Bekendtgørelse om overenskomst af 6. oktober 1988 med Tanzania om dansk støtte til øget fødevareproduktion(* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Bekendtgørelse om overenskomst af 6. oktober 1988 med Tanzania om dansk støtte til øget fødevareproduktion(* 1)
Ved noteveksling i Dar es Salaam den 21. september og den 6. oktober 1988 er der indgået en overenskomst mellem Danmark og Tanzania, ifølge hvilken den danske regering yder et beløb på 42.250.000 kroner til forbedring af den tanzanianske fødevareproduktion.
Projektet gennemføres i samarbejde med Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling (IFAD), og beløbet, som stilles til rådighed gennem Den Internationale Udviklingssammenslutning (IDA), anvendes til anskaffelse af produktionsmidler, byggematerialer m.v. til tanzanianske landbrug i Iringa-, Ruvuma-, Mbeya- og Rukwa-områderne.
Hovedformålet med projektet, som forventes gennemført ved udgangen af 1991, er at støtte den igangværende udvikling i Tanzania til fremme af en mere markedsorienteret økonomi med henblik på en produktionsforøgelse inden for den tanzanianske landbrugssektor.
Udenrigsministeriet, den 3. februar 1989
UFFE ELLEMANN-JENSEN