Legislator Case Law & Legislation
L19870000964 DK

Bekendtgørelse af protokol af 9. april 1985 om ændring af overenskomsten af 1968 om proviantering af passagerfartøjer i trafik mellem havne i Danmark, Finland, Norge og Sverige. (* 1)

15 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (15)

Statutory Text (15 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1987 9 Valid

Artikel 1

I denne overenskomst betyder

proviantering: forsyning af et fartøj med varer til salg eller servering til de ombordværende passagerer,

beskattede varer: varer, som i det nordiske land, hvor de indlades, er told-, skatte- og afgiftsbelagte efter samme regler som ved salg til forbrug i dette land; det forudsættes herved, at der ikke i forbindelse med varernes udførsel opnås hel eller delvis tilbagebetaling af told, skatter eller afgifter og heller ikke statssubvention, samt

ubeskattede varer: andre varer end ovenfor nævnt.

Bekendtgørelse (international) 1987 9 Valid

Artikel 2

Overenskomsten gælder for passagerfartøjer, som går i udenrigsfart udelukkende mellem havne i Danmark (med undtagelse af Færøerne og Grønland), Finland, Norge (med undtagelse af Svalbard og Jan Mayen) og Sverige.

Bekendtgørelse (international) 1987 9 Valid

Artikel 3

Proviantering er tilladt med følgende ubeskattede varer til salg til passagerer fra kiosker eller lignende salgssteder ombord

a) på ruter, som ifølge toldfrihedsreglerne for rejsende anses som korte

tobaksvarer samt

chokolade- og sukkervarer,

b) på andre ruter

spiritus med et alkoholindhold på højst 60 rumfangsprocent,

vin,

øl,

tobaksvarer,

cigaretpapir,

chokolade- og sukkervarer samt parfumer, kosmetik og toiletmidler.

Til brug ved servering til passagerer kan proviantering ske med ubeskattede varer med undtagelse af tobaksvarer og cigaretpapir.

I øvrigt kan proviantering kun ske med beskattede varer.

Proviantering med spiritus på korte ruter må ikke ske i mindre flaskestørrelser end 3/4 liter og på andre ruter 3/8 liter.

Bekendtgørelse (international) 1987 9 Valid

Artikel 4

Provianteringen af et fartøj med ubeskattede varer til salg til passagerer må kun ske med et efter toldmyndighedernes skøn passende lager af varer. Kvantiteterne af de enkelte varearter afpasses efter fartøjets størrelse, trafikområde og muligheder for anbringelse af toldlukke. Der skal endvidere tages hensyn til, om fartøjet sejler på kort rute eller anden rute.

For fartøjer på andre end korte ruter må et lager af spiritus, vin, øl og tobaksvarer suppleres med sådanne kvantiteter, som fremkommer ved, at det efter den seneste proviantering befordrede antal passagerer multipliceres med det maksimale toldfrihedskvantum for rejsende bosat i europæisk land, og således, at der foretages reduktion vedrørende

a) passagerer, som ikke har den for toldfri indførsel fastsatte minimumsalder,

b) tur- og returpassagerer, som ikke er berettiget til fuldt ubeskattet indkøb i begge rejseretninger,

c) passagerer, som på grund af udlandsrejsens korte varighed ikke er berettiget til ovennævnte maksimale toldfrihedskvantiteter, samt

d) passagerer, som ikke eller ikke fuldt ud udnytter muligheden for indkøb af ubeskattede varer.

For fartøjer på korte ruter må et lager af tobaksvarer suppleres med sådanne kvantiteter, som fremkommer ved, at det efter den seneste proviantering befordrede antal passagerer multipliceres med det maksimale toldfrihedskvantum vedrørende varer indkøbt på korte ruter, og således at der foretages reduktion vedrørende de under a), b) og d) nævnte passagerer.

Omfanget af det i stk. 1 nævnte lager fastsættes af toldmyndigheden i den havn, hvor ruten har sit udgangspunkt.

Reduktionerne fastsættes for hver rute af de respektive landes toldmyndigheder.

Proviantering med ubeskattet cigaretpapir kan højst ske i et omfang, som svarer til det tildelte kvantum finskårne tobak (cigarettobak).

Proviantering med skattefri chokolade- og sukkervarer, parfumer, kosmetik og toiletmidler samt skattefri varer til brug for servering for passagererne kan sek i et efter toldvæsenets skøn passende omfang.

Bekendtgørelse (international) 1987 9 Valid

Artikel 5

Salg til passagerer af spiritus og vin i flasker samt af tobaksvarer og cigaretpapir må kun ske fra kiosk eller lignende slagssted og ikke i forbindelse med servering. Salg til det ombord ansatte personale er ikke tilladt.

Det i stk. 1 omhandlede varesalg må kun ske til passagerer, der foreviser gyldig billet (eventuelt fribillet), som er behørigt klippet eller på anden måde mærket ved ombordstigningen. Ved salget skal billetten af kioskpersonalet mærkes på tydelig og varig måde med oplysning om vareart, salgsdato og om fornødent om rejseretning. Når særlige omstændigheder foreligger, kan de respektive landes toldmyndigheder aftale, at kontrollen med salget kan ske på anden måde.

Passagererne skal ved opslag ombord, gøres opmærksom på de gældende toldfrihedsregler i de lande, som berøres af ruten.

Kioskpersonalet må kun sælge varer i sådanne begrænsede kvanta, at passagererne ikke i noget land, som berøres af ruten, kan indføre kvanta end tilladt efter toldfrihedsreglerne.

Bekendtgørelse (international) 1987 9 Valid

Artikel 6

Det er et vilkår for provianteringen med ubeskattede varer, at hovedformålet med de enkelte ture er at opretholde trafik i sædvanlig forstand. Fremgår det af omstændighederne, at dette ikke er tilfældet, f.eks. hvis særlige arrangementer ombord er hovedformålet med turen, kan proviantering med ubeskattede varer ikke tillades.

Bekendtgørelse (international) 1987 9 Valid

Artikel 7

Der skal føres regnskab med de kvantiteter ubeskattet spiritus, vin, tobaksvarer og cigaretpapir, som sælges fra kiosk eller lignende salgssted, samt med de kvantiteter ubeskattet spiritus og vin, som anvendes til servering.

Regnskabet skal føres særskilt vedrørende salg fra kiosk og lignende salgssted og vedrørende servering. Regnskabet, som skal afsluttes een gang pr. døgn eller, hvis turen varer mere end eet døgn, ved afslutningen af hver tur, skal indeholde oplysninger om antallet af passagerer på hver enkelt tur, og det skal føres på formularer i overensstemmelse med bilagene til denne overenskomst.

Bekendtgørelse (international) 1987 9 Valid

Artikel 8

Overtræder et fartøj bestemmelser i denne overenskomst, kan tildelingen af ubeskattede varer til fartøjet nægtes definitivt eller for et vist tidsrum efter aftale mellem toldmyndighederne i de lande, som berøres af ruten.

Bekendtgørelse (international) 1987 9 Valid

Artikel 9

Ved behandling af spørgsmål omhandlet i denne overenskomst skal forhandling finde sted mellem toldmyndighederne i de lande, som berøres af den pågældende rute.

Bekendtgørelse (international) 1987 9 Valid

Artikel 10

De kontraherende parter forpligter sig til at underrette hinanden om etableringen af nye ruter og om ændring af allerede bestående ruter samt til - efter aftale vedrørende de enkelte ruter - at udveksle oplysninger om passagerantal og proviantmængder m.m.

Bekendtgørelse (international) 1987 9 Valid

Artikel 12

Bestemmelserne i denne overenskomst bør i størst muligt omfang anvendes på passagerfartøjer, som også anløber havne uden for Danmark, Finland, Norge og Sverige samt havne på Færøerne, Grønland, Svalbard og Jan Mayen.

Bekendtgørelse (international) 1987 9 Valid

Artikel 13

Afvigelser fra denne overenskomst må ikke foretages, medmindre samtlige kontraherende er enige herom.

Bekendtgørelse (international) 1987 9 Valid

Artikel 14

Overenskomsten træder i kraft den 1. januar 1969 for Danmark og Sverige. For Finlands vedkommende træder overenskomsten i kraft 30 dage efter den dag, hvor man fra finsk side har meddelt de øvrige kontraherende parter, at Finlands regering har opfyldt de konstitutionelle skridt, som ikrafttrædelsen forudsætter.

Udfærdiget i fire eksemplarer med samme gyldighed, et på dansk, et på finsk og svensk, et på norsk og et på svensk.

Udenrigsministeriet, den 23. januar 1987

Uffe Ellemann-Jensen

Bekendtgørelse (international) 1987 9 Valid

Bekendtgørelse af protokol af 9. april 1985 om ændring af overenskomsten af 1968 om proviantering af passagerfartøjer i trafik mellem havne i Danmark, Finland, Norge og Sverige. (* 1)

Regeringen i Finland og toldadministrationerne i Danmark, Norge og Sverige har den 9. april 1985 i Stockholm undertegnet en protokol om ændring af overenskomsten af 1968 om proviantering af passagerfartøjer i trafik mellem havne i Danmark, Finland, Norge og Sverige.

Ændringen, som trådte i kraft den 1. maj 1985, indebærer at der i artikel 3, stk. 1 b og i artikel 4, stk. 7, tilføjes »parfumer, kosmetik og toiletmidler«, samt at artikel 15 slettes.

Overenskomsten har herefter følgende ordlyd

OVERENSKOMST

om proviantering af passagerfartøjer i trafik mellem havne i Danmark, Finland, Norge og Sverige

Regeringen i Finland og toldadministrationerne i Danmark, Norge og Sverige (det danske finansministerium, der norske tolldirektorat og den svenske generaltullstyrelse) har

med formål at forenkle toldkontrollen med rejsende i passagerfartøjstrafikken mellem havne i de nævnte lande, uden toldkontrollens effektivitet formindskes, samt

for effektivt at kunne kontrollere salget og serveringen af ubeskattede varer på passagerfartøjerne,

truffet følgende overenskomst om proviantering m.m. af passagerfartøjer i trafik mellem ovennævnte havne (nordisk provianteringsoverenskomst)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →