Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 5. oktober 1961 om lovkonflikter vedrørende formen for testamentariske dispositioner
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 5. oktober 1961 om lovkonflikter vedrørende formen for testamentariske dispositioner
I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 62 af 6. september 1976 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 55 af 25. juni 1986, Lovtidende C, meddeles følgende vedrørende andre landes tiltrædelse
Irland
Irland har ratificeret konventionen, jf. bekendtgørelse nr. 62 af 6. september 1976. Meddelelsen i bekendtgørelse nr. 116 af 20. december 1978 udgår.
Island
Island har ikke ratificeret konventionen. Meddelelsen i bekendtgørelse nr. 116 af 20. december 1978 udgår.
Tyrkiet
Tyrkiet har tiltrådt konventionen med virkning fra 22. oktober 1983. Der er taget forbehold ad artikel 9, 10 og 12.
Australien
Australien har tiltrådt konventionen med virkning fra 21. november 1986. Tiltrædelsen omfatter de australske stater og territorier på hovedlandet, Coral Sea Islands Territory, Territory of Heard Island and McDonald Islands og Australian Antarctic Territory.
Antigua/Barbuda
Antigua/Barbuda har ved note af 1. maj 1985 erklæret sig bundet af konventionen efter opnået selvstændighed.
Grenada
Grenada har ved note af 20. maj 1985 erklæret sig bundet af konventionen efter opnået selvstændighed.
Lesotho
Lesotho har ved note af 18. juni 1985 erklæret sig bundet af konventionen efter opnået selvstændighed.
Udenrigsministeriet, den 2. oktober 1987
F.M.
O. E. Møller
Ingen