Bekendtgørelse af nordisk overenskomst af 12. november 1985 om ydelser ved arbejdsløshed

Artikel 1

Denne overenskomst anvendes på den i hvert af de nordiske lande gældende lovgivning om arbejdsløshedsforsikring og anden kontantydelse ved arbejdsløshed, som er anført i bilaget til denne overenskomst.

Hvis lovgivningen i stk. 1 erstattes af lovgivning af lignende art, anvendes overenskomsten også på den nye lovgivning.

Artikel 2

I denne overenskomst forstås ved

a) »kvalifikationsperioder«

arbejds- og bidragsperioder, som kan medregnes efter lovgivningen i det land, hvor de er tilbagelagt, samt alle dermed ligestillede perioder,

b) »grænsearbejdere«

arbejdstagere, som arbejder i et af de nordiske lande, men er bosat i et andet nordisk land, som de sædvanligvis vender tilbage til hver dag. Grænsearbejdere, som af den virksomhed, de er fast tilknyttet, midlertidigt bliver beskæftiget et sted, hvorfra de ikke hver dag kan vende tilbage til bopælen, anses alligevel som grænsearbejdere i et tidsrum af højst fire måneder. Dette gælder også, selv om arbejdet i dette tidsrum foregår i bopælslandet.

Artikel 3

Personer, der flytter fra et nordisk land til et andet, har ret til at medregne kvalifikationsperioder, der er tilbagelagt i de øvrige nordiske lande. Dette gælder dog kun under forudsætning af, at perioderne kan medregnes efter lovgivningen i det land, hvor kravet om ydelser fremsættes.

Tilsvarende ret gælder for personer, der har ret til ydelser ved arbejdsløshed efter artikel 6 og 7.

Artikel 4

Personer, der vil medregne kvalifikationsperioder efter artikel 3, stk. 1, skal umiddelbart før arbejdsløsheden have udført arbejde i det land, hvor kravet om ydelser fremsættes. Arbejdet skal kunne godkendes efter dette lands lovgivning. Der kan dog ikke kræves mere end fire ugers sammenhængende erhvervsarbejde.

Hvis arbejdsforholdet er ophørt, uden at dette kan tilskrives den pågældende, kan kvalifikationsperioderne dog medregnes, forudsat at arbejdet var planlagt at skulle vare i længere tid.

Artikel 5

Det krav om arbejde, som er fastsat i artikel 4, stk. 1, gælder ikke for personer, der enten har udført arbejde i et sådant omfang, at han eller hun har været omfattet af lovgivningen om ydelser ved arbejdsløshed eller har modtaget arbejdsløshedsydelser i det land, hvor kravet om ydelser fremsættes. Dog skal arbejdet være udført eller arbejdsløshedsydelser være modtaget inden for en periode på fem år regnet fra datoen for tilmelding som arbejdssøgende hos den offentlige arbejdsformidling og i påkommende tilfælde medlemskab af vedkommende arbejdsløshedskasse.

Kravet gælder heller ikke for personer, der er flyttet med deres ægtefælle, når ægtefællen har fået arbejde af mindst to års varighed i det land, hvor kravet om ydelser fremsættes. I denne sammenhæng ligestilles samlevende med ægtefæller i det omfang, national lovgivning eller praksis giver anledning til det.

Artikel 6

Til grænsearbejdere, som bliver helt eller delvist arbejdsløse, uden at ansættelsesforholdet er ophørt, udbetales ydelser ved arbejdsløshed efter lovgivningen i beskæftigelseslandet, som om de havde været bosat der, forudsat at de er tilmeldt den offentlige arbejdsformidling i beskæftigelseslandet.

Det samme gælder også for andre arbejdstagere, som under deres ansættelse har været bosat i et andet land end beskæftigelseslandet, hvis de opholder sig i beskæftigelseslandet.

Artikel 7

Til grænsearbejdere, hvis ansættelse er ophørt, udbetales ydelser ved arbejdsløshed efter lovgivningen i det land, hvor de har bopæl, som om de havde været omfattet af dette lands lovgivning under ansættelsen. Dette gælder dog kun under forudsætning af, at grænsearbejderen tilmelder sig som arbejdssøgende hos den offentlige arbejdsformidling i bopælslandet.

Det samme gælder også for andre arbejdstagere end grænsearbejdere, som under deres ansættelse har været bosat i et andet land end beskæftigelseslandet, dog kun under forudsætning af, at de har været bosat der i en uafbrudt periode af to år umiddelbart før arbejdsløshedens indtræden.

Artikel 8

For at bestemmelserne kan anvendes, må de tilmeldinger og ansøgninger, som omtales i artiklerne 5 og 7, ske inden for otte uger regnet fra

a) flytningen i de tilfælde, som omtales i artikel 5, og

b) arbejdsløshedens indtræden i de tilfælde, som omtales i artikel 7.

Erhvervsarbejde, som omtales i artikel 4, skal være påbegyndt inden otte uger fra det tidspunkt, hvor vedkommende ophørte med at være omfattet af lovgivningen om ydelser ved arbejdsløshed i det land, som han eller hun er fraflyttet.

Artikel 9

Denne overenskomst hindrer ikke, at et nordisk land anvender regler om ret til ydelser ved arbejdsløshed, der er mere gunstige for vedkommende end de, der er fastsat i artiklerne 4-8.

Artikel 10

Ydelser, der udbetales i et nordisk land, skal sammenlægges med ydelser, som er udbetalt i andre nordiske lande.

Artikel 11

Hvis lovgivningen i et nordisk land foreskriver, at ydelser ved arbejdsløshed skal beregnes på grundlag af tidligere erhvervsindtægt, skal indtægt, som er tjent i andre nordiske lande, ligestilles med indtægt, som er tjent i det land, hvor krav om ydelser fremsættes. Beregningen foretages efter de regler, der gælder i sidstnævnte land.

Artikel 12

Der kan ikke samtidig udbetales ydelser for samme arbejdsløshedsperiode fra mere end et nordisk land.

Artikel 13

Der kan mellem to eller flere af de kontraherende lande indgås særlige overenskomster om udbetaling af arbejdsløshedsforsikringsydelser til arbejdstagere, der efter at være blevet helt eller delvist arbejdsløse uden at ansættelsen er ophørt, vender tilbage til bopælslandet.

Inden en sådan aftale indgås af de berørte lande, skal de øvrige kontraherende lande have mulighed for at fremføre deres synspunkter.

Artikel 14

Denne overenskomst gælder ikke ydelser, som vedrører tiden før dens ikrafttræden.

Ved fastsættelsen af ret til ydelser efter denne overenskomst skal også ydelses- og kvalifikationsperioder før overenskomstens ikrafttræden medregnes.

Artikel 15

Kontaktorganer i forbindelse med anvendelsen af denne overenskomst er

i Danmark Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen,

i Finland Social- og halsovårdsministeriet,

i Island Atvinnuleysistryggingasjodur,

i Norge Arbeidsdirektoratet,

i Sverige Arbetsmarknadstyrelsen.

Artikel 16

Hvis et af de kontraherende lande ønsker at opsige overenskomsten, skal der ske skriftlig meddelelse til det norske udenrigsministerium, som skal underrette de øvrige nordiske landes regeringer om opsigelsen.

Opsigelsen gælder kun for det land, som har foretaget opsigelsen, og får gyldighed fra og med begyndelsen af det kalenderår, som følger mindst seks måneder efter, at det norske udenrigsministerium har modtaget meddelelse om opsigelsen.

Hvis overenskomsten opsiges, skal rettigheder, som er erhvervet i medfør af overenskomsten, fortsat bestå.

Artikel 17

Denne overenskomst skal ratificeres og ratifikationsdokumenterne deponeres hos det norske udenrigsministerium.

Overenskomsten træder i kraft den første dag i den måned, som følger to hele kalendermåneder efter den dag, hvor samtlige landes ratifikationsdokumenter er blevet deponeret.

Artikel 18

Samtidig med denne overenskomsts ikrafttræden ophører overenskomsten af 28. juni 1976 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om regler for godskrivning af kvalifikationsperioder m.m. i forbindelse med ret til dagpenge for arbejdsløshedsforsikrede med tilhørende slutprotokol med at gælde.

I tilfælde, hvor en person ved overenskomstens ikrafttræden allerede modtager ydelser efter artikel 2, stk. 2, i den ophævede overenskomst, skal nævnte stykke fortsat anvendes i den resterende del af ydelsesperioden.

Til bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede undertegnet denne overenskomst.

Udfærdiget i Mariehamn den 12. november 1985 i et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, idet samtlige tekster er lige autentiske.

For Danmark: Grethe Fenger Møller

For Finland: Matti Puhakka

For Island: Hallgrmur Dalberg

For Norge: Kjell Stahl

For Sverige: Anna-Greta Leijon

FORTEGNELSE OVER DEN I ARTIKEL 1 OMHANDLEDE LOVGIVNING

Danmark

Lov (bekendtgørelse nr. 407 af 3. september 1985) om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Finland

Lag om utkomstskydd for arbetslosa (602/24.8.1984)

Lag om arbetsloshetskassor (603/24.8.19 - och till dem ansluten lagstiftning

Island

Lov nr. 64 af 2. juni 1981 om arbejdsloshedsforsikring.

Norge

Lov af 17. juni 1966 nr. 12 om folketrygd, Kapitel 4, Stønad under arbeidsløyse m.v. § 4-1, bokstav a.

Sverige

Lag den 5. juni 1973 (nr. 370) om arbetsloshedsforsakring.

Lag den 5. juni 1973 (nr. 371) om kontant arbetsmarknadsstod.

I henhold til overenskomstens artikel 17 træder denne i kraft den 1. december 1987.

Ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument afgav Danmark følgende forbehold

»Overenskomsten har indtil videre ikke virkning for Færøerne og Grønland.«

Udenrigsministeriet, den 9. december 1987

UFFE ELLEMANN-JENSEN

Bekendtgørelse af nordisk overenskomst af 12. november 1985 om ydelser ved arbejdsløshed

I henhold til kgl. resolution af 17. december 1986 har Danmark ratificeret den i Mariehamn den 12. november 1985 af Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige undertegnede nordiske overenskomst om ydelser ved arbejdsløshed.

Overenskomsten har følgende ordlyd

NORDISK OVERENSKOMST OM YDELSER VED ARBEJDSLØSHED

Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

som konstaterer, at bestemmelserne i den nordiske konvention af 5. marts 1981 om social tryghed for visse deles vedkommende også finder anvendelse på ydelser ved arbejdsløshed,

har under hensyntagen hertil indgået følgende overenskomst om sådanne ydelser

Ingen