Legislator Case Law & Legislation
L19880013764 DK

Bekendtgørelse af overenskomst af 14. september 1988 med Den Tyske Demokratiske Republik om samarbejde vedrørende redning af menneskeliv i Østersøen

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1988 137 Historic

Artikel 1

Inden for rammerne af denne overenskomst skal definitionerne i kapitel 1 i bilaget til den internationale konvention af 1979 om maritim eftersøgning og redning samt i kapitel 1 i bilag 12 til konventionen af 1944 om den internationale civile luftfart finde anvendelse.

Bekendtgørelse (international) 1988 137 Historic

Artikel 2

(1) De kontraherende parter er enige om at betragte grænsen mellem deres respektive tilgrænsende flyveinformationsregioner (FIR) som grænse mellem deres eftersøgnings- og redningsregioner for så vidt angår sø- og luftredning. Denne afgrænsning af eftersøgnings- og redningsregionerne mellem Kongeriget Danmark og Den Tyske Demokratiske Republik præjudicerer ikke andre afgrænsninger mellem de to stater.

(2) Hver af de to kontraherende parter garanterer, at der er tilstrækkelige sø- og lufteftersøgnings- og redningstjenester, i det følgende kaldet eftersøgnings- og redningstjenester, til stede med hensyn til dens egen eftersøgnings- og redningsregion.

(3) De kontraherende parter koordinerer deres egne eftersøgnings- og redningstjenesters arbejde.

(4) De kontraherende parters kompetente organer udpeger de institutioner, som er ansvarlige for samarbejdet med den anden kontraherende parts eftersøgnings- og redningstjenester.

Bekendtgørelse (international) 1988 137 Historic

Artikel 3

De kontraherende parters kompetente organer er

- for Kongeriget Danmarks vedkommende

Industriministeriet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K,

for så vidt angår søredningstjeneste,

Trafikministeriet

Frederiksholms Kanal 27

DK-1220 København K,

for så vidt angår flyveredningstjeneste,

- for Den Tyske Demokratiske Republiks vedkommende

Ministerium fur Verkehrswesen der Deutschen Demokratischen Republik

Vossstrasse 33

DDR-1086 Berlin.

Bekendtgørelse (international) 1988 137 Historic

Artikel 4

(1) Sø- og luftredning indenfor Kongeriget Danmarks og Den Tyske Demokratiske Republiks højhedsområder finder sted i overensstemmelse med den pågældende stats retsforskrifter.

(2) En forenklet procedure angående ansøgning om tilladelse for redningsenheder til adgang til de respektive staters højhedsområde kommer til anvendelse, når en sådan adgang er nødvendig for redning af menneskeliv.

Bekendtgørelse (international) 1988 137 Historic

Artikel 5

(1) Såfremt en af de kontraherende parters eftersøgnings- og redningstjeneste får kendskab til, at menneskeliv er eller synes at være i fare på eller over Østersøen indenfor den pågældende parts eftersøgnings- og redningsregion, vil denne part ufortøvet indlede alle påkrævede eftersøgnings- og redningsforanstaltninger.

(2) Såfremt en af de kontraherende parters eftersøgnings- og redningstjeneste får kendskab til, at menneskeliv er eller synes at være i fare på eller over Østersøen indenfor den anden parts eftersøgnings- og redningsregion, vil denne part ufortøvet iværksætte en redningsaktion og samtidig underrette den anden kontraherende parts eftersøgnings- og redningstjeneste.

(3) Såfremt den eftersøgnings- og redningstjeneste, som er kommet til kendskab om en i afsnit (1) omhandlet situation, finder, at hjælp fra den anden kontraherende parts eftersøgnings- og redningstjeneste er nødvendig, kan den anmode om sådan hjælp i fornødent omfang. Den eftersøgnings- og redningstjeneste, som har modtaget en sådan anmodning, vil så vidt som overhovedet muligt yde hjælp. I et sådant tilfælde skal de videre forholdsregler ske i samarbejde mellem de to kontraherende parters eftersøgnings- og redningstjenester.

(4) Hjælp skal ydes til enhver person, som er eller synes at være i fare til søs, uden hensyn til personens statsborgerforhold eller status eller de omstændigheder, hvori personen befinder sig.

(5) Hver af de kontraherende parter underretter normalt den anden parts diplomatiske eller konsulære repræsentation om redning af overlevende eller optagelse af omkomne statsborgere fra den anden parts stat. Underretningen skal ske ufortøvet og så vidt muligt indeholde efternavn, fornavn, fødselsdato, hjemmeadresse, pas- eller søfartsbogsnummer såvel som oplysning om helbredstilstand og opholdssted for overlevende eller opbevaringssted for lig.

Bekendtgørelse (international) 1988 137 Historic

Artikel 6

(1) De kontraherende parter er enige om at befæste samarbejdet mellem deres eftersøgnings- og redningstjenester. Til dette formål kan især tjene: fælles øvelser i eftersøgning og redning, regelmæssige efterprøvninger af kommunikationsforbindelserne mellem staterne, kontaktbesøg af eksperter fra eftersøgnings- og redningstjenesterne og udveksling af oplysninger om eftersøgning og redning.

(2) De kontraherende parters kompetente organer udarbejder og træffer aftale om regler for samarbejdet mellem deres eftersøgnings- og redningstjenester samt udveksler oplysninger om de udpegede redningsressourcer og -faciliteter.

(3) Repræsentanter for de kontraherende parters kompetente organer mødes efter behov skiftevis i Kongeriget Danmark og i Den Tyske Demokratiske Republik med henblik på behandling og i fornødent omfang afgørelse af praktiske spørgsmål vedrørende samarbejdet.

Bekendtgørelse (international) 1988 137 Historic

Artikel 7

Hver af parterne bærer selv de omkostninger, der opstår som følge af deres deltagelse i eftersøgnings- og redningsaktioner i overensstemmelse med denne overenskomst.

Bekendtgørelse (international) 1988 137 Historic

Artikel 8

Arbejdssproget mellem parternes eftersøgnings- og redningstjenester er engelsk.

Bekendtgørelse (international) 1988 137 Historic

Artikel 9

De kontraherende parter kan skriftligt træffe aftale om ændringer i denne overenskomst.

Bekendtgørelse (international) 1988 137 Historic

Artikel 10

(1) Denne overenskomst træder i kraft ved undertegnelsen.

(2) Denne overenskomst gælder for et tidsrum af 3 år. Dens gyldighed forlænges til stadighed med et år, såfremt ingen af de kontraherende parter skriftligt opsiger overenskomsten mindst seks måneder før udløbet af dens gyldighed.

Udfærdiget i Berlin den 14. september 1988 i to originaleksemplarer, hvert med dansk og tysk tekst, idet begge tekster har samme gyldighed.

For Kongeriget Danmarks regering

E. Krog-Meyer

For Den Tyske

Demokratiske Republiks regering

Oskar Fischer

Overenskomsten trådte i medfør af artikel 10, stk. 1, i kraft ved undertegnelsen.

Udenrigsministeriet, den 13. december 1988

UFFE ELLEMANN-JENSEN

Bekendtgørelse (international) 1988 137 Historic

Bekendtgørelse af overenskomst af 14. september 1988 med Den Tyske Demokratiske Republik om samarbejde vedrørende redning af menneskeliv i Østersøen

Den 14. september 1988 undertegnedes i Berlin en overenskomst mellem Danmarks regering og Den Tyske Demokratiske Republiks regering om samarbejde vedrørende redning af menneskeliv i Østersøen.

Overenskomsten har følgende ordlyd

OVERENSKOMST

mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Tyske Demokratiske Republiks regering om samarbejde vedrørende redning af menneskeliv i Østersøen Kongeriget Danmarks regering og Den Tyske Demokratiske Republiks regering, herefter kaldet de kontraherende parter,

som ønsker at befæste og videreudvikle de venskabelige forbindelser mellem de to stater og deres folk på grundlag af folkerettens principper, således som disse også er anført i Slutakten fra Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa af 1. august 1975,

som er opmærksomme på bestemmelserne i den internationale konvention af 1979 om maritim eftersøgning og redning og i bilag 12 til konventionen af 1944 om den internationale civile luftfart,

som har som deres målsætning at bidrage til forøgelsen af skibsfartens og luftfartens sikkerhed,

som tager hensyn til, at en hurtig ydelse af hjælp kan have afgørende betydning for personer i nød på eller over havet,

er blevet enige om at indgå denne overenskomst.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →