Bekendtgørelse om overenskomst af 30. marts 1988 med Zimbabwe om et dansk statslån
Statutory Text (1 Articles)
Bekendtgørelse om overenskomst af 30. marts 1988 med Zimbabwe om et dansk statslån
Den 30. marts 1988 undertegnedes i Harare en overenskomst mellem Danmark og Zimbabwe, i medfør af hvilken den danske regering yder Zimbabwe et statslån på 155 millioner kroner.
Ifølge overenskomsten, som trådte i kraft på datoen for undertegnelsen, er lånet rentefrit og skal tilbagebetales i 35 halvårlige rater a 4.300.000 kroner, første gang den 1. oktober 1995, sidste gang den 1. oktober 2012. Herudover skal betales en slutrate på 4.500.000 kroner den 1. april 2013.
Lånet er aftalt udnyttet til indkøb i Danmark af udstyr og tjenesteydelser i forbindelse med videreførelse af samarbejdet inden for mejeri-, korn- og telekommunikationssektorerne i medfør af de tre tidligere statslånsoverenskomster.
Udenrigsministeriet, den 22. juni 1988
UFFE ELLEMANN-JENSEN