Bekendtgørelse om overenskomst af 3. juni 1987 med Indien om dansk bistand til opstilling og afprøvning af udstyr til udnyttelse af vedvarende energi (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Bekendtgørelse om overenskomst af 3. juni 1987 med Indien om dansk bistand til opstilling og afprøvning af udstyr til udnyttelse af vedvarende energi (* 1)
Ved noteveksling i New Delhi den 27. maj og den 3. juni 1987 er der indgået en overenskomst mellem Danmark og Indien om et projekt, der som formål har opstilling og afprøvning af udstyr til udnyttelse af vedvarende energi i forskellige egne i Indien med henblik på at vurdere ressourcerne inden for sol- og vindenergi.
Til projektet yder den danske regering 21.300.000 kroner, som vil blive anvendt til indkøb, forsendelse og opstilling af 6 vindmøller, 10 soldrevne dybpumpeanlæg, 10 soldrevne køle/fryseanlæg og 3 soldrevne mælkekøleanlæg. Herudover vil personale blive oplært i at anvende udstyret og at måle effekten af de forskellige anlæg.
Udenrigsministeriet, den 11. august 1987
Uffe Ellemann-Jensen