Bekendtgørelse af De forenede Nationers konvention af 6. april 1974 om en kodeks for liniekonferencer

Artikel 1

Medlemskab

1. Enhver national linie er berettiget til fuldt medlemskab af en konference, der betjener hjemlandets udenrigshandel i henhold til de i art. 1, stk. 2, nævnte kriterier. Linier, som ikke er nationale linier i noget af de af konferencen betjente områder, er berettiget til fuldt medlemskab af den pågældende konference i henhold til de i art. 1, stk. 2 og 3 nævnte kriterier samt i henhold til bestemmelserne i art. 2 vedrørende tredielandsliniers markedsandele.

2. En linie, som ansøger om medlemskab af en konference skal føre bevis for sin evne og vilje, som forudsat kriterierne i nærværende stykke overholdes, kan omfatte anvendelsen af befragtet tonnage til oprettelse af regelmæssig, dækkende og effektiv linietrafik på langt sigt i overensstemmelse med konferenceaftalens bestemmelser herom og inden for konferencens rammer; endvidere skal linien forpligte sig til at overholde alle vilkår og betingelser indeholdt i konferenceaftalen, samt, hvis det kræves i konferenceaftalen, at stille økonomisk garanti til dækning af eventuelle udestående økonomiske forpligtelser i tilfælde af senere udtrædelse af, suspension eller eksklusion fra medlemskab af konferencen.

3. Ved behandlingen af en ansøgning om medlemskab fra en linie, som ikke er national linie i noget af de områder, den pågældende konference betjener, skal foruden bestemmelserne i art. 1, stk. 2, bl.a. følgende kriterier tages i betragtning

a. den aktuelle mængde gods befordret på den eller de af konferencen betjente rute(r), samt mulighederne for en forøgelse af denne mængde,

b. i hvor høj grad det er muligt med den forhåndenværende tonnage at befordre henholdsvis den nuværende og den fremtidige godsmængde på den eller de af konferencen betjente rute(r),

c. den sandsynlige indvirkning af liniens optagelse i konferencen på effektiviteten og kvaliteten af konferencens tjenesteydelser,

d. liniens nuværende deltagelse i besejlingen af den eller de samme rute(r) uden for rammerne af en konference, og

e. liniens nuværende deltagelse i besejlingen af den eller de samme rute(r) inden for en anden konferences rammer.

Ovennævnte kriterier må ikke anvendes på en måde, der kan hindre gennemførelsen af de i art. 2 indeholdte bestemmelser om markedsdeling.

4. En ansøgning om optagelse eller genoptagelse som medlem skal afgøres hurtigt, hvorefter afgørelsen straks skal meddeles til ansøgeren og under ingen omstændigheder senere end 6 måneder efter ansøgningsdatoen. Når en linie nægtes optagelse eller genoptagelse, skal konferencen samtidig skriftligt begrunde afvisningen.

5. Ved behandlingen af ansøgninger om optagelse skal konferencen i sine overvejelser medtage såvel synspunkter fremført af afskibere og disses organisationer i de lande, hvis udenrigshandel betjenes af konferencen, som de synspunkter kompetente myndigheder måtte ønske at fremsætte.

6. Foruden de i art. 1, stk. 2, indeholdte optagelseskriterier skal en linie, som anmoder om genoptagelse, godtgøre at den har opfyldt sine forpligtelser i henhold til art. 4, stk. 1 og 4. Konferencen kan iværksætte en undersøgelse af omstændighederne omkring liniens udtræden af konferencen.

Kapitel 1 Definitioner

Kapitel 1

Definitioner

Liniekonference eller konference

En gruppe på to eller flere linierederier, som driver international liniefart med godsbefordring i en eller flere bestemte ruter inden for et fastsat geografisk område, og som har en aftale eller ordning, alt efter dens art, hvorefter virksomheden drives i henhold til ensartede eller fælles fragtrater og andre aftalte vilkår for sådan rutefart.

National linie

En national linie i enhver given stat er et linierederi, som har sit hovedkontor og sin faktiske ledelse i denne stat, og som er godkendt som national linie af en kompetent myndighed eller i henhold til lovgivningen i denne stat.

Linier, som tilhører og drives i fællesskab mellem deltagere i to eller flere stater, og som har deres hovedkontor og faktiske ledelse i en af disse, kan godkendes som national linie af de kompetente myndigheder i de pågældende stater, såfremt nationale, offentlige og/eller private interesser i disse lande har en væsentlig økonomisk andel i linien.

Tredielandslinie

Et linierederi, som i farten mellem to lande ikke er en national linie.

Afskiber

En person eller enhed, som har indgået eller agter at indgå en ordning af kontraktsmæssig eller anden art med en konference eller et linierederi med henblik på transport af gods, som den pågældende har en økonomisk interesse i.

Afskiberorganisation

En forening eller tilsvarende organisation som fremmer, repræsenterer og varetager afskiberes interesser, og som hvis myndighederne ønsker det er godkendt som sådan af den eller de kompetente myndigheder i den stat, hvis afskibere den repræsenterer. I tvivlstilfælde afgør industriministeriet, om en sammenslutning af afskibere er en afskiberorganisation.

Gods som transporteres af konferencen

Last som transporteres af en konferences medlemslinier i overensstemmelse med konferenceaftalen.

Kompetent myndighed

En regering eller et organ udpeget af en regering eller i henhold til national lovgivning til at udøve de funktioner, som ifølge konventionen er tillagt en sådan myndighed.

Eksportfremmende fragtrate

En fragtrate indført med henblik på at fremme transporten af vedkommende lands ikke-traditionelle eksportvarer.

Særlig fragtrate

En præferencerate, der ikke er en eksportfremmende rate, som kan opnås ved forhandling mellem de pågældende parter.

Artikel 2

Markedsdeling

1. Enhver linie, der opnår medlemskab af en konference, har ret til at sejle og indtage ladning inden for det trafikområde, konferencen betjener.

2. Når en konference benytter en pool-ordning, skal alle medlemslinier i konferencen, der betjener det område, der omfattes af en sådan pool-ordning, have ret til at deltage i denne pool, hvad angår det pågældende område.

3. Ved fastsættelsen af den markedsandel, medlemslinierne skal have ret til at opnå, skal de nationale linier fra hvert land, uanset disses antal, betragtes som en enkelt gruppe af linier for det pågældende land.

4. Når markedsandelen inden for en pool for de enkelte medlemslinier og/eller grupper af nationale linier skal fastsættes i overensstemmelse med art. 2, skal nedenstående principper iagttages med hensyn til deres ret til at deltage i konferencens trafik, medmindre andet gensidigt aftales

a. gruppen af nationale linier i hvert af to lande, hvis samhandel betjenes af konferencen, skal have lige ret til at deltage i den fragt og trafikmængde, som udvikles af deres samhandel, og som befordres af konferencen,

b. eventuelle tredielandslinier skal have ret til en betydelig andel, såsom 20 pct., af den fragt- og trafikmængde, nævnte samhandel medfører.

5. Hvis der i noget land, hvis handel betjenes af en konference, ikke findes nationale linier, der deltager i denne fart, skal den andel af trafikken, der ville tilfalde det pågældende lands nationale linier i henhold til art. 2, stk. 4, fordeles blandt de enkelte medlemslinier, der deltager i farten, i forhold til deres respektive markedsandele.

6. Hvis et lands nationale linier beslutter ikke at befordre hele deres markedsandel, skal deres ikke-udnyttede andel fordeles blandt de enkelte medlemslinier, der deltager i den pågældende fart, i forhold til deres respektive markedsandele.

7. Hvis de nationale linier i de pågældende lande ikke deltager i farten mellem de lande, der dækkes af en konference, skal konferencens andele af farten mellem de pågældende lande, tildeles de deltagende tredielandslinier efter kommercielle forhandlinger mellem disse linier.

8. De nationale medlemslinier indenfor en region i den ene ende af konferencens trafikområde, kan efter gensidig overenskomst omfordele de markedsandele, der er tildelt dem i overensstemmelse med art. 2, stk. 3-7 inkl.

9. Med forbehold af bestemmelserne i art. 2, stk. 4-8 inkl. angående de enkelte liniers eller grupper af liniers respektive markedsandele, skal pool- eller markedsdelingsordninger tages op til fornyet overvejelse og behandling af konferencen periodisk, med mellemrum hvis længde skal fastsættes i de pågældende aftaler samt på grundlag af kriterier, som fastsat i konferenceaftalen.

10. Nærværende artikel skal tages i anvendelse snarest muligt efter denne konventions ikrafttræden og skal være fuldstændigt gennemført inden udløbet af en overgangsperiode på højst to år, idet der ved fastsættelsen af denne overgangsperiodes længde skal tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i hvert af de pågældende trafikområder.

11. En konferences medlemslinier har ret til at anvende befragtet tonnage for at opfylde deres forpligtelser over for konferencen.

12. De i art. 2, stk. 1-11 inkl. fastsatte kriterier for markedsopdeling og revision af markedsandele skal, i mangel af en pool-ordning, finde anvendelse, når der findes aftaler vedrørende havneanløb, besejling og/eller andre former for lastfordeling.

13. Hvor der inden for en konference ikke foreligger nogen aftale om en pool-ordning, havneanløb, besejling eller anden form for markedsdeling, kan hver gruppe af nationale medlemslinier forlange, at der indføres pool-ordninger for den af konferencen betjente trafik mellem deres lande i overensstemmelse med bestemmelserne i art. 2, stk. 4; alternativt kan de forlange, at besejlingerne skal indrettes således, at disse linier får mulighed for i det væsentlige at opnå samme rettigheder med hensyn til deltagelse i den af konferencen dækkede trafik mellem vedkommende to lande, som de ville have haft i medfør af bestemmelserne i art. 2, stk. 3. Enhver sådan anmodning skal behandles og afgøres af konferencen. Hvis der ikke foreligger nogen aftale om indførelse af en sådan pool eller regulering af trafikken blandt konferencemedlemmerne, skal grupperne af nationale linier i landene i begge ender af linien ved flertalsafgørelse træffe beslutning om etablering af en sådan pool eller regulering af trafikken. Sagen skal afgøres senest seks måneder efter modtagelsen af anmodningen.

14. I tilfælde af uenighed mellem de nationale linier i de lande i hver ende af linien, hvis trafik betjenes af konferencen, vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en pool-ordning skal indføres, kan disse forlange, at konferencetrafikken reguleres således, at de får mulighed for i det væsentlige at nyde samme ret til at deltage i den af konferencen betjente trafik mellem de pågældende to lande, som de ville have haft ifølge bestemmelserne i art. 2, stk. 4. Hvis der ikke er nogen nationale linier i et af de lande, hvis trafik betjenes af konferencen, kan det andet lands nationale linie eller linier fremkomme med samme krav. Konferencen skal efter bedste evne søge at imødekomme et sådant krav. Hvis dette imidlertid ikke er muligt, kan de kompetente myndigheder i landene i begge ender af linien tage sagen op, hvis de ønsker det, og gøre de implicerede parter bekendt med deres synspunkter med henblik på fornyet overvejelse. Hvis enighed ikke opnås, skal tvisten behandles ved benyttelse af den i nærværende kodeks fastsatte fremgangsmåde.

15. Andre linier, som er medlemmer af en konference, kan også anmode om, at der indføres pool- eller besejlingsaftaler, og en sådan anmodning skal behandles af konferencen i overensstemmelse med de pågældende bestemmelser i nærværende kodeks.

16. En konference skal sørge for, at enhver pool-aftale indeholder de nødvendige forholdsregler til behandlingen af sager, hvor en medlemslinie har udelukket en ladning af andre grunde end forsinket levering fra afskiberens side. En sådan aftale skal bestemme, at et skib med ledig plads, som kan benyttes, skal have lov til at transportere ladningen, selv om det vil medføre en overskridelse af liniens pool-andel, hvis ladningen i modsat fald vil blive udelukket og forsinket udover et af konferencen nærmere fastsat tidsrum.

17. Bestemmelserne i art. 2, stk. 1-16 inkl. vedrører alt gods uanset oprindelse, bestemmelsessted eller formål, dog med undtagelse af militært udstyr beregnet til nationalt forsvar.

Kapitel III

Forholdet til afskiberne

Kapitel II

Konferencemedlemmernes indbyrdes forhold

Kapitel IV

Fragtrater

Kapitel VII

Afsluttende bestemmelser

Kapitel VI

Regler om bilæggelse af tvister

A. Almindelige bestemmelser

Kapitel V

Øvrige spørgsmål

Artikel 3

Fremgangsmåde når der træffes beslutninger

De i en konferenceaftale indeholdte beslutningsprocedurer skal være baseret på lighed mellem alle linier, der nyder fuldt medlemskab af konferencen; de skal sikre, at afstemningsreglerne ikke sinker konferencens arbejde eller trafikkens afvikling og skal anføre de sager, hvor beslutninger kræver enstemmighed. En beslutning kan dog ikke tages med hensyn til sager, som er angivet i en konferenceaftale som vedrørende farten mellem to lande, uden at de nationale linier i de pågældende to lande giver tilladelse hertil.

Artikel 4

Sanktioner

1. En medlemslinie i en konference er under iagttagelse af bestemmelserne angående udtræden, som indeholdes i pool-ordninger og/eller lastfordelingsordninger, berettiget til at sikre sig, at de uden bod kan løses fra bestemmelserne i konferenceaftalen med tre måneders varsel, medmindre konferenceaftalen fastsætter en anden opsigelsesfrist, dog skal pågældende linie opfylde sine forpligtelser som konferencemedlem indtil udtrædelsesdagen.

2. En konference kan, med et varsel som fastsat i konferenceaftalen, suspendere eller ekskludere et medlem på grund af væsentlig misligholdelse af konferenceaftalens vilkår og betingelser.

3. Eksklusion eller suspension træder ikke i kraft, før der er afgivet en skriftlig erklæring om begrundelsen herfor, og før en eventuel tvist er bilagt i henhold til reglerne i kapitel VI.

4. Ved udtræden eller eksklusion har den pågældende linie pligt til at betale sin andel af konferencens udestående økonomiske forpligtelser til og med den dato, hvor udtræden eller eksklusion finder sted. Ved udtræden, suspension eller eksklusion løses linien ikke fra sine egne økonomiske forpligtelser i henhold til konferenceaftalen eller fra nogen af sine forpligtelser over for afskiberne.

Artikel 5

Selvregulering

1. En konference skal indføre og a jourføre en illustrerende liste, der skal være så fyldestgørende som muligt, over de metoder, der må betragtes som illoyale handlemåder og/eller brud på konferenceaftalen, og skal indrette et effektivt system til selvregulering med henblik på behandlingen af sådanne metoder med særlige bestemmelser om

a. fastsættelse af bodsbeløb eller en ramme for sådanne beløb for illoyal handlemåde eller aftalebrud, som står i rimeligt forhold til disses alvor,

b. undersøgelse og upartisk prøvelse af behandlingen af og/eller afgørelser truffet om indbragte klager om illoyal handlemåde eller aftalebrud begået af en person eller institution uden tilknytning til nogen af konferencemedlemmerne eller deres tilsluttede selskaber, på begæring af konferencen eller nogen anden impliceret part,

c. indberetning, efter anmodning, om de foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med klager over illoyale handlemåder og/eller aftalebrud, med sikring af fuld anonymitet for de implicerede parter, til de kompetente myndigheder i de lande, hvis trafik betjenes af konferencen samt i de lande, hvis linier er medlemmer af konferencen.

2. Linier og konferencer har krav på afskibernes og disses organisationers fulde støtte i forbindelse med bestræbelserne på at bekæmpe illoyale handlemåder og aftalebrud.

Artikel 6

Konferenceaftaler

Alle konferenceaftaler, pool-aftaler og aftaler om havneanløb og besejlingsrettigheder, samt tillæg til eller andre dokumenter der direkte angår og berører sådanne aftaler, skal på begæring stilles til rådighed for de kompetente myndigheder i de lande, hvis handel betjenes af konferencen, og i de lande, hvis linier er medlemmer af konferencen.

Artikel 7

Loyalitetsordninger

1. En konferences medlemslinier har ret til at indføre og opretholde loyalitetsordninger med afskibere. Ordningernes form og indhold skal gøres til genstand for konsultationer mellem konferencen og afskibernes organisationer eller repræsentanter. Sådanne oplysninger skal indeholde bestemmelser, der sikrer en udtrykkelig angivelse af afskibernes og konferencemedlemmernes rettigheder. Ordningerne skal baseres på kontraktsystemet eller et hvilket som helst andet lovligt system.

2. Uanset hvilken form for loyalitetsordninger der etableres, skal fragtraten for loyale afskibere fastsættes efter en fastlagt skala som en procentdel af den fragtrate, der gælder for andre afskibere. Når en ændring i rabatprocenter medfører, at den fragtrate, der forlanges af afskiberne, bliver forhøjet, kan en sådan ændring først gennemføres efter et varsel på 150 dage til de pågældende afskibere eller i henhold til regional sædvane og/eller aftale. Tvister, som opstår i forbindelse med ændringer af forskellen i rater skal afgøres i henhold til loyalitetsaftalens bestemmelser.

3. Loyalitetsordningerne skal indeholde bestemmelser, der sikrer en udtrykkelig angivelse af afskibernes og konferencemedlemmernes rettigheder og forpligtelser, bl. a. følgende

a. afskiberen er bundet med hensyn til ladning, hvis transport kontrolleres af ham selv, et tilknyttet selskab eller et datterselskab, eller af hans speditør i henhold til den for det pågældende gods afsluttede salgskontrakt, dog således at afskiberen ikke ved unddragelse, påskud eller ved mellemmand må forsøge at omdirigere ladningen i strid med sin loyalitetsforpligtelse,

b. hvor der foreligger en loyalitetskontrakt skal omfanget af faktisk eller fastsat erstatning og/eller bod anføres i kontrakten. Konferencemedlemmerne kan imidlertid ved aftale fastsætte et mindre erstatningsbeløb eller frafalde deres krav om erstatning. I alle tilfælde kan den for afskiberen i henhold til kontrakten fastsatte erstatning ikke i noget tilfælde overstige fragten for den givne sending beregnet efter den i kontrakten fastsatte rate,

c. afskiberen skal have ret til at genvinde fuld loyalitetsstatus, forudsat at han opfylder de af konferencen opstillede betingelser, som skal være anført i loyalitetsordningen,

d. loyalitetsordningen skal indeholde

(i) en fortegnelse over ladning, som udtrykkeligt er undtaget fra loyalitetsordningen, f. eks. bulk-ladninger der afskibes uden mærkning eller optælling,

(ii) en nærmere angivelse af de omstændigheder, hvorunder anden ladning end den af pkt. (i) ovenfor omfattede, skal anses for at falde uden for loyalitetsordningens rammer,

(iii) en metode til afgørelse af tvister, der opstår i forbindelse med loyalitetsordningen,

(iv) en bestemmelse vedrørende opsigelse af loyalitetsordningen uden pålæggelse af bod efter anmodning fra enten en afskiber eller en konference efter udløbet af en bestemt frist efter afgivelse af den skriftlige opsigelse,

(v) betingelserne for opnåelse af dispensation.

4. Hvis der opstår en tvist mellem en konference og en afskiberorganisation, repræsentanter for afskibere og/eller afskibere angående en foreslået loyalitetsordnings form eller indhold, kan enhver af parterne kræve sagen afgjort i henhold til den i nærværende kode fastlagte fremgangsmåde.

Artikel 8

Dispensation

1. Konferencer skal, inden for loyalitetsordningernes rammer, have bestemmelser om, at anmodninger fra afskibere om dispensation skal behandles og afgøres hurtigt, og at der, hvis dispensationsansøgningen afvises, på begæring skal gives en skriftlig begrundelse herfor. Hvis en konference ikke inden forløbet af en i loyalitetsaftalen fastsat periode, afgiver bekræftelse på, at den har tilstrækkeligt skibsrum til befording af en afskibers ladning inden for en ligeledes i loyalitetsaftalen fastsat periode, har afskiberen ret til at benytte et hvilket som helst skib til transporten af den pågældende ladning uden at blive pålagt bod.

2. I havne der anløbes af konferencen under forudsætning af, at der forefindes et nærmere angivet minimum af ladning (dvs. på opfordring), men som linien ikke anløber, til trods for behørigt varsel fra afskibernes side, eller hvis linien ikke inden en aftalt frist reagerer på det af afskiberen givne varsel skal afskiberne automatisk have ret til at benytte et hvilket som helst forhåndenværende skib til transport af deres ladning, uden negative følger for deres loyalitets-status.

Artikel 9

Adgang til tariffer og lignende vilkår og/eller reglementer

Tariffer og lignende vilkår og reglementer samt eventuelle ændringer af disse skal efter anmodning og mod et rimeligt gebyr stilles til rådighed for afskibere, deres organisationer og andre implicerede parter; endvidere skal de være fremlagt på liniernes kontorer og hos deres agenter. De skal indeholde alle betingelser vedrørende anvendelsen af fragtrater og befordringen af enhver form for ladning, der omfattes af disse bestemmelser.

Artikel 10

Årlige beretninger

Konferencerne skal hvert år tilsende afskibernes organisationer eller repræsentanter en beretning om deres virksomhed med henblik på at holde disse underrettet om forhold af interesse for dem, bl.a. om stedfundne konsultationer med afskibere og afskiberorganisationer, om gennemførte foranstaltninger med hensyn til klager, om ændringer i medlemskredsen og om væsentlige forandringer med hensyn til transporttjenester, tariffer og fragtbetingelser. Disse årlige beretninger skal efter anmodning indsendes til de kompetente myndigheder i de lande, hvis handel betjenes af den pågældende konference.

Artikel 11

Regler vedrørende konsultationer

1. Der skal foregå konsultationer vedrørende forhold af fælles interesse mellem en konference, afskiberorganisationer, repræsentanter for afskibere, og hvor det er muligt, afskibere, som eventuelt er udpeget til dette formål af den kompetente myndighed. Disse konsultationer skal finde sted når som helst en af de førnævnte parter fremsætter anmodning derom. Kompetente myndigheder har efter anmodning ret til at deltage fuldtud i konsultationerne, hvilket dog ikke betyder, at de deltager i beslutningsprocessen.

2. Genstand for konsultation kan bl.a. være følgende emner

a. ændringer i de almindelige tarifbestemmelser og lignende reglementer,

b. ændringer i tarifsatsernes generelle niveau og i satserne for de vigtigste handelsvarer,

c. eksportfremmende og/eller særlige fragtrater,

d. indførelse af og ændringer i fragttillæg,

e. loyalitetsordninger, oprettelse af disse eller ændringer i deres form og almindelige betingelser,

f. ændringer i tariffernes klassificering af havne,

g. metode til fremskaffelse af de nødvendige oplysninger fra afskibernes side om deres forventede ladningers mængde og art,

h. levering af ladning til afskibning og kravene med hensyn til varsel om foreliggende ladning.

3. I den udstrækning de falder inden for en konferences virkefelt, kan også følgende forhold gøres til genstand for konsultation

a. drift af godsinspektionstjenester,

b. ændringer i liniefartens mønster,

c. konsekvenserne af indførelsen af ny teknik i godstransporten, specielt brug af lasteenheder med deraf følgende nedgang i konventionelle transporttjenester eller eventuelt tab af direkte forbindelser, og

d. spørgsmålet om skibsfartstjenesternes tilstrækkelighed og kvalitet herunder virkningen af pool-, havneanløbs- og besejlingsordninger på tilgængeligheden af skibsfartstjenesten samt på de fragtrater hvortil skibsfartstjenesten tilbydes; ændringer i trafikområde og i den regelmæssighed hvormed konferenceskibe anløber dette.

4. Konsultationer skal finde sted før endelige beslutninger træffes med mindre andet er bestemt i nærværende kodeks. Forhåndsmeddelelse skal gives om planlagte beslutninger i de sager, der omhandles i art. 11, stk. 2 og 3. Hvor dette ikke er muligt, kan presserende afgørelser træffes, mens man afventer, at konsultationerne holdes.

5. Konsultationer skal indledes uden unødigt ophold og i hvert fald inden udløbet af et i konferenceaftalen fastsat tidsrum eller, hvis en sådan bestemmelse ikke findes i aftalen, senest 30 dage efter modtagelsen af opfordringen til afholdelse af konsultationer, medmindre kodeks fastsætter andre tidsrum.

6. Ved afholdelsen af konsultationer skal parterne efter bedste evne bestræbe sig på at fremskaffe relevante oplysninger, holde diskussioner når det er påkrævet og belyse problemerne med henblik på at søge at finde løsninger på de foreliggende spørgsmål. De implicerede parter skal tage hensyn til hinandens synspunkter og problemer og bestræbe sig på at nå frem til enighed, som opfylder kravene til kommerciel levedygtighed.

Artikel 12

Kriterier for fastsættelse af fragtrater

Når en beslutning skal træffes om tarifpolitiske spørgsmål i alle de i denne kodeks nævnte tilfælde, skal følgende punkter tages i betragtning, medmindre andet er bestemt

a. fragtraterne skal fastsættes på et så lavt niveau som muligt ud fra et kommercielt synspunkt og skal give rederne mulighed for at opnå en rimelig fortjeneste,

b. konferencens driftsomkostninger skal, som hovedregel, vurderes for skibenes rejser frem og tilbage, idet den ud- og indgående rejse betragtes som et enkelt hele. Den ud- og den indgående rejse bør vurderes særskilt, hvor det er praktisk muligt. I fragtraterne bør bl.a. følgende forhold indgå: ladningernes art, det indbyrdes forhold mellem deres vægt og dimensioner, samt deres værdi,

c. ved fastsættelsen af eksportfremmende fragtrater og/eller særlige fragtrater for specielle varearter, skal der tages hensyn til vilkårene for salg af sådanne varer i de lande, der betjenes af konferencen, især i udviklingslande og i kystløse lande.

Artikel 13

Konferencetariffer og klassificering af tarifsatser

1. Konferencetariffer skal ikke gøre urimelig forskel mellem afskibere, som er stillet ens. Konferencens medlemslinier skal nøje overholde de i tarifferne og andre gyldige offentliggjorte konferencedokumenter indeholdte satser, regler og vilkår, samt eventuelle i nærværende kodeks tilladte særordninger.

2. Konferencetariffer bør affattes enkelt og tydeligt med så få klasser/kategorier som muligt, afhængigt af den enkelte vare, og hvor det er hensigtsmæssigt for hver klasse/kategori; de bør endvidere, hvor det er praktisk muligt, angive det tilsvarende kodetal for varen ifølge Standard International Trade Classification, Brussels Tariff Nomenclature eller en hvilken som helst anden internationalt vedtaget nomenklatur for at lette den statistiske indsamling og analyse; klassificeringen af varer i tarifferne bør så vidt muligt foretages i samarbejde med afskiberorganisationer og andre berørte nationale og internationale interesserede organisationer.

Artikel 14

Almindelige fragtrateforhøjelser

1. En konference skal med mindst 150 dages varsel, eller med et varsel svarende til regional sædvane og/eller aftale, meddele afskibernes organisationer eller repræsentanter og/eller afskibere og, hvor dette forlanges, desuden de kompetente myndigheder i de lande, hvis handel betjenes af konferencen, at man har i sinde at foretage en almindelig forhøjelse af fragtraterne, omfanget af den påtænkte forhøjelse, datoen på hvilken forhøjelsen skal træde i kraft samt begrundelsen for at iværksætte den foreslåede forhøjelse.

2. Efter anmodning fra en af de i henhold til nærværende kodeks dertil berettigede parter, fremsat inden udløbet af et aftalt tidsrum efter modtagelsen af meddelelsen, skal konsultationer påbegyndes i overensstemmelse med kodeks bestemmelser inden udløbet af en fastsat frist på højst 30 dage eller af en mellem de interesserede parter tidligere fastsat længde; konsultationerne skal dreje sig om udgangspunktet for den påtænkte forhøjelse, dennes størrelse og eventuelle ikrafttrædelsesdato.

3. En konference kan for at fremskynde konsultationerne og skal efter anmodning fra en af de i henhold til kodeks til deltagelse i konsultationer om almindelige fragtforhøjelser berettigede parter, så vidt muligt i rimelig tid inden konsultationerne tilsende deltagerne en redegørelse fra anerkendte uvildige revisorer omfattende en samlet analyse af oplysninger vedrørende de relevante omkostninger og indtægter, som efter konferencens opfattelse nødvendiggør en forhøjelse af fragtrater, hvor de parter, der har anmodet om konsultationer, anerkender en sådan analyse som et af grundlagene for konsultationerne.

4. Hvis enighed opnås som resultat af konsultationerne, træder forhøjelsen af fragtraten i kraft på den dato, der er angivet i det i overensstemmelse med art. 14, stk. 1, tilsendte varsel, medmindre de implicerede parter er blevet enige om en senere ikrafttrædelsesdato.

5. Hvis enighed ikke opnås inden 30 dage efter udsendelsen af varslet i overensstemmelse med art. 14, stk. 1, og under iagttagelse af de i nærværende kodeks fastsatte procedureregler, skal sagen omgående henvises til international tvungen mægling, jfr. kapitel VI. Hvis forligsmæglernes anbefaling antages af de implicerede parter, er den bindende for dem og skal gennemføres i henhold til bestemmelserne i art. 14, stk. 9, med virkning fra den i anbefalingen nævnte dato.

6. Med forbehold af bestemmelserne i art. 14, stk. 9, kan en almindelig fragtrateforhøjelse gennemføres af en konference inden forligsmæglernes anbefaling foreligger. Forligsmæglerne bør da, når de fremkommer med deres anbefaling, tage hensyn til omfanget af den ovenfor af konferencen foretagne forhøjelse, samt hvor længe den har haft gyldighed. Hvis konferencen forkaster mæglernes anbefaling, er afskiberne og/eller afskiberorganisationerne, efter at have givet passende varsel, berettiget til ikke længere at betragte sig som værende forpligtet af nogen ordning eller anden aftale med den pågældende konference, som måtte afskære dem fra at benytte linier, som opererer uden for konferencen. Såfremt der foreligger en loyalitetsordning, skal afskiberne og/eller deres organisationer inden 30 dage give varsel om, at de ikke længere betragter sig som værende forpligtet af en sådan ordning med virkning fra en i meddelelsen anført dato, og der skal i loyalitetsordningen til dette formål være fastsat en periode på mindst 30 og højst 90 dage.

7. En udsat rabat, som tilkommer afskiberen og som allerede er opsamlet af konferencen, må ikke tilbageholdes af eller betragtes som fortabt til konferencen som resultat af foranstaltninger truffet af afskiberen i henhold til art. 14, stk. 6.

8. Hvis et lands handelsvarer, som befordres af en konferences medlemslinier på en bestemt rute, for størstedelens vedkommende består af en enkelt eller nogle få basisvarer, skal enhver forhøjelse af fragtraten for en eller flere af disse varer betragtes som en almindelig fragtrateforhøjelse, og kodeks bestemmelser herom skal finde anvendelse.

9. Konferencerne bør gennemføre eventuelle fragtrateforhøjelser med gyldighed i henhold til nærværende kodeks for en nærmere angivet minimumsperiode, dog under iagttagelse af reglerne vedrørende fragttillæg og regulering af fragtrater som følge af valutakursændringer. Gyldighedsperioden for en almindelig fragtrateforhøjelse er et spørgsmål, som skal behandles ved konsultationer afholdt i henhold til art. 14, stk. 3, men medmindre andet er aftalt mellem de implicerede parter under konsultationerne, skal der mindst gå 10 måneder fra ikrafttrædelsesdatoen for en almindelige fragtrateforhøjelse, før varsel ifølge art. 14, stk. 1, kan udsendes om næste almindelige fragtrateforhøjelse.

Artikel 15

Eksportfremmende fragtrater

1. Konferencerne bør indføre eksportfremmende fragtrater for ikke-traditionelle eksportvarer.

2. Alle nødvendige og rimelige oplysninger, der kan begrunde behovet for en eksportfremmende fragtrate, skal forelægges konferencen af de implicerede afskibere, deres organisationer eller repræsentanter.

3. Der skal indføres særlige procedureregler ifølge hvilke der, medmindre andet er aftalt, skal træffes afgørelse inden 30 dage efter modtagelsen af sådanne oplysninger om anmodninger om anvendelse af eksportfremmende rater. Der skal skelnes skarpt mellem disse regler og de almindelige procedureregler vedrørende behandlingen af en eventuel nedsættelse af fragtraterne for andre varer eller fritagelse for forhøjelser.

4. Konferencen skal stille oplysninger vedrørende proceduren for behandling af anmodninger om eksportfremmende rater til rådighed for afskibere og/eller deres organisationer samt, på begæring, for regeringer og/eller andre kompetente myndigheder i de lande, hvis handel betjenes af konferencen.

5. En eksportfremmende fragtrate skal normalt fastsættes for en periode af 12 måneder, medmindre de berørte parter har aftalt andet. Inden udløbet af den nævnte periode skal den eksportfremmende rate tages op til fornyet behandling efter anmodning fra den pågældende afskiber og/eller afskiberorganisation, hvorefter det vil være denne afskibers og/eller afskiberorganisations sag på foranledning af konferencen at godtgøre, at det er berettiget at opretholde denne fragtrate udover den første periode.

6. Ved behandlingen af en anmodning om en eksportfremmende fragtrate kan konferencen tage hensyn til, at det, skønt den pågældende fragtrate skulle fremme eksporten af det ikke-traditionelle produkt, som den søges for, ikke er sandsynligt, at den pågældende fragtrate vil virke særlig konkurrenceforvridende på eksporten af et lignende produkt fra et andet land, der betjenes af konferencen.

7. Eksportfremmende fragtrater er ikke fritaget for fragttillæg eller anvendelse af en valutareguleringsfaktor i henhold til art. 16 og 17.

8. Alle en konferences medlemslinier, der anløber de pågældende havne inden for konferencens trafikområde skal modtage, og ikke uden rimelig grund afvise, en rimelig andel af ladninger, for hvilke konferencen har indført en eksportfremmende fragtrate.

Artikel 16

Fragttillæg

1. Fragttillæg pålagt af en konference til dækning af pludselige eller usædvanlige omkostningsstigninger eller indtægtstab skal betragtes som midlertidige. De skal nedsættes i overensstemmelse med forbedringer i de forhold eller omstændigheder, de blev indført for at imødegå, og skal - dog med forbehold af reglerne i art. 16, stk. 6 - ophæves, så snart de forhold eller omstændigheder, der begrundede fragttillæggets indførelse, ikke længere foreligger. Dette skal anføres, når de pålægges, så vidt muligt sammen med en beskrivelse af de ændringer i forholdene eller omstændighederne, der vil bevirke, at de bliver henholdsvis forhøjet, nedsat eller ophævet.

2. Fragttillæg på ladninger, der transporteres til eller fra en givet havn, skal ligeledes anses for at være midlertidige, og skal ligeledes forhøjes, nedsættes eller ophæves - med forbehold af reglerne i art. 16, stk. 6 - når forholdene i den pågældende havn har ændret sig.

3. Før et fragttillæg indføres, uanset om det har generel gyldighed eller blot gælder en enkelt havn, skal der gives meddelelse herom, og der skal efter anmodning afholdes konsultation i overensstemmelse med denne kodeks procedureregler, mellem den pågældende konference og andre parter, som er direkte berørt af fragttillægget, og som ifølge kodeks er beføjet til at deltage i sådanne konsultationer, undtagen i usædvanlige tilfælde som berettiger til øjeblikkelig indførelse af tillægget. Hvis et fragttillæg er pålagt uden forudgående konsultation, skal konsultationer efter anmodning afholdes snarest muligt derefter. Forinden sådanne konsultationer finder sted, skal konferencerne tilvejebringe oplysninger, som efter deres mening berettiger fragttillægget.

4. Inden 15 dage efter modtagelsen af en meddelelse afgivet i henhold til art. 16, stk. 3, og hvis der ikke foreligger aftale angående spørgsmålet om fragttillæg mellem de implicerede parter, der henvises til i det nævnte stykke, skal kodeks bestemmelser om løsning af tvister finde anvendelse, medmindre andet aftales parterne imellem. Medmindre andet aftales mellem de berørte parter, kan fragttillægget dog pålægges inden tvistens bilæggelse, hvis denne endnu ikke er bilagt ved udløbet af en periode på 30 dage efter modtagelsen af ovennævnte meddelelse.

5. Hvis fragttillæg pålægges under særlige omstændigheder uden forudgående konsultation som foreskrevet i art. 16, stk.3, skal kodeks bestemmelse om bilæggelse af tvister komme til anvendelse, hvis enighed ikke opnås gennem efterfølgende konsultationer.

6. Økonomiske tab, som en konferences medlemslinier lider som resultat af forsinkelse på grund af konsultationer og/eller andre forholdsregler truffet i henhold til kodeks bestemmelser med henblik på at bilægge tvister vedrørende indførelse af fragttillæg, set i forhold til den dato, på hvilken fragttillægget skulle være trådt i kraft ifølge den i overensstemmelse med art. 16, stk. 3, givne meddelelse, kan erstattes ved en tilsvarende forlængelse af fragttillægget, før det ophæves igen. Omvendt skal beløb indkrævet for fragttillæg pålagt af konferencen og som senere som resultat af konsultationer og andre i kodeks hjemlede metoder ved enighed bliver fastslået at være uberettigede eller urimeligt høje, eller overskydende beløb, medmindre andet aftales, tilbagebetales til de berørte parter, hvis disse fremsætter krav derom, inden 30 dage efter fremsættelsen af et sådant krav.

Artikel 17

Valutakursændringer

1. Valutakursændringer, bl.a. formelle devalueringer eller revalueringer, som fører til ændringer i en konferences medlemsliniers samlede driftsomkostninger og/eller -indtægter med hensyn til deres aktivitet indenfor konferencen, udgør en rimelig begrundelse for indførelsen af en valutareguleringsfaktor eller en ændring i fragtraterne. En sådan regulering eller ændring skal så vidt muligt hverken indbringe medlemslinierne en fortjeneste eller påføre dem et tab. Reguleringen eller ændringen kan tage form af valutamæssige tillæg eller afslag eller forhøjelse eller nedsættelse af fragtraterne.

2. Meddelelse om sådanne reguleringer eller ændringer skal gives i forvejen, i overensstemmelse med regional sædvane, hvor en sådan findes, og der skal foregå konsultationer i henhold til kodeks bestemmelser mellem den pågældende konference og de andre direkte berørte parter, som ifølge kodeks er berettigede til at deltage i konsultationer. Dette gælder dog ikke i de undtagelsestilfælde, som berettiger til øjeblikkelig indførelse af valutareguleringsfaktor eller fragtrateændringer. Hvis dette er sket uden forudgående konsultation, skal konsultationer afholdes snarest muligt derefter. Konsultationerne bør dreje sig om anvendelsen, størrelsen og ikrafttrædelsesdatoen for valutareguleringsfaktoren eller fragtrateordningen, og med dette formål for øje skal de i art. 16, stk. 4 og 5, vedrørende fragttillæg foreskrevne procedureregler benyttes. Sådanne konsultationer bør finde sted og være ført til ende inden 15 dage fra den dag, hvor meddelelse er givet om den påtænkte indførelse af et valutatillæg eller en fragtrateændring.

3. Hvis enighed ikke opnås inden 15 dage gennem konsultationer, finder kodeks bestemmelser om bilæggelse af tvister anvendelse.

4. Bestemmelserne i art. 16, stk. 6, skal finde anvendelse med nødvendige tilpasninger til de i nærværende artikel nævnte valutareguleringsfaktorer og fragtrateændringer.

Artikel 18

Kampskibe

Konferencemedlemmer må ikke benytte kampskibe i konferencetrafikken med henblik på at udelukke, forhindre eller reducere konkurrence gennem at drive en linie, som ikke medlem af konferencen, ud af det nævnte trafikområde.

Artikel 19

Dækning af trafikbehov

1. Konferencer bør træffe nødvendige og hensigtsmæssige forholdsregler for at sikre, at medlemslinierne yder regelmæssige, dækkende og effektive transporttjenester med fornøden hyppighed på de ruter, konferencen betjener; endvidere skal de sørge for at tilrettelægge den pågældende trafik på en sådan måde, at såvel ophobning af skibe som for store mellemrum mellem anløb så vidt muligt undgås. Konferencer bør desuden overveje eventuelle særlige foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at kunne afpasse trafikken til de sæsonmæssige svingninger i godsmængden.

2. Konferencer og andre parter, som ifølge kodeks er berettiget til deltagelse i konsultationer, herunder kompetente myndigheder, hvor de ønsker det, bør løbende kontrollere samt opretholde et nært samarbejde med hensyn til efterspørgslen efter rum, trafikkens tilstrækkelighed og egnethed, og specielt mulighederne for rationalisering og effektivisering af trafikken. Fordele, som kan fastslås at hidrøre fra en rationalisering af trafikken, skal i rimeligt omfang komme til udtryk i fragtrateniveauet.

3. For havne, som kun betjenes af konferencen, når der foreligger et nærmere angivet minimum af gods, skal det pågældende minimum være anført i tariffen. Afskibere bør med passende varsel meddele, når en sådan godsmængde foreligger.

Artikel 20

Hovedkontor for en konference

Som hovedregel skal en konference oprette sit hovedkontor i et land, hvis handel betjenes af den pågældende konference, med mindre andet bestemmes af konferencens medlemslinier.

Artikel 21

Repræsentation

Konferencerne skal være repræsenteret lokalt i alle betjente lande, dog kan en sådan repræsentation, hvis praktiske grunde taler imod lokal repræsentation, være på regional basis. Repræsentanternes navne og adresser skal være let tilgængelige; repræsentanterne skal sikre, at afskiberes og konferencers synspunkter hurtigt bringes til modpartens kundskab med henblik på at fremskaffe hurtige afgørelser. Når en konference anser det for hensigtsmæssigt, skal den sørge for tilstrækkelig overdragelse af beslutningsmyndighed til sine repræsentanter.

Artikel 22

Indholdet af konferenceaftaler, markedsdelingsaftaler og loyalitetsordninger

Konferenceaftaler, markedsdelingsaftaler og loyalitetsordninger skal være i overensstemmelse med de i nærværende kodeks gældende krav og kan efter aftale indeholde sådanne andre bestemmelser, som ikke er i strid med kodeks bestemmelser.

Afsnit 2

Artikel 23

1. Bestemmelserne i nærværende kapitel finder anvendelse når som helst der foreligger en tvist vedrørende anvendelsen eller gennemførelsen af kodeks bestemmelser mellem følgende parter

a. en konference og et rederi;

b. en konferences medlemslinier;

c. en konference eller en medlemslinie på den ene side og en afskiberorganisation eller repræsentanter for afskibere eller afskibere på den anden side; og

d. to eller flere konferencer.

I nærværende kapitel betyder ordet »part« tvistens oprindelige parter samt tredieparter, som er indtrådt i sagen i medfør af art. 34, pkt. a.

2. Tvister mellem linier under samme flag og mellem organisationer fra samme land skal bilægges inden for rammerne af det pågældende lands nationale retsvæsen, med mindre dette skaber alvorlige vanskeligheder med hensyn til opfyldelse af kodeks bestemmelser.

3. Parterne i en tvist skal først søge at bilægge denne ved at udveksle synspunkter eller ved direkte forhandlinger med det formål at finde en gensidig tilfredsstillende løsning.

4. Tvister mellem de i art. 23, stk. 1, nævnte parter som angår

a. afvisning af en national linies ansøgning om optagelse i en konference, der betjener den pågældende linies hjemlands udenrigshandel;

b. afvisning af en tredielandslinies ansøgning om optagelse i en konference;

c. eksklusion fra en konference;

d. uoverensstemmelse mellem en konferenceaftale og denne kodeks;

e. en almindelig forhøjelse af fragtraterne;

f. fragttillæg;

g. fragtrateændringer eller indførelse af en valutareguleringsfaktor på grund af valutakursændringer;

h. markedsdeling; og

i. foreslåede loyalitetsordningers form og indhold, som ikke er blevet løst ved en udveksling af synspunkter eller ved direkte forhandlinger, skal efter anmodning fra en af tvistens parter henvises til international tvungen mægling i henhold til bestemmelserne i nærværende kapitel.

Artikel 24

1. Mæglingsproceduren indledes på begæring af en af tvistens parter.

2. Begæringen skal fremsættes

a. i tvister vedrørende medlemskab af konferencer: senest 60 dage fra ansøgerens modtagelse af konferencens afgørelse, indeholdende konferencens begrundelse for denne afgørelse i henhold til art. 1, stk. 4, og art. 4, stk. 3;

b. i tvister vedrørende almindelige fragtrateforhøjelser: inden udløbet af tidsfristen for afgivelsen af varsel i henhold til art. 14, stk. 1;

c. i tvister vedrørende fragttillæg: inden udløbet af det i art. 16, stk. 4, fastsatte tidsrum på 30 dage, eller hvis forhåndsmeddelelse ikke er blevet givet senest 15 dage fra fragttillæggets ikrafttrædelsesdato, og

d. i tvister vedrørende fragtrateændring eller indførelse af en valutareguleringsfaktor på grund af valutakursændringer: senest 5 dage efter udløbet af det i art. 17, stk. 3, fastsatte tidsrum.

3. Bestemmelserne i art. 24, stk. 2, finder anvendelse på en tvist, der henvises til international tvungen mægling i henhold til art. 25, stk. 3.

4. Der kan til enhver tid fremsættes begæring om mægling i andre end de i art. 24, stk. 2, nævnte tvister.

5. De i art. 24, stk. 2, fastsatte tidsfrister kan forlænges ved aftale parterne imellem.

6. En begæring om mægling skal anses for at være fremsat på behørig vis, hvis det godtgøres, at begæringen er afsendt til modparten med anbefalet brev, telegram eller telex, eller er blevet forkyndt for vedkommende inden udløbet af de i art. 24, stk. 2 eller 5, fastsatte frister.

7. Hvis begæring ikke er blevet fremsat inden udløbet af de i art. 24, stk. 2 eller 5, fastsatte tidsfrister, skal konferencens afgørelse være endelig, og ingen af tvistens parter kan længere tage skridt i henhold til nærværende kapitel til anfægtelse af afgørelsen.

Artikel 25

1. Hvis parterne er blevet enige om at tvister som omhandlet i art. 23, stk. 4, punkterne a, b, c, d, h og i skal afgøres efter andre procedureregler end de i nævnte artikel indeholdte, eller hvis de enes om en procedure for bilæggelsen af en bestemt tvist, der er opstået mellem dem, skal disse tvister på begæring af en af parterne afgøres i henhold til deres aftale.

2. Bestemmelserne i art. 25, stk. 1, skal ligeledes finde anvendelse på de i art. 23, stk. 4, punkterne e, f og g nævnte tvister med mindre afskiberne af deres nationale lovgivning, regler eller forskrifter er afskåret fra at benytte sig af denne valgfrihed.

3. Når mæglingsproceduren er indledt, skal denne gå forud for retsmidler, som kan benyttes ifølge national lovgivning. Hvis en af parterne ønsker at benytte retsmidler i henhold til national lovgivning i en tvist, der er omfattet af nærværende kapitel, uden at påberåbe sig den i nærværende kapitel hjemlede procedureform, skal en sådan proces på begæring af en indstævnet part udsættes og tvisten henvises til de i dette kapitel foreskrevne procedurer af den domstol eller anden myndighed, hos hvem de nationale retsmidler søges.

Artikel 26

1. De kontraherende parter skal give konferencer og afskiberorganisationer en sådan retslig status, som er nødvendig for anvendelsen af bestemmelserne i nærværende kapitel.

I særdeleshed skal

a. konferencer og afskiberorganisationer have proceshabilitet i deres kollektive egenskab;

b. meddelelse til en konference eller afskiberorganisation i dens kollektive egenskab ligeledes udgøre en meddelelse til ethvert medlem af den pågældende konference eller afskiberorganisation.

c. en meddelelse til en konference eller afskiberorganisation stiles til den adresse, hvor konferencen henholdsvis afskiberorganisationen har sit hovedkontor. Enhver konference eller afskiberorganisation skal indgive anmeldelse om dette hovedkontors beliggenhed til den i henhold til art. 46, stk. 1, udpegede registrator. Hvis en konference eller afskiberorganisation undlader at indgive anmeldelse herom eller intet hovedkontor har, skal en meddelelse til et hvilket som helst medlem i konferencen eller afskiberorganisationens navn anses for at være en meddelelse til den pågældende konference eller organisation.

2. En konference eller afskiberorganisations godtagelse eller afvisning af forligsmæglernes anbefaling skal anses for at være hvert enkelt medlems godtagelse eller afvisning heraf.

Artikel 27

Med mindre andet aftales parterne imellem, kan forligsmæglerne beslutte at afgive en anbefaling på basis af skriftlige indlæg uden mundtlig forhandling.

B. International tvungen mægling

Artikel 28

Ved international tvungen mægling kan en kontraherende stats kompetente myndigheder, hvis de ønsker det, deltage i mæglingsforhandlingerne til støtte for en part, som er hjemmehørende i den pågældende stat eller til støtte for en part i en tvist, der er opstået i forbindelse med den pågældende kontraherende stats udenrigshandel. Subsidiært kan den kompetente myndighed deltage som observatør ved sådanne mæglingsforhandlinger.

Artikel 29

1. Forhandlingerne ved international tvungen mægling skal finde sted på et af parterne enstemmigt aftalt sted eller i mangel af sådan aftale på et af forligsmæglerne udpeget sted.

2. Ved afgørelsen af hvor mæglingsforhandlingerne skal finde sted, skal parterne og forligsmæglerne bl.a. tage hensyn til de lande, som har nær tilknytning til tvisten, især det land hvor den pågældende linie er hjemmehørende, og specielt når tvisten drejer sig om gods, dettes oprindelsesland.

Artikel 30

1. For så vidt angår nærværende kapitel skal der dannes et internationalt panel af forligsmæglere, bestående af anerkendte eller erfarne eksperter inden for felter som jura, søtransportens økonomi eller udenrigshandel og finansvæsen, som nærmere fastsat af de kontraherende parter, som udpeger forligsmæglerne; disse skal fungere helt uafhængigt.

2. Enhver kontraherende part kan til enhver tid udnævne indtil 12 medlemmer af panelet og skal give meddelelse om disse medlemmers navne til registrator. Udnævnelser gælder for seks år med mulighed for fornyelse. Ved et medlems død, inhabilitet eller udtræden skal den kontraherende part, der havde udnævnt det pågældende medlem udnævne en afløser for den resterende del af medlemmets funktionsperiode. En udnævnelse træder i kraft fra den dato, på hvilken registrator modtager meddelelse herom.

3. Registrator skal føre en fortegnelse over panelets medlemmer og regelmæssigt orientere de kontraherende parter om panelets sammensætning.

Artikel 31

1. Formålet med mægling er at nå frem til en mindelig løsning på en tvist ved hjælp af anbefalinger udformet af uafhængige forligsmæglere.

2. Forligsmæglerne skal afgrænse og belyse de omtvistede spørgsmål, til dette formål søge at indhente eventuelle oplysninger fra parterne, og på dette grundlag afgive en anbefaling til parterne med henblik på bilæggelse af tvisten.

3. Parterne skal efter bedste evne samarbejde med mæglerne for at sætte dem i stand til at udføre deres funktioner.

4. Under iagttagelse af bestemmelserne i art. 25, stk. 2, kan parterne i tvisten til enhver tid under mæglingsforhandlingerne i fællesskab beslutte at anvende en anden fremgangsmåde til bilæggelse af deres tvist. Hvis tvisten er blevet gjort til genstand for en anden behandling end den i dette kapitel foreskrevne, kan tvistens parter efter fælles overenskomst beslutte at benytte international tvungen mægling.

Artikel 32

1. Mægling skal foretages enten af en forligsmægler eller af et ulige antal forligsmæglere ifølge aftale mellem parterne eller udpeget af disse.

2. Hvis parterne ikke kan nå til enighed om antallet eller udnævnelsen af forligsmæglerne i henhold til art. 32, stk. 1, skal mægling foretages af tre mæglere, en udpeget af hver af parterne i deres stævning henholdsvis svarskrift, og den tredie udpeget af de to således udpegede mæglere, idet denne sidste skal fungere som formand.

3. Hvis der i svarskriftet ikke er anført navnet på den forligsmægler, der skal udpeges i tilfælde, hvor art. 32, stk. 2, kommer til anvendelse, skal den anden mægler inden 30 dage efter modtagelsen af stævningen vælges ved lodtrækning foretaget af den i stævningen udpegede mægler blandt de panelmedlemmer, der er udpeget af den eller de kontraherende parter, i hvilke indstævnte er hjemmehørende.

4. Hvis de i henhold til art. 32, stk. 2 eller 3 udpegede forligsmæglere ikke kan blive enige om udpegelsen af den tredie mægler inden 15 dage efter den anden mæglers udnævnelse, skal vedkommende inden de følgende 5 dage vælges ved lodtrækning foretaget af de udpegede mæglere. Før lodtrækningen

a. er ingen medlemmer af panelet af samme nationalitet som nogen af de to udpegede mæglere valgbare,

b. kan hver af de to udpegede mæglere udskyde lige så mange medlemmer af panelet, dog således at der skal kunne trækkes lod blandt mindst 30 af panelets medlemmer.

Artikel 33

1. Når flere partier begærer mægling med samme indstævnte vedrørende samme spørgsmål eller spørgsmål, som er nært forbundne, kan den indstævnte anmode om en sammenlægning af disse sager.

2. Begæringen om sammenlægning skal behandles og afgøres ved flertalsafstemning mellem formændene for de hidtil udvalgte forligsmæglere. Hvis en sådan begæring efterkommes, vil formændene udpege de mæglere, der skal behandle de sammenlagte sager blandt de allerede udpegede eller valgte mæglere, dog således at der vælges et ulige antal mæglere, og således at den mægler som hver af parterne først havde udpeget, skal være en af de mæglere, der behandler den sammenlagte sag.

Artikel 34

En hvilken som helst part, bortset fra en kompetent myndighed som nævnt i art. 28, kan indtræde i forhandlingerne, hvis mægling er påbegyndt enten

a. som part, hvor der består en direkte økonomisk interesse, eller

b. som intervenient til støtte for en af de oprindelige parter, hvor der består en indirekte økonomisk interesse, medmindre en af de oprindelige parter gør indsigelse mod et sådant procesfællesskab.

Artikel 35

1. Forligsmæglernes anbefalinger skal udfærdiges i overensstemmelse med nærværende kodeks bestemmelser.

2. Hvis kodeks ikke indeholder regler om et spørgsmål, skal mæglerne anvende det lands lovgivning, som parterne enes om ved påbegyndelsen af mæglingsforhandlingerne eller senere, dog ikke senere end det tidspunkt, hvor bevismaterialet indgives til mæglerne. Opnås der ikke enighed, skal den lovgivning tages i anvendelse, som mæglerne anser for at have den største tilknytning til den pågældende tvist.

3. Forligsmæglerne skal ikke afgøre tvisten skønsmæssigt efter ret og billighed (ex aequo et bono) med mindre parterne aftaler dette efter tvistens opståen.

4. Forligsmæglerne skal ikke afsige kendelse om »non liquet« (»det er uklart«) på grund af uklarhed i loven.

5. Forligsmæglerne kan anbefale de retsmidler og den retshjælp mod ubillighed, der findes i det retssystem, hvis regler anvendes på tvisten.

Artikel 36

Forligsmæglernes anbefalinger skal være begrundet.

Artikel 37

1. Med mindre parterne før, under eller efter mæglingsproceduren er blevet enige om, at forligsmæglernes anbefaling skal være bindende, bliver den bindende ved, at parterne godtager den. En anbefaling, der er godtaget af nogle af parterne i en tvist, forpligter udelukkende disse.

2. Parterne skal give forligsmæglerne meddelelse om godtagelse af disses anbefaling til en af mæglerne nærmere angivet adresse senest 30 dage efter modtagelsen af underretning om anbefalingen; i modsat fald betragtes anbefalingen som ikke accepteret.

3. Den part, der ikke accepterer en anbefaling, skal inden 30 dage efter den i art. 37, stk. 2, anførte periode, give forligsmæglerne og de andre parter underretning skriftligt og omfattende om sine grunde til afvisningen af anbefalingen.

4. Umiddelbart efter at anbefalingen er accepteret af parterne, skal forligsmæglerne oprette og underskrive et forligsdokument, fra hvilket tidspunkt anbefalingen får bindende virkning for parterne. Hvis anbefalingen ikke er blevet accepteret af alle parter, skal forligsmæglerne udfærdige en rapport angående de parter, der nægter at acceptere anbefalingen, med angivelse af tvisten, og de pågældende parters manglende evne til at bilægge den.

5. En anbefaling, der er blevet bindende for parterne, skal gennemføres af dem omgående eller på et i anbefalingen nærmere angivet senere tidspunkt.

6. Enhver part kan betinge sin accept af, at alle eller nogle af tvistens andre parter accepterer anbefalingen.

Artikel 38

1. En anbefaling skal udgøre en endelig bilæggelse af en tvist mellem de parter, som accepterer den. Dette gælder dog ikke i den udstrækning anbefalingen ikke anerkendes og håndhæves i henhold til bestemmelserne i art. 39.

2. Anbefaling' omfatter en fortolkning, tydeliggørelse eller rettelse af anbefalingen foretaget af forligsmæglerne, før anbefalingen bliver accepteret.

Artikel 39

1. Enhver kontraherende part skal anerkende en anbefaling som værende bindende mellem de parter, der har accepteret den, og skal endvidere med forbehold af bestemmelserne i art. 39, stk. 2 og 3, efter anmodning fra en sådan parts side, gennemtvinge opfyldelsen af alle forpligtelser pålagt ifølge anbefalingen, som om den var en endelig dom afsagt af en domstol i den pågældende kontraherende stat.

2. En anbefaling skal kun kunne nægtes anerkendelse og håndhævelse efter begæring af en af de i art. 39, stk. 1, nævnte parter, såfremt en domstol eller en anden kompetent myndighed i det land, hvor man forsøger at opnå anerkendelse og håndhævelse finder, at

a. en part, der accepterede anbefalingen, var inhabil i henhold til den for anbefalingen gældende lovgivning på tidspunktet for accepten;

b. svig eller tvang er blevet anvendt ved udfærdigelsen af anbefalingerne;

c. anbefalingen strider mod retsordenen (ordre public) i det land, hvor den skal håndhæves;

d. at panelet af forligsmægleres sammensætning eller mæglingsproceduren ikke var i overensstemmelse med nærværende bestemmelser.

3. Hverken håndhævelse eller anerkendelse af en del af anbefalingen skal finde sted, hvis en domstol eller en anden kompetent myndighed finder det godtgjort, at den pågældende bestanddel af anbefalingen falder ind under et af punkterne i art. 39, stk. 2, og hvis den pågældende del kan udskilles fra resten af anbefalingen. Hvis dette ikke kan ske, skal hele anbefalingen nægtes håndhævelse og anerkendelse.

Artikel 40

1. Når anbefalingen er blevet accepteret af alle parter, kan den med alle disses samtykke offentliggøres med sine begrundelser herfor.

2. Hvis anbefalingen er blevet forkastet af en eller flere af parterne, men samtidig accepteret af en eller flere andre parter

a. skal den eller de afvisende parter offentliggøre deres grunde til afvisningen, som er meddelt i henhold til art. 37, stk. 3, og kan samtidig offentliggøre anbefalingen samt dens begrundelser;

b. kan en part, der har accepteret anbefalingen, offentliggøre denne samt dens begrundelser; den pågældende part kan yderligere offentliggøre en anden parts grunde til sin afvisning af anbefalingen, medmindre denne anden part allerede har offentliggjort sin afvisning, samt sin begrundelse herfor i overensstemmelse med art. 40, stk. 2, pkt. a.

3. Hvis anbefalingen ikke er blevet accepteret af nogen af parterne, kan hver enkelt part offentliggøre anbefalingen samt begrundelserne derfor foruden sin egen afvisning af anbefalingen og begrundelsen herfor.

Artikel 41

1. Dokumenter og erklæringer, der indeholder faktiske oplysninger, afgivet af en part til forligsmæglerne, skal offentliggøres, medmindre den pågældende part eller et flertal af forligsmæglerne bestemmer noget andet.

2. Sådanne dokumenter og erklæringer afgivet af en part kan af vedkommende fremlægges til støtte for hans sag i eventuelle senere forhandlinger i forbindelse med samme tvist og mellem samme parter.

Artikel 42

Så længe anbefalingen endnu ikke er blevet bindende for parterne, skal hverken synspunkter eller begrundelser fremsat af forligsmæglerne eller indrømmelser eller tilbud fremsat af parterne som led i mæglingen, berøre nogen af parternes juridiske rettigheder og forpligtelser.

Artikel 43

1. a. Omkostningerne i forbindelse med forligsmæglingen, herunder vederlag til forligsmæglerne, skal fordeles ligeligt mellem mæglingsparterne, medmindre andet er aftalt mellem disse.

b. Når mæglingsproceduren er indledt, er forligsmæglerne berettiget til at forlange et forskud eller sikkerhedsstillelse for de i art. 43, stk. 1 a nævnte omkostninger.

2. Parterne skal hver især selv afholde de i forbindelse med mæglingsforhandlingerne pådragne omkostninger, medmindre andet er aftalt mellem dem.

3. Uanset bestemmelserne i art. 43, stk. 1 og 2 kan forligsmæglerne efter enstemmigt at have afgjort, at en part har fremsat et krav uden grund, pålægge denne part at udrede en del af eller alle omkostninger, som andre af de i forligsmæglingen implicerede parter har pådraget sig. En sådan beslutning er endelig og bindende for alle parter.

Artikel 44

1. Hvis en part undlader at give møde eller fremlægge sin sag på noget trin af mæglingsforhandlingerne, skal dette ikke anses at være en indrømmelse af modpartens påstand. Modparten kan i så tilfælde efter eget valg anmode forligsmæglerne om at afslutte forhandlingerne eller om at behandle de foreliggende spørgsmål og fremkomme med en anbefaling i overensstemmelse med nærværende kodeks bestemmelser herom.

2. Før de afslutter forhandlingerne, skal forligsmæglerne give den part, der undlader at give møde eller fremlægge sin sag en frist på højst 10 dage, medmindre de finder det godtgjort, at den pågældende part ikke har til hensigt at give møde eller fremlægge sin sag.

3. Hvis de i denne kodeks fastsatte eller af forligsmæglerne bestemte proceduremæssige tidsfrister, især i forbindelse med indsendelsen af erklæringer eller oplysninger, ikke overholdes, skal dette anses som manglende fremmøde ved forligsmæglingen.

4. Når forhandlingen er afsluttet på grund af, at en af parterne undlod at give møde eller at fremlægge sin sag, skal forligsmæglerne udfærdige en rapport, hvori de gør opmærksom på den pågældende parts undladelse.

Artikel 45

1. Forligsmæglerne skal overholde de procedureregler, som er fastsat i nærværende kodeks.

2. De procedureregler, som findes i tillægget til nærværende konvention, skal betragtes som vejledende for forligsmæglerne. Disse kan efter fælles overenskomst bruge, supplere eller ændre de i tillægget indeholdte regler eller udforme deres egne procedureregler i den udstrækning sådanne supplerende, ændrede eller andre regler ikke strider imod bestemmelserne i denne kodeks.

3. Hvis parterne er enige om, at det eventuelt ville kunne fremme en hurtig og billig afvikling af forligsmæglingen, kan de efter fælles overenskomst acceptere procedureregler, som ikke strider imod bestemmelserne i denne kodeks.

4. Forligsmæglerne skal udforme deres anbefaling på grundlag af enighed, eller hvis dette ikke er muligt, ved flertalsafgørelse.

5. Mæglingsforhandlingerne skal afsluttes og forligsmæglernes anbefaling afgives senest 6 måneder fra den dag, på hvilken forligsmæglerne blev udnævnt, dog med undtagelse af de i art. 23, stk. 4, punkterne e, f og g nævnte tilfælde, for hvilke de i art. 14, stk. 1 og art. 16, stk. 4, nævnte tidsfrister skal gælde. Ved aftale imellem parterne kan ovennævnte frist på 6 måneder forlænges.

C. Organisationsapparat

Artikel 46

1. Seks måneder før nærværende konventions ikrafttræden skal De forenede Nationers Generalsekretær, med forbehold af godkendelse fra De forenede Nationers Generalforsamling, og idet han tager hensyn til de kontraherende parters synspunkter, udpege en Registrator, som kan bistås af så mange medarbejdere som nødvendigt, til at udføre de i art. 46, stk. 2, opregnede funktioner. De forenede Nationers kontor i Geneve skal stille administrative tjenesteydelser til rådighed for Registrator og dennes medarbejdere.

2. Registrator skal udføre følgende funktioner eventuelt i samråd med de kontraherende parter

a. føre en fortegnelse over medlemmerne af det internationale panel af forligsmæglere og med regelmæssige mellemrum holde de kontraherende parter underrettet om panelets sammensætning;

b. på begæring fra interesserede parter opgive forligsmæglernes navne og adresser;

c. modtage og opbevare genparter af begæringer om mægling, svar, anbefalinger, meddelelser om godtagelse eller afvisning heraf, samt begrundelse herfor;

d. på afskiberorganisationers, konferencers og regeringers begæring og bekostning tilsende disse genparter af anbefalinger og begrundelser for afvisning af samme, i henhold til bestemmelserne i art. 40;

e. stille oplysninger af ikke-fortrolig art vedrørende afsluttede mæglingssager til rådighed, uden at navngive de implicerede parter, med henblik på at forberede materiale til den i art. 52 nævnte revisionskonference; og

f. de yderligere funktioner, der er tillagt Registrator i henhold til art. 26, stk. 1 c, og art. 30, stk. 2 og 3.

Artikel 47

Gennemførelse

1. Enhver kontraherende stat skal træffe sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, som måtte være påkrævede for gennemførelsen af nærværende konvention.

2. Enhver kontraherende stat skal tilstille Generalsekretæren for De forenede Nationer, som skal være depositar, meddelelse om indholdet af de lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, som den har udformet med henblik på gennemførelsen af denne konvention.

Artikel 48

Undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse

1. Nærværende konvention skal være åben for undertegnelse fra og med den 1. juli 1974 til og med den 30. juni 1975 i De forenede Nationers Hovedsæde og skal derefter være åben for tiltrædelse.

2. Alle stater (* 1), er berettiget til at blive kontraherende parter i forhold til denne konvention ved

a. undertegnelse med forbehold om og efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse; eller

b. undertegnelse uden forbehold med hensyn til ratifikation, accept eller godkendelse; eller

c. tiltrædelse.

3. Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse skal finde sted ved deponering af et dokument herom hos depositaren.

Artikel 49

Ikrafttrædelse

1. Denne konvention træder i kraft seks måneder efter den dato på hvilken mindst 24 stater, hvis samlede tonnage udgør mindst 25 pct. af verdenstonnagen, er blevet kontraherende parter i henhold til art. 48. I nærværende artikel anses »tonnage« at være den, der angives i Lloyd's Register of Shipping, Statistical Tables 1973, tabel 2 »Verdensflåder - undersøgelse fordelt på hovedtyper« med hensyn til stykgodsskibe (herunder passager-/lastskibe) og container-skibe (med fuld celledeling), med undtagelse af USAs reserveflåde og de amerikanske og kanadiske flåder på De Store Søer.

2. For hver stat; som derefter ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder denne konvention, skal den træde i kraft seks måneder efter, at den pågældende stat har deponeret vedkommende dokument.

3. Enhver stat, som bliver kontraherende part i denne konvention efter ikrafttrædelsen af en ændring, skal, medmindre staten giver udtryk for en anden hensigt

a. anses som kontraherende part i konventionen, således som denne er ændret; og

b. anses som part i den uændrede konvention i forhold til enhver part, som ikke er bundet af ændringen.

Artikel 50

Opsigelse

1. Nærværende konvention kan opsiges af enhver af de kontraherende parter, når som helst efter udløbet af en periode på 2 år efter den dato konventionen er trådt i kraft.

2. Opsigelse skal meddeles skriftligt til depositaren og får virkning et år - eller hvis opsigelsesdokumentet anfører en længere periode, da med udløbet af nævnte periode - efter den dato, på hvilken depositaren modtog opsigelsen.

Artikel 51

Ændringer

1. Enhver kontraherende stat kan foreslå en eller flere ændringer i nærværende konvention ved at gøre depositaren bekendt med sådanne foreslåede ændringer. Depositaren skal sende disse ændringsforslag til alle de kontraherende parter til godkendelse, samt til stater, der er berettigede til at blive kontraherende parter, men endnu ikke er blevet det, til disses information.

2. Alle ændringsforslag, der udsendes i overensstemmelse med art. 51, stk. 1, skal anses som godkendt, hvis ingen af de kontraherende parter giver depositaren meddelelse om eventuelle indsigelser mod det pågældende ændringsforslag inden 12 måneder efter den dag, på hvilken det blev udsendt af depositaren. Hvis en kontraherende part giver meddelelse om indsigelser mod den foreslåede ændring, skal denne ikke anses som godkendt og vil ikke få virkning.

3. Hvis ingen indsigelser rejses, får ændringen virkning for alle kontraherende parter seks måneder efter udløbet af den i art. 51, stk. 2, nævnte 12 måneders periode.

Artikel 52

Revisionskonferencer

1. Depositaren skal sammenkalde en revisionskonference 5 år efter den dato, hvorpå konventionen træder i kraft, for at undersøge hvordan konventionen fungerer, med særligt henblik på dens gennemførelse, og for at overveje og vedtage fornødne ændringer.

2. Fire år efter nærværende konventions ikrafttrædelsesdato skal depositaren indhente udtalelser fra de stater, der er berettigede til at deltage i en revisionskonference, og på basis af de modtagne udtalelser udarbejde og udsende et udkast til dagsorden samt ændringsforslag, som foreslås behandlet på konferencen.

3. Yderligere revisionskonferencer skal på samme måde indkaldes hvert 5. år eller når som helst efter afholdelsen af den første revisionskonference, hvis det foreslås af en trediedel af konventionens kontraherende parter, medmindre andet bestemmes på den første revisionskonference.

4. Hvis nærværende konvention ikke er trådt i kraft 5 år efter datoen for vedtagelsen af slutakten for De forenede Nationers Konference af Befuldmægtigede vedrørende en Kodeks for Liniekonferencer, skal De forenede Nationers Generalsekretær med forbehold af Generalforsamlingens godkendelse, uanset bestemmelserne i art. 52, stk. 1, indkalde til en revisionskonference på begæring af en trediedel af de stater, der er berettigede til at blive kontraherende parter i denne konvention, for at revidere bestemmelserne i konventionen og dens tillæg, samt overveje og vedtage fornødne ændringer.

Artikel 53

Depositarens funktioner

1. Depositaren skal underrette de undertegnede og tiltrædende stater om

a. undertegnelser, ratifikationer, accepter, godkendelser og tiltrædelser i overensstemmelse med art. 48;

b. nærværende konventions ikrafttrædelsesdato ifølge art. 49;

c. opsigelser af denne konvention ifølge art. 50;

d. reservationer over for denne konvention og tilbagekaldelse af sådanne reservationer;

e. ordlyden af de lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, som hver enkelt kontraherende part har truffet for at gennemføre denne konvention ifølge art. 47;

f. foreslåede ændringer og indsigelser mod sådanne ifølge art. 51;

g. ændringers ikrafttræden ifølge art. 51, stk. 3.

2. Depositaren skal også foretage sådanne handlinger, som er nødvendige i henhold til art. 52. Artikel 54

Autentiske tekster - deponering

Originalen til denne konvention, hvis kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske tekster er lige autentiske, skal deponeres hos De forenede Nationers Generalsekretær.

Til bevidnelse heraf har de undertegnede behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne konvention på de ud for deres underskrifter anførte datoer.

TILLÆG TIL KONVENTIONEN

Vejledende procedureregler for international tvungen mægling

Regel 1

1. Enhver part, der måtte ønske at foranstalte mæglingsforhandlinger i henhold til koden, skal sende en skriftlig begæring herom samt en stævning til modparten med kopi til Registrator.

2. Stævningen skal

a. anføre nøjagtig navn og adresse på hver enkelt af tvistens parter;

b. indeholde en summarisk redegørelse for relevante kendsgerninger, de omtvistede spørgsmål samt rekvirentens forslag til bilæggelse af tvisten;

c. angive hvorvidt mundtlig behandling ønskes, og i så fald, og i den udstrækning de allerede kendes, navn og adresse på de personer, der skal afgive vidneforklaring, herunder sagkyndige vidner, for rekvirenten;

d. ledsages af eventuelle dokumenter til støtte for sagen og relevante aftaler og ordninger indgået af parterne, som rekvirenten måtte anse for nødvendige ved fremsættelsen af påstanden;

e. angive det krævede antal forligsmæglere, eventuelt med forslag til udnævnelse af forligsmæglere eller navnet på den af rekvirenten i henhold til art. 32, stk. 2, udpegede forligsmægler; og

f. indeholde eventuelle forslag vedrørende procedureregler.

3. Stævningen skal dateres og undertegnes af den pågældende part.

Regel 2

1. Hvis indstævnte beslutter sig til at afgive et svarskrift skal dette ske inden 30 dage efter den dag, på hvilken han modtager stævningen, med kopi til Registrator.

2. Svarskriftet skal

a. indeholde en summarisk redegørelse for relevante kendsgerninger, der tilbageviser påstandene i stævningen, indstævntes eventuelle forslag til bilæggelse af tvisten samt eventuelle retsmidler, som han ønsker anvendt, med henblik på en bilæggelse af tvisten;

b. angive hvorvidt mundtlig behandling ønskes, og i så fald, og for så vidt som de allerede kendes, navne og adresser på de personer, der skal afgive vidneforklaring, herunder sagkyndige vidner, for indstævnte;

c. ledsages af eventuelle dokumenter til støtte for sagen og relevante aftaler og ordninger indgået af parterne, som indstævnte måtte anse for nødvendige ved afgivelse af svarskriftet;

d. angive det krævede antal forligsmæglere, eventuelt med forslag til udnævnelse af forligsmæglere eller navnet på den af indstævnte i henhold til art. 32, stk. 2, udpegede forligsmægler; og

e. indeholde eventuelle forslag vedrørende procedureregler.

3. Svarskriftet skal dateres og undertegnes af den pågældende part.

Regel 3

1. Enhver person eller anden interesse, der ønsker at deltage i mæglingsforhandlinger i henhold til art. 34, skal indsende skriftlig begæring herom til tvistens parter med kopi til Registrator.

2. Hvis deltagelse ønskes i henhold til art. 34 a, skal begæringen anføre begrundelsen herfor, herunder oplysninger der forlanges ifølge Regel 1, stk. 2, punkterne a, b og d.

3. Hvis deltagelse ønskes i henhold til art. 34, punkt b, skal begæringen anføre begrundelsen herfor, og hvem af de oprindelige parter vedkommende ønsker at støtte.

4. Enhver indsigelse mod en sådan parts begæring om procesfællesskab skal af den, der gør indsigelse, sendes, med kopi til modparten, inden 7 dage efter modtagelsen af begæringen.

5. Hvis to eller flere mæglingsforhandlinger sammenlægges skal påfølgende begæringer om tredieparts deltagelse fremsendes til alle implicerede parter, og hver enkelt af disse kan gøre indsigelse ifølge nærværende Regel.

Regel 4

Efter aftale mellem tvistens parter fremført af en af disse, og efter at have givet parterne mulighed for at blive hørt, kan forligsmæglerne give pålæg om sammenlægning eller udskillelse af alle eller nogle af de påstande, der på det pågældende tidspunkt er genstand for forhandling mellem de samme parter.

Regel 5

1. En part kan udskyde en forligsmægler, hvor der foreligger omstændigheder, der rejser berettiget tvivl om den pågældendes uafhængighed.

2. Meddelelse om udskydelse med angivelse af årsagerne dertil bør gives inden forhandlingernes afslutning, og før forligsmæglerne har afgivet deres anbefaling. En sådan udskydelse skal behandles straks og skal afgøres ved flertalsafgørelse blandt forligsmæglerne i første instans som et foreløbigt punkt, i tilfælde hvor flere end en forligsmægler er blevet udpeget. Afgørelsen i sådanne sager er endelig.

3. En forligsmægler, som er afgået ved døden, eller er blevet inhabil eller diskvalificeret, skal omgående erstattes.

4. Forhandlinger, der afbrydes på denne måde, skal genoptages hvor de blev afbrudt, medmindre parterne aftaler eller forligsmæglerne bestemmer, at en fornyet prøvelse eller fornyet afgivelse af eventuelle mundtlige vidneforklaringer skal finde sted.

Regel 6

Forligsmæglerne skal selv afgøre deres egen domsmyndighed og/eller kompetence i henhold til kodeks bestemmelser.

Regel 7

1. Forligsmæglerne skal modtage og behandle alle skriftlige erklæringer, dokumenter, beedigede skriftlige erklæringer, publikationer samt enhver form for bevismateriale, herunder mundtlige vidneforklaringer, som måtte blive afgivet for dem af parterne eller på disses vegne, og skal tillægge bevismaterialet en sådan betydning, som det efter deres bedste skøn fortjener.

2. a. Hver af parterne kan fremlægge for forligsmæglerne alt det materiale, vedkommende anser for relevant, og skal samtidig med fremlæggelsen overgive bekræftet afskrift af det pågældende materiale til modparten, som skal have en rimelig mulighed for at kommentere dette;

b. Forligsmæglerne skal alene afgøre, om det af parterne forelagte bevismateriale er relevant og væsentligt;

c. Forligsmæglerne kan anmode parterne om at fremkomme med sådant yderligere bevismateriale, som de måtte anse for nødvendigt for at nå til en forståelse og afgørelse af tvisten, dog forudsat at de andre parter, hvis sådant yderligere bevismateriale fremlægges, skal have rimelig mulighed for at fremkomme med deres kommentarer til dette.

Regel 8

1. Når der i kodeks eller i disse regler er fastsat en periode af dage for udførelsen af en given handling skal den dag, fra hvilken perioden begynder, ikke medregnes, hvorimod periodens sidste dag skal medregnes, dog ikke hvis dette er en lørdag, søndag eller offentlig fridag på mæglingsstedet, i hvilket tilfælde den sidste dag skal være den påfølgende dag.

2. Når den fastsatte frist er mindre end 7 dage, skal lørdage, søndage og offentlige fridage ikke regnes med.

Regel 9

1. Med forbehold af bestemmelserne vedrørende proceduremæssige tidsfrister i kodeks, kan forligsmæglerne, efter forslag fremsat af en af parterne eller ifølge aftale mellem dem, forlænge enhver sådan tidsfrist, som er blevet fastsat af forligsmændene.

Regel 10

1. Forligsmæglerne fastsætter en forretningsorden samt, medmindre andet aftales, dato og klokkeslet for hvert møde.

2. Medmindre parterne aftaler andet, skal forhandlingerne foregå for lukkede døre.

3. Forligsmændene skal i særdeleshed forespørge hos alle parterne, om de har yderligere bevismateriale at fremlægge, før forhandlingerne erklæres for afsluttet, og dette skal protokolleres som særligt punkt.

Regel 11

Forligsmægleres anbefalinger skal være skriftlige og skal indeholde

a. en præcis angivelse af hver af parternes navn (betegnelse) og adresse;

b. en beskrivelse af den metode hvorefter forligsmændene er udpeget samt disses navne;

c. datoer og sted for afholdelse af mæglingsforhandlingerne;

d. en summarisk redegørelse for mæglingsforhandlingerne, efter mæglernes skøn;

e. en summarisk oversigt over de af forligsmæglerne konstaterede kendsgerninger;

f. en summarisk redegørelse for parternes anbringender;

g. udtalelser vedrørende tvistens genstand samt begrundelserne for disse udtalelser;

h. forligsmæglernes underskrifter og datoen for hver underskrift; og

i. en adresse, hvortil meddelelse kan gives om godtagelse eller afvisning af anbefalingen.

Regel 12

Anbefalingen skal så vidt muligt indeholde en erklæring vedrørende omkostninger i overensstemmelse med bestemmelserne i kodeks. Hvis anbefalingen ikke indeholder en fuldstændig erklæring vedrørende omkostninger, skal forligsmæglerne snarest muligt efter anbefalingen og senest 60 dage efter dennes udfærdigelse, fremkomme med en skriftlig erklæring vedrørende omkostninger som bestemt i kodeks.

Regel 13

Forligsmægleres anbefalinger skal også tage hensyn til tidligere og lignende sager, når som helst dette ville lette en mere ensartet gennemførelse af kodeks og overholdelse af forligsmæglernes anbefalinger.

Tillæg II

Resolutioner vedtaget af konferencen

1. Færdiggørelse af konferencens arbejde

De Forenede Nationers Konference af Befuldmægtigede om en Kodeks for Liniekonferencer,

Som er sammenkaldt i henhold til Generalforsamlingens resolution 3035 (XXVII) af den 19. december 1972 for at behandle og vedtage en konvention eller et andet multilateralt, juridisk bindende dokument om en kodeks for liniekonferencer,

Som enstemmigt har vedtaget et stort antal artikler i udkastet til kodeks for liniekonferencer vedlagt betænkningerne fra de tre hovedkomiteer under konferencen af befuldmægtigede,

Som har taget til efterretning, at principperne vedrørende løsningen af nogle af de grundlæggende spørgsmål forelagt De forenede Nationers Konference af Befuldmægtigede om en Kodeks for Liniekonferencer af konferencens formand og føjet som bilag til denne resolution blandt deltagende stater i konferencen er blevet accepteret af alle udviklingslande, alle de socialistiske lande i Østeuropa samt et antal udviklede lande med markedsøkonomi, og som endvidere har taget til efterretning, at et antal andre udviklede markedsøkonomi-lande ikke har accepteret ovennævnte principper, samt at et antal andre af disse lande har forbeholdt sig deres stilling på dette område,

Som tager til efterretning, at alle lande, som har accepteret de i foregående stykker nævnte principper, har besluttet, at disse principper skal danne grundlag for det videre arbejde på de pågældende afsnit i udkastet til kodeks for liniekonferencer,

Som yderligere tager de synspunkter til efterretning, som er udtrykt af de lande, der ikke har accepteret de ovennævnte principper, samt disse landes ønske om at der skal tages hensyn til deres synspunkter i det videre arbejde,

1. Tager den betydelige fremgang der er opnået i løbet af konferencens første del til efterretning;

2. Tager endvidere beretningerne fra konferencens plenarmøder samt fra dens tre hovedkomiteer til efterretning;

3. Mener at det vil være i alle landes bedste interesse at genoptage De forenede Nationers Konference af Befuldmægtigede om en Kodeks for Liniekonferencer i Geneve den 11. marts 1974 i tre uger, således at den kan fuldende sit hverv;

4. Opfordrer i overensstemmelse hermed de Forenede Nationers Generalsekretær og Generalsekretæren for UNCTAD til at træffe foranstaltninger med henblik på en genoptagelse af konferencen af befuldmægtigede;

5. Bekræfter at det store antal artikler, der er enstemmigt vedtaget og indeholdt i udkastet til kodeks for liniekonferencer og føjet som bilag til beretningerne fra de tre hovedkomiteer under konferencen af befuldmægtigede, ikke bør behandles yderligere end ikke med henblik på ændringer i ordlyden, med undtagelse af eventuelle ændringer af redaktionel eller juridisk art, som måtte være nødvendige.

6. Henleder opmærksomheden på at alle lande, der har accepteret principperne vedrørende løsningen af nogle af de grundlæggende spørgsmål forelagt De forenede Nationers Konference af konferencens formand, har været enige om fortsat at betragte disse principper som grundlaget for det videre arbejde på den genoptagne konference af befuldmægtigede og ikke at sætte disse principper under debat igen, og ej heller at sætte de pågældende artikler eller ændring af disse, som alle disse lande har vedtaget, og som er baseret på ovennævnte principper, under fornyet debat med undtagelse af eventuelle ændringer af redaktionel eller juridisk art, der måtte anses at være nødvendige, eller andre redaktionelle ændringer, der anses for at være nødvendige for at sikre større overensstemmelse mellem disse artiklers ordlyd og de vedtagne principper.

7. Bekræfter at alle parter i denne resolution er villige til at fortsætte forhandlingerne på den genoptagne konference af befuldmægtigede fra det punkt, man var nået til ved udsættelsen, med henblik på at overveje og vedtage en konvention eller et andet multilateralt juridisk bindende dokument om en kodeks for liniekonferencer.

8. Opfordrer UNCTADs sekretariat til at udfærdige tekster i juridisk sprog på basis af de til de af konferencens hovedkomiteer udfærdigede beretninger vedhæftede tekster og at udsende disse tekster til regeringerne i alle medlemsstaterne til støtte for dem i deres overvejelser i god tid før genoptagelsen af konferencen af befuldmægtigede.

6. plenarmøde, den 15. december 1973

TILLÆG TIL RESOLUTION 1

Principper vedrørende løsningen af visse grundlæggende spørgsmål forelagt De forenede Nationers Konference af Befuldmægtigede om en Kodeks for Liniekonferencer

A. Regeringers rolle

1. På begæring af regeringer, skal konferencerne forsyne disse med de nødvendige oplysninger.

2. Regeringsrepræsentanter skal have ret til at være tilstede under konsultationer, at deltage fuldt ud i drøftelserne, at fremkomme med forslag, og at arbejde for at opnå enighed mellem parterne, de skal derimod ikke have nogen besluttende myndighed.

3. Regeringer skal have en lignende ret til deltagelse i mæglingsforhandlinger.

B. Markedsdeling

1. Ligeret for de nationale linier i begge ender af linien.

2. Eventuelle tredieflags-linier skal tildeles en andel på 20 pct.

3. Hvis nationale linier ikke transporterer, eller ikke har mulighed for at transportere, den dem tillagte andel af ladningerne - og herom skal de selv nå til en afgørelse - vender den del af deres ladningsandel, som de ikke transporterer, tilbage til poolen og udloddes pro rata.

4. Nationale linier inden for en region i den ene ende af linien skal have bevægelsesfrihed til indbyrdes at afpasse deres respektive andele.

C. Gennemførelse

1. Alle bestræbelser skal gøres fra parternes side for at nå frem til en løsning ved hjælp af konsultationer.

2. Når en sag ikke kan løses ved konsultation og en tvist opstår, bør denne henvises til international tvungen mægling, sådanne sager omfatter bl.a. spørgsmål vedrørende fragtrater, fragttillæg og valutareguleringsfaktorer.

3. Forligsmægleres anbefalinger skal, hvis de godkendes af parterne, være bindende.

4. Hvis forligsmægleres anbefalinger forkastes, skal begrundelsen for dette angives udførligt i skriftlig form og offentliggøres.

5. En revisonskonference skal indkaldes efter fem år for at undersøge, hvordan konventionen fungerer, med særligt henblik på gennemførelsen. Sådanne revisionskonferencer skal afholdes hvert 5. år derefter.

D. Kriterier for fastsættelse af fragtrater

1. Disse kriterier bør svare til forslaget fremsat af de østeuropæiske socialistiske lande til art. 54 i koden. (* 2)

2. Den tid, der hengår fra datoen, på hvilken en almindelig fragtrateforhøjelse får virkning, og den dato, på hvilken den næste almindelige fragtrateforhøjelse bliver varslet, bør ikke være mindre end 12 måneder.

NB Der henvistes til forskellige gruppers ængstelse med hensyn til spørgsmålet om konkurrence fra udenforstående linier, men man udtrykte håb om, at dette problem ville blive løst på tilfredsstillende vis ved diskussionen i den pågældende komite eller vedkommende redaktionskomite.

2. Udenforstående linier

De forenede Nationers Konference af Befuldmægtigede om en Kodeks for Liniekonferencer,

Som har udfærdiget konventionen om en kodeks for liniekonferencer med henblik på at forbedre liniekonferencesystemet,

Som konstaterer, at konventionen finder anvendelse på liniekonferencer og deres forhold udadtil,

Beslutter at

1. Intet i denne konvention skal fortolkes således, at afskibere nægtes ret til frit at vælge mellem konferencelinier og udenforstående linier, dog med forbehold af eventuelle loyalitetsordninger,

2. Udenforstående linier som konkurrerer med en konference bør hylde princippet om loyal konkurrence på et kommercielt grundlag,

3. For at fremme en sund udvikling inden for liniefarten, bør udenforstående linier ikke forhindres i at fungere, så længe de overholder kravene i paragraf 2 ovenfor.

9. plenarforsamling, den 6. april 1974

3. Lokal mægling

De forenede Nationers Konference af Befuldmægtigede om en Kodeks for Liniekonferencer,

Som konstaterer det vigtige i bestemmelserne om konsultationer samt procedurereglerne for løsning af tvister, som indeholdes i konventionen om en kodeks for liniekonferencer,

Som tager til efterretning, at der blev stillet forslag med henblik på at indføje bestemmelser i kodeks om henvisning af visse tvister til lokal mægling,

1. Opfordrer den første Revisionskonference, som måtte blive indkaldt i overensstemmelse med art. 52 i konventionen, om at sætte spørgsmålet om lokal mægling øverst på dagsordenen, idet man tager hensyn til synspunkter udtrykt af konventionens kontraherende stater om, hvorvidt manglende mulighed for lokal mægling har hindret den effektive løsning af tvister, og hvis dette er tilfældet, hvilke emner der bør anses at være velegnede til lokal mægling, samt hvilken procedure der bør anvendes til løsningen af sådanne tvister,

2. Godkender at depositaren ved forberedelsen til revisionskonferencen bør indhente synspunkter fra alle de til deltagelse i en sådan revisionskonference berettigede stater, som bør anmodes om at tage hensyn til de synspunkter, der fremsættes af kompetente myndigheder, liniekonferencer og afskiberorganisationer.

9. plenarforsamling, den 6. april 1974

Tiltrædelsen er sket i henhold til lov om liniekonferencer nr. 174 af 28. april 1982 (Lovtidende A, 1982).

Efter at Danmark den 28. juni 1985 havde deponeret sit tiltrædelsesinstrument ved FN i New York, trådte konventionen i kraft for Danmark den 28. december 1985.

Danmarks tiltrædelse omfatter ikke Færøerne og Grønland.

Følgende andre lande er parter i konventionen, der i medfør af art. 49 trådte i kraft den 6. oktober 1983

Bangladesh

Barbados

Benin

Bulgarien

Cameroun

Den centralafrikanske Republik

Chile

Congo

Costa Rica

Cuba

Egypten

Elfenbenskysten

Ethiopien

Gabon

Gambia

Ghana

Guatemala

Guinea

Guyana

Honduras

Indien

Indonesien

Irak

Jamaica

Jordan

Jugoslavien

De kapverdiske Øer

Kenya

Kina

Republikken Korea

Libanon

Madagascar

Malaysia

Mali

Marokko

Mauritius

Mexico

Nederlandene

Niger

Nigeria

Norge

Pakistan

Peru

Philippinerne

Rumænien

Saudi Arabien

Senegal

Sierra Leone

Sovjetunionen

Sri Lanka

Storbritannien og Nordirland

(på vegne af Det forenede Kongerige,

Gibraltar og Hong Kong)

Sudan

Sverige

Tanzania

Tjekkoslovakiet

Togo

Trinidad og Tobago

Tunesien

Den tyske demokratiske Republik

Forbundsrepublikken Tyskland

Uruguay

Venezuela

Zaire

Finland ............................ 30. juni 1986 Frankrig ........................... 4. april 1986 Kuwait ............................. 30. september 1986

Udenrigsministeriet, den 7. juli 1987

Uffe Ellemann-Jensen

Kapitel II Konferencemedlemmernes indbyrdes forhold

Kapitel III Forholdet til afskiberne

Kapitel IV Fragtrater

Kapitel V Øvrige spørgsmål

Kapitel VI Regler om bilæggelse af tvister

Kapitel VII Afsluttende bestemmelser

Bekendtgørelse af De forenede Nationers konvention af 6. april 1974 om en kodeks for liniekonferencer

I henhold til kgl. resolution af 11. juni 1985 har Danmark tiltrådt en den 6. april 1974 i Geneve undertegnet FN-konvention om en kodeks for liniekonferencer (»UNCTAD-koden«) med tilhørende resolution II om udenforstående linier og med de forbehold, der følger af De europæiske Fællesskabers forordning nr. 954/79 af 15. maj 1979 (EFT nr. L 121 af 17. maj 1979).

Konventionen med tillæg har følgende ordlyd

KONVENTION OM EN KODEKS FOR

LINIEKONFERENCER

Formål og principper

Nærværende konventions kontraherende parter,

Som ønsker at forbedre liniekonferencesystemet,

Som erkender behovet for en kodeks for liniekonferencer, som kan godkendes universelt,

Som tager hensyn til udviklingslandenes særlige behov og problemer hvad angår de liniekonferencers virksomhed, som betjener deres udenrigshandel,

Som er enige om, at kodeks skal give udtryk for følgende grundlæggende formål og principper

a. at lette en ordnet udvidelse den del af verdenshandelen, der transporteres ad søvejen.

b. at fremme udviklingen af regelmæssig og effektiv liniefart tilpasset den pågældende handels behov,

c. at sikre balance mellem interesserne hos den, der yder, og den der bruger liniefart,

d. at konferencernes praksis ikke må medføre nogen diskrimination af redere, afskibere eller noget lands udenrigshandel,

e. at konferencer afholder meningsfyldte konsultationer med afskiberorgansationer, afskiberrepræsentanter og afskibere vedrørende forhold af fælles interesse og, på begæring, med deltagelse af kompetente myndigheder,

f. at konferencer bør stille alle relevante oplysninger om deres virksomhed til rådighed for interesserede parter samt offentliggøre dækkende information om deres virksomhed,

Er blevet enige om følgende

Afsnit 1

(* 1) På det 9. plenarmøde den 6. april 1974 vedtog konferencen følgende fortolkning efter anbefaling fra Tredie hovedkomite: »I overensstemmelse med dens bestemmelser skal denne konvention være åben for deltagelse for alle stater, og De forenede Nationers Generalsekretær skal fungere som depositar. Konferencen er af den opfattelse, at Generalsekretæren ved udførelsen af sine funktioner som depositar for en konvention eller et andet multilateralt juridisk bindende dokument med en »All-States« klausul vil følge De forenede Nationers Generalforsamlings praksis med hensyn til gennemførelsen af en sådan klausul, og når det måtte være tilrådeligt, vil anmode om Generalforsamlingens udtalelse før modtagelsen af en undertegnelse eller et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.'

(* 2) Om teksten til dette forslag, som senere også blev støttet af 77-gruppen samt Frankrig, se alternativ 1 til art. 54 i koden i »United Nations Conference of Plenipotentiaries on a Code of Conduct for Liner Conferences«, vol. 1, Reports and other Documents (United Nations Publication, Sales No. E.75.II.D.11) part four, sect. I.