Legislator Case Law & Legislation
L19890000464 DK

Bekendtgørelse af overenskomst af 2. maj 1988 med Den ungarske Folkerepublik om fremme og gensidig beskyttelse af investeringer

15 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (15)

Statutory Text (15 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1989 4 Valid

Artikel 1

Definitioner

I denne overenskomst

(1) a) betyder udtrykket »investering«: enhver ret til at deltage i et hvilket som helst selskab, herunder enhver kapitalandel, som tilkommer investorer, såvel som enhver værdiforøgelse, og i særdeleshed, men ikke udelukkende

i) aktier, andele eller enhver anden form for deltagelse i selskaber, som er registrerede i en kontraherende parts territorium;

ii) geninvesteret udbytte, fordringer på penge eller andre rettigheder knyttet til tjenesteydelser af finansiel værdi;

iii) fast ejendom og løsøre såvel som enhver anden formuerettighed såsom panterettigheder, privilegier, garantier og andre lignende rettigheder i overensstemmelse med lovgivningen i den kontraherende parts territorium, hvor det pågældende formuegode befinder sig;

iv) industriel og intellektuel ejendomsret, teknologi, varemærker, goodwill, know-how og enhver anden lignende rettighed;

v) forretningsrettigheder, som er tildelt ved lov eller ved kontrakt, herunder de rettigheder, der vedrører naturressourcer,

b) skal ovennævnte definition finde anvendelse

på enhver investering i selskaber, som er foretaget for at etablere varige økonomiske forbindelser mellem investoren og selskabet, og som giver investoren mulighed for at øve betydelig indflydelse på det pågældende selskabs ledelse.

Investeringsbegrebet dækker alle investeringer foretaget i en kontraherende parts territorium af investorer fra den anden kontraherende part efter den 1. januar 1973.

(2) betyder udtrykket »udbytter«

de beløb, som investeringen afkaster, omfattende især, men ikke udelukkende, fortjeneste, renter, kapitalgevinster, dividender, royalties og honorarer.

(3) betyder udtrykket »investorer«

a) fysiske personer, hvis status som statsborgere i en kontraherende part, er en følge af dennes lov.

b) selskaber, firmaer eller sammenslutninger, som er registreret eller etableret under gældende ret i enhver af de kontraherende parter.

(4) betyder udtrykket »territorium«

a) For så vidt angår Kongeriget Danmark

det territorium, som hører under dets suverænitet, og de havområder og undersøiske områder, over hvilke Kongeriget Danmark i henhold til folkeretten udøver suverænitet, suveræne rettigheder eller jurisdiktion.

Udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland.

b) For så vidt angår Den ungarske Folkerepublik

territoriet i Den ungarske Folkerepublik.

Bekendtgørelse (international) 1989 4 Valid

Artikel 2

Investeringsfremme

Hver kontraherende part skal i overensstemmelse med sine love og egen administrativ praksis tillade investeringer af investorer fra den anden kontraherende part og i videst muligt omfang fremme sådanne investeringer.

Bekendtgørelse (international) 1989 4 Valid

Artikel 3

Investeringsbeskyttelse (1) Investeringer fra investorer fra hver af de kontraherende parter skal til enhver tid gives en rimelig og retfærdig behandling og ydes fuld beskyttelse og sikkerhed i den anden kontraherende parts territorium. Ingen kontraherende part må på nogen måde ved urimelige eller diskriminatoriske foranstaltninger skade forvaltningen, opretholdelsen, anvendelsen, besiddelsen eller afviklingen af investeringer i dens territorium fra den anden kontraherende parts investorer. Hver kontraherende part skal overholde alle forpligtelser, den måtte have indgået vedrørende investeringer fra den anden kontraherende parts investorer.

(2) Ingen kontraherende part må på sit territorium underkaste investeringer foretaget af den anden kontraherende parts investorer eller udbytte af sådanne investeringer en mindre gunstig behandling end den, som gives investeringer eller udbytte, der tilkommer dens egne investorer eller investorer fra noget tredjeland.

(3) Ingen kontraherende part må på sit territorium udsætte den anden kontraherende parts investorer for en mindre gunstig behandling af deres investeringer eller udbytte, hvad angår forvaltning, opretholdelse, anvendelse, besiddelse eller afvikling end den, som gives dens egne investorer eller investorer fra noget tredjeland.

Bekendtgørelse (international) 1989 4 Valid

Artikel 4

Undtagelser

Bestemmelserne i denne aftale vedrørende en ikke mindre gunstig behandling end den, der gives investorer fra enhver kontraherende part eller noget tredjeland, skal ikke udlægges som en forpligtelse for den ene kontraherende part til at tilbyde investorer fra den anden kontraherende part fordelene ved nogen behandling, præference eller privilegier, der hidrører fra

(a) enhver eksisterende eller fremtidig toldunion, regional økonomisk organisation eller tilsvarende international overenskomst, i hvilken den ene eller begge kontraherende parter er eller måtte blive part.

(b) enhver international overenskomst eller ordning, som helt eller fortrinsvis vedrører beskatning, eller fra nogen national lovgivning, der helt eller fortrinsvis vedrører beskatning.

Bekendtgørelse (international) 1989 4 Valid

Artikel 5

Ekspropriation og erstatning

(1) Investeringer eller udbytte fra enhver kontraherende parts investorer må ikke nationaliseres, eksproprieres eller underkastes foranstaltninger med virkning svarende til nationalisering eller ekspropriation (i det følgende benævnt »ekspropriation«) i den anden kontraherende parts territorium, medmindre det har et offentligt sigte knyttet til den eksproprierende parts interne behov og forudsat, at det sker på fuldt lovlig vis, på et ikke-diskriminatorisk grundlag og mod omgående, fyldestgørende og effektiv erstatning. Denne erstatning skal svare til værdien af den eksproprierede investering eller det eksproprierede udbytte umiddelbart før ekspropriationen eller den forestående ekspropriation blev offentlig kendt; den skal erlægges uden forsinkelse og forrentes med en normal rentesats indtil udbetalingsdagen, være frit omsættelig og skal frit kunne overføres. Investoren skal i henhold til den eksproprierende kontraherende parts love have ret til omgående at få prøvet lovligheden ved en domstol eller anden uafhængig instans hos den nævnte part af sin sag og af erstatningsvurderingen vedrørende sin investering i overensstemmelse med de principper, der er fastsat i dette stk.

(2) Hvis en kontraherende part eksproprierer aktiver tilhørende et selskab, som er registreret eller etableret på nogen del af dens eget territorium i henhold til gældende lov, og i hvilket den anden kontraherende parts investorer ejer aktier eller gældsbreve, skal den sikre, at bestemmelserne i denne artikels stk. 1 anvendes i nødvendigt omfang for at garantere ejerne af disse aktier eller gældsbreve omgående, fyldestgørende og effektiv erstatning for deres investering.

Bekendtgørelse (international) 1989 4 Valid

Artikel 6

Erstatning for tab

(1) Investorer fra en kontraherende part, hvis investeringer i den anden kontraherende parts territorium lider tab på grund af krig eller anden væbnet konflikt, revolution, national undtagelsestilstand, revolte, oprør eller optøjer i sidstnævnte kontraherende parts territorium, skal gives en behandling af sidstnævnte kontraherende part, hvad angår genindsættelse i tidligere rettigheder, skadesløsholdelse, erstatning eller anden fyldestgørelse, der ikke er mindre gunstig end den, som sidstnævnte kontraherende part yder sine egne investorer eller investorer fra noget tredjeland.

En sådan behandling skal også udvises overfor investorer fra hver kontraherende part, som i nogen af de beskrevne situationer lider tab på den anden kontraherende parts territorium, som følge af

a) beslaglæggelser af deres ejendom af dens styrker eller myndigheder,

b) ødelæggelse af deres ejendom af dens styrker eller myndigheder, som ikke var forvoldt i en kampsituation.

(2) Betalinger som følge af enhver bestemmelse i denne artikel skal frit kunne overføres, skal ske uden forsinkelse og skal forrentes med en normal rentesats indtil udbetalingsdagen og skal være frit omsættelige.

Bekendtgørelse (international) 1989 4 Valid

Artikel 7

Hjemtagning og overførsel

af kapital og udbytte

(1) Hver kontraherende part skal, under forbehold af hver kontraherende parts ret til retfærdigt, i god tro og på et ikke-diskriminatorisk grundlag at udøve lovlige beføjelser, uden forsinkelse tillade overførsel af

a) den investerede kapital eller provenuet af hel eller delvis likvidation eller overdragelse af investeringen;

b) det realiserede udbytte;

c) betalinger, som udgør afdrag på gæld vedrørende investeringer og forfaldne renter;

d) en passende del af indkomster fra de borgere, som har tilladelse til at arbejde i forbindelse med en investering, som er foretaget i den anden kontraherende parts territorium.

(2) Valutaoverførsler i henhold til artiklerne 5 og 6 og stk. 1 i denne artikel skal foretages i den konvertible valuta, hvori investeringen er foretaget, eller, hvis investor er enig heri, i en hvilken som helst anden konvertibel valuta til den officielle vekselkurs gældende på overførselsdatoen.

Bekendtgørelse (international) 1989 4 Valid

Artikel 8

Subrogation

Hvis en kontraherende part foretager betaling til sine egne investorer under en garanti, den har udstedt med hensyn til en investering i den anden kontraherende parts territorium, skal sidstnævnte kontraherende part anerkende

a) overdragelsen af en hvilken som helst rettighed eller fordring fra investoren til førstnævnte kontraherende part, hvad enten den foretages i henhold til lov eller retshandel i dette land, såvel som

b) at førstnævnte kontraherende part er berettiget til i kraft af subrogation at udøve investorens rettigheder og gennemtvinge investorens fordringer og skal påtage sig forpligtelserne vedrørende investeringen.

Bekendtgørelse (international) 1989 4 Valid

Artikel 9

Voldgift og mægling

(1) Enhver tvist, som måtte opstå mellem en investor fra den ene kontraherende part og den anden kontraherende part i forbindelse med en investering i den anden kontraherende parts territorium skal gøres til genstand for forhandlinger mellem tvistens parter.

(2) Hvis en tvist i henhold til denne overenskomsts art. 5 mellem en investor fra den ene kontraherende part og den anden kontraherende part fortsat eksisterer efter en periode på seks måneder, skal hver af tvistens parter have ret til at indbringe sagen for Det Internationale Center for Bilæggelse af Investeringstvister med henblik på mægling eller voldgift under Konventionen om Bilæggelse af Investeringstvister mellem Stater og Statsborgere i Andre Stater, der blev åbnet for undertegnelse i Washington den 18. marts 1965.

Bekendtgørelse (international) 1989 4 Valid

Artikel 10

Konsultationer mellem de

kontraherende parter

Hver af de kontraherende parter kan foreslå den anden part konsultationer angående enhver sag af betydning for anvendelsen af denne overenskomst. Den anden part skal positivt overveje og give tilstrækkelig mulighed for en sådan konsultation.

Bekendtgørelse (international) 1989 4 Valid

Artikel 11

Tvister mellem

de kontraherende parter

(1) Tvister mellem de kontraherende parter vedrørende fortolkningen og anvendelsen af denne overenskomst bør så vidt muligt bilægges gennem forhandlinger mellem de kontraherende parter. Hvis en sådan tvist ikke kan bilægges inden for seks måneder fra forhandlingernes begyndelse, skal den efter anmodning fra enhver kontraherende part forelægges for en voldgiftsdomstol.

(2) En sådan voldgiftsdomstol skal nedsættes for hver enkelt sag på følgende måde

Inden for tre måneder fra modtagelsen af begæringen om voldgift skal hver kontraherende part udpege et medlem af domstolen. Disse to medlemmer skal derpå vælge en statsborger fra et tredjeland, som med de kontraherende parters godkendelse skal udpeges til formand for domstolen. Formanden skal udpeges indenfor tre måneder fra datoen for udpegelsen af de to andre medlemmer.

Hvis de nødvendige udpegelser ikke har fundet sted inden for nogen af de angivne perioder, kan hver kontraherende part i mangel af anden aftale opfordre præsidenten for Den Internationale Domstol til at foretage de nødvendige udpegelser. Hvis præsidenten er statsborger i den ene kontraherende part, eller hvis han på anden måde er forhindret i at udføre den nævnte funktion, skal vicepræsidenten opfordres til at foretage de nødvendige udpegelser. Hvis vicepræsidenten er statsborger i en af de kontraherende parter, eller hvis også han er forhindret i at udføre nævnte funktion, skal det medlem af Den Internationale Domstol, som er den næste i anciennitet, og som ikke er statsborger i en af de kontraherende parter, opfordres til at foretage de nødvendige udpegelser.

(3) Voldgiftsdomstolen skal anvende bestemmelserne i denne overenskomst, andre overenskomster indgået mellem de kontraherende parter og folkerettens gældende procedureregler. Den skal træffe sin afgørelse ved flertalsafgørelse. En sådan afgørelse er endelig og bindende for begge kontraherende parter.

(4) Hver kontraherende part skal bære omkostningerne for sit eget medlem ved domstolen og for sin repræsentation i voldgiftssagen. Omkostningerne til formanden og de øvrige omkostninger skal bæres ligeligt af de kontraherende parter.

(5) Voldgiftsdomstolen fastsætter sin egen procedure.

Bekendtgørelse (international) 1989 4 Valid

Artikel 12

National ret eller folkeret

Intet i denne overenskomst skal begrænse rettigheder eller fordele, som tilfalder investorer fra en kontraherende part i den anden kontraherende parts territorium som følge af national ret eller folkeret.

Bekendtgørelse (international) 1989 4 Valid

Artikel 13

Ikrafttræden,

varighed og ophør

(1) Denne overenskomst træder i kraft på den første dag i den anden måned efter den dato, hvor de kontraherende parter skriftlig har informeret hinanden om, at de konstitutionelle procedurer i deres respektive lande er afsluttet.

(2) Denne overenskomst skal forblive i kraft i ti år og skal derefter fortsat være i kraft, medmindre en kontraherende part efter den første tiårsperiodes udløb skriftligt meddeler den anden kontraherende part, at den har til hensigt at opsige overenskomsten. Meddelelsen om opsigelse får virkning et år efter, at den er modtaget af den anden kontraherende part.

(3) Med hensyn til investeringer foretaget før den dato, hvor meddelelsen om opsigelse af denne overenskomst får virkning, skal bestemmelserne i artiklerne 1 til 12 forblive i kraft for yderligere en tiårsperiode fra denne dato.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, behørigt bemyndigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne overenskomst.

UDFÆRDIGET i to eksemplarer i Budapest, den 2. maj 1988 på dansk,

ungarsk og engelsk, idet alle tekster skal have samme gyldighed.

I tilfælde af uenighed om fortolkningen skal den engelske tekst have forrang.

For Kongeriget

Danmarks regering

Hans Kühne

For Den ungarske

Folkerepubliks regering

Andreas Patko

Overenskomsten trådte i medfør af art. 13 i kraft den 1. oktober 1988.

Udenrigsministeriet, den 1. februar 1989

UFFE ELLEMANN-JENSEN

Bekendtgørelse (international) 1989 4 Valid

Bekendtgørelse af overenskomst af 2. maj 1988 med Den ungarske Folkerepublik om fremme og gensidig beskyttelse af investeringer

Den 2. maj 1988 undertegnedes i Budapest en overenskomst mellem Danmark og Den Ungarske Folkerepublik om fremme og gensidig beskyttelse af investeringer.

Overenskomstens ordlyd er som følger

OVERENSKOMST

MELLEM KONGERIGET DANMARKS REGERING

OG DEN UNGARSKE

FOLKEREPUBLIKS REGERING

VEDRØRENDE FREMME OG GENSIDIG

BESKYTTELSE AF INVESTERINGER

Præambel

Kongeriget Danmarks regering og Den ungarske Folkerepubliks regering,

SOM ØNSKER at skabe fordelagtige betingelser for investeringer i begge stater og styrke samarbejdet mellem foretagender i begge stater med henblik på at stimulere den produktive anvendelse af ressourcer, og

SOM ANERKENDER, at fremme og gensidig beskyttelse under en international aftale af sådanne investeringer vil bidrage til at stimulere investorernes erhvervstiltag og vil øge velstanden i begge stater,

ER BLEVET enige om følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →