Bekendtgørelse af konvention om kontrol og stempling af varer af ædle metaller af 15. november 1972
Table of Provisions (19)
Statutory Text (19 Articles)
Artikel 1
1. En kontraherende stats lovgivning, hvorefter varer af ædle metaller skal prøves af et autoriseret organ og stemples med officielle stempler, som angiver, at de er tilfredsstillende prøvet, eller hvorefter sådanne varer skal stemples med angivelse af den ansvarlige for varen, metallets art eller holdighed, skal anses for opfyldt for så vidt angår varer af ædle metaller, der er importeret fra en anden kontraherende stats territorium, dersom de pågældende varer er blevet kontrolleret og stemplet i henhold til denne Konventions bestemmelser.
2. For varer, der er kontrolleret og stemplet i henhold til denne Konventions bestemmelser, må en importerende kontraherende stat ikke foreskrive yderligere prøvning eller stempling af den i stk. 1 nævnte art, bortset fra de kontrolprøver, der er omhandlet i art. 6.
3. Denne Konventions bestemmelser forpligter ikke en kontraherende stat til at give tilladelse til import eller salg af varer af ædle metaller, som ikke opfylder den pågældende stats minimumskrav til holdighed. Endvidere forpligter Konventionens bestemmelser ikke en kontraherende stat, som accepterer 800 promille som holdighed for sølv, til at tillade import eller salg af varer stemplet med en holdighed af 830.
Bilag 1
Definitioner og tekniske krav
1. I denne Konvention betyder »varer af ædle metaller« varer, der består af eller indeholder guld, sølv, platin eller legeringer, hvori disse indgår, og som er komplette med hensyn til alle deres metalliske dele, bortset fra
a) varer bestående af legeringer med en holdighed på under 375 for guld, 800 for sølv eller 950 for platin;
b) dele eller ukomplette halvfabrikata;
c) råmaterialer, herunder barrer, plader, tyndplade, folie, stænger, tråd, bånd og rør.
Holdigheder
2. For denne Konventions formål anerkendes følgende holdigheder
a) for guld: 750, 585 og 375;
b) for sølv: 925, 830 og 800;
c) for platin: 950.
3.'Holdighed' betyder det antal vægtenheder rent guld eller sølv eller platin, der findes i 1000 vægtenheder legering.
4. Hvis holdigheden af en vare af ædelt metal er højere end en holdighed for det pågældende metal, som er nævnt i stk. 2, skal den for denne Konventions formål anses som værende af den nærmest lavere holdighed som defineret i nævnte stykke.
5. Holdigheden af alle dele af varen, bortset fra slaglod og de i medfør af stk. 7-14 tilladte dele, må ikke være lavere end holdigheden for den pågældende vare.
Anvendelse af slaglod
6. Holdigheden af slaglod skal være som følger
a) Guld: Slaglod til guldvarer skal have samme holdighed som den pågældende vare, med følgende undtagelser
For så vidt angår guldvarer i filigran samt urkasser med en holdighed på 750 skal slagloddet indeholde mindst 740 promille guld. For varer af hvidguld med en holdighed på 750 skal slagloddet indeholde mindst 585 promille guld.
b) Sølv: Slaglod til varer af sølv af holdighed 925 skal indeholde mindst 650 promille sølv. Slaglod til varer af sølv af holdighed 800 og 830 skal indeholde mindst 550 promille sølv.
c) Platin: Slaglod til platin skal indeholde mindst 995 promille guld, sølv, platin eller palladium.
Slaglod af lavere holdighed end den pågældende ædelmetalvare må kun anvendes i den for sammenlodningen nødvendige mængde. Dette slaglod må ikke anvendes til forstærkning, vægtforøgelse eller fyldning.
Anvendelse af dele af uædelt metal
7. Dele af uædelt metal i ædelmetalvarer er forbudt, bortset fra følgende tilfælde
a) Mekaniske dele i skrueblyanter, ure og armbåndsure, indre mekaniske dele i cigarettændere samt lignende mekaniske dele, hvor ædle metaller er uegnede af tekniske årsager;
b) knivblade og de dele af kapselåbnere og proptrækkere og lignende genstande, som af tekniske grunde ikke kan fremstilles af ædle metaller;
c) fjedre;
d) hængseltråd til sølvhængsler;
e) nåle til sølvbrocher.
8. Dele af uædelt metal, som er tilladt i henhold til stk. 7 a), c), d) og e) må ikke loddes til det ædle metal.
9. Hvor det er praktisk muligt, skal uædle metaldele stemples eller graveres med ordet »METAL« eller med en særlig betegnelse for metallet; hvor dette ikke kan lade sig gøre, skal disse dele ved deres farve skille sig klart ud fra det ædle metal. Dette krav gælder ikke for værker til ure. Uædelt metal må ikke anvendes udelukkende til forstærkning, vægtforøgelse eller fyldning.
Brug af ikke-metalliske stoffer
10. Anvendelse af ikke-metalliske dele er tilladt, når disse skiller sig klart ud fra det ædle metal, ikke er belagt eller farvet, således at de ligner ædelt metal, og når deres udstrækning er klart synlig. Ikke-metalliske fyldmaterialer i skafter til knive, gafler og skeer er også tilladt, når sådanne fyldstoffer kun anvendes i det omfang, der er nødvendigt for sammenføjningen.
Brug af mere end eet ædelt metal i samme vare
11. Anvendelse af mere end et ædelt metal i samme vare er forbudt, bortset fra følgende tilfælde
a) Anvendelse af dele af platin i varer, der indeholder gulddele, og hvor gulddelene overstiger 50 vægtprocent af de samlede metalliske dele, forudsat at varen er stemplet som guld på gulddelen med de stempler, der er nærmere beskrevet i bilag II, stk. 5.
b) Anvendelse af dele af guld og/eller platin i varer, der indeholder sølvdele, og hvor sølvdelen overstiger 50 vægtprocent af de samlede metalliske dele, forudsat at varen er stemplet som sølv på sølvdelen med de stempler, der er nærmere beskrevet i bilag II, stk. 5.
c) Anvendelse af små mekaniske dele af mindre ædelt metal, f.eks. tunger til låse, som af tekniske årsager ikke kan fremstilles af det ædlere metal, såfremt den mindre ædle del er stemplet eller graveret med en særlig betegnelse for metallet.
12. Det er tilladt at belægge sølvvarer med guld, forudsat at hele varen i sin helhed stemples som sølv. Det er tilladt at belægge varer af hvidguld, sølv eller platin med rhodium, forudsat at varen i sin helhed stemples som henholdsvis guld, sølv eller platin.
13. Underbelægning og slutbelægning på ædelmetalvarer med andre metaller end dem, der er tilladt i henhold til stk. 12, er forbudt.
14. De i stk. 11 a) omtalte platindele, de i stk. 11 b) omtalte guld- eller platindele, de i stk. 11 c) omtalte dele af mindre ædelt metal samt den i stk. 12 omtalte guldbelægning skal mindst have den minimumsholdighed, der er foreskrevet for disse metaller i stk. 2.
Bilag II.
Kontrol ved de autoriserede kontrolmyndigheder
1. En autoriseret kontrolmyndighed skal undersøge, hvorvidt varer af ædle metaller, der forelægges den til stempling med det fælles kontrolstempel, opfylder betingelserne i bilag I til denne Konvention.
Analysemetoder
2. Den autoriserede kontrolmyndighed skal anvende en af følgende analysemetoder til prøvning af varer af ædle metaller
Guld: Kupellation
Sølv: Gay-Lussac eller Volhard eller potentiometrisk analyse
Platin: Gravimetrisk (ammoniumchloroplatinat) eller atomabsorption eller spektrografisk eller spektrofotometrisk analyse.
3. Det antal prøver, der udtages og analyseres, skal være tilstrækkeligt til, at kontrolmyndigheden kan overbevise sig om, at alle dele af de undersøgte varer opfylder de krævede holdigheder.
4. Der tillades ingen negativ tolerance. Kontrolmyndigheden kan dog godkende prøveresultater, der udviser en mindre afvigelse, når denne ligger inden for grænserne af de anerkendte unøjagtigheder ved de godkendte prøvemetoder.
Stempling
5. Følgende stempler skal påføres
a) et registreret navnestempel som beskrevet i stk. 7;
b) et tal i arabiske taltegn, der angiver varens holdighed i promille;
c) den autoriserede kontrolmyndigheds stempel;
d) det fælles kontrolstempel som beskrevet i stk. 8.
De under a) og b) nævnte stempler skal stemples eller indstøbes i genstanden.
De under c) og d) nævnte stempler skalstemples i genstanden.
6. Dersom en vare består af dele, hvoraf en eller flere er hængslet eller med lethed kan adskilles fra varens hoveddel, skal ovennævnte stempler kun påføres hoveddelen. I sådanne tilfælde skal kontrolmyndigheden, hvor det er praktisk muligt, påføre de andre dele det fælles kontrolstempel.
7. Det i stk. 5 a) nævnte navnestempel skal bestå af den ansvarliges navn, en forkortelse for dette, eller et symbol, der er optaget i den kontraherende stats officielle register, eller i et af dens autoriserede kontrolmyndigheders registre, inden for hvis territorium den pågældende vare kontrolleres.
8. Det fælles kontrolstempel skal bestå af en afbildning af en vægt tillige med det tal i arabiske taltegn, der angiver arbejdets holdighed i promille, i relief på en linieret baggrund, omgivet af en ramme, der viser arten af det ædle metal
- for guldvarer
- for sølvvarer
- for platinvarer
Eksempler på udformningen af det fælles kontrolstempel er vist i vedføjede tillæg.
9. Hvis den autoriserede kontrolmyndighed finder, at den pågældende vare opfylder bestemmelserne i bilag I til denne Konvention, kan den autoriserede kontrolmyndighed påføre varen sit eget stempel og det fælles kontrolstempel. Når det fælles kontrolstempel er påført, skal den autoriserede kontrolmyndighed, førend den giver varen fra sig, sikre sig, at den er fuldstændig stemplet i henhold til bestemmelserne i stk. 5 og 6. Hvor det er muligt, placeres alle stempler i umiddelbar nærhed af hinanden.
Tillæg
Eksempler på det fælles kontrolstempel
For guldvarer af holdighed 750
For sølvvarer af holdighed 925
For platinvarer af holdighed 950: Konventionen om kontrol og stempling af varer af ædle metaller trådte i medfør af artikel 16, stk. 2, i kraft den 27. juni 1975 for følgende lande: Sverige, Østrig, Finland og Schweiz.
Danmark deponerede sit tiltrædelsesinstrument hos den svenske regering den 17. november 1987, og konventionen trådte i medfør af artikel 13 i kraft den 17. januar 1988 for Danmark.
Endvidere har følgende lande med virkning fra de vedføjede datoer tiltrådt konventionen
Storbritannien
1.juni 1976
Portugal
6. september 1982
Norge
1. september 1983
Irland
8. november 1983
Der er taget dansk forbehold for Færøernes og Grønlands medtagelse under konventionen.
Udenrigsministeriet, den 15. juni 1988
UFFE ELLEMANN-JENSEN
Artikel 2
I denne Konvention betyder »varer af ædle metaller« varer af sølv, guld, platin eller legeringer heraf, som de er defineret i bilag I.
Artikel 3
1. Varer af ædle metaller skal for at være omfattet af art. 1
a) forelægges en autoriseret kontrolmyndighed, der er udpeget i henhold til art. 5;
b) kontrolleres af den autoriserede kontrolmyndighed i overensstemmelse med de ved bilag I og II fastlagte regler og fremgangsmåder;
c) stemples med de stempler, der er foreskrevet i bilag II, herunder det fælles kontrolstempel, som er beskrevet i samme bilags stk. 8.
2. Bestemmelserne i art. 1 finder ikke anvendelse på varer af ædle metaller, som efter at være blevet stemplet som foreskrevet i bilag II, har fået disse stempler forandret eller udslettet.
Artikel 4
De kontraherende stater er ikke forpligtet til at lade bestemmelserne i art. 1, stk. 1 og 2, finde anvendelse på varer af ædle metaller, som efter at være forelagt en autoriseret kontrolmyndighed og prøvet og stemplet som foreskrevet i art. 3, er blevet ændret ved tilføjelse eller på anden måde.
II. Kontrol og sanktioner
Artikel 5
1. Hver kontraherende stat skal udpege en eller flere kontrolmyndigheder, som skal være de eneste organer, der inden for dens territorium er bemyndiget til at udøve den kontrol med varer af ædle metaller, der er fastsat ved denne Konvention, samt til at påføre sit eget kontrolstempel og det fælles kontrolstempel.
2. Hver kontraherende stat skal underrette depositaren om udnævnelsen af de således autoriserede kontrolmyndigheder og om deres kontrolstempler og om eventuel inddragelse af denne autorisation. Depositaren skal straks underrette alle andre kontraherende parter i overensstemmelse hermed.
Artikel 6
Denne Konventions bestemmelser forhindrer ikke, at en kontraherende stat gennemfører kontrolprøver på varer af ædle metaller, der bærer de i Konventionen fastsatte stempler. Sådanne prøver skal udføres således, at de ikke er til unødig ulempe for importen eller salget af varer af ædle metaller, der er stemplet i overensstemmelse med denne Konventions bestemmelser.
Artikel 7
1. De kontraherende stater bemyndiger herved depositaren til at lade det fælles kontrolstempel registrere hos World Intellectual Property Organization (WIPO), i henhold til bestemmelserne i Pariserkonventionen om Beskyttelse af Industriel Ejendomsret, som et nationalt holdighedsstempel for hver kontraherende stat. Det samme skal depositaren gøre for så vidt angår en kontraherende stat, for hvem Konventionen træder i kraft på et senere tidspunkt, eller for en tiltrædende stat.
Artikel 8
1. Hver kontraherende stat skal have og opretholde lovgivning, der gør det strafbart at forfalske eller misbruge det fælles kontrolstempel, der er fastsat ved denne Konvention, eller de autoriserede kontrolmyndigheders stempler, som er blevet notificeret i henhold til art. 5, stk. 2, samt uden tilladelse at ændre varen eller ændre eller udslette holdighedsstemplet eller navnestemplet, efter at det fælles kontrolstempel er blevet påført.
2. Hver kontraherende stat påtager sig at indlede retsforfølgning i medfør af den i stk. 1 nævnte lovgivning, når det konstateres eller bringes til dens kundskab af en anden kontraherende stat, at der er tilstrækkeligt bevis for forfalskning eller misbrug af det fælles kontrolstempel eller de autoriserede kontrolmyndigheders stempler, eller for uberettiget ændring af varen eller ændring eller udslettelse af holdighedsstemplet eller navnestemplet, efter at det fælles kontrolstempel er påført, eller, hvor dette findes mere hensigtsmæssigt, at træffe andre passende foranstaltninger.
Artikel 9
1. Dersom en importerende kontraherende stat eller en af dens kontrolmyndigheder har grund til at antage, at en eksporterende kontraherende stats kontrolmyndighed har påført det fælles kontrolstempel uden først at have opfyldt denne Konventions relevante bestemmelser, skal den kontrolmyndighed, med hvis stempel varen angiveligt er stemplet, straks opfordres til at udtale sig, og denne kontrolmyndighed skal omgående yde al rimelig bistand til sagens undersøgelse. Dersom der ikke opnås en tilfredsstillende løsning, kan hver af parterne henvise sagen til Den permanente Komite ved meddelelse til dennes formand. I så fald skal formanden indkalde til møde i Den permanente Komite senest en måned efter modtagelsen af meddelelsen.
2. Hvis en sag er blevet henvist til Den permanente Komite i medfør af stk. 1, kan komiteen, efter at have givet de implicerede parter lejlighed til at udtale sig, foreslå passende forholdsregler.
3. Dersom et i henhold til stk. 2 fremsat forslag ikke er blevet efterkommet inden for en rimelig tid, eller Den permanente Komite har undladt at fremsætte noget forslag, kan den importerende kontraherende stat indføre et sådant særligt tilsyn med varer af ædle metaller, der er stemplet af den pågældende kontrolmyndighed, og som indføres på dens territorium, som den finder påkrævet, herunder midlertidigt nægte at anerkende sådanne varer. Sådanne forholdsregler skal straks meddeles alle kontraherende stater og skal fra tid til anden tages op til overvejelse af Den permanente Komite.
4. Når der foreligger gentaget og groft misbrug af det fælles kontrolstempel, kan den importerende kontraherende stat midlertidigt nægte at anerkende varer, der bærer den pågældende kontrolmyndigheds stempel, uanset om de er kontrolleret og stemplet i henhold til denne Konvention. I så fald skal den importerende kontraherende stat straks underrette alle andre kontraherende stater, og Den permanente Komite skal træde sammen inden for en måned for at behandle sagen.
III. Den permanente Komite
og ændringer
Artikel 10
1. Der nedsættes herved en permanent komite, hvori hver kontraherende stat skal være repræsenteret. Hver kontraherende stat har en stemme.
2. Den permanente Komite har følgende opgaver
at overveje og vurdere denne Konventions funktion;
at fremme teknisk og administrativt samarbejde mellem de kontraherende stater vedrørende forhold, der er omfattet af Konventionen;
at overveje foranstaltninger til sikring af ensartet fortolkning og anvendelse af Konventionens bestemmelser;
at fremme behørig beskyttelse af stemplerne mod forfalskning og misbrug;
at fremsætte forslag i forbindelse med sager, der henvises til den i medfør af bestemmelserne i art. 9, stk. 2, eller til bilæggelse af tvister, der måtte opstå i forbindelse med Konventionens anvendelse, og som forelægges for Den permanente Komite.
3. Den permanente Komite skal vedtage en forretningsorden for sine møder, herunder regler for indkaldelse til sådanne møder. Komiteen skal træde sammen mindst en gang om året. Første møde skal indkaldes af depositaren senest 6 måneder efter Konventionens ikrafttræden.
4. Den permanente Komite kan afgive indstilling om et hvilket som helst spørgsmål vedrørende Konventionens gennemførelse samt fremsætte forslag om ændring af Konventionen eller dens bilag. Sådanne indstillinger eller forslag skal fremsendes til depositaren, som skal underrette alle kontraherende stater.
Artikel 11
1. For så vidt angår forslag, der er modtaget fra Den permanente Komite om ændring af bilagene til Konventionen, skal depositaren underrette alle kontraherende stater og opfordre deres regeringer til at give deres samtykke til de foreslåede ændringer inden for en frist på fire måneder. Et sådant samtykke kan gøres betinget, hvis det er nødvendigt for at opfylde interne forfatningsmæssige krav.
2. Medmindre der er modtaget et negativt svar fra en kontraherende stats regering inden for den i stk. 1 nævnte frist, træder ændringen af bilagene i kraft 6 måneder efter udløbet af denne periode, for så vidt der ikke i ændringen er optaget bestemmelse om et senere ikrafttrædelsestidspunkt, og forudsat at enhver betingelse i det i stk. 1 omtalte samtykke er blevet opfyldt. Depositaren skal underrette alle kontraherende stater om ikrafttrædelsen og datoen herfor.
3. For så vidt angår forslag, der er modtaget fra Den permanente Komite om ændring af Konventionens bestemmelser, eller for så vidt angår et forslag om ændring af Konventionen eller dens bilag, som er modtaget fra en kontraherende stat, skal depositaren forelægge sådanne forslag for alle kontraherende stater til godkendelse.
4. Dersom en kontraherende stat inden for en frist på tre måneder, regnet fra forelæggelsen af et ændringsforslag i medfør af stk. 3, anmoder om, at der indledes forhandlinger om forslaget, skal depositaren drage omsorg for, at sådanne forhandlinger finder sted.
5. Såfremt alle kontraherende stater godkender en ændring af Konventionen eller dens bilag, som er foreslået i medfør af stk. 3, træder ændringen i kraft en måned efter, at det sidste godkendelsesinstrument er deponeret, medmindre ændringen indeholder bestemmelse om en anden dato. Godkendelsesinstrumenterne skal deponeres hos depositaren, som skal underrette alle kontraherende stater.
IV. Afsluttende bestemmelser
Artikel 12
1. Denne Konvention er åben for tiltrædelse af enhver stat, der er medlem af De forenede Nationer eller af nogen af de særlige organer, eller af Den internationale Atomenergiorganisation eller er part i Statutten for Den internationale Domstol, og som har sådanne ordninger om prøvning og stempling af varer af ædle metaller, som er nødvendige for at opfylde denne Konventions krav.
2. Anmodninger om tiltrædelse, som udtrykker vilje til at opfylde de i denne Konvention indeholdte forpligtelser, ledsaget af en beskrivelse af de kontrolmyndigheder, som den anmodende stat agter at udpege i henhold til art. 5, skal stiles til depositaren, som skal underrette alle kontraherende staters regeringer med anmodning om deres samtykke.
3. Grundlaget for de kontraherende staters regeringers beslutning om, hvorvidt de vil give deres samtykke til tiltrædelsen, skal udelukkende være den tekniske kompetence og pålideligheden hos den kontrolmyndighed, der er beskrevet i tiltrædelsesanmodningen, samt tilstedeværelsen af lovgivning, der er nødvendig for at opfylde bestemmelserne i art. 8.
4. Regeringerne skal meddele depositaren deres svar senest fire måneder efter, at anmodningen om tiltrædelse er modtaget. En regering, der ikke svarer inden for denne frist, skal anses for at have samtykket i tiltrædelsen. Depositaren skal meddele den anmodende stats og de kontraherende staters regeringer, om anmodningen om tiltrædelse har fået almindelig tilslutning.
5. Såfremt alle kontraherende staters regeringer har samtykket i tiltrædelsen, kan den anmodende stat tiltræde denne Konvention ved at deponere et tiltrædelsesinstrument hos depositaren, som skal underrette alle andre kontraherende stater. Tiltrædelsen træder i kraft tre måneder efter deponeringen.
Artikel 13
Kongeriget Danmark og republikken Island, som har deltaget i udarbejdelsen af denne Konvention, kan tiltræde den ved at deponere et tiltrædelsesinstrument hos depositaren. Tiltrædelsen træder i kraft to måneder efter deponeringsdagen, dog ikke før udløbet af den 4-måneders frist, der er nævnt i art. 16, stk. 2.
Artikel 14
1. Regeringen for enhver signatarstat eller tiltrædende stat kan ved deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument eller på ethvert senere tidspunkt skriftligt erklære over for depositaren, at Konventionen skal finde anvendelse på alle eller en del af sådanne i erklæringen nævnte territorier, for hvis udenrigsanliggender den er ansvarlig. Depositaren skal underrette alle andre kontraherende staters regeringer om en sådan erklæring.
2. Dersom erklæringen blev afgivet ved deponeringen af ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumentet, træder denne Konvention i kraft i forhold til disse territorier samtidig med, at Konventionen træder i kraft i forhold til den stat, der har afgivet erklæringen. I alle andre tilfælde træder Konventionen i kraft i forhold til disse territorier tre måneder efter, at depositaren har modtaget erklæringen.
3. Anvendelsen af denne Konvention på alle eller en del af disse territorier kan bringes til ophør af regeringen for den stat, der har afgivet den i stk. 1 nævnte erklæring, forudsat at den giver tre måneders skriftligt varsel til depositaren, som skal underrette alle andre kontraherende stater.
Artikel 15
Enhver kontraherende stat kan træde tilbage fra denne Konvention ved at give tolv måneders skriftligt varsel til depositaren, som skal underrette alle kontraherende stater, eller på sådanne andre vilkår, som de kontraherende stater er blevet enige om. Hver kontraherende stat forpligter sig til i tilfælde af tilbagetræden fra Konventionen at ophøre med anvendelse af det fælles kontrolstempel til noget formål, når den har trukket sig tilbage.
Artikel 16
1. Denne Konvention skal ratificeres af signatarstaterne. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos depositaren, som skal underrette alle andre signatarstater.
2. Denne Konvention træder i kraft fire måneder efter deponeringen af det fjerde ratifikationsinstrument. I forhold til enhver anden signatarstat, der deponerer sit ratifikationsinstrument senere, træder Konventionen i kraft to måneder efter deponeringen, dog ikke før udløbet af den ovennævnte 4-måneders frist.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt bemyndigede repræsentanter underskrevet denne Konvention.
Underskrevet i Wien den 15. november 1972 i et eksemplar på det engelske og det franske sprog. Begge tekster er lige autentiske og skal deponeres hos den svenske regering, som skal foranledige bekræftede genparter fremsendt til alle andre signatarstater og tiltrædende stater.
Bekendtgørelse af konvention om kontrol og stempling af varer af ædle metaller af 15. november 1972
I henhold til kgl. resolution af 6. november 1987 har Danmark tiltrådt en i Wien den 15. november 1972 mellem Finland, Norge, Portugal, Schweiz, Storbritannien, Sverige og Østrig undertegnet konvention om kontrol og stempling af varer af ædle metaller. Konventionen har følgende ordlyd
Konvention om
kontrol og stempling af varer af ædle metaller
Indledning
Republikken Østrig, republikken Finland, Kongeriget Norge, Den portugisiske Republik, Kongeriget Sverige, Den schweiziske Forbundsstat og Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirland,
Som ønsker at lette den internationale handel med varer af ædle metaller under bevarelse af den beskyttelse af forbrugerne, der er begrundet i disse varers særlige art,
Har indgået følgende aftale
1. Omfang og anvendelse
Ingen