Bekendtgørelse om protokol af 22. april 1988 om det kulturelle samarbejde med Rumænien i 1988-1990
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om protokol af 22. april 1988 om det kulturelle samarbejde med Rumænien i 1988-1990
I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 59 af 12. juni 1968, Lovtidende C, af kulturoverenskomsten af 29. august 1967 mellem Danmark og Rumænien meddeles det, at der den 22. april 1988 i Bukarest blev undertegnet en protokol om forlængelse og ændring af et den 6. marts 1985 til opfyldelse af overenskomsten undertegnet program for uddannelsesmæssigt, videnskabeligt og kulturelt samarbejde mellem de to lande. Forlængelsen gælder for tidsrummet 1. april 1988-31. marts 1990.
Programmet indeholder bl.a. bestemmelser om gensidige ydelser af stipendier til studieophold for studerende og forskere, udveksling af gæsteforelæsere og gensidige besøg i øvrigt af repræsentanter for uddannelse, videnskab og kultur.
Endvidere omhandler programmet fremme af samarbejdet mellem videnskabelige og kulturelle institutioner i de to lande, udveksling af udstillinger og kunstneriske ensembler m.v., fremme af samarbejdet inden for musik-, teater-, film- og litteraturområdet såvel som andre kulturelle områder samt fremme af kontakter mellem de to landes sports- og ungdomsorganisationer m.v.
Udenrigsministeriet, den 15. marts 1989
UFFE ELLEMANN-JENSEN
Ingen