Bekendtgørelse om den internationale hvedeoverenskomst af 1986 og de dertil knyttede konventioner om hvedehandel og fødevarehjælp
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Artikel 1
Rådets formand bemyndiges til at udpege den person, der er beføjet til på Fællesskabets vegne og med forbehold af senere indgåelse at undertegne konventionen om hvedehandel af 1986 og konventionen om fødevarehjælp af 1986, der udgør den internationale hvedeoverenskomst af 1986.
Teksterne til konventionerne er knyttet til denne afgørelse.
Artikel 2
Rådets formand bemyndiges ligeledes til at udpege den person, der er beføjettil på Fællesskabets vegne at deponere erklæringen om midlertidig anvendelse af de i artikel 1 omhandlede konventioner hos De forenede Nationers generalsekretær.
Teksten er erklæringen om midlertidig anvendelse er knyttet som bilag til denne afgørelse.
Udfærdiget i Luxembourg, den 25. juni 1986.
På Rådets vegne
G. BRAKS
Formand
BILAG
DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS TIDENDE
Dansk Udgave Retsforskrifter
Indhold I Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk ....
II Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
-
Rådet
86/304/EØF
(* 1) Rådets afgørelse af 25. juni 1986 om undertegnelse af konventionen om hvedehandel af 1986 og konventionen om fødevarehjælp af 1986, der udgør den internationale hvedeoverenskomst af 1986, og om undertegnelse og deponering af en erklæring om midlertidig anvendelse af disse konventioner .............................. 1
Erklæring om Det europæiske økonomiske Fællesskabs midlertidige anvendelse af konventionen om hvedehandel af 1986 og konventionen om fødevarehjælp af 1986, der udgør den internationale hvedeoverenskomst af 1986 ................................... 2
Internationale hvedeoverenskomst af 1986 ....................... 3
Konventionen om hvedehandel af 1986 ............................ 5
Konventionen om fødevarehjælp af 1986 ......................... 16
II
(Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk)
RÅDET
RÅDETS AFGØRESLE
af 25. juni 1986
om undertegnelse af konventionen om hvedehandel af 1986 og konventionen om fødevarehjælp af 1986, der udgør den internationale hvedeoverenskomst af 1986, og om undertegnelse og deponering af en erklæring om midlertidig anvendelse af disse konventioner
(86/304/EØF)
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -
Under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, særlig artikel 113, og
under henvisning til henstilling fra Kommissionen -
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE
BILAG
Erklæring om Det europæiske økonomiske Fællesskabs midlertidige anvendelse af konventionen om hvedehandel af 1986 og konventionen om fødevarehjælp af 1986, der udgør den internationale hvedeoverenskomst af 1986
Det er ikke muligt for Det europæiske økonomiske Fællesskab før den 30. juni 1986 at afslutte de institutionelle procedurer i forbindelse med tiltrædelsen som omhandlet i artikel 25 i konventionen om hvedehandel af 1986 og artikel XVIII i konventionen om fødevarehjælp af 1986.
Fællesskabet afgiver derfor efter artikel 26 og XIX i nævnte konventioner nærværende erklæring om midlertidig anvendelse. Fællesskabet betragter sig ved deponeringen af denne erklæring midlertidig som part i de pågældende konventioner og påtager sig alle rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed, indtil Rådet for De europæiske Fællesskaber har truffet endelig afgørelse herom.
KONVENTIONEN OM FØDEVAREHJÆLP AF 1986
FØRSTE DEL
FORMÅL OG DEFINITIONER
Artikel I
Formål
Formålet med denne konvention er gennem en fælles indsats på verdensplan at gennemføre den af verdensfødevarekonferencen fastsatte målsætning, hvorefter udviklingslandene hvert år skal modtage en fødevarehjælp på mindst 10 mio tons korn, der er egnet til konsum, efter de retningslinjer, der fastsættes i denne konvention.
Artikel II
Definitioner
1. I denne konvention forstås ved
a) »komiteen«: den i artikel IX omhandlede komite for fødevarehjælp;
b) »medlem«: en deltager i denne konvention;
c) »eksekutivdirektør«: kesekutivdirektøren for Det internationale Hvederåd;
d) »sekretariat«: sekretariatet for Det internationale Hvederåd;
e) »korn«: hvede, byg, majs, hirse, havre, rug, sorghum og ris samt andre kornarter til konsum, som komiteen måtte vælge, eller heraf afledte produkter, herunder produkter, som har undergået en videregående forarbejdning, således som disse defineres i forretningsordenen, dog med forbehold af bestemmelserne i artikel III, stk. 1;
f) »fob«: free on board (frit om bord);
g) »cif«: cost, insurance and freight (omkostninger, forsikring, fragt);
h) »ton«: 1 000 kg;
i) »år«: medmindre andet anføres, perioden fra den 1. juli til 30. juni.
2. Enhver henvisning i denne konvention til en »regering« eller »regeringer« skal også forstås som en henvisning til Det europæiske økonomiske Fællesskab (i det følgende benævnt EØF). Følgelig skal enhver henvisning i denne konvention til en regerings »undertegnelse« eller »deponering af ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter« eller til en regerings »tiltrædelsesinstrument« eller »erklæring om midlertidig anvendelse« for EØF's vedkommende også forstås som en henvisning til EØF's kompetente myndigheds undertegnelse eller erklæring om midlertidig anvendelse på EØF's vegne samt til deponeringen af det instrument, der i henhold til EØF's institutionelle procedurer kræves for indgåelse af den internationale aftale.
ANDEN DEL
HOVEDBESTEMMELSER
Artikel III
Medlemmernes bidrag
1. Medlemmerne af denne konvention er enige om at yde fødevarehjælp til udviklingslandene i form af korn, som defineret i artikel II, stk. 1, litra e), som er egnet til menneskeføde og er af en passende type og kvalitet, eller i form af kontante beløb svarende til de årlige minimumsmængder, der er anført i stk. 3 nedenfor.
2. Medlemmerne yder så vidt muligt deres bidrag på grundlag af en foregående plan således at modtagerlandene i deres udviklingsprogrammer vil kunne tage hensyn til det sandsynlige omfang af den fødevarehjælp, de vil modtage hvert år i denne konventions gyldighedsperiode. Endvidere skal medlemmerne i det omfang, hvori det er muligt, oplyse størrelsen af de bidrag, de har i sinde at yde i form af gaver, samt gaveelementet i en støtte, der ikke ydes som regulær gave.
3. Det årlige minimumsbidrag i hvedeækvivalent for hvert af medlemmerne til gennemførelsen af den i artikel 1 anførte målsætning er
Medlem tons Amerikas Forenede Stater 4 470 000 Argentina 35 000 Australien 400 000 Canada 600 000 Det europæiske økonomiske Fællesskab og dets medlemsstater 1 670 000 Finland 25 000 Japan 300 000 Norge 30 000 Schweiz 27 000 Sverige 40 000 Østrig 20 000
4. Ved anvendelsen af denne konvention anses ethvert medlem, som har tiltrådt denne konvention i henhold til artikel XX, stk. 2, som værende anført i stk. 3 i nærværende artikel med angivelse af det pågældende medlems minimumsbidrag i overensstemmelse med de heromgældende bestemmelser i artikel XX.
5. Hvis et medlem i et givet år ikke kan opfylde de forpligtelser, det har indgået i henhold til denne konvention, forøges det pågældende medlems forpligtelser det følgende år med den resterende del af forpligtelserne for det forgående år.
6. Bidrag i form af korn leveres af medlemmerne fob. Bidragyderne opfordres imidlertid til i givet fald at afholde omkostningerne ved transport ud over fob-stadiet af deres bidrag i form af korn i henhold til denne konvention, især når der er tale om nødhjælp eller afskibninger til lavindkomstlande med fødevaremangel. Betalingen i forbindelse med sådanne bidrag vil indgå i vurderingen af medlemmernes ydelser i henhold til denne konvention.
7. De i stk. 1, litra a), i artikel IV omhandlede køb af korn foretages hos medlemmer af konventionen om fødevarehjælp af 1986 og den gældende konvention om hvedehandel, idet købene fortrinsvis foretages hos de medlemmer af de to konventioner, som er under udvikling, med henblik på at lette eksport og forarbejdningsvirksomhed for de medlemmer af de to konventioner, som er under udvikling. Ved køb skal det generelle mål være at sørge for, at størstedelen af disse køb foretages hos udviklingslande, først og fremmest medlemmer af konventionen om fødevarehjælp, som er under udvikling. Disse bestemmelser hindrer imidlertid ikke køb af korn hos et udviklingsland, som ikke er medlem af denne konvention eller konventionen om hvedehandel. I forbindelse med alle de i dette stykke omhandlede køb tages der specielt hensyn til kvaliteten, fordelene med hensyn til cif-prisen og mulighederne for hurtig levering til modtagerlandene samt til de særlige behov i modtagerlandene selv. Bidragene i form af kontante beløb kan normalt ikke anvendes i løbet af et år til køb i et land af korn, som er af samme type som det, dette land har modtaget som bilateral eller multiateral fødevarehjælp i det samme år eller i tidligere år, hvis den således leverede kornmængde endnu ikke er opbrugt.
Artikel IV
Betingelserne for fødevarehjælp
Fødevarehjælp i henhold til denne konvention kan gives på en af følgende måder
a) en gave i form af korn eller et pengebeløb, der skal anvendes til indkøb af korn til modtagerlandet;
b) salg i importlandets valuta, som ikke kan overføres eller konverteres til valuta eller varer og tjenesteydelser til anvendelse for det medlem, som giver hjælpen (* 2);
c) kreditsalg, hvor betalingen skal foretages i rimelige årlige beløb over perioder på tyve år eller mere og med forrentning til en sats, der ligger under de herskende handelsrentesatser på verdensmarkederne (* 3);
under den forudsætning, at den nævnte fødevarehjælp i så vid udstrækning som muligt leveres i form af gaver, navnlig når der er tale om de mindst udviklede lande, lande med ringe indkomst pr. indbygger og andre udviklingslande, som er plaget af alvorlige økonomiske vanskeligheder.
Artikel V
Kanalisering af bidrag
1. Medlemmerne kan med hensyn til deres bidrag i henhold til denne konvention angive et eller flere modtagerlande.
2. Medlemmerne kan yde deres bidrag bilateralt eller gennem mellemstatslige organisationer og/eller andre organisationer.
3. Medlemmerne skal nøje overveje fordelene ved at yde en større del af fødevarehjælpen gennem multiaterale kanaler, navnlig Verdensfødevareprogrammet.
Artikel VI
Hvedeækvivalenter
1. Komiteen fastsætter i sin forretningsorden regler for vurdering af et medlems bidrag ydet i form af andre kornarter end hvede eller i form af kornprodukter; der tages i den forbindelse i givet fald hensyn til produkternes indhold af korn og handelsværdien af den pågældende kornart eller det pågældende produkt i forhold til hvede.
2. Med henblik på vurderingen af medlemmernes bidrag vurderes størrelsen af kontante beløb til indkøb af korn på grundlag af hvedepriserne på det internationale marked. Med henblik på anvendelsen af dette stykke bestemmer komiteen hvert år den internationale markedspris for det følgende år på grundlag af den månedelige gennemsnitspris for hvede i det foregående kalenderår. Komiteen fastsætter en bestemmelse i forretningsordenen med henblik på bestemmelse af den månedelige gennemsnitspris for hvede.
3. Ved bestemmelsen af den internationale markedspris i henhold til denne artikels stk. 2 tager komiteen i behørigt omfang hensyn til enhver mærkbar forhøjelse eller formindskelse af den årlige gennemsnitspris. Det vil blive betragtet som en mærkbar forhøjelse eller formindskelse, når den i denne artikels stk. 2 omhandlede årlige gennemsnitspris udviser en stigning på over 20% eller et fald på over 20% i forhold til det foregående kaldenderår. I denne forbindelse må den internationale markedspris, der rent faktisk benyttes til vurdering af et medlems bidrag, ikke ligge mere end 20% over eller mere end 20% under prisen i det foregående år.
Artikel VII
Indvirkning på handel og landbrugsproduktionen samt gennemførelse af støttetransaktioner
1. Alle støttetransaktioner i henhold til denne konvention skal gennemføres således, at de er i overensstemmelse med de hensyn, der er anført i FAO's principper for afsætning af overskud og FAO's retningslinjer. Medlemmerne forpligter sig til at gennemføre alle støttetransaktioner i henhold til denne konvention på en sådan måde, at de ikke påvirker det normale produktionsmønster og det normale internationale handelsmønster.
2. Medlemmerne skal i givet fald overholde de retningslinjer og kriterier for fødevarehjælp, der er godkendt af komiteen for fødevarehjælpspolitik og -programmer under Verdensfødevareprogrammet.
Artikel VIII
Særlige bestemmelser vedrørende kritiske behov
Hvis produktionen af korn til konsum i et givet år udviser et betydeligt underskud i et eller flere områder i udviklingslandene med ringe indkomst, kan formanden for komiteen på grundlag af de oplysninger, han har modtaget fra eksekutivdirektøren, indkalde til et møde i komiteen for at undersøge, hvor alvorligt produktionsunderskuddet er. Komiteen kan anbefale, at medlemmer afhjælper situationen ved at forøge den mængde fødevarehjælp, der er til rådighed.
Artikel IX
Komiteen for fødehjælp
Der oprettes en komitee for fødevarehjælp, som består af alle parterne i denne konvention. Komiteen udpeger en formand og en næstformand.
Artikel X
Komiteens beføjelser og funktion
1. Komiteen
a) modtager regelmæssigt rapporter, som medlemmerne skal fremsende, om størrelsen, sammensætningen, vilkårende for fordelingen og betingelserne i forbindelse med de bidrag, de yder i henhold til denne konvention,
b) følger opkøbet af korn, der finansieres ved kontante bidrag, især med hensyn til opkøb af korn i udviklingslande i henhold til artikel III, stk. 7,
c) undersøger, hvorledes de forpligtelser, der er indgået i henhold til denne konvention, er blevet opfyldt, og
d) organiserer regelmæssig udveksling af oplysninger om, hvorledes de foranstaltninger, der er truffet vedrørende fødevarehjælp i henhold til denne konvention, fungerer.
2. a) Komiteen indhenter fra Det internationale Hvederåds sekretariater og andre relevante organisationer de oplysninger, der er nødvendige for, at medlemmerne kan opfylde deres forpligtelser på den mest effektive måde, især
(i) de fornødne oplysninger om produktion og behov i udviklingslande med ringe indkomst, med henblik på artikel VIII;
(ii) oplysninger om mulighederne for at anvende kornoverskud i udviklingslande i forbindelse med transaktioner i henhold til artikel III, stk. 7, og
(iii) oplysninger om fødevarehjælpens eventuelle virkning på kornproduktion og -forbrug i modtagerlandene.
b) Komiteen kan også modtage oplysninger fra modtagerlandene og rådføre sig med disse.
3. Komiteen aflægger rapport i fornødent omfang.
4. Komiteen fastsætter i forretningsordenen de regler, som er nødvendige for anvendelsen af bestemmelserne i denne konvention.
5. Foruden de beføjelser og funktioner, som er nævnt i denne artikel, har komiteen de øvrige beføjelser og udøver de øvrige funktioner, der er nødvendige til gennemførelsen af bestemmelserne i denne konvention.
Artikel XI
Sæde, møder og beslutningsdygtighed
1. Komiteen har sit sæde i London.
2. Komiteen træder sammen mindst to gange om året i forbindelse med de vedtægtsmæssige møder i Det internationale Hvederåd. Komiteen mødes også på ethvert andet tidspunkt efter formandens bestemmelse eller på anmodning af tre medlemmer, eller når denne konventions bestemmelser i øvrigt måtte gøre det nødvendigt.
3. For at komiteen kan være beslutningsdygtig, kræves det ved hvert møde i komiteen, at delegerede, som repræsenterer to tredjedele af komiteens medlemmer, er til stede.
Artikel XII
Beslutninger
Komiteens beslutninger træffes ved enstemmighed.
Artikel XIII
Adgang for observatører
Komiteen kan, hvor det er hensigtsmæssigt, opfordre repræsentanter for andre internationale organisationer af hvilke kun regeringer, som er medlemmer af De forenede Nationer eller medlemmer af særorganisationer herunder, kan være medlemmer, til at overvære de åbne møder som observatører.
Artikel XIV
Administrative bestemmelser
Komiteen gør brug af Det internationale Hvederåds sekratariats bistand til udførelsen af sådanne administrative opgaver, som komiteen måtte anmode om, herunder udarbejdelse og fordeling af arbejdsmateriale og rapporter.
Artikel XV
Misligholdelse og tvister
Hvis der opstår tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention, eller hvis de forpligtelser, der er indgået i henhold til konventionen, misligholdes, træder komiteen sammen for at afgøre, hvilke foranstaltninger der skal træffes.
TREDJE DEL
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel XVI
Depositar
Generalsekretæren for De forenede Nationer udpeges som depositar for denne konvention.
Artikel XVII
Undertegnelse
Denne konvention står i perioden fra den 1. maj 1986 til og med den 30. juni 1986 åben for undertegnelse i De forenede Nationers hovedsæde af de i artikel III, stk. 3, omhandlede regeringer.
Artikel XVIII
Ratifikation, accept eller godkendelse
Denne konvention skal ratiticeres, accepteres eller godkendes af hver undertegnede regering i overensstemmelse med dennes forfatningsmæssige procedurer. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenterne deponeres hos depositaren senest den 30. juni 1986, idet komiteen dog kan indrømme enhver undertegnede regering, som på denne dato ikke har deponeret sit ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument, en eller flere forlængelser aff tidsfristen.
Artikel XIX
Midlertidig anvendelse
Enhver undertegnede regering kan hos depositaren deponere en erklæring om midlertidig anvendelse af denne konvention. Den anvender denne konvention midlertidigt og betragtes midlertidigt som deltager i denne.
Artikel XX
Tiltrædelse
1. Denne konvention står åben for tiltrædelse af enhver af de i artikel III, stk. 3, omhandlede regeringer, som ikke har undertegnet konventionen. Tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos depositaren senest den 30. juni 1986, idet komiteen dog kan indrømme enhver regering, som på denne dato ikke har deponeret sit tiltrædelsesinstrument, en eller flere forlængelser af tidsfristen.
2. Når denne konvention er trådt i kraft i overensstemmelse med artikel XXI, er den åben for tiltrædelse af enhver regering, som ikke er omhandlet i artikel III, stk. 3, på sådanne betingelser, som komiteen anser for passende.
Tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres hos depositaren.
3. Enhver regering, som har tiltrådt denne konvention i medfør af stk. 1 eller stk. 2 i denne artikel, kan hos depositaren deponere en erklæring om midlertidig anvendelse af konventionen, indtil tiltrædelsesinstrumentet deponeres. En sådan regering anvender denne konvention midlertidigt og betragtes midlertidigt som deltager i denne.
Artikel XXI
Ikrafttræden
1. Denne konvention træder i kraft den 1. juli 1986, hvis de i artikel III, stk. 3, omhandlede regeringer senest den 30. juni 1986 har deponeret ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter eller erklæringer om midlertidig anvendelse og under forudsætning af, at konventionen om hvedehandel af 1986 er i kraft.
2. Hivs denne konvention ikke træder i kraft i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1 i denne artikel, kan de regeringer, som har deponeret ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter eller erklæringer om midlertidig anvendelse, enstemmigt beslutte, at den skal træde i kraft mellem dem, forudsat konventionen om hvedehandel af 1986 er i kraft, eller de kan træffe de foranstaltninger, som situationen efter deres mening kræver.
Artikel XXII
Varighed, forlængelse og ophør
1. Denne konvention forbliver i kraft til og med den 30. juni 1989, medmindre den forlænges i henhold til denne artikels stk. 2 eller bringes til ophør på et anticiperet tidspunkt i henhold til denne artikels stk. 4, forudsat hvedehandel til erstatning heraf forbliver i kraft til og med denne dato.
2. Komiteen kan forlænge konventionen ud over den 30. juni 1989 for perioder på hver højst to år, forudsat at konventionen om hvedehandel af 1986 eller en ny konvention om hvedehandel til erstatning heraf forbliver i kraft i den periode, med hvilken konventionen er blevet forlænget.
3. Hvis konventionen forlænges i henhold til denne artikels stk. 2, kan medlemmernes årlige bidrag i henhold til artikel III, stk. 3 tages op til fornyet overvejelse af medlemmerne forud for ikrafttrædelsen af hver periode, med hvilken konventionen er blevet forlænget. De respektive forpligtelser, der har været gjort til genstand for fornyet overvejelse, forbliver uændrede i hver forlænget gyldighedsperiode.
4. Såfremt denne konvention bringes til ophør, fortsætter komiteen sin virksomhed, så længe det er nødvendigt af hensyn til gennemførelsen af konventionens likvidation, og har de beføjelser og varetager de funktioner, der måtte være nødvendige med henblik herpå.
Artikel XXIII
Udtræden og genindtræden
1. Et medlem kan ved hvert års udgang udtræde af denne konvention ved at give skriftlig meddelelse herom til depositaren senest halvfems dage inden det pågældende års udgang, men fritages ikke herved for nogen forpligtelser i henhold til denne konvention, som ikke er opfyldt ved det pågældende års udgang. Medlemmet skal samtidig underrette komiteen om det skridt, det har taget.
2. Et medlem, der udtræder af denne konvention, kan senere genindtræde ved at give meddelelse herom til komiteen. Det er en forudsætning for at genindtræde i konventionen, at medlemmet påtager sig at opfylde sine årlige forpligtelser fuldt ud med virkning fra det år, hvor det genindtræder.
Artikel XXIV
Forholdet mellem denne konvention og den internationale hvedeoverenskomst 1986
Denne konvention erstatter konventionen om fødevarehjælp af 1980, som forlænget, og er et af de instrumenter, som udgør den internationale hvedeoverenskomst af 1986.
Artikel XXV
Meddelelse fra depositaren
Generalsekretæren for De forenede Nationer skal som depositar underrette alle deltagende regninger i denne konvention, som har undertegnet eller tiltrådt den, om enhver undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse, midlertidig anvendelse og tiltrædelse af denne konvention.
Artikel XXVI
Gyldige tekster
Denne konventions tekster på engelsk, fransk, russisk og spansk har samme gyldighed.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt bemyndigede dertil af deres respektive regeringer eller myndigheder, undertegnet denne konvention på de ud for deres underskrifter anførte datoer.
Udfærdiget i London, den trettende marts nitten hundrede og seksogfirs.
Bekendtgørelse om den internationale hvedeoverenskomst af 1986 og de dertil knyttede konventioner om hvedehandel og fødevarehjælp
I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 120 af 11. december 1973 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 68 af 20. juli 1983, Lovtidende C, meddeles det, at Danmark i henhold til kgl. resolution af 16. juni 1986 har ratificeret konventionen om hvedehandel af 1986 og konventionen om fødevarehjælp af 1986, som blev udfærdiget i London henholdsvis den 14. og 13. marts 1986 og tilsammen udgør den internationale hvedeoverenskomst af 1986.
Danmarks undertegnelse og deponering af ratifikationsinstrument hos FN's generalsekretær fandt sted i New York den 26. juni 1986 samtidig med afgivelsen af en erklæring fra Det europæiske økonomiske Fællesskab om dettes midlertidige anvendelse af konventionerne.
Konventionen om hvedehandel af 1986, der indholdsmæssigt udgør en forlængelse af den hidtil gældende konvention af 1971, tager i det væsentlige sigte på at opretholde Det internationale Hvederåd. Konventionen trådte i kraft den 1. juli 1986 og er gældende indtil den 30. juni 1991.
Konventionen om fødevarehjælp af 1986, der er en forbedring af konventionen af 1980 som instrument i den internationale fødevarebistand, har til formål at yde udviklingslandene en årlig fødevarehjælp på mindst 10 millioner tons korn. Konventionen trådte i kraft den 1. juli 1986 og er gældende indtil den 30. juni 1989.
Teksterne til den internationale hvedeoverenskomst af 1986 og konventionerne om hvedehandel og fødevarehjælp er i deres helhed offentliggjort i De europæiske Fællesskabers Tidende, L 195 af 17. juli 1986.
Udenrigsministeriet, den 7. april 1988
UFFE ELLEMANN-JENSEN
(* 1) De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.
Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.
(* 2) I særlige tilfælde kan fritagelse indrømmes for højst 10%. Kravet om denne begrænsning kan frafaldes i forbindelse med transaktioner med henblik på udvidelse af den økonomiske udvikling i modtagerlandet under forudsætning af, at modtagerlandets valuta ikke kan overføres eller konverteres i mindst ti år.
(* 3) Aftale om kreditsalg kan indeholde bestemmelse om betaling af indtil 15% af hovedstolen ved leveringen af kornet.