Legislator Case Law & Legislation
L19870005764 DK

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1987 57 Valid

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser

I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 58 af 19. juni 1973 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 45 af 15. maj 1986, meddeles, at nedennævnte lande med virkning fra de anførte datoer har tiltrådt den i New York den 10. juni 1958 undertegnede konvention om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser

Canada...................... 10. august 1986

Republikken Singapore....... 19. november 1986

Folkerepublikken Kina....... 22. april 1987

Burkina Faso.................21. juni 1987

Canadas regering har taget følgende forbehold

Canadas regering erklærer med hensyn til provinsen Alberta, at man kun vil anvende konventionen på anerkendelsen og fuldbyrdelsen af kendelser, som er afsagt på en anden kontraherende stats territorium. Canada erklærer videre, at det alene vil anvende konventionen på tvister, der udspringer af legale retsforhold, være sig kontraktslige eller ej, som betragtes som kommercielle efter canadisk ret.

Singapores regering har taget følgende forbehold

Republikken Singapore erklærer, at den alene vil anvende konventionen på basis af gensidighed på anerkendelsen og fuldbyrdelsen af kendelser, som er afsagt på en anden kontraherende stats territorium.

Folkerepublikken Kina har taget følgende forbehold

Folkerepublikken Kina erklærer, at den alene vil anvende konventionen på basis af gensidighed på anerkendelsen og fuldbyrdelsen af voldgiftskendelser, som er afsagt på en anden kontraherende stats territorium. Folkerepublikken Kina erklærer videre, at den alene vil anvende konventionen på tvister, der udspringer af legale retsforhold, være sig kontraktslige eller ej, som betragtes som kommercielle efter Folkerepublikken Kinas ret.

Udenrigsministeriet, den 19. august 1987

F.M.

O. E. MØLLER

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →