Bekendtgørelse om finansieringsaftale af 8. juli 1987 med Ghana
Statutory Text (1 Articles)
Bekendtgørelse om finansieringsaftale af 8. juli 1987 med Ghana
Den 8. juli 1987 undertegnedes i København en aftale mellem Danmark og Ghana om et dansk statslån på 100 millioner kroner til Ghana. Lånet blev samtidig konverteret til en bunden gave med samme administrative betingelser som lånet. Konverteringen skete på basis af folketingsdebatten den 21. maj 1987 om samarbejdet med udviklingslandene, hvorefter Danmark vil yde bundne gaver til lande med et bruttonationalprodukt under 400 USdollars pr. indbygger (Ghanas er på 390 USdollars).
Ifølge aftalen, som trådte i kraft på datoen for undertegnelsen, vil beløbet blive anvendt til finansiering af dansk udstyr til bygning af korntørringsanlæg, et kraftværk samt til renovering af et mejeri og kølehuse, som tidligere er blevet finansieret fra dansk side.
Udenrigsministeriet, den 5. oktober 1987
Uffe Ellemann-Jensen