklæringer vedrørende artikel 11, stk. 1, artikel 27, stk. 3, og artikel 37, stk. 2.

Den Arabiske Republik Yemen har den 10. april 1986 fastholdt sin ret til at åbne diplomatpost omhandlet i konventionens artikel 27, stk. 4, og har taget forbehold vedrørende administrativt og teknisk personales forrettigheder og immuniteter ifølge artikel 37, stk. 2.

Qatar har den 6. juni 1986 taget samme forbehold som Yemen.

Den 29. august 1986 har Frankrig gjort indsigelse mod Yemens forbehold vedrørende artikel 27 og artikel 37. Tilsvarende indsigelse er rejst af Sovjetunionen og Hviderusland henholdsvis den 6. og 11. november 1986, af Nederlandene den 5. december 1986, af Australien den 10. februar 1987, af Forbundsrepublikken Tyskland den 3. marts 1987 og af Tjekkoslovakiet den 1. juni 1987.

Mod Qatars forbehold over for artiklerne 27 og 37 har Sovjetunionen gjort indsigelse den 6. oktober 1986, Hviderusland og Ukraine henholdsvis den 16. og 20. oktober 1986, Nederlandene den 5. december 1986, Japan den 27. januar 1987, Australien den 18. februar 1987, Storbritannien den 19. februar 1987, Forbundsrepublikken Tyskland den 3. marts 1987 og Tjekkoslovakiet den 1. juni 1987.

Japan har den 27. januar 1987 gjort indsigelse mod Bahrains erklæring af 2. november 1971 vedrørende artikel 27.

Udenrigsministeriet, den 17. marts 1989

F.M.

O. E. MØLLER

Ingen