Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser
I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 58 af 19. juni 1973 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 57 af 19. august 1987, Lovtidende C, meddeles det, at nedennævnte lande med virkning fra de anførte datoer har ratificeret eller tiltrådt den i New York den 10. juni 1958 undertegnede konvention om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser
Costa Rica 24. januar 1988 Cameroon 19. maj 1988 Bahrain 5. juli 1988 Peru 5. oktober 1988
Bahrains regering har taget følgende forbehold
1) Staten Bahrains tiltrædelse af konventionen om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser, 1958, skal på ingen måde indebære anerkendelse af Israel og ej heller danne grundlag for etablering af nogen form for forbindelse dermed.
2) I overensstemmelse med konventionens artikel 1 (3) vil Staten Bahrain på grundlag af gensidighed anvende konventionen på anerkendelse og fuldbyrdelse af kendelser afsagt på en anden kontraherende stats territorium.
3) I overensstemmelse med konventionens artikel 1 (3) vil Staten Bahrain kun anvende konventionen på tvister, som udspringer af retsforhold, de være sig kontraktslige eller ej, som i henhold til Staten Bahrains lovgivning kan betragtes som kommercielle.
Canada har den 20. maj 1987 til FN's generalsekretær indgivet nedenstående reviderede forbehold, som med virkning fra den 2. oktober 1987 træder i stedet for det tidligere afgivne forbehold, jf. Udenrigsministeriets forannævnte bekendtgørelse nr. 57 af 19. august 1987
Canadas regering erklærer med hensyn til provinsen Saskatchewan, at den kun vil anvende konventionen på anerkendelse og fuldbyrdelse af kendelser afsagt inden for en anden kontraherende stats territorium.
Canadas regering erklærer, at den kun vil anvende konventionen på tvister, som udspringer af retsforhold, de være sig kontraktslige eller ej, der i henhold til canadisk lovgivning betragtes som kommercielle, undtagen for så vidt angår provinsen Quebec, hvor lovgivningen ikke hjemler en sådan begrænsning.
Udenrigsministeriet, den 14. december 1988
F.M.
O. E. MØLLER
Ingen