Bekendtgørelse af protokol af 2. november 1973 vedrørende indgriben på det åbne hav ved forurening af havet med andre stoffer end olie (* 1)

Bekendtgørelse af protokol af 2. november 1973 vedrørende indgriben på det åbne hav ved forurening af havet med andre stoffer end olie (* 1)

I henhold til kgl. resolution af 9. maj 1983 har Danmark ratificeret en i London den 2. november 1973 udfærdiget protokol vedrørende indgriben på det åbne hav ved forurening af havet med andre stoffer end olie.

Protokollen knytter sig til den internationale konvention af 29. november 1969 om indgriben på det åbne hav i tilfælde af olieforureningsulykker, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 66 af 27. juni 1975 og senere bekendtgørelser, senest nr. 37 af 25. maj 1984, Lovtidende C.

Protokollens ordlyd er som følger

PROTOKOL VEDRØRENDE INDGRIBEN PÅ DET ÅBNE HAV VED FORURENING AF HAVET MED ANDRE STOFFER END OLIE, 1973 DELTAGERNE I DENNE PROTOKOL,

SOM ER KONTRAHERENDE PARTER i den internationale konvention om indgriben på det åbne hav ved olieforureningsulykker, udfærdiget i Bruxelles den 29. november 1969,

SOM TAGER I BETRAGTNING den resolution om internationalt samarbejde vedrørende andre forureningsstoffer end olie, som blev vedtaget af den internationale juridiske konference om skader ved havforurening, 1969,

SOM OGSÅ TAGER I BETRAGTNING, at Den mellemstatlige rådgivende Søfartsorganisation i medfør af resolutionen har intensiveret sit arbejde med alle aspekter af forurening med andre stoffer end olie i samarbejde med alle interesserede internationale organisationer,

ER BLEVET ENIGE om følgende

Artikel I

1. Parterne i denne protokol kan træffe de nødvendige foranstaltninger på det åbne hav til at forebygge, mindske eller eliminere alvorlig og overhængende fare for deres kystlinie eller dermed forbundne interesser, som hidrører fra forurening eller trussel om forurening med andre stoffer end olie efter en søulykke eller handlinger i forbindelse med en sådan ulykke, som med rimelighed kan forventes at have alvorlige skadelige virkninger.

2. Andre stoffer end olie' som omtalt i stk. 1. omfatter

a) de stoffer, der er anført i en liste, som skal opstilles af et særligt organ udpeget af organisationen, og som skal føjes til denne protokol som bilag, og

b)de stoffer i øvrigt, som kan fremkalde fare for den menneskelige sundhed, være skadelige for levende ressourcer og livet i havet, volde skade på rekreative værdier eller være til gene for anden retmæssig anvendelse af havet.

3. Når som helst en intervenerende kontraherende part træffer foranstaltninger med henblik på det af de i stk. 2, punkt b), ovenfor omtalte stoffer, påhviler det den pågældende kontraherende part at bevise, at stoffet under de på tidspunktet for indgriben rådende forhold med rimelighed kunne frembyde en alvorlig og overhængende fare svarende til den, der frembydes af et hvilket som helst af de stoffer, der er anført i den i stk. 2 a), ovenfor omtalte liste.

Artikel II

1. Bestemmelserne i artikel I, stk. 2, og i artiklerne II-VIII i den internationale konvention om indgriben på det åbne hav ved olieforureningsulykker, 1969, og dennes bilag skal i det omfang, de vedrører olie, finde anvendelse på de stoffer, som er omtalt i denne protokols artikel I.

2. For anvendelsen af denne protokol skal den i artikel III c) og IV i konventionen omtalte liste over eksperter udvides til at omfatte eksperter, der er kvalificeret til at rådgive om andre stoffer end olie. Indstilling til listen kan foretages af organisationens medlemsstater og af denne protokols parter.

Artikel III

1. Den i artikel I, stk. 2 a), nævnte liste skal holdes ajour af det af organisationen udpegede særlige organ.

2. Enhver ændring til listen, som foreslås af en part i denne protokol, skal indsendes til organisationen og af denne rundsendes til alle medlemmer af organisationen og alle parter i denne protokol, mindst tre måneder før den behandles af det særlige organ.

3. Parter i denne protokol skal, uanset om de er medlemmer af organisationen eller ej, være berettiget til at deltage i dette organs forhandlinger.

4. Ændringer skal vedtages med to tredjedels flertal af kun de parter i denne protokol, som er til stede og afgiver deres stemme.

5. Hvis en ændring vedtages i overensstemmelse med stk. 4 ovenfor, skal den af organisationen videresendes til alle parter i denne protokol til accept.

6. Ændringen skal anses for at være blevet accepteret ved udløbet af et tidsrum på seks måneder, efter at den er blevet videresendt, medmindre der inden for dette tidsrum er tilgået organisationen indsigelse fra mindst en tredjedel af parterne i denne protokol.

7. En ændring, som anses for at være blevet accepteret i overensstemmelse med stk. 6 ovenfor, træder i kraft tre måneder efter dens accept for alle parter i denne protokol med undtagelse af dem, der før denne dato har afgivet erklæring om, at de ikke accepterer ændringen.

Artikel IV

1. Denne protokol skal stå åben for undertegnelse for de stater, der har undertegnet eller tiltrådt den i artikel II omtalte konvention, og for enhver stat, som var indbudt til at lade sig repræsentere ved den internationale konference om havforurening, 1973. Protokollen skal være åben for undertegnelse fra den 15. januar 1974 til den 31. december 1974 i organisationens hovedsæde.

2. Med forbehold af stk. 4 i denne artikel skal denne protokol være genstand for ratifikation, accept eller godkendelse fra de stater, som har undertegnet den.

3. Med forbehold af stk. 4 skal denne protokol stå åben for tiltrædelse for de stater, som ikke har undertegnet den.

4. Denne protokol kan kun ratificeres, accepteres, godkendes eller tiltrædes af de stater, som har ratificeret, accepteret, godkendt eller tiltrådt den i artikel II omtalte konvention.

Artikel V

1. Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse skal ske ved deponering af et instrument herom hos organisationens generalsekretær.

2. Ethvert ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, som deponeres, efter at en ændring til denne protokol er trådt i kraft for alle eksisterende parter, eller efter at alle de skridt er taget, som er nødvendige for ændringens ikrafttræden for alle eksisterende parter, skal anses for at gælde protokollen som ændret.

Artikel VI

1. Denne protokol træder i kraft 90 dage efter den dato, hvor femten stater har deponeret ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter hos organisationens generalsekretær, dog således at denne protokol ikke træder i kraft, før den i artikel II nævnte konvention er trådt i kraft.

2. For enhver stat, som derefter ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder den, træder denne protokol i kraft 90 dage efter, at en sådan stat har deponeret det behørige instrument.

Artikel VII

1. Denne protokol kan opsiges af enhver part på ethvert tidspunkt efter den dato, hvorpå protokollen træder i kraft for den pågældende part.

2. Opsigelse sker ved, at et instrument derom deponeres hos organisationens generalsekretær.

3. En opsigelse får virkning et år, eller det længere tidsrum, som måtte være angivet i opsigelsesinstrumentet, efter dens deponering hos organisationens generalsekretær.

4. En kontraherende parts opsigelse af den i artikel II omtalte konvention skal anses for også at være en opsigelse af denne protokol. En sådan opsigelse får virkning på samme dag, som opsigelsen af konventionen får virkning i henhold til artikel XII, stk. 3, i nævnte konvention.

Artikel VIII

1. En konference med det formål at revidere eller ændre denne protokol kan sammenkaldes af organisationen.

2. På begæring af mindst en tredjedel af parterne skal organisationen sammenkalde en konference af denne protokols parter med det formål af revidere eller ændre protokollen.

Artikel IX

1. Denne protokol skal deponeres hos organisationens generalsekretær.

2. Organisationens generalsekretær skal

a) underrette alle de stater, der har undertegnet eller tiltrådt denne protokol om

1) enhver ny undertegnelse eller enhver ny deponering af et instrument samt datoen herfor,

2)datoen for denne protokols ikrafttræden,

3)deponering af ethvert instrument om opsigelse af denne protokol samt datoen, da opsigelsen får virkning,

4)alle ændringer til denne protokol eller dens bilag og enhver indsigelse mod en ændring eller erklæring om, at en part ikke kan acceptere en ændring,

b)tilstille alle de stater, som har undertegnet eller tiltrådt denne protokol, bekræftede afskrifter af den.

Artikel X

Så snart denne protokol træder i kraft, skal organisationens generalsekretær tilstille De forenede Nationers sekretariat en bekræftet afskrift af den til registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers pagt.

Artikel XI

Denne protokol er udfærdiget i et eksemplar på engelsk, fransk, russisk og spansk, hvis tekster er af lige gyldighed.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt bemyndiget dertil, underskrevet denne protokol.

UDFÆRDIGET I LONDON den anden november nittenhundrede og treoghalvfjerds.

Protokollen trådte i medfør af artikel VI, stk. 1, i kraft den 30. marts 1983.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos IMO den 9. maj 1983, og protokollen trådte i medfør af artikel VI, stk. 2, i kraft for Danmark den 7. august 1983.

Foruden Danmark har følgende lande ratificeret eller tiltrådt protokollen

Amerikas Forenede Stater, Australien, Bahama-øerne, Belgien, Italien, Jugoslavien, Liberia, Nederlandene, Norge, Mexico, Oman, Polen, De Socialistiske Sovjetrepublikkers Union, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Sverige, Tunesien og Yemen.

Der er afgivet følgende erklæringer og forbehold

Den australske regerings tiltrædelsesinstrument var ledsaget af følgende erklæring: »Australien henleder opmærksomheden på den udtalelse, som blev afgivet af den australske delegation ved den internationale konference om havforurening i 1973, som havde følgende ordlyd: ». . . Australien mener, at ingen kyststat ville afholde sig fra at tage de nødvendige forholdsregler for at beskytte områder under sin jurisdiktion mod alvorlig skade på miljøet, og Australien mener, at en kyststats ret til indgriben på det åbne hav for at beskytte områder under sin jurisdiktion er anerkendt i folkeretlig sædvaneret.«» »Ved indtrædelse som deltager i protokollen anfører Australien som sit synspunkt, at det stadigvæk kan tage forholdsregler for at beskytte områder og ressourcer under sin jurisdiktion, som er tilladt efter folkeretlig sædvaneret, og som er i overensstemmelse med protokollen«.

Storbritannien erklærede i sit ratifikationsinstrument, at det forbeholder sig retten til, på et senere tidspunkt, at anvende nærværende protokol på ethvert territorium, for hvis internationale relationer Storbritanniens regering er ansvarlig, og til hvilke den internationale konvention om indgriben på det åbne hav i tilfælde af olieforureningsulykker er blevet gjort anvendelig i overensstemmelse med bestemmelsen i dennes artikel III, stk. 1. Under henvisning hertil finder nærværende protokol fra den 20. marts 1983 også anvendelse på: Anguilla. Bermuda-øerne, Det britiske antarktiske Territorium, De britiske Jomfruøer, Cayman-øerne, Falklands-øerne og tilhørende områder, Hongkong, Montserrat, Pitcairn-, Henderson-, Duci-, og Oeno-øerne, St. Helena og tilhørende områder, Turks- og Caicos-øerne og Det Forenede Kongeriges Suveræne Baseområder Akrotiri og Dhekelia på Cypern.

Nederlandene har afgivet erklæring om, at protokollen også finder anvendelse for De nederlandske Antiller.

Udenrigsministeriet, den 26. september 1988

UFFE ELLEMANN-JENSEN