Bekendtgørelse af overenskomst af 26. februar og 15. maj 1987 med Cypern om international passager- og godsbefordring ad landevej

Artikel 1

Tilladelsesordning

1. Al erhvervsmæssig passagerbefordring, som udføres af motorkøretøjer, registreret hos en af de kontraherende parter, mellem de to lande og i transitbefordring igennem deres territorier er, bortset fra de i artikel 3 nævnte, undergivet en tilladelsesordning.

2. Ved »motorkøretøj til passagerbefordring« forstås ethvert motordrevet køretøj, som har mere end otte sæder udover førerens.

Artikel 2

Rutekørsel

1. Rutekørsel mellem de to lande eller i transit igennem deres territorier skal i fællesskab godkendes af de kontraherende parters kompetente myndigheder.

2. Ved »rutekørsel« forstås kørsel, hvorunder der udføres passagerbefordring ifølge en tidsplan, ad faste ruter, hvor passagerer kan stige på og af ved forud fastsatte stoppesteder.

3. Hvert lands kompetente myndighed skal udstede tilladelsen for den del af ruten, som vedrører det pågældende lands territorium.

4. De kompetente myndigheder skal i fællesskab fastsætte betingelserne for udstedelse af tilladelsen, det vil sige dens varighed, transporternes hyppighed, de køreplaner og takster, som skal anvendes, samt alle andre vilkår, som er nødvendige for en smidig og effektiv udførelse af rutekørslen.

5. Ansøgning om en tilladelse skal indgives til den kompetente myndighed i det land, hvor køretøjet er registreret, og denne afgør, hvorvidt tilladelse kan gives eller ej.

I tilfælde af, at ansøgningen ikke giver anledning til indvendinger, skal denne kompetente myndighed give den anden kontraherende parts kompetente myndighed meddelelse herom.

6. Dokumenter indeholdende de nødvendige oplysninger (foreslåede køreplaner, takster og rute, i hvilken periode af året kørslen skal udføres samt hvilken dato kørslen agtes påbegyndt) skal vedlægges ansøgningen. De kompetente myndigheder kan kræve sådanne yderligere oplysninger, som de anser for nødvendige.

Artikel 3

Lejlighedsvis kørsel

Lejlighedsvis befordring af passagerer kræver ikke tilladelse. En transport betragtes som lejlighedsvis, når de samme personer befordres i det samme motorkøretøj til passagerbefordring enten

a) på en rundtur, som begynder og agtes afsluttet i det land, hvor køretøjet er registreret, eller

b) på en rejse, som starter et sted i det land, hvor køretøjet er registreret, og afsluttes et sted på den anden kontraherende parts territorium, forudsat at køretøjet vender tomt tilbage til det land, hvor det er registreret, hvis ikke andet er bestemt, eller

c) på en transitbefordring af lejlighedsvis karakter.

Artikel 4

Lejlighedsvise kørsler, som er undergivet en tilladelsesordning

Enhver anden lejlighedsvis transport, som ikke er omfattet af foranstående artikel 3, er undergivet en tilladelsesordning. Ansøgninger om tilladelser skal stiles til de kompetente myndigheder hos den kontraherende part, på hvis territorium transportudøveren er bosiddende, som derefter videresender ansøgningerne til den anden kontraherende parts kompetente myndigheder med deres bemærkninger.

II. GODSBEFORDRING

Artikel 5

Tilladelsesordning

1. Transportudøvere fra en kontraherende part, som i overensstemmelse med deres nationale lovgivning har ret til at udføre international godstransport ved brug af erhvervsmotorkøretøjer, må udføre sådanne transporter, bortset fra de i artikel 6 nævnte, mellem de to kontraherende parters territorier og i transit igennem disse, uden nogen forudgående tilladelse.

2. Ved »erhvervsmotorkøretøj« forstås ethvert motordrevet køretøj, som normalt benyttes til godstransport ad landevej. I denne overenskomst omfatter udtrykket »erhvervsmotorkøretøj« ligeledes påhængs- eller sættevogne tilkoblet erhvervskøretøjer, såvel som vogntog.

III. ØVRIGE BESTEMMELSER

Artikel 6

Cabotage- og tredjelandskørsel

1. En transportudøver bosiddende på en kontraherende parts territorium må ikke udføre befordring af passagerer eller gods mellem to punkter på den anden kontraherende parts territorium.

2. En transportudøver fra en af de to kontraherende parter må ikke udføre transporter fra den anden parts territorium til et tredjeland og vice versa, medmindre en særlig tilladelse er givet af den anden kontraherende part.

Artikel 7

Køretøjers vægt og dimensioner

1. Med hensyn til køretøjers vægt og dimensioner forpligter hver kontraherende part sig til ikke at pålægge køretøjer registreret på den anden kontraherende parts territorium betingelser, som er mere restriktive end de, der er pålagt køretøjer registreret inden for dens eget territorium.

2. Begge kontraherende parters transportudøvere skal overholde den anden kontraherende parts love og administrative forskrifter vedrørende køretøjers vægt og dimensioner ved indkørsel på denne parts territorium.

3. I tilfælde af at køretøjets vægt og/eller dimensioner overstiger den tilladte maksimale vægt og/eller dimension på den kontraherende parts territorium, hvor befordringen skal finde sted, skal transportudøveren have en forudgående særlig tilladelse fra den kontraherende parts kompetente myndighed.

Artikel 8

Skatter og afgifter

1. Passager- og erhvervsmotorkøretøjer, som er registreret på en af de kontraherende parters territorium og som midlertidigt befinder sig på den anden kontraherende parts territorium, er fritaget for alle skatter, gebyrer og andre afgifter, som er pålagt kørslen eller besiddelsen af køretøjer på dette territorium.

2. Fritagelserne ifølge denne artikel gælder hverken vej- og omsætningsafgifter eller told- og forbrugsafgifter på motorkøretøjernes brændstofforbrug, bortset fra det brændstof, der findes i køretøjernes standardtanke ved indkørslen.

Artikel 9

Toldbestemmelser

Reservedele til brug ved reparation af et allerede indkørt køretøj skal tillades indført midlertidigt uden betaling af importafgifter og andre skatter og fritaget for importforbud og restriktioner. Udskiftede dele skal tilintetgøres, genudføres eller ødelægges under toldmyndighedernes kontrol og opsyn.

Artikel 10

National lovgivning

I alle tilfælde, som ikke er reguleret ved bestemmelserne i denne overenskomst eller i internationale konventioner, som begge lande har tilsluttet sig, er en kontraherende parts transportudøvere og førere af køretøjer forpligtede til at overholde den anden kontraherende parts lovgivning, når de kører på dennes territorium.

Artikel 11

Overtrædelse af overenskomsten

1. Hvis en kontraherende parts transportudøvere overtræder nogen af denne overenskomsts bestemmelser under kørsel på den anden parts territorium, kan den kompetente myndighed, på hvis territorium overtrædelsen blev begået, uden præjudice for enhver retlig sanktion, som finder anvendelse på dens eget territorium, informere den anden kontraherende part om omstændighederne ved overtrædelsen.

2. I tilfælde af en overtrædelse som nævnt i stk. 1, i denne artikel kan den kompetente myndighed hos den kontraherende part, på hvis territorium overtrædelsen blev begået, anmode den anden kontraherende parts kompetente myndighed om

a) at give den pågældende transportudøver en advarsel med tilkendegivelse af, at en efterfølgende overtrædelse kan medføre, at hans køretøjer nægtes indkørsel på den kontraherende parts territorium, hvor overtrædelsen fandt sted, i en periode, som kan fastsættes af denne kontraherende parts kompetente myndighed, eller

b) at tilkendegive over for transportudøveren, at hans køretøjer, midlertidigt eller permanent, er blevet forbudt indkørsel på den anden kontraherende parts territorium.

3. Den kompetente myndighed, der modtager en sådan anmodning fra den anden kontraherende parts kompetente myndighed, skal efterkomme denne og skal så snart som muligt underrette den anden kompetente myndighed om hvilke forholdsregler der er taget.

Artikel 12

Kompetente myndigheder, blandet kommission

1. Hver kontraherende part skal underrette den anden kontraherende part om hvilke kompetente myndigheder der er bemyndiget til at beskæftige sig med spørgsmål vedrørende anvendelsen af denne overenskomst.

2. De kontraherende parters kompetente myndigheder skal løbende holde kontakt med hinanden angående alle spørgsmål, som opstår i forbindelse med anvendelsen af denne overenskomst.

3. Repræsentanter for de kompetente myndigheder kan, når det er nødvendigt, mødes i en blandet kommission med det formål at regulere transportaktiviteter og løse problemer, som kan opstå i forbindelse med gennemførelsen af nærværende overenskomst.

Artikel 13

Ikrafttræden, gyldighed

1. Denne overenskomst træder i kraft den 30. dag efter at de kontraherende parter har underrettet hinanden om, at de nødvendige forfatningsmæssige formaliteter er opfyldt.

2. Denne overenskomst forbliver i kraft i to år efter datoen for dens ikrafttræden, og dens gyldighed forlænges derefter stiltiende fra år til år, medmindre den opsiges af en af de kontraherende parter tre måneder før udgangen af et kalenderår.

Udfærdiget i København den 26. februar 1987 og i Nicosia den 15. maj 1987 i to originale eksemplarer på engelsk, idet begge tekster har samme gyldighed.

For Kongeriget Danmarks

regering

K. LYKSTOFT LARSEN

For Republikken Cyperns

regering

LINOS SHACALLIS

Overenskomsten trådte i medfør af artikel 13, stk. 1, i kraft den 4. juni 1988.

Udenrigsministeriet, den 2. september 1988

UFFE ELLEMANN-JENSEN

Bekendtgørelse af overenskomst af 26. februar og 15. maj 1987 med Cypern om international passager- og godsbefordring ad landevej

En overenskomst mellem Danmark og Cypern om international passager-

og godsbefordring ad landevej undertegnedes den 26. februar 1987 i

København og den 15. maj s.å. i Nicosia.

Overenskomsten har følgende ordlyd

Oversættelse

OVERENSKOMST mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Cyperns regering om international passager- og godsbefordring ad landevej Kongeriget Danmarks regering og Republikken Cyperns regering er ud fra ønsket om at fremme passager- og godsbefordringen med motorkøretøjer mellem de to lande og transitbefordring igennem deres territorier blevet enige om følgende

I. PASSAGERBEFORDRING

Ingen