Bekendtgørelse af overenskomst af 22. oktober 1987 mellem Kongeriget Danmark og Den Islamiske Republik Pakistan til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomstskatter, der pålignes på en kontraherende stats, dens politiske underafdelingers eller dens lokale myndigheders vegne, uden hensyn til, hvorledes de opkræves.

2. Som indkomstskatter skal anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten eller dele af indkomsten, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, skatter, der pålignes den samlede lønsum, der udbetales af foretagender, såvel som skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er især

a) I Pakistan: (i) indkomstskatten (the income tax); (ii) tillægsskatten (the super tax) og (iii) ekstraskatten (the surcharge);

(herefter omtalt som »pakistansk skat«).

b) I Danmark: (i) indkomstskatten til staten; (ii) den kommunale indkomstskat; (iii) den amtskommunale indkomstskat; (iv) folkepensionsbidraget; (v) sømandsskatten; (vi) den særlige indkomstskat; (vii) kirkeskatten; (viii) udbytteskatten; (ix) bidrag til dagpengefonden og (x) kulbrinteskatten;

(herefter omtalt som »dansk skat«).

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts underskrivelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. Ved udgangen af hvert år skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater give hinanden underretning om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning

a) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat« betyder Pakistan eller Danmark, alt efter sammenhængen;

b) udtrykket »Pakistan« benyttet i geografisk forstand betyder Pakistan som defineret i Den Islamiske Republik Pakistans forfatning og omfatter også ethvert område uden for Pakistans territorialfarvand, som ifølge pakistansk lovgivning og international ret er et område, inden for hvilket Pakistans rettigheder med hensyn til havbunden, dens undergrund og deres naturforekomster kan udøves;

c) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som ifølge dansk lovgivning og i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande og med hensyn til anden virksomhed med henblik på økonomisk udnyttelse og efterforskning af dette område; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;

d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;

e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

f) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med et skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;

h) udtrykket »kompetent myndighed« betyder: (i) for så vidt angår Pakistan, »the Central Board of Revenue« eller dets befuldmægtigede stedfortræder; og for så vidt angår et område, til hvilket denne overenskomst udvides i henhold til artikel 29, den myndighed, som er kompetent til i et sådant område at administrere de skatter, hvorpå denne overenskomst finder anvendelse; (ii) for så vidt angår Danmark, ministeren for skatter og afgifter eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«, enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;

d) er han statsborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted; og

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. Udtrykket »fast driftssted« omfatter ligeledes et bygnings-, anlægs- eller samle- eller monteringsarbejde eller tilsynsførende virksomhed i forbindelse dermed, men kun i tilfælde, hvor arbejdet eller virksomheden vedvarer i mere end 6 måneder.

4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring eller udstilling af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring eller udstilling;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver anden virksomhed for foretagendet af forberedende eller hjælpende karakter.

5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal i tilfælde, hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 7, handler i en kontraherende stat på vegne et foretagende i den anden kontraherende stat, dette foretagende anses for at have et fast driftssted i den førstnævnte kontraherende stat med hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, hvis denne person

a) har og sædvanligvis udøver i denne stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne forhold, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke;

b) ikke har nogen sådan fuldmagt, men sædvanligvis opretholder i den førstnævnte stat et varelager, hvorfra han regelmæssigt leverer varer på foretagendets vegne; eller

c) sædvanligvis sikrer ordrer i førstnævnte kontraherende stat udelukkende eller næsten udelukkende til foretagendet selv eller til sådanne andre foretagender, som beherskes af det, eller som har en bestemmende indflydelse i det.

6. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal et forsikringsforetagende i en kontraherende stat, undtagen for så vidt angår genforsikring, anses for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, hvis foretagendet opkræver præmier på denne anden stats område eller forsikrer risici der gennem en person, som ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 7.

7. Et foretagende i en kontraherende stat skal ikke anses for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, forudsat at disse personer handler inden for deres sædvanlige erhvervsvirksomheds rammer. Såfremt en sådan repræsentants arbejde imidlertid udelukkende eller næsten udelukkende anvendes på foretagendets virksomhed, skal han ikke anses som en uafhængig repræsentant i dette stykkes forstand.

8. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom samt rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe, både og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden form for benyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, som anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til

a) dette faste driftssted;

b) salg i denne anden stat af varer af samme eller lignende art som dem, der sælges gennem dette faste driftssted; eller

c) anden erhvervsvirksomhed, der udøves i denne anden stat af samme eller lignende art som den, der udøves gennem dette faste driftssted.

2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3.

a) Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted, herunder alene de generalomkostninger til ledelse og administration, hvad enten de er afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, eller andre steder, som tillades fradraget i henhold til bestemmelserne i lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende.

b) Der skal imidlertid ikke indrømmes fradrag af den omhandlede art med hensyn til eventuelle beløb, der (på anden måde end som godtgørelse af faktiske udgifter) betales af det faste driftssted til foretagendets hovedkontor eller til noget af foretagendets øvrige kontorer som royalties, honorarer eller andre lignende betalinger for benyttelsen af patenter eller andre rettigheder eller som provision for udførelse af særlige tjenester eller for administration eller, bortset fra tilfælde, hvor der er tale om et bankforetagende, som rente af pengebeløb udlånt til det faste driftssted. På samme måde skal der ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste ikke tages hensyn til beløb, der (på anden måde end som godtgørelse af faktiske udgifter) af det faste driftssted pålægges foretagendets hovedkontor eller noget af foretagendets øvrige kontorer som royalties, honorarer eller andre lignende betalinger for benyttelsen af patenter eller andre rettigheder eller som provision for udførelse af særlige tjenester eller for administration eller, bortset fra tilfælde, hvor der er tale om et bankforetagende, som rente af pengebeløb udlånt til foretagendets hovedkontor eller til noget af foretagendets øvrige kontorer.

4. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne kontraherende stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode hvert år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

7. I tilfælde, hvor en fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste ved luftfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

2. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af luftfartskonsortiet Scandinavian Airlines System (SAS), skal bestemmelserne i stykke 1 finde anvendelse, men kun på den del af fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet, der ejes af Det Danske Luftfartsselskab (DDL), den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

3. Fortjeneste ved skibsfartsvirksomhed i international trafik kan beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Sådan fortjeneste, som oppebæres fra kilder i den anden kontraherende stat, kan imidlertid også beskattes i denne anden stat i henhold til denne stats lovgivning, dog således, at i de første fem år, i hvilke denne overenskomst finder anvendelse, skal den skat, som på denne måde pålignes i denne anden stat, nedsættes med 50 pct., ligesom skatten i de følgende fem år skal nedsættes med 25 pct.

4. Bestemmelserne i de foranstående stykker i denne artikel skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i en international driftsorganisation.

Artikel 9

Indbyrdes forbundne foretagender

1. I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til fortjenesten for et foretagende i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene mellem de to foretagender havde været de samme, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en dertil svarende regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten. Ved reguleringen skal der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat som pålignes må, såfremt det selskab, som modtager udbyttet, er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende. Tillægsskat, som skal betales i en kontraherende stat som følge af for sen betaling af skat, samt alle bøder, gebyrer eller tillæg, som skal betales i denne stat på grund af en skattelovovertrædelse, skal ikke medregnes ved fastsættelsen af det maksimumsbeløb af skat, som kan opkræves i den kontraherende stat, i hvilken det selskab, som udbetaler udbyttet, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 15 finde anvendelse.

5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne anden stat.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat, hvis den pågældende er renternes retmæssige ejer.

2. Sådan rente kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er rentebeløbets retmæssige ejer, ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af renten.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 2 skal

a) rente, der hidrører fra Danmark og betales til Pakistans regering eller til Pakistans Nationalbank, være fritaget for dansk beskatning;

b) rente, der hidrører fra Pakistan og betales til Danmarks regering eller til Danmarks Nationalbank, være fritaget for pakistansk beskatning;

c) rente, der betales til en person, som er hjemmehørende i Danmark, vedrørende et godkendt lån (heri indbefattet et lån med udskudte betalinger), der er ydet til et pakistansk foretagende, være fritaget for den pakistanske skat, som skal betales af renten, medmindre den pågældende person har et fast driftssted i Pakistan, og renten kan henføres til dette faste driftssted. Udtrykket »godkendt lån« betyder et lån godkendt af Pakistans regering for så vidt angår denne bestemmelse.

4. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikel.

5. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal ikke finde anvendelse, såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med

a) et sådant fast driftssted eller fast sted, eller med

b) erhvervsvirksomhed som omhandlet i artikel 7, stykke 1, pkt. c).

I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 15 finde anvendelse.

6. Renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, af en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, eller af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler renten, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er stiftet, og sådan rente afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådan rente anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

7. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler renten, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring, for hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er royaltybeløbets retmæssige ejer, ikke overstige 12 pct. af bruttobeløbet af den pågældende royalty.

3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film eller bånd til radio- eller fjernsynsudsendelser, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med

a) et sådant fast driftssted eller fast sted, eller med

b) erhvervsvirksomhed som omhandlet i artikel 7, stykke 1, pkt. c).

I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 15 finde anvendelse.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, af en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, eller af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler royalties, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale royalty er påtaget, og sådan royalty afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådan royalty anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Honorarer for teknisk bistand

1. Honorarer for teknisk bistand, som hidrører fra en kontraherende stat, og som betales til et foretagende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne honorarer for teknisk bistand kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er honorarernes retmæssige ejer, ikke overstige 12 pct. af honorarernes bruttobeløb.

3. Udtrykket »honorarer for teknisk bistand« betyder i denne artikel ethvert vederlag (herunder ethvert vederlag fastsat som et rundt beløb) for fremskaffelse eller levering af enhver bistand af administrativ, teknisk eller rådgivende art (herunder foretagendets fremskaffelse af bistand fra teknisk personale eller fra andet personale), men indbefatter ikke vederlag for et anlægs-, samle- eller tilsvarende arbejde som omhandlet i artikel 5, stykke 3, som udføres af den, der modtager vederlaget, og heller ikke vederlag, der har karakter af indkomst, som omfattes af artikel 15 i denne overenskomst.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt den retmæssige ejer af honorarerne for teknisk bistand, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra honorarerne for teknisk bistand hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den kontrakt, som ligger til grund for de for den tekniske bistand betalte honorarer, har direkte forbindelse med

a) et sådant driftssted eller fast sted, eller med

b) erhvervsvirksomhed som omhandlet i artikel 7, stykke 1, pkt. c).

I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 15 finde anvendelse.

5. Honorarer for teknisk bistand skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, af en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, eller af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler honorarerne for teknisk bistand, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at erlægge betalingerne er påtaget, og betalingerne afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådanne honorarer for teknisk bistand anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler honorarerne for teknisk bistand, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at honorarerne for teknisk bistand overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 14

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet) eller af et sådan fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

4. Fortjeneste ved afhændelse af aktier i aktiekapitalen i et selskab, hvis aktiver - direkte eller indirekte - hovedsageligt består af fast ejendom, som er beliggende i en kontraherende stat, kan beskattes i denne stat.

5. Fortjeneste ved afhændelse af andre aktier end de i stykke 4 omhandlede, som udgør en aktiebesiddelse på 30 pct. i et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan beskattes i denne stat.

6. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end de i de foregående stykker omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

Artikel 15

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde af selvstændig karakter oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, undtagen under følgende omstændigheder, under hvilke indkomsten også kan beskattes i den anden kontraherende stat

a) hvis han har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed; i så fald kan indkomsten, men kun i det omfang, den kan henføres til dette faste sted, beskattes i denne anden kontraherende stat; eller

b) hvis han opholder sig i den anden kontraherende stat i en eller flere perioder, der tilsammen udgør eller overstiger 183 dage i det pågældende skatteår; i så fald kan indkomsten, men kun i det omfang, den hidrører fra den af ham i denne anden stat udøvede virksomhed, beskattes i denne anden stat; eller

c) hvis vederlaget for hans virksomhed i den anden kontraherende stat betales af en person, der er hjemmehørende i denne kontraherende stat, eller udredes af et fast driftssted eller fast sted beliggende i denne kontraherende stat og overstiger i et skatteår 75.000 rs (syvtifem tusinde) eller modværdien heraf i dansk mønt.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 16

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 17, 19 og 20 ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende skatteår, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

4. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik af konsortiet Scandinavian Airlines System (SAS), kan sådant vederlag kun beskattes i Danmark.

Artikel 17

Bestyrelseshonorarer

1. Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Gage, løn eller andet lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat i hans egenskab af funktionær i en ledende direktørstilling i et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 18

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 15 og 16 kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker, eller som sportsmand, ved hans i denne egenskab i den anden kontraherende stat udøvede virksomhed, beskattes i denne anden stat.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som udøves af en optrædende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 15 og 16, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens virksomhed udøves.

Artikel 19

Pensioner, sociale sikringsydelser, livrenter og underholdsbidrag

1. Pensioner, livrenter og sociale sikringsydelser, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i den førstnævnte stat.

2. Underholdsbidrag og andre tilsvarende ydelser, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende og skattepligtig af ydelserne i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat.

3. Pensioner, livrenter og sociale sikringsydelser skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, når de betales af denne stat selv, af en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder eller af en person, som er hjemmehørende i denne stat, eller af et fast driftssted eller fast sted, som er beliggende i denne stat.

Artikel 20

Offentlige hverv

1.

a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat, dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, dens underafdelinger eller myndigheder, kan kun beskattes i denne stat.

b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat hjemmehørende person, som (i) er statsborger i denne stat; eller (ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

2. Bestemmelserne i artiklerne 16 og 17 skal finde anvendelse på vederlag, der udbetales for hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.

Artikel 21

Studerende

En fysisk person fra et af områderne, som midlertidigt opholder sig i det andet område udelukkende

a) som studerende ved et universitet, college eller en skole i det andet område;

b) som erhvervspraktikant, eller

c) som modtager af en ydelse, tilskud eller stipendium, som en institution med religiøst, velgørende, videnskabeligt eller uddannende formål har tildelt den pågældende hovedsageligt som hjælp til studier eller forskning,

skal i det andet område ikke beskattes af beløb, som han modtager fra udlandet til sit underhold, sit studium eller sin uddannelse, af legater (herunder ydelser, tilskud eller stipendier) eller af beløb, som udgør vederlag for udførelse af hverv i dette andet område, såfremt sådant hverv står i forbindelse med studierne eller uddannelsen eller er nødvendige for hans underhold.

Artikel 22

Virksomhed uden for kysten

1. Bestemmelserne i denne artikel skal have virkning uanset enhver anden bestemmelse i denne overenskomst.

2. En person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som udøver virksomhed uden for kysten i den anden kontraherende stat i forbindelse med efterforskning eller udnyttelse af havbunden og dens undergrund og deres naturforekomster beliggende i denne anden stat, skal, såfremt stykke 3 og 4 i denne artikel ikke medfører andet, med hensyn til denne virksomhed anses for at drive erhvervsvirksomhed i denne anden stat gennem et der beliggende fast driftssted eller fast sted.

3. Bestemmelserne i stykke 2 skal ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor virksomheden udøves i en periode, som ikke ialt overstiger 30 dage inden for en 12-måneders-periode. Følgende skal imidlertid gælde ved anvendelsen af dette stykke

a) virksomhed, der udøves af et foretagende, som er indbyrdes forbundet med et andet foretagende, skal anses for udøvet af det foretagende, hvormed det er indbyrdes forbundet, hvis den pågældende virksomhed er væsentlig den samme som den virksomhed, som udøves af det sidstnævnte foretagende;

b) to foretagender skal anses for at være indbyrdes forbundne, såfremt det ene kontrolleres direkte eller indirekte af det andet, eller såfremt begge foretagender kontrolleres direkte eller indirekte af en tredje person eller tredjepersoner.

4. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved transport af forsyninger eller personel til et sted eller mellem steder, hvor der i en kontraherende stat udøves virksomhed i forbindelse med efterforskning eller udnyttelse af havbunden og dens undergrund og deres naturforekomster, eller ved drift af bugserbåde og andre hjælpefartøjer ved sådan virksomhed, kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

5.

a) Såfremt pkt. b) i dette stykke ikke medfører andet, kan gage, løn og lignende vederlag, som oppebæres af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde i tjenesteforhold, som står i forbindelse med efterforskning eller udnyttelse af havbunden og dens undergrund og deres naturforekomster beliggende i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat, for så vidt hvervet er udført uden for kysten i denne anden stat, såfremt den pågældendes arbejde uden for kysten udøves i en periode, som sammenlagt overstiger i alt 30 dage inden for en 12-måneders-periode;

b) Gage, løn og lignende vederlag, der oppebæres af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde i tjenesteforhold udført om bord på et skib eller luftfartøj, som anvendes til transport af forsyninger eller personel til et sted eller mellem steder, hvor virksomhed, der står i forbindelse med efterforskning eller udnyttelse af havbunden og dens undergrund og deres naturforekomster, udøves i en kontraherende stat, eller for personligt arbejde i tjenesteforhold udført om bord på bugserbåde eller andre fartøjer, som drives til støtte for sådan virksomhed, kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 23

Andre indkomster

1. Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på anden indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2, såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende modtager af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 15 finde anvendelse.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, og som hidrører fra den anden kontraherende stat, også beskattes i denne anden stat.

Artikel 24

Ophævelse af dobbeltbeskatning

Dobbeltbeskatning skal undgås således

1. I Pakistan

I overensstemmelse med bestemmelserne i Pakistans lovgivning vedrørende indrømmelse af fradrag i pakistansk skat skal den danske skat, der, ved direkte påligning eller ved indeholdelse, skal betales i medfør af dansk lovgivning og i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst af en person, som er hjemmehørende i Pakistan, af indkomst, der hidrører fra kilder i Danmark, som er blevet undergivet skat både i Pakistan og i Danmark, tillades fradraget i den pakistanske skat, der skal betales af denne indkomst; fradraget kan dog ikke overstige den del af den pakistanske skat, der efter forholdet mellem sådan indkomst og hele den indkomst, som beskattes i Pakistan, falder på førstnævnte del af indkomsten.

2. I Danmark

a) Medmindre bestemmelserne i pkt. c) medfører andet, skal i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Pakistan, Danmark indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den skat, som er betalt i Pakistan;

b) fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af indkomstskatten, beregnet uden sådant fradrag, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i Pakistan;

c) i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Pakistan, kan Danmark medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i skatten af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, som svarer til den indkomst, der hidrører fra Pakistan.

3.

a) Ved anvendelsen af stykke 2 skal udtrykket »skat, som er betalt i Pakistan«, anses, for så vidt angår skat der skal betales i Pakistan af en person hjemmehørende i Danmark af indkomst omfattet af artiklerne 10 og 11, for at omfatte ethvert beløb, der skulle have været betalt som pakistansk skat i medfør af Pakistans lovgivning og i overensstemmelse med denne overenskomst for noget år, såfremt der ikke havde været indrømmet fritagelse for eller nedsættelse af skatten for det pågældende år i medfør af bestemmelserne i punkt (75)-(82) i Første Del af Second Schedule (tillæg nr. 2) til Income Tax Ordinance (indkomstskatteforordningen) af 1979. På samme måde skal for så vidt angår det fradrag, som omhandles i stykke 2, pkt. a), ovenfor, med hensyn til indkomst, som er omfattet af artikel 12 og 13, udtrykket »skat, som er betalt i Pakistan«, anses for at omfatte ethvert beløb, som skulle have været betalt som pakistansk skat i medfør af Pakistans lovgivning eller i overensstemmelse med denne overenskomst for noget år, såfremt der ikke havde været indrømmet fritagelse for eller nedsættelse af skatten for det pågældende år i medfør af en skattebegunstigende ordning.

b) Ved anvendelsen af stykke 2, skal »skat, som er betalt i Pakistan« af en person, som er hjemmehørende i Danmark, af indkomst, der er omfattet af artikel 7, anses for at omfatte ethvert beløb, der skulle have været betalt som pakistansk skat i medfør af Pakistans lovgivning og i overensstemmelse med denne overenskomst for noget år, såfremt der ikke havde været indrømmet fritagelse for eller nedsættelse af skatten for det pågældende år i medfør af bestemmelserne i § 105 A og 106 i Income Tax Ordinance (indkomstskatteforordningen) af 1979 eller i medfør af bestemmelserne i punkt (96), (98), (99), (100), (101), (102) og (126) i Første Del af Second Schedule (tillæg nr. 2) til nævnte Ordinance (forordning).

Dette stykke skal finde anvendelse på bestemmelser af væsentlig samme art, som træder i stedet for eller gennemføres som tillæg til de ovennævnte bestemmelser i Pakistans lovgivning under forbehold af, at de kompetente myndigheder i de kontraherende stater underrettes og godkender det. Bestemmelserne i dette stykke skal finde anvendelse i de første 10 år, i hvilke denne overenskomst har virkning, men de kontraherende staters kompetente myndigheder kan forhandle indbyrdes med henblik på at træffe bestemmelse om, hvorvidt det anførte tidsrum skal forlænges.

Artikel 25

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

2. Udtrykket »statsborgere« betyder

a) alle fysiske personer, der har indfødsret i en kontraherende stat;

b) alle juridiske personer, interessentskaber og foreninger, der består i kraft af den i en kontraherende stat gældende lovgivning.

3. Statsløse personer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, skal ikke i nogen af de kontraherende stater kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i den pågældende stat under samme forhold er eller måtte blive undergivet.

4. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

5. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 7, artikel 12, stykke 6, eller artikel 13, stykke 6, finder anvendelse, skal renter, royalties, honorarer for teknisk bistand og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en kontraherende stat til en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis betalingerne var sket til en person hjemmehørende i den førstnævnte stat.

6. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.

7. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 26

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. I tilfælde, hvor en person mener, at foranstaltninger, truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende, eller, såfremt tilfældet er omfattet af artikel 25, stykke 1, for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er statsborger. Sagen skal forelægges inden tre år fra den dag, hvor der er givet ham underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i overensstemmelse med de foranstående stykker. Når det for tilvejebringelse af en aftale skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig forhandling sted, kan en sådan finde sted i et udvalg bestående af repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

Artikel 27

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten; dette gælder især med henblik på at forhindre svig eller unddragelse med hensyn til sådanne skatter. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning. Har oplysningerne imidlertid oprindeligt været anset for hemmelige i den stat, som har videregivet dem, må de kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i forbindelse med de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål, men kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser. De kompetente myndigheder skal ved forhandling udvikle passende forudsætninger, metoder og teknik vedrørende de emner, med hensyn til hvilke sådan udveksling af oplysninger skal finde sted, herunder, om fornødent, vedrørende udveksling af oplysninger om skatteundgåelse.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 28

Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 29

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de nødvendige ændringer udvides til enhver del af det til de kontraherende stater hørende område, som specielt er holdt uden for denne overenskomsts anvendelse, eller til enhver stat eller ethvert område, for hvis internationale forbindelser Pakistan eller Danmark er ansvarlig, og som påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej, eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet, skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 31 også - på den måde, som er angivet i nævnte artikel - bringe anvendelsen af overenskomsten til ophør på enhver del af det til de kontraherende stater hørende område eller på enhver stat eller ethvert område, til hvilken den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

Artikel 30

Ikrafttræden

1. Denne overenskomst skal træde i kraft på den seneste af de datoer, på hvilken de respektive regeringer har givet hinanden skriftlig underretning om, at de formkrav, som i henhold til deres respektive staters forfatning skal opfyldes, er opfyldt, og dens bestemmelser skal have virkning

a) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden af beløb, som betales eller overføres til ikke-hjemmehørende personer den 1. januar eller senere i det kalenderår, som følger umiddelbart efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft, eller senere; og

b) for så vidt angår andre skatter for det skatteår, som begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft, og følgende år.

2. Den mellem Danmarks regering og Pakistans regering den 4. september 1961 undertegnede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og til forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat skal ved denne overenskomsts ikrafttræden bortfalde og ophøre at have virkning for så vidt angår skatter af indkomst, på hvilke nærværende overenskomst finder anvendelse i overensstemmelse med bestemmelsen i stykke 1 i denne artikel.

Artikel 31

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft på ubestemt tid. Imidlertid kan hver af de kontraherende stater den 30. juni eller tidligere i ethvert kalenderår, der begynder efter udløbet af en periode på 5 år fra den dato, på hvilken overenskomsten træder i kraft, give den anden kontraherende stat skriftlig meddelelse om opsigelse ad diplomatisk vej.

I så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning

a) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden af beløb, som betales eller overføres til ikke-hjemmehørende personer den 1. januar, som følger umiddelbart efter meddelelsen om opsigelsen, eller senere; og

b) for så vidt angår andre skatter af indkomst erhvervet i løbet af det år, som vedrører det skatteår, der begynder den 1. januar, som følger umiddelbart efter meddelelsen om opsigelsen, eller senere.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i København den 22. oktober 1987 i to eksemplarer på engelsk.

For Kongeriget Danmarks

regering

Anders Fogh Rasmussen

For Den Islamiske Republik

Pakistans regering

Qazi Humayun

PROTOKOL

til overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Den Islamiske Republik Pakistan til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter

Ved underskrivelsen af den overenskomst, som i dag er indgået mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Islamiske Republik Pakistans regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter, er undertegnede blevet enige om følgende tillægsbestemmelser, som skal udgøre en integrerende del af den omhandlede overenskomst.

Der er enighed om

a) at virksomhed på land med borerigge skal udgøre et fast driftssted som omhandlet i artikel 5, hvis virksomheden udøves i en periode på seks måneder inden for en 12-måneders-periode;

b) at med hensyn til artikel 5, stykke 4, pkt. e), kan et fast forretningssted blive anset for ikke at udgøre et fast driftssted, såfremt det nok bidrager til foretagendets produktivitet, men de tjenester, det udfører, er så fjerne fra den faktiske overskudsfrembringelse, at det er vanskeligt at henføre nogen fortjeneste til det omhandlede faste forretningssted. Sådanne tjenester kan indbefatte et forretningssted

- alene med henblik på offentlig omtale af eller på at gøre reklame for foretagendet,

- alene med henblik på videnskabelig forskning.

Under alle omstændigheder skal det faste forretningssted udgøre et fast driftssted, hvis den virksomhed, som udøves på det omhandlede faste forretningssted, i sig selv udgør en væsentlig og betydningsfuld del af foretagendets virksomhed som helhed betragtet;

c) at med hensyn til artikel 8, stykke 3, kan de kontraherende staters kompetente myndigheder forhandle indbyrdes med henblik på at træffe bestemmelse om, hvorvidt den omhandlede periode skal forlænges, og med hvilken procentsats;

d) at med hensyn til artikel 11, stykke 3, pkt. c), er rente, som modtages af en institution, som hovedsageligt finansieres af den danske regering eller af Danmarks Nationalbank, under alle omstændigheder fritaget for pakistansk beskatning, hvis der ikke kan opkræves nogen skat af renten i Danmark;

e) at med hensyn til artikel 14, stykke 4, betyder ordet »hovedsageligt«, at mindst 50 pct. af selskabets formue består af fast ejendom;

f) at artikel 17, stykke 2, skal have den betydning, som er angivet i De Forenede Nationers Model Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Industrilande og Udviklingslande. Udtrykket »ledende direktørstilling« omfatter en begrænset gruppe stillinger, som indebærer hovedansvaret for den almindelige ledelse af selskabets forretninger, bortset fra bestyrelsesmedlemmernes arbejde. Udtrykket skal således omfatte en person, som handler både som medlem af bestyrelsen og som direktør i ledende direktørstilling;

g) at udtrykket »livrente« i artikel 19 betyder en fastsat sum, der er perodisk betalbar til fastsatte tidspunkter, være sig for livstid, for et bestemt tidsrum eller et tidsrum, der lader sig bestemme, i henhold til en forpligtelse til at præstere disse udbetalinger mod rimeligt og fuldt vederlag i penge eller penges værdi;

h) at med hensyn til artikel 25 skal i tilfælde, hvor en kontraherende stat anvender forskellige skattesatser for personer, som er hjemmehørende i den pågældende stat, henholdsvis for personer, som ikke er hjemmehørende der, eller anvender forskellige regler for opgørelsen af indkomsten for personer, som er hjemmehørende, henholdsvis for personer, som ikke er hjemmehørende der, eller pålægger en forpligtelse til indeholdelse af skat i betalinger til personer, som ikke er hjemmehørende i den pågældende stat, dette ikke anses for diskriminering i denne artikels forstand;

i) at enhver oplysning vedrørende fysiske eller juridiske personer, som er meddelt i medfør af artikel 27, er undergivet tavshedspligt i henhold til de kontraherende staters lovgivning og skal behandles som hemmelig.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i København den 22. oktober 1987 i to eksemplarer på engelsk.

For Kongeriget Danmarks

regering

Anders Fogh Rasmussen

For Den Islamiske Republik

Pakistans regering

Qazi Humayun

Overenskomsten, der ikke omfatter Grønland og Færøerne, trådte i medfør af artikel 30 i kraft den 22. oktober 1987

Skatteministeriet, den 9. november 1987

ANDERS FOGH RASMUSSEN

Bekendtgørelse af overenskomst af 22. oktober 1987 mellem Kongeriget Danmark og Den Islamiske Republik Pakistan til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter

Den 22. oktober 1987 undertegnedes i København en overenskomst mellem Danmark og Pakistan til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.

Overenskomsten har følgende ordlyd

(Oversættelse)

OVERENSKOMST

mellem

Kongeriget Danmark og Den Islamiske Republik Pakistan til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter

Kongeriget Danmarks regering og Den Islamiske Republik Pakistans regering, der ønsker at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskatter, er blevet enige om følgende

Ingen