Bekendtgørelse af overenskomst af 28. december 1985 med Indonesien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter

Artikel 1

DE AF OVERENSKOMSTEN OMFATTEDE PERSONER

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

DE AF OVERENSKOMSTEN OMFATTEDE SKATTER

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomstskatter, der pålignes på hver af de kontraherende staters, dens politiske underafdelingers eller dens lokale myndigheders vegne, uden hensyn til hvorledes de opkræves.

2. Som indkomstskatter skal anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten eller dele af indkomsten, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue eller fast ejendom, skatter der pålignes den samlede lønsum, der udbetales af foretagender, såvel som skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er især

a) I Danmark

(i) indkomstskatten til staten;

(ii) den kommunale indkomstskat;

(iii) den amtskommunale indkomstskat;

(iv) folkepensionsbidraget;

(v) sømandsskatten;

(vi) den særlige indkomstskat;

(vii) kirkeskatten;

(viii) udbytteskatten;

(ix) bidrag til dagpengefonden;

(x) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;

(herefter omtalt som »dansk skat«).

b) I Indonesien

Den indkomstskat, som pålægges i medfør af Undang-undang Pajak Penghasilan 1984 (lov nr. 7 af 1983), og i det omfang, det er fastsat i den pågældende indkomstskattelov,

den selskabsskat, som pålægges i medfør af Ordonansi Pajak Perseroan 1925 (State Gazette nr. 319 af 1925 som senest ændret ved lov nr. 8 af 1970), samt

den skat, som pålægges i medfør af Undang-undang Pajak atas Bunga, Dividen dan Royalty 1970 (lov nr. 10 af 1970);

(herefter omtalt som »indonesisk skat«).

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts underskrivelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden underretning om alle væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.

Artikel 3

ALMINDELIGE DEFINITIONER

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning

a) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat« betyder Danmark eller Indonesien alt efter sammenhængen;

b) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som ifølge dansk lovgivning og i overensstemmelse med international ret er betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden og i dens undergrund; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;

c) udtrykket »Indonesien« omfatter Republikken Indonesiens territorium som defineret i Republikkens love samt de dele af kontinentalsoklen og tilstødende havområder, hvorover Republikken Indonesien har suverænitet, henholdsvis udøver suverænitetsrettigheder eller andre rettigheder i overensstemmelse med international ret;

d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;

e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

f) udtrykket »skat« betyder dansk skat eller indonesisk skat alt efter sammenhængen;

g) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

h) udtrykkene »statsborgere« betyder

1) alle fysiske personer, som har statsborgerskab i en kontraherende stat;

2) alle juridiske personer, interessentskaber og sammenslutninger, som opnår deres status som sådanne i medfør af den lovgivning, som er gældende i en kontraherende stat;

i) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med et skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;

j) udtrykket »kompetente myndighed« betyder

1) for så vidt angår Danmark, ministeren for skatter og afgifter eller hans befuldmægtigede stedfortræder;

2) for så vidt angår Indonesien, finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

SKATTEMÆSSIGT HJEMSTED

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, hvis skattepligt i denne kontraherende stat er begrænset til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge de kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken kontraherende stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge de kontraherende stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de to kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde. Hvis sædet for dens virkelige ledelse anses for beliggende i begge de kontraherende stater, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Artikel 5

FAST DRIFTSSTED

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« skal navnlig omfatte

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted; og

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. Udtrykket »fast driftssted« omfatter endvidere

a) Et bygnings- eller anlægsarbejde eller tilsynsførende virksomhed i forbindelse dermed, hvor et sådant bygnings- eller anlægsarbejde eller virksomhed vedvarer i mere end 6 måneder;

b) Et samle- eller monteringsarbejde, som foregår i mere end 3 måneder;

c) Et foretagendes levering af tjenesteydelser, herunder tjenesteydelser af rådgivende art, gennem ansatte eller andet personale, som er antaget af foretagendet til det formål, men kun, hvor virksomhed af den omhandlede art vedvarer (i forbindelse med samme eller et dermed forbundet projekt) i det pågældende land i en eller flere perioder, som tilsammen overstiger 3 måneder inden for en 12-måneders-periode.

4. Udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring eller udstilling af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring eller udstilling;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at gøre reklame, at give oplysninger, at drive videnskabelig forskning eller at udføre lignende virksomhed, som er af forberedende eller hjælpende karakter for foretagendet.

5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, litra a-f, skal et foretagende, i tilfælde hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 6, handler i en kontraherende stat på vegne et foretagende i den anden kontraherende stat, anses for at have et fast driftssted i den førstnævnte kontraherende stat med hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, hvis denne person

a) har og sædvanligvis udøver i denne stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne forhold, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke; eller

b) ikke har nogen sådan fuldmagt, men sædvanligvis opretholder i den førstnævnte stat et varelager, hvorfra han regelmæssigt leverer varer på foretagendets vegne.

6. Et foretagende i en kontraherende stat skal ikke anses for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, når disse personer handler inden for deres sædvanlige erhvervsvirksomheds rammer.

Såfremt en sådan repræsentants arbejde imidlertid udelukkende, eller næsten udelukkende, anvendes på foretagendets virksomhed, skal han ikke anses som uafhængig repræsentant i dette stykkes forstand.

7. Et forsikringsforetagende i en kontraherende stat skal, undtagen for så vidt angår genforsikring, anses for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, hvis foretagendet opkræver præmier på denne anden stats område eller forsikrer risici der gennem en arbejdstager eller gennem en repræsentant, som ikke er en uafhængig repræsentant som omhandlet i stykke 6.

8. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

INDKOMST AF FAST EJENDOM

1. Indkomst, som oppebæres af fast ejendom, herunder indkomst af land- eller skovbrug, en farm eller plantage, kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken sådan ejendom er beliggende.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal defineres i overensstemmelse med lovgivningen i den kontraherende stat, hvori ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, rettigheder til at efterforske eller til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster samt rettigheder til beløb, som udregnes under henvisning til mængden eller værdien af produktionen fra sådanne forekomster; skibe og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden form for benyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

FORTJENESTE VED ERHVERVSVIRKSOMHED

1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til

a) dette faste driftssted;

b) salg i denne anden stat af varer af samme eller lignende art som dem, der sælges gennem dette faste driftssted; eller

c) anden erhvervsvirksomhed, der udøves i denne anden stat af samme eller lignende art som den, der udøves gennem dette faste driftssted.

2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted, herunder generalomkostninger til ledelse og administration, hvad enten de er afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne kontraherende stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer alene for foretagendet.

Artikel 8

SKIBS- OG LUFTFART

1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik, som drives af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i en international driftsorganisation.

3. Med hensyn til fortjeneste oppebåret af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i stykke 1 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet, der ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det Danske Luftfartselskab (DDL).

Artikel 9

INDBYRDES FORBUNDNE FORETAGENDER

1. I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overenstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende stat er blevet beskattet af i denne stat, også medregnes i fortjenesten af et foretagende i den anden kontraherende stat og beskattes i overensstemmelse hermed, og den således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet dette foretagende i den anden stat, hvis vilkårene mellem foretagenderne havde været de samme, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, skal den førstnævnte stat foretage en dertil svarende regulering af det skattebeløb, som er beregnet i den førstnævnte stat af fortjenesten. Ved reguleringen skal der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst vedrørende indkomstens art, og de kontraherende staters kompetente myndigheder skal med henblik herpå om nødvendigt rådføre sig med hinanden.

Artikel 10

UDBYTTE

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige

a) 10 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis modtageren af udbyttet er et selskab (bortset fra et interessentskab og et kommanditselskab), der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet;

b) 20 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne begrænsning.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til skattelovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt udbyttets modtager, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i den anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne anden stat.

6. I tilfælde, hvor et selskab, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, skal dette faste driftssteds fortjeneste, efter at have være undergivet selskabsskatten, pålægges en skat, hvis sats ikke må overstige 15 procent, i overensstemmelse med lovgivningen i denne anden kontraherende stat.

7. Bestemmelsen i stykke 6 i denne artikel skal ikke berøre bestemmelser, som er fastsat i nogen produktionsdelingskontrakt eller arbejdskontrakt (eller nogen anden lignende kontrakt), som vedrører olie- og gassektoren eller anden minedriftssektor, når en sådan kontrakt er indgået den 31. december 1983 eller tidligere mellem den indonesiske regering, en af dens underafdelinger, dens relevante statslige olie- og gasselskab eller noget andet af dens organer og en person, som er hjemmehørende i Danmark.

Artikel 11

RENTER

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådan rente kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er rentebeløbets retmæssige ejer, ikke overstige 10 pct. af renten. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne begrænsning.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 2 skal rente, der hidrører fra en kontraherende stat, og som betales til regeringen i den anden kontraherende stat eller til en af dens stedlige myndigheder, til nationalbanken i denne anden kontraherende stat eller til noget organ, som i det hele ejes af denne regering eller dens stedlige myndighed, være fritaget for beskatning i den førstnævnte kontraherende stat. Der er enighed om, at dette stykke finder anvendelse på følgende danske institutioner

1) Danmarks Nationalbank;

2) Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene;

3) Eksportkreditrådet (Danmark);

4) Dansk Eksportfinansieringsfond;

5) Danmarks Skibskreditfond,

for så vidt angår lån, som er ydet, eller kreditter, som er indrømmet med samtykke fra den minister, som har ansvaret for finansielle anliggender eller for planlægning i Indonesien. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan ved gensidig aftale bestemme, på hvilke andre regeringsinstitutioner dette stykke skal finde anvendelse.

4. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til obligationer eller forskrivninger.

5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt modtageren af renterne, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med (a) et sådant fast driftssted eller fast sted eller med (b) erhvervsvirksomhed, som omhandlet i artikel 7, stykke 1, c).

I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

6. Renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, af en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, eller af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler renten, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er stiftet, og sådan rente afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådan rente anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

7. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler renten, og den, som modtager renten, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring, for hvilken den er betalt, overstiger, af hvilken grund det end måtte være, det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den, som modtager renten, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

ROYALTIES

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådan royalty kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat; men såfremt modtageren er royaltybeløbets retmæssige ejer, må den skat, der pålignes, ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af den omhandlede royalty.

3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt royaltybeløbets modtager, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med (a) et sådant fast driftssted eller fast sted eller med (b) erhvervsvirksomhed, som omhandlet i artikel 7, stykke 1, c). I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, af en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, eller af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler royalties, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale royalties er påtaget, og sådanne royalties afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådanne royalties anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, hvori det faste driftssted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler royalties, og den, som modtager royalties, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt, overstiger, af hvilken grund det end måtte være, det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og modtageren, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb.

I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

KAPITALGEVINSTER

1. Fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2, kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende.

2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori det foretagende, som driver skibene eller luftfartøjerne, er hjemmehørende.

4. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end de i stykke 1, 2 og 3 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

Artikel 14

FRIT ERHVERV

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde af selvstændig karakter oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, undtagen under følgende omstændigheder, hvor indkomsten også kan beskattes i den anden kontraherende stat

a) hvis han har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed; i så fald kan indkomsten alene i det omfang, den kan henføres til dette faste sted, beskattes i denne anden kontraherende stat;

b) hvis han opholder sig i den anden kontraherende stat i en eller flere perioder, der tilsammen udgør eller overstiger 91 dage inden for en 12-måneders-periode; i så fald kan indkomsten alene i det omfang, den hidrører fra den af ham i denne anden stat udøvede virksomhed, beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15

PERSONLIGT ARBEJDE I TJENESTEFORHOLD

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for en 12-måneders-periode, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj i international trafik, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken det foretagende, som driver skibet eller luftfartøjet, er hjemmehørende.

Artikel 16

BESTYRELSESHONORARER

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

KUNSTNERE OG SPORTSFOLK

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som oppebæres af optrædende kunstnere, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstnere, og musikere samt af sportsfolk ved deres i denne egenskab udøvede virksomhed, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken denne virksomhed udøves.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som udøves af en optrædende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens virksomhed udøves.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag eller fortjeneste og løn, gage og anden lignende indkomst, som oppebæres af optrædende kunstnere og sportsfolk ved deres i denne egenskab i en kontraherende stat udøvede virksomhed, kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis de pågældende personers besøg i den førstnævnte kontraherende stat i væsentligt omfang støttes af offentlige midler fra denne anden kontraherende stat, en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder eller fra et af denne anden stats offentlige organer.

4. Uanset bestemmelserne i stykke 2 kan i tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som udøves af optrædende kunstnere og sportsfolk i deres egenskab som sådanne i en kontraherende stat, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis den pågældende person i væsentligt omfang støttes af offentlige midler fra denne anden kontraherende stat, en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder eller fra et af denne anden stats offentlige organer.

Artikel 18

PENSIONER, SOCIALE SIKRINGSYDELSER, LIVRENTER OG UNDERHOLDSBIDRAG

1. Pensioner, livrenter og sociale sikringsydelser, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i den førstnævnte stat.

2. Underholdsbidrag og andre tilsvarende ydelser, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende og skattepligtig af ydelserne i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat.

Artikel 19

OFFENTLIGE HVERV

1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat, dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, dens underafdelinger eller myndigheder, kan kun beskattes i denne stat.

b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat hjemmehørende person, som

(i) er statsborger i denne stat; eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

2. Bestemmelserne i artiklerne 15 og 16 skal finde anvendelse på vederlag, der udbetales for hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.

Artikel 20

STUDERENDE

1. Beløb, som en studerende eller en erhvervspraktikant, der er, eller som, umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte kontraherende stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold, sit studium eller sin uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under forudsætning af, at sådanne beløb ydes ham fra kilder uden for denne stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 skal vederlag, som en studerende eller en erhvervspraktikant, der er eller tidligere var hjemmehørende i en kontraherende stat, og som opholder sig i den anden kontraherende stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, oppebærer for udførelse af hverv i denne anden stat, ikke beskattes i denne anden stat, såfremt hvervet står i forbindelse med hans studium eller uddannelse, eller vederlaget for udførelsen af hvervet er nødvendigt for at supplere de midler, som står til rådighed for ham til hans underhold.

Artikel 21

LÆRERE OG FORSKERE

1. En professor eller lærer, som besøger en kontraherende stat i et tidsrum, der ikke overstiger 2 år, for at undervise eller drive forskning ved et universitet, kollegium, skole eller undervisningsanstalt i denne kontraherende stat, og som er eller umiddelbart før et sådant besøg var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal være fritaget for beskatning i den førstnævnte kontraherende stat af ethvert vederlag for sådan undervisning eller forskning, som han beskattes af i den anden kontraherende stat.

2. Denne artikel skal ikke finde anvendelse på indkomst fra forskning, hvis den omhandlede forskning ikke drives i almenvellets interesse, men hovedsageligt til privat fordel for en eller flere bestemte personer.

Artikel 22

ANDRE INDKOMSTER

1. Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på anden indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2, såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende modtager af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, og som hidrører fra den anden kontraherende stat, også beskattes i denne anden stat.

Artikel 23

OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNING

1. Lovgivningen i hver af de kontraherende stater skal fortsat være bestemmende for beskatningen af indkomst, hvad enten denne hidrører fra den pågældende kontraherende stat eller ikke, medmindre der i denne overenskomst udtrykkeligt er truffet anden bestemmelse. I tilfælde, hvor indkomst hidrørende fra en kontraherende stat er undergivet beskatning i begge de kontraherende stater, skal dobbeltbeskatning af sådan indkomst lempes i overensstemmelse med følgende bestemmelser i denne artikel.

2. I Indonesien skal dobbeltbeskatning undgås således

a) Når Indonesien pålægger personer, som er hjemmehørende i Indonesien, skat, kan Indonesien i det grundlag, på hvilket skatten pålægges, medregne indkomster, som kan beskattes i Danmark i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst;

b) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Indonesien, oppebærer indkomst fra Danmark, og sådan indkomst kan beskattes i Danmark i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, skal det danske skattebeløb, som skal betales af denne indkomst, tillades fradraget i den indonesiske skat, som pålægges denne person. Fradragsbeløbet skal dog ikke overstige den del af den indonesiske skat, som forholdsmæssigt falder på indkomsten.

3. I Danmark skal dobbeltbeskatning undgås således

a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Indonesien, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i punkt c) medfører andet, indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb lig med den indkomstskat, som er betalt i Indonesien.

b) Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af indkomstskatten, beregnet uden sådant fradrag, der forholdsmæssigt falder på den indkomst, som kan beskattes i Indonesien.

c) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Indonesien, kan Danmark medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i skatten af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, som forholdsmæssigt falder på den indkomst, der hidrører fra Indonesien.

d) I tilfælde, hvor den indonesiske skat, som opkræves af udbytte, nedsættes til lavere skattesatser end de, der er fastsat i artikel 10, stykke 2, med hensyn til udbyttebeløb, ved særlig stimulerende foranstaltning i henhold til den indonesiske lov nr. 1 af 1967 om udenlandske kapitalinvesteringer, for så vidt disse regler var gældende på datoen for undertegnelsen af denne overenskomst og ikke senere er blevet ændret eller kun er ændret i så uvæsentligt omfang, at de ikke har ændret karakter generelt, skal der i den danske indkomstskat af sådanne udbytter tillades fradraget et beløb svarende til den skattesats, som er fastsat i de foran anførte bestemmelser i denne overenskomst. Det fradrag, som indrømmes i medfør af den foregående sætning, skal imidlertid ikke kunne overstige den indonesiske skat, som skulle have været betalt bortset fra en sådan nedsættelse. Denne bestemmelse skal ophøre med at have virkning efter den 31. december 1992.

Artikel 24

IKKE-DISKRIMINERING

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed.

Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

3. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.

4. I denne artikel betyder udtrykket »beskatning« de skatter, som er omfattet af denne overenskomst.

Artikel 25

FREMGANGSMÅDEN VED INDGÅELSE AF GENSIDIGE AFTALER

1. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, mener, at foranstaltninger, truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende, eller, såfremt tilfældet er omfattet af artikel 24, stykke 1, for den kompetente myndighed i den af de kontraherende stater, i hvilken han er statsborger. Sagen skal forelægges inden tre år fra den dag, hvor der givet ham underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til frister, der måtte gælde ifølge de kontraherende staters interne lovgivning.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i overensstemmelse med de foranstående stykker. Når det for tilvejebringelsen af en aftale skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig forhandling sted, kan en sådan finde sted i et udvalg bestående af repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

Artikel 26

UDVEKSLING AF OPLYSNINGER

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af denne overenskomst, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i forbindelse med de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De pågældende personer eller myndigheder kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en af de kontraherende stater pligt til

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse vil stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 27

PERSONER ANSAT VED DIPLOMATISKE OG KONSULÆRE REPRÆSENTATIONER

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 28

TERRITORIAL UDVIDELSE

Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de nødvendige ændringer udvides til enhver del af det til Danmark hørende område, som specielt er holdt uden for denne overenskomsts anvendelse, og som påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej.

Artikel 29

IKRAFTTRÆDEN

1. De kontraherende staters regeringer skal give hinanden underretning om, at de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens ikrafttræden er opfyldt.

2. Overenskomsten skal træde i kraft på datoen for afgivelsen af den sidste af de i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser skal have virkning for så vidt angår skatter for det indkomstår, som falder sammen med eller træder i stedet for det kalenderår, som følger umiddelbart efter det kalenderår, i hvilket overenskomsten træder i kraft, og følgende indkomstår.

Artikel 30

OPSIGELSE

Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan ad diplomatisk vej opsige overenskomsten ved at give skriftlig underretning om opsigelsen den 30. juni eller tidligere i ethvert kalenderår, som følger efter en periode på 5 år fra det år, i hvilket overenskomsten er trådt i kraft. I så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning for så vidt angår skatter for det indkomstår, som falder sammen med eller træder i stedet for det kalenderår, som følger umiddelbart efter det kalenderår, i hvilket underretningen om opsigelsen er givet, og følgende indkomstår.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, af deres respektive regeringer dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.

UDFÆRDIGET i to eksemplarer i Jakarta den 28. december 1985 på engelsk.

For Kongeriget Danmarks regering

Anders Brandstrup

For Republikken Indonesiens regering

Atmono Suryo

PROTOKOL

Ved underskrivelsen af overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Republikken Indonesien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter er undertegnede blevet enige om, at følgende bestemmelser skal udgøre en integrerende del af den omhandlede overenskomst

Ad Artikel 5, stykke 1

Uanset artikel 5, stykke 1, er der enighed om, at virksomhed, der består i forundersøgelser eller efterforskning efter kulbrinter, som udøves med skibe, borerigge og installationer, udgør et fast driftssted.

Ad Artikel 5, stykke 3

Der er enighed om, at tidsbegrænsningen på seks måneder skal finde anvendelse på et samle- eller monteringsarbejde, som udføres af hovedentreprenøren i forbindelse med et bygnings- eller anlægsarbejde.

Ad Artikel 15, stykke 3

Der er enighed om, at i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik af konsortiet Scandinavian Airlines System (SAS), kan et sådant vederlag kun beskattes i Danmark.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, af deres respektive regeringer dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne protokol.

UDFÆRDIGET i to eksemplarer i Jakarta den 28. december 1985 på engelsk.

For Kongeriget Danmarks regering

Anders Brandstrup

For Republikken Indonesiens regering

Atmono Suryo

Aftalen, der ikke omfatter Færøerne og Grønland, trådte i medfør af artikel 29, stykke 2, i kraft den 29. april 1986.

MINISTERIET FOR SKATTER OG AFGIFTER, DEN 30. JANUAR 1987.

ISI FOIGHEL

Bekendtgørelse af overenskomst af 28. december 1985 med Indonesien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter

Den 28. december 1985 undertegnedes i Jakarta en overenskomst mellem Danmark og Indonesien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.

Overenskomsten har følgende ordlyd

Oversættelse

OVERENSKOMST

mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Indonesiens regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter

Kongeriget Danmarks regering og Republikken Indonesiens regering,

der ønsker at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter,

er blevet enige om følgende bestemmelser

Ingen