Bekendtgørelse af overenskomst af 26. marts 1986 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Folkerepublikken Kina til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteundragelse for så vidt angår indkomstskatter.

Artikel 1

DE AF OVERENSKOMSTEN OMFATTEDE PERSONER

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

DE AF OVERENSKOMSTEN OMFATTEDE SKATTER

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomstskatter, der pålignes på en kontraherende stats eller dens lokale myndigheders vegne, uden hensyn til hvorledes de opkræves.

2. Som indkomstskatter skal anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten eller dele af indkomsten, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue eller fast ejendom, såvel som skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er især

a) I Folkerepublikken Kina

(i) den personlige indkomstskat;

(ii) indkomstskatten for »joint ventures« med kinesiske og udenlandske investeringer;

(iii) indkomstskatten for udenlandske foretagener; og

(iv) den lokale indkomsskat;

(herefter omtalt som »kinesisk skat«);

b) i Kongeriget Danmark

(i) indkomstskatten til staten;

(ii) den kommunale indkomstskat;

(iii) den amtskommunale indkomstskat;

(iv) folkepensionsbidraget;

(v) sømandsskatten;

(vi) den særlige indkomstskat;

(vii) kirkeskatten;

(viii) udbytteskatten;

(ix) bidrag til dagpengefonden;

(x) kulbrinteskatten;

(herefter omtalt som »dansk skat«).

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts underskrivelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden underretning om alle væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove, inden for en rimelig tid efter, at sådanne ændringer har fundet sted.

Artikel 3

ALMINDELIGE DEFINITIONER

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning

a) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat« betyder Folkerepublikken Kina eller Kongeriget Danmark, alt efter sammenhængen;

b) udtrykket »Kina« betyder Folkerepublikken Kina og betyder, når anvendt i geografisk betydning, hele Folkerepublikken Kinas område, herunder dennes territorialfarvand, inden for hvilket kinesisk skattelovgivning finder anvendelse, samt ethvert område uden for Folkerepublikken Kinas territorialfarvand, inden for hvilket Folkerepublikken Kina udøver suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af forekomster på havbunden og i dens undergrund samt i de ovenliggende vande i overensstemmelse med international ret.

c) Udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som ifølge dansk lovgivning og i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande, og med hensyn til anden virksomhed med henblik på økonomisk efterforskning og udnyttelse af dette område; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;

d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;

e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

f) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

g) udtrykket »statsborgere« betyder alle fysiske personer, der har indfødsret i en af de kontraherende stater, og alle juridiske personer oprettet eller organiseret i henhold til denne kontraherende stats lovgivning samt enhver organisation, som ikke er nogen juridisk person, men skattemæssigt behandles som en juridisk person oprettet eller organiseret i henhold til denne kontraherende stats lovgivning;

h) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med et skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;

i) udtrykket »kompetente myndighed« betyder

(i) for så vidt angår Kina, finansministeriet eller dets befuldmægtigede stedfortræder;

(ii) for så vidt angår Danmark, ministeren for skatter og afgifter eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke er defineret i denne overenskomst, tillægges den betydning, som det har i denne kontraherende stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

SKATTEMÆSSIGT HJEMSTED

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, hovedkontorets sæde, sædet for den virkelige ledelse eller ethvert andet lignende kriterium.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;

d) er han statsborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken den virkelige ledelse af dens virksomhed har sit sæde. Imidlertid skal i tilfælde, hvor en sådan person har sædet for den virkelige ledelse af sin virksomhed i en af de kontraherende stater og sædet for sit hovedkontor i den anden kontraherende stat, de kontraherende staters kompetente myndigheder ved gensidig aftale fastsætte, i hvilken stat selskabet skal anses for at være hjemmehørende for så vidt angår denne overenskomst.

Artikel 5

FAST DRIFTSSTED

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted; og

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. Udtrykket »fast driftssted« omfatter endvidere

a) Et bygnings-, anlægs- eller samle- eller monteringsarbejde eller tilsynsførende virksomhed i forbindelse dermed, men kun i tilfælde, hvor arbejdet eller virksomheden varer mere end 6 måneder;

b) en installation, en borerig eller et skib, som anvendes til efterforskning eller udnyttelse af naturforekomster, men kun hvis anvendt på denne måde i mere end 3 måneder; og

c) et foretagendes levering af tjenesteydelser, herunder tjenesteydelser af rådgivende art under brug af foretagenets arbejdstagere eller andet personale, som er antaget af foretagenet til det formål, men kun, hvor den pågældende virksomhed har en varighed (i forbindelse med samme eller et dermed forbundet projekt) i det pågældende land i en eller flere perioder, som tilsammen overstiger 6 måneder inden for en 12-måneders periode.

4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver anden virksomhed for foretagendet, der er af forberedende eller hjælpende karakter;

f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig udøvelse af flere af de i litra a - e nævnte virksomheder, forudsat, at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af forberedende eller hjælpende karakter.

5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal et foretagende, i tilfælde hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 6, handler i en kontraherende stat på vegne af et foretagende i den anden kontraherende stat og har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, anses for at have et fast driftssted i denne kontraherende stat med hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne forhold, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.

6. Et foretagende i en kontraherende stat skal ikke anses for at have fast driftssted i den anden kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne kontraherende stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, forudsat at disse personer handler inden for deres sædvanlige erhvervsvirksomheds rammer. Såfremt en sådan repræsentants arbejde imidlertid udelukkende eller næsten udelukkende anvendes til fordel for dette foretagende, skal han ikke anses som en uafhængig repræsentant i dette stykkes forstand, hvis det påvises, at dispositionerne mellem repræsentanten og foretagendet ikke er truffet under frie vilkår.

7. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) driver erhvervsvirksomhed i denne anden kontraherende stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

INDKOMST AF FAST EJENDOM

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden kontraherende stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden form for benyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

FORTJENESTE VED ERHVERVSVIRKSOMHED

1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en kontraherende stat kan kun beskattes i denne kontraherende stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden kontraherende stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted, herunder generalomkostninger til ledelse og administration, hvad enten de er afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, eller andre steder. Der skal imidlertid ikke indrømmes fradrag af den omhandlede art med hensyn til eventuelle beløb, der (på anden måde end som godtgørelse af faktiske udgifter) betales af det faste driftssted til foretagendets hovedkontor eller til noget af dettes øvrige kontorer som royalty, honorarer eller andre lignende betalinger for benyttelsen af patenter eller andre rettigheder eller som provision for udførelse af særlige tjenester eller for administration eller, bortset fra tilfælde hvor der er tale om et bankforetagende, som rente af pengebeløb udlånt til det faste driftssted. På samme måde skal der ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste ikke tages hensyn til beløb, der (på anden måde end som godtgørelse af faktiske udgifter) af det faste driftssted pålægges foretagendets hovedkontor eller noget af dets øvrige kontorer at betale som royalty, honorarer eller andre lignende betalinger for benyttelsen af patenter eller andre rettigheder eller som provision for udførelse af særlige tjenester eller for administration eller, bortset fra tilfælde hvor der er tale om et bankforetagende, som rente af pengebeløb udlånt til foretagendets hovedkontor eller til noget af dets øvrige kontorer.

4. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagenets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne kontraherende stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af stykke 1 til 5 skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode hvert år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

7. I tilfælde, hvor en fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

SKIBS-OG LUFTFART

1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

2. Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed har sit sæde om bord på et skib, skal foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken skibet har sit hjemsted, eller, såfremt et sådant hjemsted ikke findes, i den kontraherende stat, i hvilken skibets reder er hjemmehørende.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i en international driftsorganisation.

Artikel 9

INDBYRDES FORBUNDNE FORETAGENDER

1. I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller inddirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til fortjenesten for et foretagende i denne kontraherende stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden kontraherende stat, og den således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene mellem de to foretagender havde været de samme, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden kontraherende stat foretage en dertil svarende regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten. Ved reguleringen skal der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.

Artikel 10

UDBYTTE

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden kontraherende stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne kontraherende stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet af udbyttet.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller i denne anden stat udøver frit erhverv fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden kontraherende stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden kontraherende stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden kontraherende stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne anden kontraherende stat.

Artikel 11

RENTER

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden kontraherende stat.

2. Sådan rente kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne kontraherende stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er rentebeløbets retmæssige ejer, ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet af renten. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne begrænsning.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 2 skal rente, der hidrører fra en kontraherende stat og oppebæres af den anden kontraherende stats regering eller lokale myndighed, denne anden kontraherende stats nationalbank eller noget organ under denne regering eller af nogen anden person, som er hjemmehørende i denne anden kontraherende stat, vedrørende de af en sådan hjemmehørende persons gældsfordringer, som finansieres, garanteres eller forsikres af denne anden kontraherende stats regering eller lokale myndighed, denne anden kontraherende stats nationalbank eller noget organ under denne regering, være fritaget for skat i den førstnævnte kontraherende stat.

4. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger.

Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikel.

5. Bestemmelserne i stykke 1, 2 og 3 skal ikke finde anvendelse, såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden kontraherende stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

6. Renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af denne kontraherende stats regering eller lokale myndighed eller af en person, der er hjemmehørende i denne kontraherende stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler renten, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er stiftet, og sådan rente afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådan rente anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

7. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler renten, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring, for hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

ROYALTIES

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden kontraherende stat.

2. Sådanne royalties kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overenstemmelse med lovgivningen i denne kontraherende stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er royaltybeløbets retmæssige ejer, ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet af de pågældende royalties.

3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder også film eller bånd til radio eller fjernsynsudsendelser, ethvert patent, enhver know-how, ethvert varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden kontraherende stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med et sådant driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af denne kontraherende stats regering eller lokale myndighed eller af en person, der er hjemmehørende i denne kontraherende stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler royalty, hvad enten han er hjemmerhørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale royalty er påtaget, og sådan royalty afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådan royalty anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

KAPITALGEVINSTER

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden kontraherende stat.

2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelsen af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden kontraherende stat.

3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

4. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af alle andre aktiver end de i stykke 1 til 3 omhandlede, og som hidrører fra den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden kontraherende stat.

Artikel 14

FRIT ERHVERV

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde af selvstændig karakter oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne kontraherende stat, undtagen under en af følgende omstændigheder, hvor indkomsten også kan beskattes i den anden kontraherende stat

a) hvis han har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed; i så fald kan indkomsten, men kun i det omfang, den kan henføres til dette faste sted, beskattes i denne anden kontraherende stat;

b) hvis han opholder sig i den anden kontraherende stat i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage i det pågældende kalenderår; i så fald kan indkomsten, men kun i det omfang, den hidrører fra den af ham i denne anden kontraherende stat udøvede virksomhed, beskattes i denne anden kontraherende stat.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15

PERSONLIGT ARBEJDE I TJENESTEFORHOLD

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19, 20 og 21 ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne kontraherende stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden kontraherende stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte kontraherende stat, såfremt

a) modtageren opholder sig i den anden kontraherende stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende kalenderår, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i denne anden kontraherende stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i denne anden kontraherende stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjensteforhold, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 16

BESTYRELSESHONORARER

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden kontraherende stat.

Artikel 17

KUNSTNERE OG SPORTSFOLK

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som en person, der er hjemmerhørende i en kontraherende stat, oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker, eller som sportsmand, ved hans i denne egenskab i den anden kontraherende stat udøvede virksomhed, beskattes i denne anden kontraherende stat.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved en virksomhed, som udøves af en optrædende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens virksomhed udøves.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal indkomst som kunstnere eller sportsfolk, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fra virksomhed udøvet i den anden kontraherende stat under et kulturudvekslingsprogram, som regeringerne i begge de kontraherende stater står for, være fritaget for beskatning i denne anden kontraherende stat.

Artikel 18

PENSIONER OG SOCIALE SIKRINGSYDELSER

1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, ikke medfører andet, kan pensioner og lignende vederlag, der udbetales for tidligere personligt arbejde i tjensteforhold til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne kontraherende stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan pensioner og andre lignende beløb, som udbetales i medfør af et offentligt velfærdsprogram inden for rammerne af det sociale sikringssystem af regeringen i en kontraherende stat eller dennes lokale myndighed, kun beskattes i denne kontraherende stat.

Artikel 19

VEDERLAG OG PENSIONER FOR UDFØRELSE AF OFFENTLIGE HVERV

1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stats regering eller lokale myndighed til en fysisk person for udførelse af hverv for denne kontraherende stats regering eller lokale myndighed, under udførelsen af virksomhed af offentlig karakter, kan kun beskattes i denne kontraherende stat.

b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne anden kontraherende stat, og den pågældende er en i denne anden kontraherende stat hjemmehørende person, som: (i) er statsborger i denne anden kontraherende stat; eller (ii) ikke blev hjemmehørende i denne anden kontraherende stat alene med det formål at udføre hvervet.

2. a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stats regering eller lokale myndighed - eller af midler tilvejebragt af disse - til en fysisk person for udførelse af hverv for denne kontraherende stats regering eller lokale myndighed, kan kun beskattes i denne kontraherende stat.

b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende og statsborger i denne anden kontraherende stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16, 17 og 18 skal finde anvendelse på vederlag og pensioner, der udbetales for hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stats regering eller lokale myndighed.

Artikel 20

LÆRERE OG FORSKERE

1. En fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat på det tidspunkt, han indleder et besøg i den anden kontraherende stat, og som efter indbydelse fra regeringen i denne anden kontraherende stat eller fra et universitet eller anden institution for uddannelse eller videnskabelig forskning, som er beliggende i denne anden kontraherende stat og er godkendt af en uddannelsesmyndighed i denne anden kontraherende stat, opholder sig i denne anden kontraherende stat hovedsageligt for at undervise, holde forelæsninger eller drive forskning ved et sådant universitet eller anden institution for uddannelse eller videnskabelig forskning, skal være fritaget for beskatning i denne anden kontraherende stat af sin indkomst af personligt arbejde ved undervisning, forelæsningsvirksomhed eller forskning ved det pågældende universitet eller anden institution for uddannelse eller videnskabelig forskning i en periode, som ikke overstiger 3 år fra datoen for den pågældendes ankomst i denne anden kontraherende stat.

2. Den fritagelse, som indrømmes i medfør af stykke 1, skal ikke finde anvendelse på indkomst fra forskning, hvis sådan forskning ikke sker i almenvellets interesse, men hovedsageligt til privat fordel for en bestemt person eller bestemte personer.

Artikel 21

STUDERENDE, ERHVERVSPRAKTIKANTER OG TRAINEES

1. En studerende, erhvervspraktikant eller trainee, der er, eller umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, skal i denne stat være fritaget for beskatning af

(i) alle beløb, som er modtaget fra udlandet til den pågældendes underhold, studium eller uddannelse;

(ii) alle legater, ydelser, tilskud og stipendier fra statslige, almenvelgørende, videnskabelige og litterære institutioner eller undervisningsanstalter, som er ydet den pågældende til underhold, studium eller uddannelse; og

(iii) indkomst af personligt arbejde udført i denne kontraherende stat (bortset fra arbejde, som er udført af en erhvervspraktikant for den person eller det interessentskab, hos hvem han er sat i lære, eller, for så vidt angår en trainee, bortset fra det arbejde, som er udført for den person, som stiller uddannelsen til rådighed), med et beløb, som ikke overstiger, hvad der er nødvendigt for hans underhold i noget indkomstår.

2. Fritagelserne i medfør af stykke 1 skal kun vedvare i en sådan periode, som med rimelighed og efter sædvane er nødvendig for at fuldføre studiet eller uddannelsen. En fysisk person skal dog aldrig kunne opnå den i stykke 1 omhandlede begunstigelse i mere end 5 år fra påbegyndelsen af sådant studium eller uddannelse at regne.

Artikel 22

ANDRE INDKOMSTER

1. Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne kontraherende stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på anden indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2, såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende modtager af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, og som hidrører fra den anden kontraherende stat, også beskattes i denne anden kontraherende stat.

Artikel 23

METODER TIL OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNING

1. I Kina skal dobbeltbeskatning ophæves således

a) i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Kina, oppebærer indkomst fra Danmark, skal det danske skattebeløb, som skal betales af denne indkomst i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, tillades fradraget i den kinesiske skat, som pålægges denne person. Fradragsbeløbet skal dog ikke overstige den del af den kinesiske skat, som er beregnet til forholdsmæssigt at falde på denne indkomst i overensstemmelse med Folkerepublikken Kinas love og bestemmelser;

b) i tilfælde, hvor indkomst oppebåret fra Danmark består i udbytter udbetalt af et selskab, som er hjemmehørende i Danmark, til et selskab, der er hjemmehørende i Kina, som ejer ikke mindre end 10 pct. af aktierne i det selskab, der udbetaler udbyttet, skal fradragsbeløbet opgøres under hensyntagen til den danske skat, som skal betales af det selskab, som udbetaler udbyttet af sin indkomst.

2. I Danmark skal dobbeltbeskatning ophæves således

a) i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Kina, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i punkt c) medfører andet, indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb lig med den indkomstskat, som er betalt i Kina;

b) fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af indkomstskatten beregnet uden sådant fradrag, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i Kina;

c) i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Kina, kan Danmark medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i skatten af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, som svarer til den indkomst, der hidrører fra Kina.

3. For så vidt angår det fradrag, som er omhandlet i stykke 2, punkt a) og b), skal kinesisk skat anses for at være betalt

a) med en sats af 10 pct. for så vidt angår udbytte, på hvilket bestemmelserne i artikel 10, stykke 2, finder anvendelse; og

b) med en sats af 10 pct. for så vidt angår rente, på hvilken bestemmelserne i artikel 11, stykke 2, finder anvendelse; og

c) med en sats af 20 pct. for så vidt angår royalties, på hvilke bestemmelserne i artikel 12, stykke 2, finder anvendelse.

4. For så vidt angår det fradrag, som er omhandlet i stykke 2, skal udtrykket »indkomstskat, som er betalt i Kina«, anses for at omfatte det beløb af kinesisk skat, som ville være blevet betalt, hvis ikke der havde været meddelt fritagelse for den kinesiske skat eller var sket nedsættelse eller tilbagebetaling af denne i medfør af

a) bestemmelserne i artikel 5 og 6 i Kinas indkomstskattelov om joint ventures med kinesiske og udenlandske investeringer og bestemmelserne i artikel 3 i de detaljerede regler og bestemmelser for gennemførelsen af Kinas indkomstskattelov om joint ventures med kinesiske og udenlandske investeringer;

b) bestemmelserne i artikel 4 og 5 i Kinas indkomstskattelov om udenlandske foretagender; eller

c) enhver anden lignende særlig begunstigende foranstaltning, der har til formål at fremme den økonomiske udvikling i Kina

som måtte blive gennemført ved kinesisk lovgivning efter datoen for underskrivelsen af denne overenskomst, og hvorom de kontraherende staters regeringer måtte træffe aftale.

Artikel 24

IKKE-DISKRIMINERING

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden kontraherende stat under samme forhold er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden kontraherende stat end beskatningen af foretagender i denne anden kontraherende stat, der driver samme virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 7, eller artikel 12, stykke 6, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en kontraherende stat til en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis betalingerne var sket til en person hjemmehørende i den førstnævnte kontraherende stat.

4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte kontraherende stat er eller måtte blive undergivet.

5. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 25

FREMGANGSMÅDEN VED INDGÅELSE AF GENSIDIGE AFTALER

1. I tilfælde, hvor en person mener, at foranstaltninger, truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse kontraherende staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende eller, såfremt tilfældet er omfattet af artikel 24, stykke 1, for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er statsborger. Sagen skal forelægges inden tre år fra den dag, hvor der er givet ham underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til frister, der måtte gælde ifølge de kontraherende staters interne lovgivning.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelse af overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet i denne overenskomst.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i overensstemmelse med stykke 2 og 3. Når det for tilvejebringelsen af en aftale skønnes ønskeligt, kan de kompetente myndigheder i de kontraherende stater mødes til en mundtlig forhandling.

Artikel 26

UDVEKSLING AF OPLYSNINGER

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten, især for at forhindre svig eller unddragelse med hensyn til sådanne skatter. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole), der er beskæftiget med påligning eller opkrævning af de skatter, der omfattes af denne overenskomst eller med klagebehandling i forbindelse dermed. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. Sådanne oplysninger kan meddeles under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 27

PERSONER ANSAT VED DIPLOMATISKE OG KONSULÆRE REPRÆSENTATIONER

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 28

IKRAFTTRÆDEN

Efter gensidig underretning om, at de lovbestemte foranstaltninger, som er nødvendige for denne overenskomst ikrafttræden, er truffet af de kontraherende stater, skal overenskomsten træde i kraft på datoen for den sidste af underretningerne, og dens bestemmelser skal have virkning

a) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden fra og med den 1. januar i ethvert år, som følger efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft; og

b) for så vidt angår andre skatter for det skatteår, der begynder fra og med den 1. januar i et hvilket som helst år, som følger efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft.

Artikel 29

OPSIGELSE

1. Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten til enhver tid 5 år efter den dato, på hvilken overenskomsten træder i kraft, ved ad diplomatisk vej mindst 6 måneder forud at give meddelelse om opsigelsen. I så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning

a) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden fra og med den 1. januar, som følger umiddelbart efter den dato for opsigelse, som er anført i meddelelsen om opsigelsen;

b) for såvidt angår andre skatter for ethvert skatteår, der begynder fra og med den 1. januar, som følger umiddelbart efter den dato for opsigelse, som er anført i meddelelsen om opsigelsen.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, af deres respektive regeringer dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i Beijing den 26. marts 1986 efter den kristne tidsregning, i to eksemplarer på dansk, kinesisk og engelsk, således at alle tekster har samme gyldighed, undtagen i tvivlstilfælde, hvor den engelske tekst skal være afgørende.

For Kongeriget Danmarks regering

Arne Belling

For Folkerepublikken Kinas regering

Tian Yinong

PROTOKOL

Ved underskrivelsen af denne overenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Folkerepublikken Kinas regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter er undertegnede blevet enige om, at følgende bestemmelser skal udgøre en integrerende del af overenskomsten

1. Denne overenskomst skal ikke berøre anvendelsen af artikel 8 i overenskomsten om skibsfart, undertegnet af Folkerepublikken Kinas regering og Kongeriget Danmarks regering den 21. oktober 1974.

2. Uanset bestemmelserne i artikel 8 i denne overenskomst skal indtægt ved transport, som er oppebåret fra international trafik af lufttransportforetagener, som har sæde for deres virkelige ledelse i en kontraherende stat, være fritaget for andre skatter i den anden kontraherende stat.

3. Når overenskomsten anvendes på luftfartskonsortiet Scandinavian Airlines System (SAS), skal bestemmelsen i artikel 8, stykke 1, og artikel 13, stykke 3, kun finde anvendelse på den del af dets fortjeneste, som svarer til den andel i dette konsortium, der ejes af Det Danske Luftfartsselskab (DDL), den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

4. For så vidt angår anvendelsen af artikel 12, stykke 2, i denne overenskomst, skal royalties, som er oppebåret ved udleje af industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr, beskattes på grundlag af 70 pct. af bruttobeløbet af sådanne royalties.

5. For så vidt angår artikel 15 er der enighed om, at i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der udføres om bord på et luftfartøj, som anvendes i international trafik af luftfartskonsortiet Scandinavian Airlines System (SAS), kan vederlaget kun beskattes i Danmark.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, af deres respektive regeringer dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i Beijing den 26. marts 1986 efter den kristne tidsregning i to eksemplarer, begge eksemplarer på dansk, kinesisk og engelsk, således at alle tekster har samme gyldighed, undtagen i tvivlstilfælde, hvor den engelske tekst skal være afgørende.

For Kongeriget Danmarks regering

Arne Belling

For Folkerepublikken Kinas regering

Tian Yinong

Beijing, den 26. marts 1986

Deres Excellence.

Jeg har den ære at henvise til overenskomsten mellem Kongeriget Danmarks regering og Folkerepublikken Kinas regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskatter, som er undertegnet i dag (herefter omtalt som »overenskomsten«), og at bekræfte på Kongeriget Danmarks regerings vegne, at følgende er aftalt mellem de to regeringer

Uanset bestemmelsen i artikel 10, stykke 2, i overenskomsten skal i tilfælde, hvor den sats for selskabsskat (skat af foretagender), som opkræves af udloddet fortjeneste i en kontraherende stat, er lavere end skattesatsen for ikke-udloddet fortjeneste, og forskellen mellem de to satser udgør 20 pct. eller mere, eller i visse andre tilfælde, som har lighed hermed, de to kontraherende stater fastsætte skattesatsen af udbytte ved gensidig aftale.

Jeg har endvidere den ære at anmode Deres Excellence om at bekræfte den foranstående forståelse på Deres Excellences regerings vegne.

Jeg benytter denne lejlighed til på ny at forsikre Deres Excellence om min mest udmærkede højagtelse.

Hans Excellence

Arne Belling

(Noten er bekræftet fra kinesisk side.)

Overenskomsten trådte i henhold til artikel 28 i kraft den 22. oktober 1986 og har i henhold til samme artikel virkning fra 1. januar 1987.

MINISTERIET FOR SKATTER OG AFGIFTER, DEN 2. MARTS 1987

ISI FOIGHEL

Bekendtgørelse af overenskomst af 26. marts 1986 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Folkerepublikken Kina til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteundragelse for så vidt angår indkomstskatter.

Den 26. marts 1986 er der i Peking undertegnet følgende overenskomst mellem Danmark og Kina til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteundragelse for så vidt angår indkomstskatter

OVERENSKOMST

mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Folkerepublikken Kina til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.

Kongeriget Danmarks regering og Folkerepublikken Kinas regering,

der ønsker at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteundragelse for så vidt angår indkomstskatter,

er blevet enige om følgende bestemmelser

Ingen