Legislator Case Law & Legislation
L19890001764 DK

Bekendtgørelse om forlængelse af gyldigheden af erklæringer afgivet i henhold til Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1989 17 Valid

Bekendtgørelse om forlængelse af gyldigheden af erklæringer afgivet i henhold til Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder

I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 38 af 27. maj 1977, Lovtidende C, meddeles det, at udenrigsministeren ved erklæringer af 22. marts 1982 og 18. februar 1987, fremsendt til Europarådets generalsekretær, for et tidsrum af i alt 10 år fra den 6. april 1982 at regne har forlænget gyldigheden af de tidligere afgivne erklæringer i henhold til ovennævnte konventions artikel 25 samt artikel 6 (2) i konventionens fjerde tillægsprotokol, hvorefter Danmark anerkender Den Europæiske Menneskerettighedskommissions kompetence til at modtage klager fra enkeltpersoner.

Ved erklæringer af 22. marts 1982 og 18. februar 1987, fremsendt til Europarådets generalsekretær, har udenrigsministeren endvidere for et tidsrum af i alt 10 år fra den 6. april 1982 at regne forlænget gyldigheden af tidligere afgivne erklæringer i henhold til ovennævnte konventions artikel 46 samt artikel 6 (2) i konventionens fjerde tillægsprotokol, hvorefter Danmark, under forudsætning af gensidighed i sager rejst af stater, anerkender Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols kompetence som bindende uden særlig overenskomst.

Udenrigsministeriet, den 17. februar 1989

F.M.

O.E. MØLLER

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →