Bekendtgørelse af overenskomst af 21. januar 1988 med Tanzania om fortsat dansk økonomisk bistand til det tanzanianske jernbaneselskab
Statutory Text (1 Articles)
Bekendtgørelse af overenskomst af 21. januar 1988 med Tanzania om fortsat dansk økonomisk bistand til det tanzanianske jernbaneselskab
I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 83 af 11. august 1981 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 67 af 15. august 1986, Lovtidende C, meddeles det, at der ved noteveksling i Dar es Salaam den 11. og den 21. januar 1988 er indgået en overenskomst mellem Danmark og Tanzania, ifølge hvilken den danske regering yder et beløb på 17.500.000 kroner til import af nødvendige reservedele og udstyr samt ekspertbistand til det tanzanianske jernbaneselskabs søtransportafdeling.
Hovedformålet med projektet, som forventes gennemført ved udgangen af 1988, er at sikre opretholdelsen af gods- og passagertransporten på Victoria-, Tanganyika- og Nyasasøerne.
Udenrigsministeriet, den 15. august 1988
UFFE ELLEMANN-JENSEN