Legislator Case Law & Legislation
L19870006264 DK

Bekendtgørelse om overenskomst af 25. juni 1987 med Tanzania om konsolidering af gæld (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1987 62 Valid

Bekendtgørelse om overenskomst af 25. juni 1987 med Tanzania om konsolidering af gæld (* 1)

Den 25. juni 1987 undertegnedes i Dar es Salaam en overenskomst mellem Danmark og Tanzania om konsolidering af Tanzanias statsgaranterede gæld til Danmark. Overenskomsten er i overensstemmelse med de retningslinier for restrukturering af Tanzanias gæld (Agreed Minute of the Consolidation of the Debt of the United Republic of Tanzania), om hvilke der blev tilvejebragt enighed under multilaterale forhandlinger, som fandt sted i Paris den 18. september 1986.

Konsolideringsprocenten er aftalt til 100 for afdrag og kontraktsrenter, der forfalder i perioden 1. oktober 1986 til 30. september 1987, hidrørende fra kontrakter, som er garanteret af Eksportkreditrådet, og som er indgået før den 30. juni 1986. Konsolideringen omfatter også 97,5% af forfaldne, ubetalte afdrag, kontraktsrenter og morarenter opgjort pr. 30. september 1986. De konsoliderede beløb skal afbetales i 10 lige store halvårlige rater begyndende den 1. oktober 1992 og med sidste afdrag den 30. september 1997. De resterende 2,5%, der ikke blev konsolideret, skal betales senest den 30. september 1987.

I overenskomsten udgør konsolideringen ca. 44 millioner kroner, hvortil kommer morarenter. De involverede kronebeløb blev denomineret til US dollars under benyttelse af salgskursen i København den 1. juni 1987. Morarenten indtil 30. september 1986 blev aftalt til 9,5% pro anno. Fra 1. oktober 1986 og til 30. september 1987 er renten aftalt til LIBOR (London Inter Bank Offered Rate) + 0,5%, som denne var den 1. oktober 1986. Moratorierenten vil fremover være LIBOR + 0,5% med et maksimumloft på 9,8% pro anno. Eventuelle fremtidige morarenter beregnes ikke med rentetillæg.

Udenrigsministeriet, den 24. august 1987

Uffe Ellemann-Jensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →