Legislator Case Law & Legislation
L19870006364 DK

Bekendtgørelse om overenskomst af 8. juli 1987 med Argentina om konsolidering af gæld (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1987 63 Valid

Bekendtgørelse om overenskomst af 8. juli 1987 med Argentina om konsolidering af gæld (* 1)

Den 8. juli 1987 undertegnedes i Buenos Aires en overenskomst mellem Danmark og Argentina om konsolidering af Argentinas statsgaranterede gæld til Danmark.

Overenskomsten er i overensstemmelse med de retningslinier for restrukturering af Argentinas gæld, om hvilke der blev tilvejebragt enighed under multilaterale forhandlinger, som fandt sted i Paris den 15. og 16. januar 1985.

Konsolideringsprocenten er aftalt til 90 af hovedstol og renter for statsgaranterede mellem- og langfristede kreditter, hidrørende fra kontrakter, som er garanteret af Eksportkreditrådet, og som er indgået før den 10. december 1983 med en kredittid på over et år, og som forfaldt i perioden 1. januar 1985 til 31. december 1985. Gælden skal afdrages i tidsrummet 1. januar 1991 til 1. juli 1995. For så vidt angår ubetalte, forfaldne fordringer pr. 31. december 1984 er der aftalt særlige tidsterminer, og konsolideringsprocenten er her 75.

I den dansk-argentinske overenskomst udgør konsolideringen ca. 79 millioner kroner, der forrentes med 12% på danske kroner, og en variabel rente, LIBOR (London Inter Bank Offered Rate) + 0,75% på US dollars og DM.

Udenrigsministeriet, den 24. august 1987

Uffe Ellemann-Jensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →