Bekendtgørelse af tillægsaftale af 18. februar 1987 til aftalen af 9. november 1972 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om bistand i skattesager
Statutory Text (4 Articles)
Artikel 1 får følgende ændrede ordlyd
»Artikel 1
De kontraherende stater forpligter sig til at yde hinanden bistand i skattesager med hensyn til
a) forkyndelse af dokumenter,
b) oplysning i skattesager, såsom tilvejebringelse af selvangivelser eller andre meddelelser og udveksling af oplysninger uden særlig begæring eller efter anmodning i det enkelte tilfælde,
c) fremskaffelse af selvangivelsesblanketter og andre skatteblanketter,
d) foranstaltning til at hindre, at forskudsskat trækkes i mere end en stat,
e) opkrævning af skat,
f) overførsel af skat, samt
g) inddrivelse af skat og sikkerhedsstillelse for betaling af skattekrav.«
Artikel II
Artikel 20, stk. 1, får følgende ændrede ordlyd
»De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan indgå overenskomst for at gennemføre bestemmelserne i denne aftale. De kan særligt indgå overenskomst om udveksling af oplysninger i henhold til artikel 12 h), om mindstebeløb, som anmodning om inddrivelse skal angå, om bistand vedrørende skatter og afgifter i henhold til artikel 2 c), d), e) og f), om foranstaltninger til at hindre, at forskudsskat trækkes i mere end en stat, om opkrævning af skat eller om overførsel af skat, samt vedrørende renter, søgsmålsomkostninger, bøder og andre lignende beløb, som pålægges i forbindelse med beskatning eller inddrivelse, om fastsættelse af kurs for omregning af beløb, som skal inddrives, samt om afregning af inddrevne beløb.«
Artikel III
Denne tillægsaftale træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige kontraherende stater har meddelt det svenske udenrigsdepartement, at tillægsaftalen er godkendt. Det svenske udenrigsdepartement underretter de øvrige kontraherende stater om modtagelsen af disse meddelelser og om tidspunktet for tillægsaftalens ikrafttræden.
Efter tillægsaftalens ikrafttrædelse skal dens bestemmelser finde anvendelse på sager, som efter ikrafttrædelsen er indkommet til den kompetente myndighed i den stat, til hvilken anmodningen er rettet.
Originaleksemplaret til denne tillægsaftale deponeres i det svenske udenrigsdepartement, som tilstiller de øvrige kontraherende stater bekræftede kopier deraf.
Til bekræftelse heraf har de dertil behørigt befuldmægtigede undertegnet denne tillægsaftale.
Udfærdiget i Helsingfors, den 18. februar 1987 i et eksemplar på
dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, idet der på svensk
udfærdiges to tekster, en for Finland og en for Sverige, hvilke samtlige tekster har lige gyldighed.
Jonna Sneum
Åke Withol
Larus Øgmundsson
Odd Hengsle
Kurt Malmgren
Tillægsaftalen trådte i medfør af artikel III i kraft den 20. december 1987
Skatteministeriet, den 20.september 1988
Anders Fogh Rasmussen
Bekendtgørelse af tillægsaftale af 18. februar 1987 til aftalen af 9. november 1972 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om bistand i skattesager
Den 18. februar 1987 undertegnedes i Helsingfors en tillægsaftale til aftalen af 9. november 1972 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om bistand i skattesager, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 49 af 28. maj 1973, Lovtidende C.
Tillægsaftalen har følgende ordlyd
Tillægsaftale
til aftalen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om bistand i skattesager
Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som ønsker at indgå en tillægsaftale til aftalen af 9. november 1972 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om bistand i skattesager, som ændret ved tillægsaftaler af 21. juli 1976 og af 11. juni 1981, er blevet enige om følgende
Artikel I
Ingen