Bekendtgørelse af europæisk konvention af 15. oktober 1985 om lokalt selvstyre
Table of Provisions (20)
Statutory Text (20 Articles)
Artikel 1
Parterne forpligter sig til at anse sig for bundet af følgende artikler på den måde og i den udstrækning, som er foreskrevet i artikel 12 i denne konvention.
AFSNIT I
Artikel 2
Forfatnings- og lovgivningsmæssigt grundlag for lokalt selvstyre
Princippet om lokalt selvstyre skal anerkendes i den nationale lovgivning og, hvor det er praktisk muligt, i forfatningen.
Artikel 3
Begrebet lokalt selvstyre
1. Ved lokalt selvstyre forstås lokale myndigheders ret og evne til inden for lovgivningens rammer at styre og forvalte en væsentlig del af de offentlige anliggender på eget ansvar og i den lokale befolknings interesse.
2. Denne ret skal udøves af råd eller forsamlinger, sammensat af medlemmer, som vælges frit ved hemmelig afstemning på grundlag af direkte, lige og almindelig stemmeafgivning og som kan have udøvende organer, der er ansvarlige over for dem. Denne bestemmelse skal ikke på nogen måde begrænse mulighederne for borgermøder, folkeafstemninger eller anden form for direkte borgerdeltagelse, hvor der er adgang hertil ifølge lov.
Artikel 4
Det lokale selvstyres omfang
1. De lokale myndigheders grundlæggende beføjelser og ansvar skal være fastlagt i forfatningen eller ved lov. Dette udelukker dog ikke, at der i henhold til andre retskilder henlægges beføjelser og ansvar vedrørende særlige opgaver til lokale myndigheder.
2. Lokale myndigheder skal inden for lovgivningens rammer frit kunne handle på eget initiativ i ethvert anliggende, som ikke falder uden for deres kompetence eller henhører under nogen anden myndighed.
3. Offentlige opgaver skal i almindelighed varetages fortrinsvis af de myndigheder, som er nærmest borgeren. Henlæggelse af opgaver til en anden myndighed må være begrundet i opgavens omfang og art og i krav til effektivitet og økonomi.
4. Beføjelser henlagt til lokale myndigheder skal normalt være fulde og udelte. De må ikke forringes eller begrænses af en anden, central eller regional, myndighed, medmindre dette er hjemlet i lovgivningen.
5. Når centrale eller regionale myndigheder overlader beføjelser til lokale myndigheder, skal de lokale myndigheder så vidt muligt have frihed til at tilpasse udøvelsen af disse beføjelser til de lokale forhold.
6. Lokale myndigheder skal så vidt muligt rådspørges i rette tid og på hensigtsmæssig måde i planlægnings- og beslutningsprocessen vedrørende alle anliggender, der angår dem direkte.
Artikel 5
Beskyttelse af lokale myndigheders geografiske områder
Ændringer i lokale myndigheders geografiske områder må ikke foretages, uden at de lokale samfund, som ændringerne vedrører, forinden har været rådspurgt, eventuelt ved folkeafstemning, såfremt der er adgang hertil ifølge lov.
Artikel 6
Hensigtsmæssige administrative strukturer og midler til lokale myndigheders opgaver
1. Når bortses fra mere generelle lovbestemmelser skal lokale myndigheder selv kunne bestemme deres interne administrative struktur med henblik på at tilpasse den til lokale behov og for at sikre en effektiv forvaltning.
2. Arbejdsvilkårene for lokale myndigheders personale skal være således, at de muliggør ansættelse af højt kvalificeret personale på grundlag af faglige kvalifikationer og evner; med henblik herpå skal der sørges for passende løn og uddannelses- og karrieremuligheder.
Artikel 7
Vilkår for varetagelsen af lokale opgaver
1. Arbejdsvilkår for lokale folkevalgte skal tillade fri udøvelse af disses hverv.
2. Der skal kunne ydes passende økonomisk godtgørelse for udgifter i forbindelse med det pågældende hvervs udførelse samt, hvor det er hensigtsmæssigt, erstatning for tab af indtægter eller arbejdsvederlag og modsvarende sociale ydelser.
3. Funktioner og aktiviteter kan kun findes uforenelige med varetagelsen af et hverv som lokalt valgt, såfremt det er fastlagt ved lov eller grundlæggende retsprincipper.
Artikel 8
Administrativt tilsyn med lokale myndigheders virksomhed
1. Ethvert administrativt tilsyn med lokale myndigheder må kun udøves på en sådan måde og i sådanne tilfælde, som er fastsat i forfatningen eller ved lov.
2. Ethvert administrativt tilsyn med lokale myndigheders virksomhed skal normalt kun sigte på at sikre overensstemmelse med lovgivningen og med forfatningsmæssige principper. Administrativt tilsyn kan dog udøves som et hensigtsmæssighedstilsyn af højere myndigheder for så vidt angår opgaver, som er overladt til lokale myndigheder.
3. Administrativt tilsyn med lokale myndigheder skal udøves således, at det sikres, at tilsynsmyndighedens indgriben står i rimeligt forhold til betydningen af de interesser, som den skal beskytte.
Artikel 9
Lokale myndigheders økonomiske midler
1. Lokale myndigheder skal, inden for rammerne af den nationale økonomiske politik, have ret til passende egne økonomiske midler, som de frit kan råde over ved udøvelsen af deres beføjelser.
2. Lokale myndigheders økonomiske midler skal stå i rimeligt forhold til det ansvar, som er hjemlet i forfatningen eller lovgivningen.
3. I det mindste en del af lokale myndigheders økonomiske midler skal hidrøre fra lokale skatter og afgifter, hvis størrelse de har beføjelse til at fastsætte inden for lovens rammer.
4. De finansieringssystemer, som tildelingen af midler til lokale myndigheder er baseret på, skal være af tilstrækkelig alsidig og fleksibel karakter til at myndighederne, så vidt det er praktisk muligt, bliver i stand til at følge med den reelle udvikling i udgifterne ved udførelsen af deres opgaver.
5. Beskyttelse af økonomisk svagere lokale myndigheder kræver indførelse af økonomiske udligningsordninger eller tilsvarende forholdsregler, som kan udjævne virkningen af den ulige fordeling af mulige finansieringskilder og af de økonomiske byrder, som påhviler dem. Ved sådanne ordninger må det skøn, som de lokale myndigheder kan udøve inden for deres eget ansvarsområde, dog ikke formindskes.
6. Lokale myndigheder skal på passende måde rådspørges i spørgsmål om omfordeling af midler mellem dem.
7. Tilskud til lokale myndigheder må så vidt muligt ikke reserveres til finansiering af bestemte projekter. Ydelse af tilskud må ikke fratage de lokale myndigheder deres grundlæggende frihed til at udøve politisk skøn inden for deres eget kompetenceområde.
8. Lokale myndigheder skal inden for lovgivningens rammer have adgang til det nationale kapitalmarked med henblik på optagelse af lån til investeringsformål.
Artikel 10
Lokale myndigheders ret til samarbejde
1. Ved varetagelsen af deres opgaver skal lokale myndigheder have ret til at samarbejde og inden for lovgivningens rammer at danne fællesskaber med andre lokale myndigheder med det formål at udføre opgaver af fælles interesse.
2. Lokale myndigheders ret til medlemskab af en sammenslutning med det formål at beskytte og fremme deres fælles interesser og ret til medlemskab af en international sammenslutning af lokale myndigheder skal anerkendes i hver stat.
3. Lokale myndigheder skal have ret til under de betingelser, som måtte være hjemlet i lovgivningen, at samarbejde med tilsvarende myndigheder i andre stater.
Artikel 11
Retsbeskyttelse af lokalt selvstyre
Lokale myndigheder skal have adgang til en retslig instans for at sikre fri udøvelse af deres beføjelser og respekt for de principper for lokalt selvstyre, som er fastlagt i forfatningen eller national lovgivning i øvrigt.
AFSNIT II
Forskellige bestemmelser
Artikel 12
Forpligtelser
1. Hver part forpligter sig til at anse sig for bundet af mindst tyve stykker i konventionens afsnit I, hvoraf mindst ti skal være udvalgt blandt følgende stykker
- artikel 2,
- artikel 3, stk. 1 og 2,
- artikel 4, stk. 1, 2 og 4,
- artikel 5,
- artikel 7, stk. 1,
- artikel 8, stk. 2,
- artikel 9, stk. 1, 2 og 3,
- artikel 10, stk. 1,
- artikel 11.
2. Hver kontraherende stat skal ved deponering af sit ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument meddele Europarådets Generalsekretær, hvilke stykker der er udvalgt i henhold til bestemmelserne i stk. 1 i denne artikel.
3. Enhver part kan på et hvilket som helst senere tidspunkt meddele Generalsekretæren at den anser sig for bundet af ethvert stykke i dennne konvention, som den ikke allerede har udvalgt i henhold til stk. 1 i denne artikel. Sådanne senere påtagne forpligtelser skal anses som værende en integrerende del af den pågældende parts ratifikation, accept eller godkendelse og skal have samme virkning fra den første dag i den måned, som følger efter udløbet af et tidsrum på tre måneder efter datoen for Generalsekretærens modtagelse af meddelelsen.
Artikel 13
Myndigheder omfattet af denne konvention
De principper for lokalt selvstyre, der er indeholdt i denne konvention, finder anvendelse på alle typer af lokale myndigheder inden for den pågældende parts territorium. Hver part kan dog ved deponeringen af ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumentet angive, hvilke typer af lokale eller regionale myndigheder den ønsker omfattet af eller undtaget fra denne konventions anvendelsesområde. Den kan også inddrage yderligere typer af lokale eller regionale myndigheder under konventionen ved efterfølgende meddelelse til Europarådets Generalsekretær.
Artikel 14
Meddelelse af oplysninger
Hver part skal til Europarådets Generalsekretær meddele alle relevante oplysninger vedrørende lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, som er foretaget af den med henblik på at opfylde denne konventions bestemmelser.
AFSNIT III
Artikel 15
Undertegnelse, ratifikation og ikrafttræden
1. Denne konvention er åben for undertegnelse af Europarådets medlemsstater. Den skal ratificeres, accepteres eller godkendes. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenterne skal deponeres hos Europarådets Generalsekretær.
2. Konventionen træder i kraft den første dag i den måned, som følger efter udløbet af et tidsrum på tre måneder efter den dato, da fire af Europarådets medlemsstater har afgivet tilsagn om at blive forpligtet af konventionen i henhold til stk. 1.
3. For andre medlemsstater, som efterfølgende afgiver tilsagn om at blive forpligtet af konventionen, skal denne træde i kraft den første dag i den måned, som følger efter udløbet af et tidsrum på tre måneder efter datoen for deponeringen af ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumentet.
Artikel 16
Territorialklausul
1. Enhver stat kan ved undertegnelsen eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument angive hvilket eller hvilke områder der skal være omfattet af denne konvention.
2. Enhver stat kan på et hvilket som helst senere tidspunkt ved en erklæring stilet til Europarådets Generalsekretær udvide denne konventions anvendelse til yderligere at omfatte et hvilket som helst andet i erklæringen angivet område. For så vidt angår et sådant område træder konventionen i kraft den første dag i den måned, som følger efter udløbet af et tidsrum på tre måneder efter datoen for Generalsekretærens modtagelse af den pågældende erklæring.
3. Enhver erklæring, der er afgivet i henhold til stk. 1 eller 2, kan, for så vidt angår et hvilket som helst område, der er angivet i den pågældende erklæring, tilbagekaldes ved en meddelelse stilet til Generalsekretæren. Tilbagekaldelsen får virkning fra den første dag i den måned, som følger efter udløbet af et tidsrum på seks måneder efter datoen for Generalsekretærens modtagelse af den pågældende meddelelse.
Artikel 17
Opsigelse
1. Enhver part kan når som helst opsige denne konvention efter udløbet af en periode på fem år fra den dato, da konventionen trådte i kraft for vedkommende part. Europarådets Generalsekretær skal have varsel herom seks måneder forinden. En sådan opsigelse har ingen virkning med hensyn til gyldigheden af konventionen for de andre parter, forudsat at konventionen altid er gældende for mindst fire parter.
2. Enhver part kan i henhold til bestemmelserne i stk. 1 opsige ethvert stykke i afsnit I i konventionen, som er accepteret af vedkommende part, forudsat at den forbliver bundet af det antal og den art af stykker, som er fastsat i artikel 12, stk. 1. Hvis en part ved opsigelse af et stykke ikke længere opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, anses parten for tillige at have opsagt konventionen som sådan.
Artikel 18
Meddelelser
Europarådets Generalsekretær skal underrette Europarådets medlemsstater om
a. enhver undertegnelse,
b. deponeringen af ethvert ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument,
c. enhver ikrafttrædelsesdato for denne konvention i henhold til artikel 15,
d. enhver meddelelse modtaget i henhold til artikel 12, stk. 2 og 3,
e. enhver meddelelse modtaget i henhold til artikel 13,
f. enhver akt, tilkendegivelse eller meddelelse vedrørende denne konvention.
Til bekræftelse heraf har undertegnede dertil behørigt befuldmægtigede underskrevet denne konvention.
Udfærdiget i Strasbourg den 15. oktober 1985 på engelsk og fransk, hvilke tekster begge har samme gyldighed, i eet eksemplar, som deponeres i Europarådets arkiv. Europarådets Generalsekretær skal fremsende bekræftede genparter til hver af Europarådets medlemsstater.
(Underskrifter for Belgien, Danmark, Frankrig, Grækenland, Italien, Liechtenstein, Luxembourg, Portugal, Spanien, Forbundsrepublikken Tyskland og Østrig)
Følgende lande har tilsluttet sig konventionen på de vedføjede datoer
Cypern
16. maj 1988
Danmark
3. februar 1988
Liechtenstein
11. maj 1988
Luxembourg
15. maj 1987
Østrig
23. september 1987
Nedennævnte lande har taget forbehold og afgivet erklæringer som følger
Cypern
I henhold til artikel 12 anser Cypern sig ikke for bundet af artikel 5 og og artikel 7, stk. 2.
Danmark
I henhold til artikel 12, stk. 2, jf. stk. 1, meddeles, at Danmark anser sig for bundet af konventionen i sin helhed.
I henhold til artiklerne 13 og 16 meddeles, at konventionen omfatter kommuner og amtskommuner i Danmark, bortset fra Hovedstadsområdet. Konventionen gælder ikke for Grønland og Færøerne.
Liechtenstein
I henhold til artikel 12, stk. 2, anser Liechtenstein sig for bundet af artikel 2, artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1-6, artikel 5, artikel 6, stk. 1, artikel 7, stk. 1 og 3, artikel 8, stk. 1 til 3, artikel 9, stk. 1, 2, 5, 6 og 7, artikel 10, stk. 1, og artikel 11.
Østrig
I henhold til artikel 12, stk. 2, anser Østrig sig for bundet af artikel 2, artikel 3, stk. 1 og 2, artikel 4, stk. 1, 4 og 6, artikel 5, artikel 6, stk. 1 og 2, artikel 7, stk. 1 og 3, artikel 8, stk. 1 og 3, artikel 9, stk. 1 til 8 og artikel 10, stk. 1, 2 og 3.
Konventionen trådte i medfør af artikel 15, stk. 2, i kraft den 1. september 1988.
Udenrigsministeriet, den 2. september 1988
UFFE ELLEMANN-JENSEN
Bekendtgørelse af europæisk konvention af 15. oktober 1985 om lokalt selvstyre
Danmark har den 3. februar 1988 godkendt en af Europarådets ministerudvalg i Strasbourg den 15. oktober 1985 udfærdiget europæisk konvention om lokalt selvstyre.
Konventionens ordlyd er som følger
Oversættelse
EUROPÆISK KONVENTION OM LOKALT SELVSTYRE INDLEDNING
Europarådets medlemsstater, som har undertegnet denne konvention, er
i betragtning af, at Europarådets mål er at tilvejebringe en fastere enhed mellem dets medlemmer til befæstelse og virkeliggørelse af de idealer og grundsætninger, som er deres fælles arv,
i betragtning af, at en af de måder, på hvilken dette mål skal nås, er gennem aftaler på det administrative område,
i betragtning af, at de lokale myndigheder er en af de vigtigste grundpiller i ethvert demokratisk styre,
i betragtning af, at borgernes ret til at deltage i varetagelsen af offentlige anliggender er et af de demokratiske principper, som er fælles for alle Europarådets medlemsstater,
i den overbevisning, at det er på lokalt plan, at denne rettighed kan udøves på den mest direkte måde,
i den overbevisning, at tilstedeværelsen af lokale myndigheder med reelt ansvar kan skabe en forvaltning, som er både effektiv og tæt på borgeren,
i bevistheden om, at beskyttelsen og styrkelsen af lokalt selvstyre i de forskellige europæiske lande er et vigtigt bidrag til opbygningen af et Europa grundlagt på principperne om demokrati og decentralisering af beføjelser,
i forvisning om, at dette forudsætter eksistensen af lokale myndigheder, der har demokratisk valgte besluttende organer og en udstrakt grad af selvbestemmelse med hensyn til deres opgaver, de måder, på hvilke opgaverne varetages, og de midler, der er nødvendige for deres udførelse,
blevet enige om følgende
Ingen