Bekendtgørelse af konventionen af 6. marts 1948 med senere ændringer angående Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) (imo)

Artikel 1

Organisationens formål er

a) at tilrettelægge samarbejde mellem regeringerne med hensyn til regeringsforskrifter og praksis vedrørende tekniske spørgsmål af enhver art, der berører den internationale skibsfart, at tilskynde til og lette en almindelig vedtagelse af de højst mulige normer i spørgsmål, der angår sikkerhed på søen, sejladsens effektivitet samt forebyggelse af og kontrol med havforurening fra skibe, og at beskæftige sig med administrative og juridiske spørgsmål, der angår de formål, som opregnes i denne artikel,

b) at tilskynde til afskaffelse af forskelsbehandling og unødvendige restriktioner fra regeringers side i spørgsmål, der berører den internationale skibsfart, for derigennem at fremme, at skibsfarten stilles til rådighed for verdenshandelen uden forskelsbehandling; hjælp og opmuntring ydet af en regering til udvikling af dens nationale skibsfart og af sikkerhedshensyn skal ikke i sig selv anses for forskelsbehandling, forudsat at sådan hjælp og opmuntring ikke er baseret på bestemmelser egnet til at indskrænke alle landes skibsfarts frie adgang til at tage del i international handel,

c) i overensstemmelse med Afsnit II at drage omsorg for Organisationens behandling af spørgsmål angående skibsfartssammenslutningers ubillige, indskrænkende foranstaltninger,

d) at drage omsorg for Organisationens behandling af ethvert spørgsmål vedrørende skibsfarten og dens indvirkning på havmiljøet, som måtte blive forelagt den af et organ eller en særlig institution under De Forenede Nationer,

e) at drage omsorg for udveksling af oplysninger mellem regeringer angående spørgsmål, der behandles af Organisationen.

AFSNIT II

Opgaver

§ 1

Organisationen skal på hvert medlems territorium have en sådan retsstilling, som er nødvendig til gennemførelsen af dens formål og til udførelsen af dens opgaver.

Artikel 2

Til fyldestgørelse af de i Afsnit I anførte formål skal Organisationen

a) under forbehold af bestemmelserne i artikel 3 behandle og gøre indstilling vedrørende spørgsmål, der opstår i medfør af artikel 1 a), b) og c), og som måtte blive overgivet den af medlemmerne, af et organ eller særlig institution under De Forenede Nationer eller af nogen anden mellemstatslig organisation, eller vedrørende spørgsmål, der bliver forelagt i henhold til artikel d),

b) drage omsorg for udarbejdelse af udkast til konventioner, overenskomster eller andre egnede instrumenter og anbefale disse til regeringer og til mellemstatslige organisationer samt indkalde til sådanne konferencer, som måtte være nødvendige,

c) tilrettelægge rådslagning mellem medlemmer og udveksling af oplysninger mellem regeringer,

d) udføre opgaver, som opstår i forbindelse med bestemmelserne i stk. a), b) og c) i denne artikel, i særdeleshed sådanne opgaver, som er blevet overdraget til Organisationen i henhold til internationale instrumenter angående søfartsspørgsmål og skibsfartens indvirkning på havmiljøet,

e) i overensstemmelse med Afsnit X at lette teknisk samarbejde indenfor Organisationens område, hvor det anses nødvendigt.

§ 2

a) Organisationen skal på hvert medlems territorium nyde sådanne privilegier og immuniteter, som er nødvendige til gennemførelsen af dens formål og til udførelsen af dens opgaver.

b) Repræsentanter for medlemmerne, herunder disses suppleanter og rådgivere, samt Organisationens embedsmænd og funktionærer skal ligeledes nyde de privilegier og immuniteter, som er nødvendige for den uafhængige udførelse af deres opgaver i tilknytning til Organisationen.

Artikel 3

Organisationen skal i sådanne spørgsmål, som den mener vil kunne afgøres ved de inden for den internationale skibsfart normalt anvendte fremgangsmåder, gøre indstilling i overensstemmelse hermed. Når noget spørgsmål vedrørende ubillige, indskrænkende foranstaltninger fra skibsfartssammenslutningers side efter Organisationens mening ikke vil kunne afgøres ved de inden for den internationale skibsfart normalt anvendte fremgangsmåder, eller det faktisk har vist sig umuligt at afgøre spørgsmålet på nævnte måde, skal Organisationen under forudsætning af, at spørgsmålet først har været genstand for direkte forhandling mellem de pågældende medlemmer, efter anmodning af et af disse medlemmer behandle spørgsmålet.

AFSNIT III

Medlemsskab

§ 3

Ved anvendelsen af bestemmelserne i §§ 1 og 2 i nærværende tillæg skal medlemmerne så vidt muligt tage hensyn til normalbestemmelserne i konventionen om de særlige institutioners rettigheder og immuniteter. Konventionen er tiltrådt af følgende 131 lande samt et uegentligt medlem

Medlemmer Dato for modtagelse af accept Algeriet........................................ 31. oktober 1963 Amerikas Forenede Stater........................ 17. august 1950 Angola.......................................... 6. juni 1977 Antigua og Barbuda............................. 13. januar 1986 De Forenede Arabiske Emirater.................. 4. marts 1980 Argentina....................................... 18. juni 1953 Australien...................................... 13. februar 1952 Bahama.......................................... 22. juli 1976 Bahrain......................................... 22. september 1976 Bangladesh...................................... 27. maj 1976 Barbados........................................ 9. januar 1970 Belgien......................................... 9. august 1951 Benin........................................... 19. marts 1980 Bolivia......................................... 6. juli 1987 Brasilien....................................... 4. marts 1963 Brunei Darussalam.............................. 31. december 1984 Bulgarien....................................... 5. april 1960 Burma........................................... 6. juli 1951 Cameroun....................................... 1. maj 1961 Canada.......................................... 15. oktober 1948 Cap Verde....................................... 24. august 1976 Chile........................................... 17. februar 1972 Colombia....................................... 19. november 1974 Congo........................................... 5. september 1975 Costa Rica...................................... 4. marts 1981 Cuba............................................ 6. maj 1966 Cypern.......................................... 21. november 1973 Danmark......................................... 3. juni 1959 Djibouti....................................... 20. februar 1979 Dominica....................................... 18. december 1979 Den Dominikanske Republik....................... 25. august 1953 Elfenbenskysten................................. 4. november 1960 Ecuador......................................... 12. juli 1956 Egypten......................................... 17. marts 1958 El Salvador..................................... 12. februar 1981 Etiopien........................................ 3. juli 1975 Fidji.......................................... 14. marts 1983 Finland......................................... 21. april 1959 Frankrig........................................ 9. april 1952 Gabon........................................... 1. april 1976 Gambia......................................... 11. januar 1979 Ghana........................................... 6. juli 1959 Grækenland...................................... 31. december 1958 Guatemala....................................... 16. marts 1983 Guinea.......................................... 3. december 1975 Guinea-Bissau................................. 6. december 1977 Guyana.......................................... 13. maj 1980 Haiti........................................... 23. juni 1953 Holland......................................... 31. marts 1949 Honduras........................................ 23. august 1954 Indien.......................................... 6. januar 1959 Indonesien...................................... 18. januar 1961 Irak............................................ 28. august 1973 Iran............................................ 2.januar 1958 Irland.......................................... 26. februar 1951 Island.......................................... 8. november 1960 Israel.......................................... 24. april 1952 Italien......................................... 28. januar 1957 Jamaica......................................... 11. maj 1976 Japan........................................... 17. marts 1958 Jordan.......................................... 9. november 1973 Jugoslavien..................................... 12. februar 1960 Kampuchea....................................... 3. januar 1961 Kenya........................................... 22. august 1973 Kina............................................ 1. marts 1973 Den Demokratiske Folkerepublik Korea............ 16. april 1986 Republikken Korea............................... 10. april 1962 Kuwait.......................................... 5. juli 1960 Libanon......................................... 3. maj 1966 Liberia......................................... 6. januar 1959 Libyen......................................... 16. februar 1970 Madagascar..................................... 8. marts 1961 Malaysia........................................ 17. juni 1971 Maldiverne...................................... 31. maj 1967 Malta........................................... 22. juni 1966 Marokko......................................... 30. juli 1962 Mauritanien.................................... 8. maj 1961 Mauritius....................................... 18. maj 1978 Mexico.......................................... 21. september 1954 Mozambique..................................... 17. januar 1979 Nepal........................................... 31. januar 1979 New Zealand..................................... 9. november 1960 Nicaragua....................................... 17. marts 1982 Nigeria......................................... 15. marts 1962 Norge........................................... 29. december 1958 Oman............................................ 30. januar 1974 Pakistan........................................ 21. november 1958 Panama.......................................... 31. december 1958 Papua Ny Guinea................................. 6. maj 1976 Peru............................................ 15. april 1968 Philippinerne.................................. 9. november 1964 Polen........................................... 16. marts 1960 Portugal........................................ 17. marts 1976 Qatar.......................................... 19. maj 1977 Rumænien........................................ 28. april 1965 Saint Lucia.................................... 10. april 1980 Saint Vincent og Grenadinerne................... 29. april 1981 Saudi Arabien................................... 25. februar 1969 Schweiz......................................... 20. juli 1955 Senegal......................................... 7. november 1960 Seychellerne.................................... 13. juni 1978 Sierra Leone.................................... 14. marts 1973 Singapore....................................... 17. januar 1966 Somalia......................................... 4. april 1978 Sovjetunionen................................... 24. december 1958 Spanien......................................... 23. januar 1972 Sri Lanka....................................... 6. april 1972 Storbritannien.................................. 14. februar 1949 Sudan........................................... 5. july 1974 Suriname....................................... 14. oktober 1976 Sverige......................................... 27. april 1959 Syrien.......................................... 28. januar 1963 Tanzania........................................ 8. januar 1974 Thailand........................................ 20.september 1973 Tjekkoslovakiet................................. 1. oktober 1963 Togo............................................ 20. juni 1983 Trinidad og Tobago............................. 27. april 1965 Tunesien........................................ 23. maj 1963 Den Tyske Demokratiske Republik................. 25. september 1973 Forbundsrepublikken Tyskland.................... 7. januar 1959 Tyrkiet......................................... 25. marts 1958 Ungarn.......................................... 10. juni 1970 Uruguay......................................... 10. maj 1968 Vanuatu........................................ 21. oktober 1986 Venezuela....................................... 27. oktober 1975 Viet Nam....................................... 12. juni 1984 Den Arabiske Republik Yemen..................... 14. marts 1979 Den Demokratiske Folkerepublik Yemen............ 2. juni 1980 Zaire........................................... 16. august 1973 Ækvatorialguinea............................... 6. september 1972 Østrig.......................................... 2. april 1975 Uegentligt medlem Hongkong....................................... 7. juni 1967

Udenrigsministeriet, den 17. den marts 1988

Uffe Ellemann-Jensen

Artikel 4

Som medlemmer af Organisationen kan optages alle stater under iagttagelse af bestemmelserne i afsnit III.

Artikel 5

Medlemmer af De Forenede Nationer kan blive medlemmer af Organisationen ved at blive deltagere i konventionen i overensstemmele med bestemmelserne i artikel 71.

Artikel 6

Stater, der ikke er medlemmer af De Forenede Nationer, og som er blevet opfordret til at sende repræsentanter til De Forenede Nationers søfartskonference, der trådte sammen i Geneve den 19. februar 1948, kan blive medlemmer ved at blive deltagere i konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 71.

Artikel 7

Enhver stat, der ikke er berettiget til at blive medlem i medfør af artikel 5 eller 6, kan ansøge om at blive medlem gennem Organisationens generalsekretær og vil blive optaget som medlem, når den bliver deltager i konventionen i overensstemmelse med bestemmelsen i artikel 71, under forudsætning af, at dens ansøgning efter indstilling af rådet er blevet accepteret af to tredjedele af medlemmerne bortset fra uegentlige medlemmer.

Artikel 8

Ethvert territorium eller enhver gruppe af territorier, hvorpå konventionen i medfør af artikel 72 er bragt i anvendelse af det medlem, der har ansvaret for dets internationale forbindelser, eller af De Forenede Nationer, kan blive uegentligt medlem af Organisationen, når sådant medlem eller De Forenede Nationer giver skriftlig meddelelse herom til De Forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 9

Et uegentligt medlem har samme rettigheder og forpligtelser som et medlem i medfør af konventionen bortset fra, at det ikke har stemmeret i forsamlingen og ikke kan vælges til medlem af rådet eller komiteen for sikkerhed på søen; med dette forbehold skal ordet »medlem« i konventionen anses for at omfatte uegentlige medlemmer, medmindre andet fremgår af sammenhængen.

Artikel 10

Ingen stat og intet territorium kan blive eller vedblive med at være medlem af Organisationen i strid med en resolution af De Forenede Nationers plenarforsamling.

AFSNIT IV

Organer

Artikel 11

Organisationen skal bestå af en forsamling, et råd, en komite for sikkerhed til søs, en juridisk komite, en komite til beskyttelse af havmiljøet, en komite for teknisk samarbejde og sådanne hjælpeorganer, som Organisationen til enhver tid måtte anse for nødvendige, samt et sekretariat.

AFSNIT V

Forsamlingen

Artikel 12

Forsamlingen består af alle medlemmer.

Artikel 13

Forsamlingen afholder ordinære samlinger en gang hvert andet år. Ekstraordinære samlinger indkaldes med tres dages varsel, når en tredjedel af medlemmerne giver meddelelse til generalsekretæren om, at de ønsker afholdt en samling, eller ligeledes med tres dages varsel, når rådet måtte anse dette for nødvendigt.

Artikel 14

Forsamlingen er beslutningsdygtig, når et flertal af medlemmerne bortset fra uegentlige medlemmer er til stede.

Artikel 15

Forsamlingens opgaver skal være

a) ved hver ordinær samling blandt sine medlemmer, bortset fra uegentlige medlemmer, at vælge formand og to næstformænd, som skal fungere indtil næste ordinære samling,

b) at fastsætte sine egne regler for forretningsgangen, bortset fra sådanne regler, som er fastsat i konventionen,

c) at oprette sådanne midlertidige eller, efter indstilling fra rådet, faste hjælpeorganer, som den måtte anse for nødvendige,

d) at vælge de medlemmer, der i medfør af artikel 17 skal være repræsenteret i rådet,

e) at modtage og behandle rådets beretninger og træffe afgørelse i alle spørgsmål, der bliver forelagt den af rådet,

f) at godkende Organisationens arbejdsprogram,

g) at vedtage budgettet og træffe afgørelse vedrørende Organisationens økonomiske forhold i overensstemmelse med Afsnit XII,

h) at revidere Organisationens udgifter og godkende dens regnskab,

i) at varetage Organisationens opgaver, dog således at forsamlingen skal henvise spørgsmål vedrørende artikel 2 a) og b) til rådet, for at dette kan udforme indstillinger eller instrumenter herom og således, at indstillinger eller instrumenter, der af rådet forelægges forsamlingen og ikke akcepteres af denne, skal tilbagesendes rådet til yderligere behandling med de bemærkninger, som forsamlingen måtte fremsætte,

j) at foreslå medlemmerne at vedtage regler og retningslinier vedrørende sikkerhed på søen, forebyggelse af og kontrol med havforurening fra skibe samt andre spørgsmål vedrørende skibsfartens indvirkning på havmiljøet, som er blevet overdraget Organisationen i henhold til internationale instrumenter, eller ændringer i sådanne regler og retningslinier, som er blevet forelagt den,

k) at træffe sådanne foranstaltninger, som den måtte anse for passende med henblik på at fremme teknisk samarbejde i overensstemmelse med artikel 2 e) under hensyntagen til udviklingslandenes særlige behov,

l) at træffe afgørelse med hensyn til at indkalde internationale konferencer eller at følge enhver anden fremgangsmåde med henblik på at vedtage eller ændre internationale konventioner, som er blevet udarbejdet af komiteen for sikkerhed på søen, den juridiske komite, komiteen til beskyttelse af havmiljøet, komiteen for teknisk samarbejde eller andre af Organisationens organer,

m) at henvise alle spørgsmål, der falder inden for Organisationens område til behandling eller afgørelse i rådet; dog skal kompetencen til at fremsætte forslag i henhold til stk. j) i denne artikel ikke kunne overdrages rådet.

AFSNIT VI

Rådet

Artikel 16

Rådet skal bestå af toogtredive medlemmer som vælges af Forsamlingen.

Artikel 17

Ved valg af medlemmer til Rådet skal Forsamlingen iagttage følgende kriterier

a) Otte skal være sådanne lande, som har den største interesse i at stille skibe til rådighed i international trafik;

b) Otte skal være sådanne andre lande, som har den største interesse i international handel ad søvejen;

c) Seksten skal være sådanne lande, ikke valgt under a) eller b) oven for, som har særlig interesse i søtransport eller skibsfart, og hvis valg til Rådet vil sikre, at alle større geografiske områder i verden bliver repræsenteret.

Artikel 18

Medlemmer, der i overensstemmelse med artikel 16 er repræsenteret i Rådet, skal fungere indtil afslutningen af forsamlingens næste ordinære samling. Medlemmerne kan genvælges.

Artikel 19

a) Rådet vælger sin formand og vedtager selv reglerne for forretningsgangen, bortset fra sådanne regler, som er fastsat i konventionen.

b) Rådet er beslutningsdygtigt, når enogtyve medlemmer er til stede.

c) Rådet træder sammen med en måneds varsel, så ofte dette måtte være påkrævet af hensyn til en effektiv udførelse af dets pligter, efter indkaldelse af formanden eller efter anmodning af mindst fire af dets medlemmer. Rådet afholder sine møder, hvor det måtte findes hensigtsmæssigt.

Artikel 20

Rådet skal indbyde et hvilket som helst medlem til uden stemmeret at deltage i dets forhandlinger vedrørende ethvert spørgsmål af særlig interesse for det pågældende medlem.

Artikel 21

a) Rådet behandler udkastet til arbejdsprogram og budgetoverslaget udarbejdet af generalsekretæren og fastsætter under hensyntagen til forslag fra komiteen for sikkerhed på søen, den juridiske komite, komiteen til beskyttelse af havmiljøet, komiteen for teknisk samarbejde og andre af Organisationens organer samt til Organisationens generelle interesser og prioriteringer Organisationens arbejdsprogram og budget, som forelægges forsamlingen.

b) Rådet modtager beretninger, forslag og indstillinger fra komiteen for sikkerhed på søen, den juridiske komite, komiteen til beskyttelse af havmiljøet, komiteen for teknisk samarbejde og andre af organisationens organer og sender dem til forsamlingen og, når denne ikke er samlet, til medlemmerne til underretning ledsaget af Rådets bemærkninger og indstilling.

c) Spørgsmål, der omfattes af artiklerne 28, 33, 38 og 43, kan først behandles af Rådet, efter at en udtalelse er indhentet fra komiteen for sikkerhed på søen, den juridiske komite, komiteen til beskyttelse af havmiljøet eller komiteen for teknisk samarbejde, alt efter hvilket organ, der måtte være mest hensigtsmæssigt.

Artikel 22

Rådet udnævner med forsamlingens godkendelse generalsekretæren. Rådet træffer endvidere foranstaltning til ansættelse af sådant personale, som i øvrigt måtte være nødvendigt, og fastsætter vilkårene for generalsekretærens og det øvrige personales ansættelse og tjenesteforhold, idet sådanne vilkår såvidt muligt skal være i overensstemmelse med, hvad der er fastsat for De Forenede Nationer og de herunder hørende særlige institutioner.

Artikel 23

Rådet aflægger beretning til forsamlingen ved hver ordinær samling om det arbejde, Organisationen har udført siden forsamlingens sidste ordinære samling.

Artikel 24

Rådet forelægger Forsamlingen Organisationens regnskabsmæssige oversigt ledsaget af dets bemærkninger og indstilling.

Artikel 25

a) I overensstemmelse med Afsnit XV kan Rådet indgå overenskomster eller træffe aftaler vedrørende Organisationens forhold til andre organisationer. Sådanne overenskomster skal godkendes af Forsamlingen.

b) Med hensyn til bestemmelserne i Afsnit XV og til forbindelserne, der er opretholdt med andre organer af de respektive komiteer i henhold til artiklerne 28, 33, 38 og 43, skal Rådet mellem Forsamlingens samlinger være ansvarlig for forbindelserne med andre organisationer.

Artikel 26

Mellem Forsamlingens samlinger varetager Rådet alle Organisationens opgaver med undtagelse af at stille forslag i henhold til artikel 15 j). Rådet skal især varetage koordineringen af aktiviteterne i Organisationens organer og foretage sådanne justeringer i arbejdsprogrammet, som er strengt nødvendige for at sikre den effektive udførelse af Organisationens opgaver.

AFSNIT VII

Komiteen for sikkerhed på søen

Artikel 27

Komiteen for sikkerhed på søen består af alle medlemmer.

Artikel 28

a) Komiteen for sikkerhed på søen behandler ethvert spørgsmål, der falder inden for Organisationens område, og som drejer sig om hjælpemidler for navigering, skibes bygning og udrustning, bemanding ud fra et sikkerhedssynspunkt, regler angående forebyggelse af sammenstød, behandling af farlige ladninger, forholdsregler og krav vedrørende sikkerhed på søen, hydrografiske oplysninger, logbøger og andre oplysningskilder vedrørende navigering, undersøgelser af søulykker, bjergning og redning samt alle andre spørgsmål, der direkte angår sikkerhed på søen.

b) Komiteen for sikkerhed på søen skal tilvejebringe et administrationsapparat til udøvelse af enhver pligt, der pålægges den i henhold til denne konvention, af Forsamlingen eller Rådet, eller enhver pligt, der omfattes af denne artikel, og som måtte blive pålagt den i henhold til ethvert andet instrument, og som er godkendt af Organisationen.

c) Med henblik på bestemmelserne i artikel 25 skal komiteen for sikkerhed på søen på opfordring fra Forsamlingen eller Rådet, eller såfremt den selv finder det hensigtsmæssigt for dens arbejde, opretholde sådanne nære forbindelser med andre organer, som kan fremme Organisationens formål.

Artikel 29

Komiteen for sikkerhed på søen skal forelægge Rådet

a) forslag til sikkerhedsforskrifter eller ændringer i sikkerhedsforskrifter, som komiteen har udarbejdet;

b) indstillinger og retningslinier, som komiteen har udarbejdet;

c) beretning om det arbejde komiteen har udført siden Rådets sidste samling.

Artikel 30

Komiteen for sikkerhed på søen træder sammen mindst en gang om året. Den vælger sine embedsmænd en gang om året og vedtager sin egen forretningsorden.

Artikel 31

Uanset om andet er bestemt i denne konvention, men under forudsætning af, at bestemmelserne i artikel 27 er iagttaget, skal komiteen for sikkerhed på søen under udførelsen af de opgaver, som er blevet overdraget den i henhold til en international konvention eller et andet instrument efterleve de relevante bestemmelser i den pågældende konvention eller det pågældende instrument, hvilket særligt gælder bestemmelser vedrørende forretningsgangen.

AFSNIT VIII

Den juridiske komite

Artikel 32

Den juridiske komite består af alle medlemmer.

Artikel 33

a) Den juridiske komite behandler ethvert juridisk spørgsmål, som falder ind under Organisationens område.

b) Den juridiske komite skal træffe de nødvendige foranstaltninger til udførelsen af enhver pligt, som pålægges den i henhold til denne konvention, eller af Forsamlingen eller Rådet, eller enhver pligt, der omfattes af denne artikel, og som måtte blive pålagt den i henhold til ethvert andet instrument, og som er godkendt af Organisationen.

c) Med henblik på bestemmelserne i artikel 25 skal den juridiske komite på opfordring fra Forsamlingen eller Rådet, eller såfremt den selv finder det hensigtsmæssigt for dens arbejde, opretholde sådanne forbindelser med andre organisationer, som kan fremme Organisationens formål.

Artikel 34

Den juridiske komite forelægger Rådet

a) udkast til internationale konventioner og ændringer i internationale konventioner, som komiteen har udarbejdet;

b) en beretning om det arbejde, komiteen har udført siden Rådets sidste samling.

Artikel 35

Den juridiske komite træder sammen mindst en gang om året. Den vælger sine embedsmænd en gang om året og vedtager sin egen forretningsorden.

Artikel 36

Uanset om andet er bestemt i denne konvention, men under forudsætning af, at bestemmelserne i artikel 32 er iagttaget, skal den juridiske komite under udførelsen af de opgaver, som er blevet overdraget den i henhold til en international konvention eller et andet instrument, efterleve de relevante bestemmelser i den pågældende konvention eller det pågældende instrument, hvilket særligt gælder bestemmelser vedrørende forretningsgangen.

AFSNIT IX

Komiteen til beskyttelse af havmiljøet

Artikel 37

Komiteen til beskyttelse af havmiljøet består af alle medlemmer.

Artikel 38

Komiteen til beskyttelse af havmiljøet skal behandle ethvert spørgsmål, som falder ind under Organisationens område, og som vedrører forebyggelse af og kontrol med havforurening fra skibe, og skal især

a) udføre de opgaver, som er eller måtte blive overdraget Organisationen i henhold til internationale konventioner til forebyggelse af og kontrol med havforurening fra skibe, herunder især opgaver, som vedrører vedtagelse og ændring af regler og andre bestemmelser i overensstemmelse med, hvad der er fastsat i disse konventioner,

b) overveje passende forholdsregler med henblik på at lette håndhævelsen af de konventioner, som omtales i punkt a) oven for,

c) sørge for tilvejebringelsen af videnskabelige, tekniske og andre praktiske oplysninger om forebyggelse af og kontrol med havforurening fra skibe med henblik på fordeling til stater, især udviklingslande, samt, hvor det findes hensigtsmæssigt, at udarbejde indstillinger og retningslinier,

d) fremme samarbejde med regionale organisationer, som beskæftiger sig med forebyggelse af og kontrol med havforurening fra skibe, under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 25,

e) behandle og træffe de nødvendige foranstaltninger for så vidt angår ethvert andet spørgsmål, som falder ind under Organisationens område, og som ville bidrage til forebyggelse af og kontrol med havforurening fra skibe, herunder samarbejde om miljøspørgsmål med andre internationale organisationer, under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 25.

Artikel 39

Komiteen til beskyttelse af havmiljøet skal forelægge Rådet

a) forslag til regler til forebyggelse af og kontrol med havforurening fra skibe og til ændringer i sådanne regler, som komiteen har udarbejdet,

b) indstillinger og retningslinier, som komiteen har udarbejdet,

c) en beretning om det arbejde, komiteen har udført siden rådets sidste samling.

Artikel 40

Komiteen til beskyttelse af havmiljøet træder sammen mindst en gang om året. Den vælger sine embedsmænd en gang om året og vedtager sin egen forretningsorden.

Artikel 41

Uanset om andet er bestemt i denne konvention, men under forudsætning af, at bestemmelserne i artikel 37 er iagttaget, skal komiteen til beskyttelse af havmiljøet under udførelsen af de opgaver, som er blevet overdraget den i henhold til en international konvention eller et andet instrument efterleve de relevante bestemmelser i den pågældende konvention eller det pågældende instrument, hvilket særligt gælder bestemmelser om forretningsgangen.

AFSNIT X

Komiteen for teknisk samarbejde

Artikel 42

Komiteen for teknisk samarbejde består af alle medlemmer.

Artikel 43

a) Komiteen for teknisk samarbejde skal på passende måde behandle ethvert spørgsmål inden for Organisationens område, som angår udførelsen af projekter vedrørende teknisk samarbejde finansieret under et af De forenede Nationers udviklingsprogrammer, for hvilket Organisationen er udførende organ, eller i hvilket den medvirker, eller finansieret af frivillige midler, som er overdraget Organisationen samt ethvert andet spørgsmål med tilknytning til Organisationens aktiviteter inden for det tekniske samarbejdes område.

b) Komiteen for teknisk samarbejde skal føre tilsyn med sekretariatets arbejde vedrørende teknisk samarbejde.

c) Komiteen for teknisk samarbejde skal udføre de opgaver, som pålægges den i henhold til denne konvention, eller af Forsamlingen eller Rådet, samt enhver pligt, der omfattes af denne artikel, og som måtte blive pålagt den i henhold til ethvert andet internationalt instrument, og som er godkendt af Organisationen.

d) Med henblik på gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 25 skal komiteen for teknisk samarbejde på opfordring fra Rådet eller Forsamlingen eller, såfremt den selv finder det hensigtsmæssigt for dens arbejde, opretholde sådanne nære forbindelser med andre organer, som kan fremme Organisationens formål.

Artikel 44

Komiteen for teknisk samarbejde skal forelægge Rådet

a) Indstillinger, som komiteen har udarbejdet,

b) En beretning om det arbejde, som komiteen har udført siden Rådets sidste samling.

Artikel 45

Komiteen for teknisk samarbejde træder sammen mindst en gang om året. Den vælger sine embedsmænd en gang om året og vedtager sin egen forretningsorden.

Artikel 46

Uanset om andet er bestemt i denne konvention, men under forudsætning af, at bestemmelserne i artikel 42 er iagttaget, skal komiteen for teknisk samarbejde under udførelsen af de opgaver, som er blevet overdraget den i henhold til en international konvention eller et andet instrument, efterleve de relevante bestemmelser i den pågældende konvention eller det pågældende instrument, hvilket særligt gælder bestemmelser vedrørende forretningsgangen.

AFSNIT XI

Sekretariatet

Artikel 47

Sekretariatet består af generalsekretæren og det personale, som Organisationen finder fornødent. Generalsekretæren er Organisationens øverste embedsmand og ansætter under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 22 det ovenfor nævnte personale.

Artikel 48

Sekretariatet skal opbevare alt sådant materiale, som måtte være nødvendigt for den effektive varetagelse af Organisationens opgaver og skal udarbejde, samle og udsende meddelelser, dokumenter, dagsordener, mødereferater og oplysninger, som måtte behøves til Organisationens arbejde.

Artikel 49

Generalsekretæren udarbejder og forelægger for Rådet regnskabsmæssig oversigt for hvert år og et toårigt budgetudkast med overslaget for hvert år opført særskilt.

Artikel 50

Generalsekretæren skal holde medlemmerne underrettet om alt vedrørende Organisationens virksomhed. Ethvert medlem kan udpege en eller flere repræsentanter til at stå i forbindelse med generalsekretæren.

Artikel 51

I udøvelsen af deres pligter må generalsekretæren og personalet ikke indhente eller modtage instruktioner fra nogen regering eller fra nogen myndighed uden for Organisationen. De skal afholde sig fra enhver handling, som måtte være uforenelig med deres stilling som internationale embedsmænd. Hvert medlem forpligter sig for sit vedkommende til at respektere den udelukkende internationale karakter af de opgaver, der påhviler generalsekretæren og personalet, og til ikke at forsøge at påvirke de pågældende ved udførelsen af deres hverv.

Artikel 52

Generalsekretæren skal påtage sig enhver anden opgave,som måtte blive ham pålagt i henhold til konventionen, eller af forsamlingen eller rådet.

AFSNIT XII

Finanser

Artikel 53

Hvert medlem afholder vederlag, rejseomkostninger og andre udgifter for dets delegation til møder, som afholdes af organisationen.

Artikel 54

Rådet behandler de af generalsekretæren udarbejdede regnskaber og budgetoverslag og forelægger dem for Forsamlingen ledsaget af dets bemærkninger og forslag.

Artikel 55

a) Med forbehold af eventuelle aftaler mellem Organisationen og De Forenede Nationer gennemgår og godkender forsamlingen budgetoverslaget.

b) Forsamlingen fordeler udgifterne mellem medlemmerne i overensstemmelse med en skala, der vil være at fastsætte af forsamlingen efter behandling af Rådets forslag herom.

Artikel 56

Ethvert medlem, som undlader at opfylde sine finansielle forpligtelser over for Organisationen inden et år efter, at forpligtelserne skulle have været opfyldt, har ikke stemmeret i Forsamlingen, Rådet, komiteen for sikkerhed på søen, den juridiske komite, komiteen til beskyttelse af havmiljøet eller komiteen for teknisk samarbejde, medmindre forsamlingen efter eget skøn gør en undtagelse fra denne bestemmelse.

AFSNIT XIII

Afstemning

Artikel 57

Medmindre andet er bestemt i konventionen eller i enhver anden international overenskomst, som tildeler Forsamlingen, Rådet, komiteen for sikkerhed på søen, den juridiske komite, komiteen til beskyttelse af havmiljøet eller komiteen for teknisk samarbejde opgaver, skal følgende gælde med hensyn til afstemning i disse organer

a) Hvert medlem har en stemme.

b) Beslutninger skal vedtages med stemmeflertal af de tilstedeværende og stemmende medlemmer, og for så vidt angår beslutninger, hvor to trediedeles stemmeflertal kræves, med to trediedeles flertal af de tiltedeværende medlemmer.

c) Udtrykket »tilstedeværende og stemmende medlemmer« i konventionen betyder medlemmer, som er til stede, og som enten stemmer for eller imod. Medlemmer, som afstår fra at stemme, betragtes som ikke-stemmende.

AFSNIT XIV

Organisationens hovedsæde

Artikel 58

a) Organisationens hovedsæde skal oprettes i London.

b) Forsamlingen kan med to trediedeles flertal vedtage at flytte hovedsædet om nødvendigt.

c) Forsamlingen kan træde sammen et hvilket som helst andet sted end ved hovedsædet, hvis Rådet skønner det nødvendigt.

AFSNIT XV

Forhold til De Forenede Nationer og andre organisationer

Artikel 59

I overensstemmelse med artikel 57 i De Forenede Nationers Pagt skal Organisationen knyttes til De Forenede Nationer som den særlige institution for spørgsmål vedrørende skibsfart og skibsfartens indvirkning på havmiljøet. Denne tilknytning tilvejebringes ved en overenskomst med De Forenede Nationer i henhold til artikel 63 i De Forenede Nationers Pagt. Overenskomsten indgås under iagttagelse af artikel 25.

Artikel 60

Organisationen skal samarbejde med en hvilken som helst særlig institution indenfor De Forenede Nationer i spørgsmål, som måtte være af fælles interesse for Organisationen og den pågældende særlige institution, og skal behandle sådanne spørgsmål og med hensyn til disse handle i overensstemmelse med den pågældende særlige institution.

Artikel 61

I spørgsmål, der ligger inden for dens område, kan Organisationen samarbejde med andre mellemstatslige organisationer, der ikke er særlige institutioner under De Forenede Nationer, men hvis interesse og virksomhed er beslægtet med Organisationens formål.

Artikel 62

I spørgsmål, der ligger inden for dens område, kan Organisationen træffe passende foranstaltninger med henblik på rådslagning og samarbejde med internationale organisationer, der ikke er regeringsorganisationer.

Artikel 63

Med forbehold af godkendelse af Forsamlingen med to tredjedeles stemmeflerhed kan Organisationen overtage sådanne opgaver, hjælpemidler og forpligtelser, der ligger inden for dens område, fra enhver anden international organisation,hvad enten denne er en regeringsorganisation eller ikke, som måtte blive overført til Organisationen ved internationale aftaler eller ved gensidige ordninger truffet mellem de respektive organisationers kompetente myndigheder. På lignende måde kan Organisationen overtage administrative opgaver,der falder inden for dens område, og som er blevet betroet til en regering i henhold til bestemmelserne i et hvilket som helst internationalt instrument.

AFSNIT XVI

Retsstilling, privilegier og immuniteter

Artikel 64

Bestemmelserne i konventionen om de særlige institutioners rettigheder og immuniteter, der er godkendt af De Forenede Nationers plenarforsamling den 21. november 1947, skal være bestemmende for den retsstilling og de privilegier og immuniteter, der tilstås Organisationen, eller som er knyttet til denne, dog med forbehold af sådanne ændringer, som måtte blive anført i den endelige (eller reviderede) tekst i tillægget, der er godkendt af Organisationen i overensstemmelse med §§ 36 og 38 i nævnte konvention.

Artikel 65

Ethvert medlem forpligter sig til, indtil det, for så vidt angår denne organisation, har tiltrådt nævnte konvention, at bringe de i tillæg II til nærværende konvention indeholte bestemmelser i anvendelse.

AFSNIT XVII

Ændringer

Artikel 66

Forslag til ændringer i konventionen skal af generalsekretæren tilstilles medlemmerne mindst seks måneder før, forslagene kommer til behandling i Forsamlingen. Ændringer vedtages med to trediedeles stemmeflerhed i Forsamlingen. Tolv måneder efter, at en ændring er vedtaget af Organisationens medlemmer med to tredjedeles flertal, bortset fra uegentlige medlemmer, træder den i kraft for alle medlemmer. Såfremt et medlem inden for de første 60 dage af denne tolv måneders periode afgiver meddelelse om udtræden af Organisationen på grund af en ændring, skal udtræden, uanset bestemmelserne i artikel 73, få virkning fra den dato, hvor ændringen træder i kraft.

Artikel 67

Enhver ændring, der vedtages i medfør af artikel 66 skal deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær, som straks vil fremsende et eksemplar af ændringen til alle medlemmer.

Artikel 68

Erklæring om tiltræden eller ikke-tiltræden som omhandlet i artikel 66 sker ved til generalsekretæren at fremsende et dokument, der deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær. Generalsekretæren underretter medlemmerne om modtagelsen af ethvert sådant dokument og om den dato, på hvilken ændringen træder i kraft.

AFSNIT XVIII

Fortolkning

Artikel 69

Ethvert spørgsmål eller enhver tvist vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af konventionen skal henvises til afgørelse i Forsamlingen, eller afgøres på en sådan måde, som de stridende parter måtte enes om. Intet, som er indeholdt i denne artikel, skal hindre Organisationens organer i at afgøre ethvert sådant spørgsmål, eller enhver sådan tvist, som måtte opstå under udførelsen af det pågældende organs opgaver.

Artikel 70

Ethvert juridisk spørgsmål, der ikke kan afgøres i medfør af bestemmelserne i artikel 69, skal af Organisationen forelægges den mellemfolkelige domstol, for at denne kan afgive responsum i overensstemmelse med artikel 96 i De Forenede Nationers pagt. AFSNIT XIX

Forskellige bestemmelser

Artikel 71

Underskrift og tiltræden

Med forbehold af bestemmelserne i Afsnit III skal nærværende konvention være åben for underskrift eller tiltræden, og stater kan blive deltagere i konventionen ved

a) Underskrift uden forbehold om tiltræden;

b) underskrift med forbehold om tiltræden efterfulgt af tiltræden; eller

c) tiltræden.

Tiltræden sker ved at deponere et instrument hos De Forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 72

Territorier

a) Medlemmerne kan når som helst afgive en erklæring om, at deres deltagelse i konventionen omfatter alle eller en gruppe territorier eller et enkelt territorium, for hvis internationale forbindelser de er ansvarlige.

b) Konventionen kommer ikke til anvendelse på territorier, for hvis internationale forbindelser medlemmer er ansvarlige, medmindre en dertil sigtende erklæring er blevet afgivet på de pågældende territoriers vegne i medfør af de i punkt a) i denne artikel indeholdte bestemmelser.

c) En erklæring, der afgives i medfør af punkt a) i denne artikel, skal sendes til De Forenede Nationers generalsekretær, hvorefter denne fremsender et eksemplar til alle stater, der var indbudt til De Forenede Nationers søfartskonference, samt til sådanne andre stater, som måtte være blevet medlemmer.

d) I tilfælde, hvor i medfør af en formynderskabsoverenskomst De Forenede Nationer er den administrerende myndighed, kan De Forenede Nationer tiltræde konventionen på et, flere eller alle formynderskabsområders vegne i overensstemmelse med den i artikel 71 anførte fremgangsmåde.

Artikel 73

Udtræden

a) Ethvert medlem kan udtræde af Organisationen ved at give skriftlig meddelelse til De Forenede Nationers generalsekretær, som straks vil underrette de andre medlemmer og Organisationens generalsekretær om sådan meddelelse. Meddelelse om udtræden kan gives når som helst efter udløbet af en periode af tolv måneder fra den dato, på hvilken konventionen er trådt i kraft. Udtræden træder i kraft ved udløbet af en periode af tolv måneder fra den dato, på hvilken sådan skriftlig meddelelse modtages af De Forenede Nationers generalsekretær.

b) Konventionens anvendelse på et territorium eller på en gruppe af territorier i medfør af artikel 72 kan når som helst bringes til ophør ved skriftlig meddelelse til De Forenede Nationers generalsekretær fra det medlem, der er ansvarlig for territoriets internationale forbindelser eller, såfremt det drejer sig om et formynderskabsområde, der administreres af De Forenede Nationer, ved skriftlig meddelelse fra De Forende Nationer. De Forenede Nationers generalsekretær underretter straks alle medlemmer og Organisationens generalsekretær om sådan meddelelse. Udmeldelsen bliver virksom ved udløbet af en periode på tolv måneder fra den dato, på hvilken den modtages af De Forenede Nationers generalsekretær.

AFSNIT XX

Ikrafttræden

Artikel 74

Nærværende konvention træder i kraft på den dato, da 21 stater, af hvilke 7 skal have en samlet tonnage af mindst 1.000.000 bruttotons, er blevet deltagere i konventionen i overensstemmelse med artikel 71.

Artikel 75

De Forenede Nationers generalsekretær vil underrette alle de stater, der var indbudt til De Forenede Nationers søfartskonference, og sådanne andre stater, som måtte være blevet medlemmer, om den dato, på hvilken hver stat bliver deltager i konventionen, samt om datoen for konventionens ikrafttræden.

Artikel 76

Nærværende konvention, hvis engelske, franske og spanske tekster er lige autentiske, skal deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær, som vil sende bekræftede eksemplarer heraf til hver af de stater, der var indbudt til De Forenede Nationers søfartskonference, samt til sådanne andre stater, som måtte være blevet medlemmer.

Artikel 77

De Forenede Nationer er bemyndiget til at registrere konventionen, så snart den er trådt ikraft.

TIL BEVIDNELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne konvention.

Sket i Geneve den 6. marts 1948.

TILLÆG I (Dette tillæg faldt bort ved ændringen af artikel 17, vedtaget af Forsamlingen ved resolution

A. 69 (ES.II) den 15. september 1964 og trådt i kraft den 6. oktober 1967)

TILLÆG II

(Jf. artikel 65)

Retsstilling, privilegier og immuniteter Følgende bestemmelser vedrørende retsstilling, privilegier og immuniteter skal bringes i anvendelse af medlemmerne over for eller i forbindelse med Organisationen, indtil de pågældende medlemmer har tiltrådt konventionen om de særlige institutioners rettigheder og immuniteter for så vidt angår Organisationen.

Bekendtgørelse af konventionen af 6. marts 1948 med senere ændringer angående Den Internationale Søfartsorganisation (IMO)

I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 51 af 7. oktober 1959, Lovtidende C, meddeles det, at der i konventionen om Den Internationale Søfartsorganisation, IMO, (indtil den 22. maj 1982 benævnt Den mellemstatlige rådgivende Søfartsorganisation, IMCO) er foretaget en række ændringer, hvorefter konventionens nugældende ordlyd er som følger

KONVENTION

ANGÅENDE

DEN INTERNATIONALE SØFARTSORGANISATION De stater, der er deltagere i nærværende konvention, opretter herved Den Internationale Søfartsorganisation (i det efterfølgende betegnet som »Organisationen«).

Afsnit I

Organisationens formål

Ingen