Bekendtgørelse af europæisk overenskomst af 16. oktober 1980 om overførelse af ansvar for flygtninge

Artikel 1

I denne overenskomst skal

a. udtrykket »flygtning« betyde en person, på hvem konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling eller i givet fald protokollen af 31. januar 1967 vedrørende flygtninges retsstilling finder anvendelse,

b. udtrykket »rejsedokument« betyde det dokument, der udstedes i henhold til ovennævnte konvention,

c. udtrykket »første stat« betyde en stat, der er part i denne overenskomst, og som har udstedt et sådant rejsedokument,

d. udtrykket »anden stat« betyde en anden stat, der er part i denne overenskomst, og i hvilken en flygtning, der er indehaver af et rejsedokument, udstedt af den første stat, befinder sig.

Artikel 2

1. Ansvaret skal betragtes som overført ved udløbet af en periode på to års faktisk og uafbrudt ophold i den anden stat i forståelse med denne stats myndigheder, eller tidligere hvis den anden stat har tilladt flygtningen at forblive på sit territorium enten permanent eller for et tidsrum, der overskrider rejsedokumentets gyldighedsperiode.

Denne periode på to år skal regnes fra datoen for flygtningens tilladelse til ophold på den anden stats territorium, eller hvis en sådan dato ikke kan fastsættes, fra datoen for flygtningens henvendelse til myndighederne i den anden stat.

2. Ved beregningen af den i denne artikels stk. 1 fastsatte periode

a. medregnes ikke ophold, der udelukkende er tilladt med henblik på studier, uddannelse eller lægebehandling,

b. medregnes ikke en flygtnings fængselsophold som følge af strafferetlige sanktioner,

c. medregnes kun den periode, i hvilken det er tilladt flygtningen at forblive på den anden stats territorium, medens han afventer afgørelsen i en appelsag vedrørende afslag på ansøgning om opholdstilladelse eller vedrørende udvisning, såfremt afgørelsen falder ud til fordel for flygtningen,

d. medregnes de perioder, i hvilke flygtningen midlertidigt forlader den anden stats territorium i et tidsrum, der ikke overstiger tre på hinanden følgende måneder eller der ikke ved gentagne udrejser samlet overstiger seks måneder, idet sådanne fravær ikke betragtes som afbrydelse eller ophør af opholdet.

3. Ansvaret skal ligeledes betragtes som overført, når flygtningen ikke længere kan anmode om fornyet adgang til den første stat i henhold til artikel 4.

artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 2.

Spanien

artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 2.

Storbritannien

artikel 2, stk. 1.

I medfør af artikel 12 har Storbritannien udstrakt overenskomstens anvendelse til følgende områder

Jersey, Guernsey og øen Man.

Udenrigsministeriet, den 28. august 1987

Uffe Ellemann-Jensen

Artikel 3

1. Indtil datoen for overførelse af ansvaret skal rejsedokumentet forlænges eller fornyes af den første stat.

2. Flygtningen skal ikke være nødsaget til at forlade den anden stat for at opnå forlængelse eller fornyelse af sit rejsedokument, men kan til dette formål henvende sig til den første stats diplomatiske eller konsulære repræsentationer.

Artikel 4

1. Så længe der ikke er sket en overførelse af ansvaret i henhold til artikel 2, stk. 1 og 2, skal flygtningen til enhver tid tillades genindrejse på den første stats territorium, også efter udløbet af rejsedokumentets gyldighed. I sidstnævnte tilfælde skal genindrejse kunne finde sted efter simpel anmodning fra den anden stat, forudsat at denne anmodning fremsættes senest seks måneder efter udløbet af rejsedokumentets gyldighed.

2. Hvis myndighederne i den anden stat er uvidende om flygtningens opholdssted og af den grund ikke kan fremsætte den i stk. 1. nævnte anmodning senest seks måneder efter udløbet af rejsedokumentets gyldighedstid, skal anmodningen fremsættes senest seks måneder efter, at den anden stat har fået kendskab til flygtningens opholdssted. Anmodningen skal dog fremsættes senest to år efter udløbet af rejsedokumentets gyldighed.

Artikel 5

1. Fra datoen for overførelsen af ansvaret

a. skal den første stats ansvar for forlængelse eller fornyelse af flygtningens rejsedokument ophøre,

b. skal det påhvile den anden stat at udstede et nyt rejsedokument til flygtningen.

2. Den anden stat skal informere den første stat om, at overførelse af ansvaret har fundet sted.

Artikel 6

Efter datoen for overførelse af ansvaret skal den anden stat med henblik på familiesammenføring og af humanitære grunde lette adgangen til sit territorium for flygtningens ægtefælle og mindreårige børn eller andre børn, som han forsørger.

Artikel 7

Parternes kompetente myndigheder kan rette direkte henvendelse til hinanden vedrørende spørgsmål om anvendelsen af denne overenskomst. Disse myndigheder angives nærmere af hver stat samtidig med, at den pågældende stat ved meddelelse til Europarådets generalsekretær giver samtykke til at være bundet af overenskomsten.

Artikel 8

1. Ingen bestemmelse i denne overenskomst skal berøre nogen rettighed eller begunstigelse, som er eller måtte blive tilstået flygtninge uafhængigt af denne overenskomst.

2. Ingen bestemmelse i denne overenskomst skal kunne fortolkes som værende til hinder for, at en part udstrækker begunstigelserne i denne overenskomst til at omfatte personer, som ikke opfylder de fastsatte betingelser.

3. Gyldigheden af bestemmelser i bilaterale overenskomster mellem kontraherende parter vedrørende overførelse af ansvaret for udstedelse af rejsedokumenter eller, i mangel af en sådan overførelse, vedrørende tilladelse til flygtninges genindrejse ophører ved datoen for ikrafttrædelsen af denne overenskomst mellem disse parter. Rettigheder og begunstigelser, som flygtninge har erhvervet eller er ved at erhverve i henhold til sådanne overenskomster, berøres ikke.

Artikel 9

1. Denne overenskomst skal være åben for undertegnelse af Europarådets medlemsstater, som kan udtrykke deres samtykke til at være bundet ved

a. undertegnelse uden forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse, eller ved

b. undertegnelse med forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse, efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse.

2. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

Artikel 10

1. Denne overenskomst træder i kraft den første dag i den måned, som følger efter udløbet af en periode på en måned efter datoen, på hvilken to medlemsstater af Europarådet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 9 har udtrykt deres samtykke til at være bundet af overenskomsten.

2. For enhver medlemsstat, der senere udtrykker sit samtykke til at være bundet af overenskomsten, træder denne i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på en måned efter datoen for undertegnelsen eller for deponeringen af ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumentet.

Artikel 11

1. Efter at denne overenskomst er trådt i kraft, kan Europarådets ministerudvalg opfordre enhver stat, som ikke er medlem af Europarådet, men som er deltager i konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, eller, i givet fald, protokollen af 31. januar 1967 vedrørende flygtninges retsstilling, til at tiltræde overenskomsten. Beslutningen om en sådan opfordring skal tages med den i statuttens artikel 20.d foreskrevne stemmeflerhed og efter enstemmighed blandt repræsentanterne for de kontraherende stater, der har ret til at sidde i ministerudvalget.

2. For enhver tiltrædende stat træder overenskomsten i kraft den første dag i den måned, som følger efter udløbet af en periode på en måned efter datoen for deponeringen af tiltrædelsesinstrumentet hos Europarådets generalsekretær.

Artikel 12

1. Enhver stat kan ved undertegnelsen eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument angive, for hvilket territorium eller hvilke territorier denne overenskomst skal gælde.

2. Enhver stat kan på et hvilket som helst senere tidspunkt ved en erklæring stilet til Europarådets generalsekretær udstrække denne overenskomst til at gælde for et hvilket som helst andet territorium, som er nærmere angivet i erklæringen. For et sådant territorium træder overenskomsten i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på en måned efter datoen for generalsekretærens modtagelse af erklæringen.

3. Enhver erklæring, der afgives i medfør af de to foregående stykker, kan for ethvert i erklæringen angivet territorium kaldes tilbage ved meddelelse til Europarådets generalsekretær. Tilbagekaldelsen får virkning den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på seks måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af meddelelsen.

Artikel 13

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 12 skal denne overenskomst for hver af parterne være genstand for de samme begrænsninger og forbehold som dem, hver part har taget for sine forpligtelser i henhold til konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, eller i givet fald protokollen af 31. januar 1967 vedrørende flygtninges retsstilling.

Artikel 14

1. Enhver stat kan ved undertegnelsen eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses eller tiltrædelsesinstrument erklære at ville gøre brug af det ene eller begge forbehold, der findes i tillægget til denne overenskomst. Intet andet forbehold kan tages.

2. Enhver kontraherende stat, som har taget et forbehold i henhold til foregående stykke, kan tilbagekalde det helt eller delvis ved meddelelse til Europarådets generalsekretær. Tilbagekaldelsen får virkning fra datoen for generalsekretærens modtagelse af meddelelsen.

3. En part, som har taget et forbehold for en bestemmelse i denne overenskomst, kan ikke påberåbe sig denne bestemmelse over for nogen anden part; dog kan en part, hvis forbeholdet er delvist eller betinget, påberåbe sig bestemmelsen i det omfang, denne part selv har accepteret det.

Artikel 15

1. Spørgsmål vedrørende fortolkningen og anvendelsen af denne overenskomst skal afgøres ved direkte konsultation mellem de kompetente administrative myndigheder og om nødvendigt gennem de diplomatiske kanaler.

2. Enhver tvist mellem parterne vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne overenskomst, som ikke har kunnet afgøres ved forhandling eller på anden måde, skal efter begæring af en af tvistens parter henvises til voldgift. Hver af parterne udpeger en voldgiftsmand, og de to voldgiftsmænd udpeger en opmand. Hvis en part ikke inden en frist på tre måneder fra begæringen om voldgift har udpeget sin voldgiftsmand, udpeges denne efter anmodning fra den anden part af præsidenten for Den europæiske Menneskerettighedsdomstol. Hvis præsidenten for Den europæiske Menneskerettighedsdomstol har samme nationalitet som en af parterne i tvisten, udpeges voldgiftsmanden af rettens vicepræsident eller, hvis vicepræsidenten har samme nationalitet som en af parterne i tvisten, da af det ældste medlem af retten, som ikke har samme nationalitet som en af parterne i tvisten. Samme fremgangsmåde skal iagttages i tilfælde, hvor de to voldgiftsmænd ikke kan blive enige om valget af opmand.

Voldgiftsdomstolen fastlægger selv sin procedure. Dens afgørelse træffes ved stemmeflerhed. Dens kendelse er endelig.

Artikel 16

1. Enhver part kan på et hvilket som helst tidspunkt opsige denne overenskomst ved meddelelse til Europarådets generalsekretær.

2. Opsigelsen får virkning den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på seks måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af meddelelsen.

3. De rettigheder og begunstigelser, der i medfør af denne overenskomst er eller er ved at blive erhvervet af flygtninge, skal ikke berøres af opsigelsen.

Artikel 17

Europarådets generalsekretær underretter Rådets medlemsstater og enhver stat, som har tiltrådt overenskomsten, om

a. enhver undertegnelse,

b. enhver deponering af et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument,

c. enhver ikrafttræden af denne overenskomst i overensstemmelse med artiklerne 10, 11 og 12,

d. ethvert dokument, enhver meddelelse eller information, der vedrører denne overenskomst.

Til bekræftelse heraf har undertegnede dertil behørigt bemyndigede underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i Strasbourg den 16. oktober 1980 på engelsk og fransk, således at begge tekster har samme gyldighed, i et eksemplar, som skal deponeres i Europarådets arkiv. Europarådets generalsekretær skal fremsende bekræftede genparter til hver af Europarådets medlemsstater og til enhver stat, der opfordres til at tiltræde denne overenskomst.

Tillæg

Forbehold

I henhold til artikel 14, stk. 1, i denne overenskomst kan enhver stat erklære

1. at for dens vedkommende vil overførelse af ansvar i henhold til bestemmelserne til artikel 2, stk. 1, ikke finde sted blot med den begrundelse, at den har tilladt flygtningen at opholde sig på sit territorium for en periode, der overstiger rejsedokumentets gyldighedstid, udelukkende med henblik på studier eller uddannelse,

2. at den ikke vil acceptere en anmodning om genindrejse fremsat på grundlag af bestemmelserne i artikel 4, stk. 2.

I medfør af artikel 10, stk. 1, trådte overenskomsten i kraft den 1. december 1980. Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos Europarådets generalsekretær i Strasbourg den 17. januar 1984, og overenskomsten trådte i henhold til artikel 10, stk. 2, i kraft for Danmarks vedkommende den 1. marts 1984.

Overenskomsten er foruden af Danmark ratificeret eller tiltrådt af

Italien, Nederlandene, Norge, Portugal, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige.

Følgende lande har taget forehold i forbindelse med ratifikationen/tiltrædelsen

Italien

Bekendtgørelse af europæisk overenskomst af 16. oktober 1980 om overførelse af ansvar for flygtninge

I.h.t. kgl. resolution af 16. december 1983 har Danmark ratificeret en i Strasbourg den 16. oktober 1980 udfærdiget europæisk overenskomst om overførelse af ansvar for flygtninge.

Overenskomsten har følgende ordlyd

EUROPÆISK OVERENSKOMST OM OVERFØRELSE AF ANSVAR FOR FLYGTNINGE

Europarådets medlemsstater, der har undertegnet denne overenskomst, er,

i betragtning af, at Europarådet har til formål at tilvejebringe større enhed mellem sine medlemmer,

ud fra ønsket om yderligere at forbedre situationen for flygtninge i Europarådets medlemsstater,

i ønsket om at lette anvendelsen af artikel 28 i konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling og stk. 6 og stk. 11 i tillægget hertil især hvad angår situationer, hvor en flygtning skifter bopæl og bosætter sig inden for en anden kontraherende parts territorium,

idet de ud fra en liberal og human indstilling ønsker særligt at præcisere betingelserne for at overføre ansvaret for udstedelsen af et rejsedokument fra en kontraherende part til en anden,

i betragtning af, at det er ønskeligt at afklare dette spørgsmål på en ensartet måde mellem Europarådets medlemsstater,

blevet enige om følgende

Ingen