Legislator Case Law & Legislation
L19870007964 DK

Bekendtgørelse af ændring i overenskomsten af 13. juni 1976 om oprettelse af Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1987 79 Valid

Bekendtgørelse af ændring i overenskomsten af 13. juni 1976 om oprettelse af Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling

I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 6 af 19. januar 1978, Lovtidende C, meddeles det, at repræsentantskabet for Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling på et møde i Rom den 11. december 1986 har vedtaget følgende ændring i overenskomsten af 13. juni 1976 om oprettelse af nævnte fond

I overenskomstens artikel 6, afsnit 8, ændres stk. (a) til følgende

»(a) Repræsentantskabet skal udpege præsidenten med et flertal på to tredjedele af det samlede stemmeantal. Han skal vælges for et tidsrum af fire år og skal kun kunne genvælges en gang. Præsidentens valgperiode vil kunne afsluttes af repræsentantskabet med et flertal på to tredjedele af det samlede stemmeantal.«

Som nyt stk. 8 (b) indføjes følgende

»(b) Uanset den i dette afsnits stk. (a) indeholdte begrænsning af præsidentens valgperiode til fire år kan repræsentantskabet, under særlige omstændigheder, på bestyrelsens anbefaling forlænge valgperiodens varighed udover den i stk. (a) ovenfor angivne. En sådan forlængelse kan ikke overstige seks måneder.«

De oprindelige stk. (b) til (h) betegnes herefter som (c) til (i).

I medfør af overenskomstens artikel 12 (a) (ii) trådte ændringen i kraft den 11. marts 1987.

Udenrigsministeriet, den 5. oktober 1987.

Uffe Ellemann-Jensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →