Bekendtgørelse om aftaler med Benin, Malawi og Botswana om eftergivelse af afdrag på danske statslån
Statutory Text (1 Articles)
Bekendtgørelse om aftaler med Benin, Malawi og Botswana om eftergivelse af afdrag på danske statslån
Ved noteveksling i Bonn og København den 15. maj og den 16. oktober 1987 er der indgået en aftale mellem Danmark og Benin om eftergivelse af hele gælden, 119.225.627 kroner, på de to danske statslån, som er ydet Benin i henhold til overenskomster af 1. marts 1978 og 4. juni 1982, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 45 af 30. juni 1978 og nr. 109 af 28. oktober 1982, Lovtidende C.
Ved noteveksling i Lilongwe og Harare den 3. juni og den 1. december 1987 er der indgået en aftale mellem Danmark og Malawi om eftergivelse af restgælden, 158.029.323 kroner, på de tre danske statslån, som er ydet Malawi i henhold til overenskomster af 19. juli 1976, 21. marts 1980 og 17. marts 1983, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 100 af 21. oktober 1976, nr. 91 af 10. november 1980 og nr. 62 af 1. juli 1983, Lovtidende C.
Ved noteveksling i Gaborone og Harare den 25. maj 1984 og den 1. december 1987 er der indgået en aftale mellem Danmark og Botswana om eftergivelse af restgælden, 30.000.000 kroner, på det danske statslån, som er ydet Botswana i henhold til overenskomst af 26. oktober 1978, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 60 af 26. april 1979, Lovtidende C.
Udenrigsministeriet, den 7. november 1988
UFFE ELLEMANN-JENSEN