Bekendtgørelse om midlertidig ikrafttræden af den internationale kakaooverenskomst af 1986
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om midlertidig ikrafttræden af den internationale kakaooverenskomst af 1986
Danmark har den 16. januar 1987 til FN's generalsekretær afgivet notifikation om midlertidig anvendelse af den internationale kakaooverenskomst af 1986. Overenskomsten har blandt andet til formål gennem et afgiftsfinansieret stødpudelager at hindre uforholdsmæssigt store udsving i kakaoprisen på det internationale marked.
Med virkning fra den 20. januar 1987 er overenskomsten midlertidigt trådt i kraft blandt de stater og mellemstatlige organisationer, der på dette tidspunkt havde deponeret ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter, eller som havde meddelt, at de midlertidigt ville anvende overenskomsten.
Nedennævnte lande samt De europæiske Fællesskaber havde pr. 20. januar 1987 ratificeret, accepteret eller godkendt overenskomsten eller afgivet notifikation om midlertidig anvendelse
Belgien, Brasilien, Cameroun, Danmark, Ecuador, Elfenbenskysten, England, Finland, Forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig, Ghana, Granada, Holland, Irland, Luxembourg, Mexico, Nigeria, Norge, Portugal, Schweiz, Sovjetunionen, Spanien, Sverige, Togo, Ungarn, Østtyskland.
Overenskomsten afløser den internationale kakaooverenskomst af 1980, jfr. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 125 af 16. december 1981.
Den internationale kakaooverenskomst af 1986 er i sin helhed offentliggjort som bilag til rådsafgørelse nr. 87/166/EØF af 16.1. 1987 i De europæiske Fællesskabers Tidende, 30. årgang 1987, nr. 69 side 24.ff.
Udenrigsministeriet, den 19. maj 1987
Uffe Ellemann-Jensen
Ingen