Bekendtgørelse af konvention af 24. maj 1983 om oprettelse af en europæisk organisation til udnyttelse af meteorologiske satellitter ('Eumetsat')

ARTIKEL 1

Oprettelse af Eumetsat

1. En europæisk organisation til udnyttelse af meteorologiske satellitter, i det følgende benævnt »Eumetsat«, oprettes herved.

2. Medlemmerne af Eumetsat, i det følgende benævnt »medlemsstater«, er de stater, der er deltagere i denne konvention i henhold til bestemmelserne i artikel 15.2 eller 15.3.

3. Eumetsat har status som juridisk person. Den har især beføjelse til at indgå kontrakter, erhverve og afhænde løsøre og fast ejendom samt være part i retslige handlinger.

4. Eumetsats organer er Rådet og Direktøren.

5. Eumetsats hovedsæde skal foreløbig være beliggende i Den europæiske Rumorganisations bygning i Paris. Den endelige beslutning om hovedsædets placering skal tages af Rådet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5.2 (b) (viii) nedenfor.

6. Eumetsats officielle sprog skal være engelsk og fransk.

ARTIKEL 2

Formål

1. Eumetsat har til hovedformål at oprette, vedligeholde og udnytte europæiske operationelle meteorologiske satellitsystemer under størst mulig hensyntagen til anbefalingerne fra Den meteorologiske Verdensorganisation.

2. Definition af systemets indledende fase indeholdes i bilag I.

3. Under udførelsen af sine opgaver skal Eumetsat

(a) bedst muligt udnytte den i Europa udviklede teknologi især inden for området meteorologiske satellitter ved at sikre den operationelle fortsættelse af de programmer, som har været teknisk vellykkede og økonomisk effektive;

(b) på passende vis støtte sig på mulighederne inden for eksisterende internationale organisationer, der driver virksomhed på et tilsvarende område;

(c) bidrage til udviklingen af meteorologisk rumteknik og meteorologiske observationssystemer, der benytter satellitter, som kan føre til forbedrede tjenester til de gunstigste priser.

ARTIKEL 3

Samarbejde

Eumetsat skal, for at opfylde sine formål, videst muligt og i overensstemmelse med meteorologisk tradition, samarbejde såvel med medlemsstaternes regeringer og nationale organisationer som med stater, der ikke er medlemmer, og med statslige og ikke-statslige internationale videnskabelige og tekniske organisationer, hvis virksomhed har tilknytning til dens formål. Eumetsat kan indgå aftaler med henblik herpå.

ARTIKEL 4

Rådet

1. Rådet er sammensat af højst to repræsentanter for hver medlemsstat, hvoraf en bør være delegeret for sit lands meteorologiske tjeneste. Repræsentanterne kan under Rådets møder bistås af rådgivere.

2. Rådet vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand, der skal varetage deres hverv i to år og ikke kan genvælges mere end en gang. Formanden leder Rådets forhandlinger og har ingen beføjelser som repræsentant for et medlemsland.

3. Rådet skal mødes til ordinær samling mindst en gang hvert år. Det kan afholde en ekstraordinær samling efter anmodning enten fra formanden eller en tredjedel af medlemsstaterne. Rådets samlinger afholdes i Eumetsats hovedsæde, medmindre det træffer anden bestemmelse.

4. Rådet kan oprette de hjælpeorganer og arbejdsgrupper det anser for nødvendige til opfyldelse af Eumetsats formål.

5. Rådet vedtager sin egen forretningsorden.

ARTIKEL 5

Rådets opgaver

1. Rådet har beføjelse til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne konvention.

2. Rådet er især beføjet til,

(a) ved enstemmig vedtagelse af alle medlemsstater at

(i) træffe beslutning om tiltrædelse af de i artikel 15.3 omhandlede stater og om betingelser og vilkår for sådan tiltrædelse;

(ii) beslutte ændringer i bilagene og tidspunkterne for deres ikrafttræden;

(iii) godkende indgåelse af samarbejdsaftaler med stater, der ikke er medlemmer;

(iv) beslutte at opløse eller ikke opløse Eumetsat i medfør af artikel 19;

(v) beslutte formen for påbegyndelse af en gennemførelse af andre systemer end dem, der er defineret i bilag I og som er i overensstemmelse med Eumetsats formål;

(b) med to tredjedeles flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende medlemsstater, som desuden repræsenterer mindst to tredjedele af det samlede bidragsbeløb, at

(i) vedtage det årlige budget med tilhørende personalerammer og det dertil knyttede overslag over udgifter og indtægter for de tre følgende år;

(ii) hvert år godkende regnskaberne for det foregående år samt statusopgørelsen over Eumetsats aktiver og passiver efter at have gennemgået revisorernes beretning og givet Direktøren fuldmagt til at gennemføre budgettet;

(iii) træffe passende foranstaltninger i medfør af artikel 9.4; (iv)

vedtage finansregulativet samt alle andre finansielle bestemmelser;

(v) fastsætte størrelsen af den i artikel 16.5 omhandlede særlige betaling;

(vi) træffe beslutning om formen for opløsning af Eumetsat i henhold til bestemmelserne i artikel 19.3 og 4;

(vii) træffe beslutning om eksklusion af en medlemsstat i medfør af bestemmelserne i artikel 13;

(viii) træffe beslutning om eventuel flytning af Eumetsats hovedsæde;

(ix) vedtage personaleregulativet;

(c) med to tredjedeles flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende medlemsstater at

(i) udnævne Direktøren for en nærmere fastsat periode og bringe hans udnævnelse til ophør eller suspendere den; i tilfælde af suspension skal Rådet udpege en fungerende Direktør;

(ii) definere de operationelle specifikationer for det europæiske meteorologiske satellitsystem samt for de produkter og tjenester, som systemet skal tilvejebringe for medlemsstaterne i henhold til bilag I;

(iii) godkende indgåelsen af enhver aftale med medlemsstater, internationale statslige eller ikke-statslige organisationer eller medlemsstaternes nationale organisationer;

(iv) vedtage anbefalinger til medlemsstaterne om ændringer af denne konvention;

(v) vedtage sin egen forretningsorden;

(vi) udnævne revisorerne og træffe beslutning om varigheden af deres funktionstid;

(d) med flertallet af de tilstedeværende og stemmeafgivende medlemsstater at

(i) godkende ansættelser og afskedigelser af personale i højere stillinger;

(ii) træffe beslutning om oprettelse af hjælpeorganer og arbejdsgrupper samt fastsætte deres kommissorier;

(iii) træffe beslutning om alle andre forholdsregler, der ikke udtrykkeligt er omhandlet i denne konvention.

3. Hver medlemsstat har en stemme i Rådet. En medlemsstat kan imidlertid ikke afgive sin stemme i Rådet, hvis summen af dens ubetalte bidrag fra tidligere år overstiger størrelsen af det for den fastsatte bidrag for det indeværende finansår. I så fald kan den pågældende medlemsstat alligevel få tilladelse til at afgive stemme, såfremt to tredjedeles flertal af alle stemmeberettigede medlemsstater finder, at betalingsundladelsen skyldes forhold uden for dens kontrol. Med henblik på at afgøre, om der er opnået enstemmighed eller de nødvendige flertal, som kræves i denne konvention, ses der bort fra medlemsstater, der ikke er stemmeberettigede.

Udtrykket »tilstedeværende og stemmeafgivende medlemsstater« betyder medlemsstater, der stemmer for eller imod. Medlemsstater, der afstår fra at stemme, skal betragtes som ikke stemmeafgivende.

4. For at der kan opnås belutningsdygtighed skal et flertal af alle de stemmeberettigede medlemssater være til stede. Rådet kan i perioderne mellem sine møder træffe beslutning i hastende sager ved skriftlig afstemning.

ARTIKEL 6

Direktøren

1. Direktøren skal være ansvarlig for gennemførelsen af de beslutninger, der tages af Rådet, og for udførelsen af de opgaver, der er tillagt Eumetsat. Han skal være Eumetsats juridiske repræsentant og i denne egenskab skal han underskrive aftaler, der er godkendt af Rådet, ligesom kontrakter.

2. Direktøren skal virke i overensstemmelse med Rådets direktiver. Han skal især

(a) sikre, at Eumetsat fungerer på passende vis;

(b) modtage medlemsstaternes bidrag;

(c) indgå de forpligtelser og afholde de udgifter, der er vedtaget af Rådet inden for rammerne af de bevilgede midler;

(d) udarbejde udbudsbetingelser og kontrakter;

(e) forberede Rådets møder og give den nødvendige tekniske og administrative bistand til møder i eventuelle hjælpeorganer og arbejdsgrupper;

(f) overvåge og kontrollere kontrakters overholdelse;

(g) udarbejde og gennemføre Eumetsats budget i overensstemmelse med finansregulativet og årligt til Rådets godkendelse forelægge de regnskaber, der vedrører budgettets gennemførelse og statusopgørelse over aktiver og passiver, alt udfærdiget i overensstemmelse med finansregulativet og beretningen om Eumetsats virksomhed;

(h) føre de nødvendige regnskaber;

(i) udføre sådanne andre opgaver, som Rådet måtte pålægge ham.

3. Direktøren skal bistås af et sekretariat.

ARTIKEL 7

Sekretariatets personale

1. Bortset fra hvad der er bestemt i dette punkts anden sætning, er sekretariatets personale underlagt det personaleregulativ, som vedtages af Rådet i medfør af artikel 5.2 (b). Hvis ansættelsesbetingelserne for en ansat ved sekretariatet ikke omfattes af nævnte regulativ, skal disse følge gældende lov i det land, hvor den pågældende person udfører sine opgaver.

2. Personalet skal antages på grundlag af deres kvalifikationer, under hensyntagen til Eumetsats internationale karakter. Ingen stilling må forbeholdes statsborgere i en bestemt medlemsstat.

3. Personale fra nationale organer i medlemsstaterne kan ansættes af og stilles til rådighed for Eumetsat for en bestemt periode.

4. Rådet skal i overensstemmelse med artikel 5.2 (d) godkende ansættelser og afskedigelser af personale i højere stillinger, således som defineret i personaleregulativet. Det øvrige personale ansættes og kan afskediges af Direktøren i henhold til den bemyndigelse Rådet har givet ham. Direktøren er foresat hele sekretariatets personale.

5. Medlemsstaterne skal respektere den internationale karakter af Direktørens og sekretariatspersonalets ansvar. Under varetagelsen af deres opgaver må Direktøren og personalet hverken søge eller modtage direktiver fra nogen regering eller myndighed uden for Eumetsat.

ARTIKEL 8

Ansvar

1. Eumetsat giver ingen garanti med hensyn til de tjenester og produkter, som ydes i overensstemmelse med denne konvention.

2. Eumetsat, medlemsstaterne og deres funktionærer eller andre ansatte, såvel som enhver repræsentant ved Eumetsats møder er, når de handler under udøvelsen af deres funktioner og inden for deres bemyndigelse, ikke ansvarlige over for nogen medlemsstat eller Eumetsat med hensyn til tab eller skade, der skyldes nogen form for afbrydelse, forsinkelse eller utilfredsstillende udførelse af de i medfør af bilag I til denne konvention ydede tjenester.

3. Ingen medlemsstat er ansvarlig for de af Eumetsats handlinger og forpligtelser, der er knyttet til oprettelsen af Eumetsats rumsektor, bortset fra de tilfælde, hvor sådant ansvar følger af en traktat, hvori den pågældende medlemsstat og den stat, der kræver erstatning, er parter. I så fald skal Eumetsat holde den pågældende medlemsstat skadesløs, medmindre denne udtrykkeligt har påtaget sig et sådant ansvar. Rådet skal fastlægge fremgangsmåderne ved gennemførelsen af dette punkt.

ARTIKEL 9

Finansieringsprincipper

1. Eumetsats udgifter skal omfatte såvel udgifterne til de tjenester, der ydes af kontrahenter og leverandører, som de nødvendige udgifter for Eumetsats udførelse af de opgaver, der er pålagt den.

2. Eumetsats udgifter skal dækkes af medlemsstaternes finansielle bidrag og anden indkomst, der måtte tilfalde Eumetsat.

3. Hver medlemsstat betaler til Eumetsat et årligt bidrag i konvertibel valuta, fastsat på grundlag af den i bilag II indeholdte skala. Betalingsmåden for så vidt angår bidragene fastsættes i finansregulativet.

4. Dersom en medlemsstat ophører med at være deltager i denne konvention eller hvis en stat i medfør af enten punkt 1 eller 2 i artikel 16 tiltræder den efter datoen for dens ikrafttræden, skal Rådet undersøge de heraf følgende konsekvenser og vedtage de nødvendige forholdsregler. Desuden kan bidragsskalaen i bilag II justeres på pro rata basis.

5. Finansregulativet skal fastsætte såvel den fremgangsmåde, der skal anvendes, såfremt en medlemsstat ikke betaler sine bidrag, som størrelsen af de ekstra gebyrer, der pålægges den medlemsstat, som er i restance med sine bidrag.

6. Rådet kan modtage frivillige bidrag enten i form af kontante bidrag eller på anden måde, forudsat dette er foreneligt med Eumetsats formål, virksomhed og principper.

ARTIKEL 10

Budgettet

1. Budgettet fastlægges i europæiske regneenheder (ECU), således som disse er defineret i De europæiske Fællesskabers finansreglement nr. 3180/78 af 18. december 1978.

2. Finansåret løber fra 1. januar til 31. december.

3. Eumetsats årlige budget lægges for hvert finansårs vedkommende før begyndelsen af dette år i overensstemmelse med de vilkår, der er fastlagt i finansregulativet. Indtægter og udgifter i budgettet skal balancere.

4. Rådet skal i overensstemmelse med artikel 5.2 (b) vedtage budgettet for hvert finansår samt eventuelle tillægs- og ændringsbudgetter.

5. Rådets vedtagelse af budgettet skal omfatte

(a) forpligtelse for hver medlemsstat til at stille de finansielle bidrag, der er fastsat i budgettet, til rådighed for Eumetsat;

(b) bemyndigelse for Direktøren til at indgå forpligtelser og afholde udgifter inden for rammerne af de tilsvarende bevilgede midler.

6. Hvis Rådet ikke har vedtaget budgettet ved begyndelsen af et finansår, kan Direktøren hver måned indgå forpligtelser og afholde udgifter inden for hvert budgetkapitel svarende til en tolvtedel af bevillingerne i budgettet for det foregående finansår under forudsætning af, at han ikke disponerer over bevillinger, der overstiger en tolvtedel af de bevillinger, som er optaget i budgetforslaget.

7. Medlemsstaterne skal hver måned på foreløbig basis og i overensstemmelse med bidragsskalaen i bilag II betale de beløb, der er nødvendige for at bringe punkt 6 i anvendelse.

8. Enkelthederne vedrørende de finansielle dispositioner og regnskabsbestemmelserne skal indføjes i finansregulativet, som vedtaget af Rådet i medfør af artikel 5.2 (b).

ARTIKEL 11

Revision

1. Regnskabet over alle indtægter og udgifter i budgettet og statusopgørelsen over Eumetsats aktiver og passiver skal ifølge bestemmelserne i finansregulativet underkastes en årlig revision. Revisorerne skal hvert år forelægge Rådet en beretning om regnskabet.

2. Direktøren skal give revisorerne enhver oplysning og bistand, som er nødvendig for udførelsen af deres hverv.

3. De nærmere bestemmelser om revisionen fastsættes af Rådet.

ARTIKEL 12

Privilegier og immuniteter

Eumetsat skal nyde de privilegier og immuniteter, der er nødvendige til varetagelse af dens officielle opgaver, i overensstemmelse med en protokol, som skal oprettes senere.

ARTIKEL 13

Manglende opfyldelse af forpligtelser

En medlemsstat, som ikke opfylder sine forpligtelser ifølge denne konvention, skal ophøre med at være medlem af Eumetsat, hvis Rådet bestemmer dette i medfør af artikel 5.2 (b), og vedkommende stat deltager ikke i afstemningen om dette spørgsmål. Beslutningen træder i kraft ved udgangen af det finansår, hvori den er truffet. Bestemmelserne i pkt. 2 og 3 i artikel 18 finder anvendelse.

ARTIKEL 14

Tvister

1. Enhver tvist mellem to eller flere medlemsstater eller mellem en eller flere medlemsstater og Eumetsat om fortolkningen af denne konvention eller dens bilag, som ikke kan bilægges af eller gennem Rådet, skal på begæring af en af parterne i tvisten henvises til en voldgiftsret, medmindre parterne enes om at afgøre tvisten på anden måde.

2. Voldgiftsretten skal bestå af tre medlemmer. Hver part i tvisten skal udpege en voldgiftsmand inden for et tidsrum af to måneder regnet fra datoen for modtagelsen af den anmodning, der er nævnt ovenfor i punkt 1. De to første voldgiftsmænd skal inden for et tidsrum af tre måneder regnet fra udpegelsen af den anden voldgiftsmand udpege en tredje voldgiftsmand, som skal være voldgiftsrettens formand og som ikke kan være statsborger i en stat, der er part i tvisten. Hvis den ene af de to voldgiftsmænd ikke er udpeget inden den fastsatte tidsfrist, udpeges han af præsidenten for Den internationale Domstol eller, såfremt parterne ikke er enige om at henvende sig til denne, af generalsekretæren for Den faste Voldgiftsdomstol efter anmodning fra den ene af parterne. Samme fremgangsmåde anvendes, hvis formanden for voldgiftsretten ikke er blevet udpeget inden for den fastsatte periode.

3. Voldgiftsretten bestemmer hvor den skal træde sammen og fastsætter sin egen procesordning.

4. Hver part afholder de udgifter, der vedrører den voldgiftsmand, som den selv har udpeget, samt udgifterne i forbindelse med dens deltagelse i rettens forhandlinger. De udgifter, der vedrører voldgiftsrettens formand, deles ligeligt mellem parterne i tvisten.

5. Voldgiftsrettens kendelse afsiges af et flertal af dens medlemmer, der ikke kan afstå fra at stemme. Denne kendelse er endelig og bindende for alle parter i tvisten og kan ikke ankes. Parterne skal ufortøvet efterleve kendelsen. Såfremt der opstår uenighed om kendelsens mening eller rækkevidde, fortolker voldgiftsretten den efter anmodning fra en af parterne i tvisten.

ARTIKEL 15

Undertegnelse, ratifikation og tiltrædelse

1. Denne konvention er åben for undertegnelse af de stater, der deltog i konferencen for befuldmægtigede om oprettelse af en europæisk organisation til udnyttelse af meteorologiske satellitter.

2. De nævnte stater bliver deltagere i denne konvention enten

- ved undertegnelse uden ratifikationsforbehold, acccept eller godkendelse, eller

- ved deponering af et ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument hos depositaren, såfremt konventionen er underskrevet med forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse.

3. Fra den dato denne konvention træder i kraft kan enhver stat, der ikke deltog i den konference, som er nævnt i denne artikels punkt 1, tiltræde konventionen efter en beslutning truffet af Rådet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5.2 (a). En stat, der ønsker at tiltræde denne konvention, skal underrette Direktøren herom, og denne skal underrette medlemsstaterne om anmodningen senest tre måneder før den forelægges Rådet til afgørelse. Rådet fastsætter form og betingelser for den pågældende stats tiltrædelse i overensstemmelse med artikel 5.2 (a).

4. Ratifikations-, accept-, godkendelses- og tiltrædelsesinstrumenter deponeres hos regeringen for Det schweiziske Edsforbund, som kaldes »depositaren«.

ARTIKEL 16

Ikrafttræden

1. Denne konvention træder i kraft tres dage efter den dag, da stater, hvis samlede bidrag ifølge skalaen i bilag II udgør mindst 85 % af det samlede bidragsbeløb, er blevet deltagere i konventionen i medfør af artikel 15.2.

2. Dersom kravene for denne konventions ikrafttræden i medfør af punkt 1 i denne artikel ikke er opfyldt 2 år efter den dag, da konventionen blev fremlagt til undertegnelse, skal depositaren på det tidligst mulige tidspunkt sammenkalde regeringerne for de stater, der har undertegnet konventionen uden forbehold om ratifikation, accept eller godkendelse eller som har deponeret ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter. Disse regeringer kan da beslutte, at konventionen kan træde i kraft imellem dem uanset bestemmelserne i punkt 1. Når de tager en sådan beslutning, aftaler disse regeringer tidspunktet for ikrafttrædelsen samt revisionen af den i bilag II gengivne bidragsskala.

3. Efter at konventionen er trådt i kraft enten ifølge punkt 1 eller punkt 2 i denne artikel, kan en stat, der har undertegnet konventionen med forbehold om ratifikation, accept eller godkendelse, deltage i Eumetsats møder uden stemmeret indtil deponeringen af dens ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument.

4. For enhver stat, som efter tidspunktet for konventionens ikrafttræden i medfør af enten punkt 1 eller punkt 2 i denne artikel undertegner konventionen uden forbehold om ratifikation, accept eller godkendelse eller som deponerer sit ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument, og for enhver stat, som tiltræder konventionen, skal denne alt efter omstændighederne træde i kraft på dagen for den pågældende stats undertegnelse eller på dagen for deponering af dens ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

5. Enhver af de i artikel 15.1 omhandlede stater, som bliver deltager i konventionen, skal i fornødent omfang for sin andel i de investeringer, som allerede er foretaget med henblik på at opbygge det i bilag I beskrevne begyndelsessystem, yde en særlig betaling, der enten beregnes på grundlag af dens bidragssats fastsat i bilag II eller fastsættes af Rådet i medfør af artikel 5.2 (b). For enhver tiltrædende stat skal denne særlige betaling indgå i de tiltrædelsesvilkår, der vedtages af Rådet i medfør af artikel 5.2 (a).

ARTIKEL 17

Ændringer

1. Enhver medlemsstat kan foreslå ændringer i denne konvention. Ændringsforslag sendes til Direktøren, som videresender dem til de øvrige medlemslande senest tre måneder inden de skal behandles i Rådet. Rådet behandler forslagene og kan ved en beslutning i medfør af artikel 5.2 (c) anbefale medlemsstaterne at godkende de foreslåede ændringer.

2. De af Rådet anbefalede ændringer træder i kraft tredive dage efter at konventionens depositar har modtaget samtlige medlemsstaters skriftlige godkendelse.

3. Rådet kan uanset bestemmelserne i artikel 5.2 b(iii) ved en beslutning i medfør af artikel 5.2 (a) ændre bilagene til denne konvention, forudsat at ingen sådan ændring er i strid med konventionen, og samtidig fastsætte tidspunktet for deres ikrafttræden for samtlige medlemsstater.

ARTIKEL 18

Opsigelse

1. Efter at denne konvention har været i kraft i seks år, kan enhver medlemsstat opsige den ved en meddelelse til konventionens depositar. Opsigelsen har virkning fra slutningen af det finansår, der følger efter det år, i hvilket opsigelsen fandt sted.

2. Efter at opsigelsen har fået virkning, skal den pågældende stat fortsat være forpligtet til at indfri sin andel af udgiftsdispositioner svarende til godkendte kontraktbemyndigelser, der udnyttes såvel ifølge budgettet for det finansår, i hvilket opsigelsen fandt sted, som ifølge tidligere budgetter.

3. Den pågældende stat bevarer de rettigheder den har erhvervet indtil den dato, da opsigelsen får virkning.

ARTIKEL 19

Opløsning

1. Eumetsat kan når som helst opløses af Rådet ved en beslutning truffet i overensstemmelse med artikel 5.2 (a).

2. Medmindre Rådet bestemmer andet ved en beslutning truffet i overensstemmelse med artikel 5.2 (a), og idet en medlemsstat, der har opsagt konventionen, ikke deltager i afstemningen om dette spørgsmål, skal Eumetsat opløses, hvis bidragsstørrelsen som følge af en eller flere medlemsstaters opsigelse af denne konvention i medfør af bestemmelserne i artikel 18.1 for hver af de øvrige medlemsstater øges med mere end en femtedel sammenlignet med den i bilag II fastsatte sats.

3. I de forhold, der omfattes af pkt. 1 og 2, udpeger Rådet en likvidationsmyndighed.

4. Aktiverne fordeles mellem de stater, der er medlemmer af Eumetsat på tidspunktet for opløsningen forholdsmæssigt på grundlag af de bidrag, der faktisk er indbetalt af dem fra det tidspunkt, da de blev deltagere i denne konvention. I tilfælde af underskud dækkes dette af de samme stater i forhold til de bidrag, der er fastsat for det løbende finansår.

ARTIKEL 20

Underretning

Depositaren underretter signatarstaterne og tiltrædende stater om

(a) alle undertegnelser af konventionen;

(b) deponering af ethvert ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument;

(c) konventionens ikrafttræden i medfør af enten punkt 1 eller punkt 2 i artikel 16;

(d) vedtagelse og ikrafttræden af enhver ændring i konventionen eller i dens bilag;

(e) enhver opsigelse af konventionen eller ethvert bortfald af status som medlem af Eumetsat;

(f) opløsning af Eumetsat.

ARTIKEL 21

Registrering

Når denne konvention træder i kraft, skal depositaren registrere den hos generalsekretæren for De forenede Nationer i medfør af artikel 102 i De forenede Nationers pagt.

BILAG I

Systembeskrivelse

1. Generelt

Det europæiske meteorologiske satellitsystem skal fortsætte det føroperationelle Meteosat-program med geostationære satellitter. Satellittens angivne position er 0 længde. Systemet vil bestå af en rumsektor og en jordsektor. Rumfartøjets udformning baseres på den tilsvarende for Meteosat. Også jordsektoren udnytter den erfaring, der er opnået med det føroperationelle Meteosat-program, og skal varetage sporing og kontrol af rumfartøjet og den centrale databehandling.

2. Funktionel beskrivelse

2.1. Rumsektoren

Satellitten udstyres til at bestride følgende funktioner

- Tage billeddata i tre spektrale områder, synlig, infrarødt atmosfæisk vindue og infrarødt vanddampbånd.

- Udsende billeder og andre data på to kanaler, der begge kan transmittere digitalt eller analogt til brugerstationer.

- Indsamle data, der sendes fra stationer på deres plads.

- Fordele meteorologiske data til jordstationer.

2.2. Jordsektoren

Jordsektoren varetager følgende opgaver, af hvilke de fleste må udføres næsten omgående for at tilgodese meteorologiske krav

- Kontrol, overvågning og operationel anvendelse af en satellit i drift.

- Mulighed for at kontrollere en anden satellit, der ikke er i drift.

- Modtagelse og forbehandling af billeddata. Forbehandling er den behandling, hvorved radiometriske og geometriske variationer i rådata bestemmes og justeres. Den vil som et minimum omfatte indbyrdes registrering af de forskellige kanaler, kalibrering af det infrarøde atmosfæriske vindue samt billedlokalisering.

- Udsendelse af forbehandlede billeder til primære (PDUS) og sekundære (SDUS) brugerstationer.

- Udsendelse via satellitter af forskellige data, herunder administrative meddelelser og kort leveret af meteorologiske tjenester.

- Udsendelse af billeder fra andre meteorologiske satellitter. -

Indsamling og begrænset behandling samt udsendelse af meddelelser fra placerede målestationer (Dataindsamlingsplatforme (DCP)). Udsendelsen af disse meddelelser vil omfatte materiale fra det globale meteorologiske telekommunikationssystem og transmission via satellitten til brugerstationer. (Disse transmissioner vil være en forøgelse af de øvrige udsendelser, der er anført i dette afsnit).

- Uddragning af kvantitative meteorologiske data, herunder vindvektorer; andre data, som er nødvendige for den operationelle meteorologi, såsom havets overfladetemperatur, fugtigheden i den øvre troposfære, skymængde og skyhøjde og et sæt data egnede til klimatologiske formål.

- Arkivering i digital form af alle tilgængelige billeder mindst fem måneder tilbage i tiden samt permanent arkivering af alle de fremstillede udviklede meteorologiske informationer.

- Arkivering på fotografisk film af mindst to komplette disk-billeder hver dag.

- Fremtagelse af arkiveret information.

- Fremstilling og fordeling af dokumentation, herunder billedkatalog og en systemhåndbog for brugere.

- Kvalitetskontrol af produkter og udsendelser.

3. Den tekniske funktion

3.1. Rumsektoren

Den detaljerede specifikation for rumfartøjets funktioner fastsættes af Rådet, men den vil ikke blive ringere end specifikationen for de føroperationelle Meteosat-satellitter med den undtagelse, at udstyret til »opkaldende« dataindsamlingsplatforme ved hjælp af en speciel nedadrettet forbindelse vil blive udeladt.

Følgende forbedringer påregnes

- Forlænget levetid med hensyn til elektrisk kraft og drivmiddel. -

Forbedret pålidelighed for så vidt angår radiometer og elektronisk udstyr.

- Vanddampkanalen skal bringes op på samme standard med hensyn til udformning og præstationer som de to andre kanaler; støj (interferens) skal reduceres.

- Samtidig anvendelse af den infrarøde vindueskanal, vanddampkanalen og begge de synlige kanaler.

- Kalibrering af vanddampkanalen »i rummet«.

- Temperaturkontrol af det sorte kalibreringslegeme.

- Ændring af transponderen således at det foruden de føroperationelle Meteosat-funktioner bliver muligt at udsende digitale data til jordstationer.

3.2. Jordsektoren

Den tekniske udførelse af de funktioner, der er opregnet i 2.2, skal mindst være på højde med det føroperationelle system. Systemet vil imidlertid blive moderniseret for at forbedre pålideligheden og reducere omkostningerne.

4. Overgangsaktiviteter

Drift af det eksisterende system, herunder Meteosat F1 og F2 og satellitten P2 (hvis denne opsendes inden for rammerne af det føroperationelle program), vil ligeledes blive omfattet af det operationelle program fra den 24. november 1983 at regne.

5. Tidsplan for opsendelser

5.1. Det operationelle program omfatter indkøb af komponenter og bygning af de enkelte dele, der er nødvendige til tre nye satellitter (MO1, MO2, MO3) og en i reserve.

Der vil kun blive benyttet et enkelt monteringshold, og satellitterne vil blive færdiggjort en ad gangen.

MO1 vil blive opsendt, når den er færdig, i princippet i første halvår af 1987.

MO2 opsendes halvandet år senere, i princippet i andet halvår af 1988.

MO3 opsendes i princippet i sidste del af 1990.

Tidspunktet for den sidste opsendelse kan forskydes, afhængigt af programmets udvikling og opsendelsesmulighederne på det tidspunkt, da afgørelsen skal træffes.

Der vil blive tegnet forsikring for opsendelserne af MO1 og MO2 for at give mulighed for bygning af en ekstra satellit, hvis dette viser sig nødvendigt.

5.2. Det maksimale beløb, der er anført i bilag II, forudsætter, at alle opsendelser sker som dobbeltopsendelser med ARIANE. Rådet kan ved en enstemmig vedtagelse beslutte at benytte en enkeltopsendelse, hvis programmet gør dette nødvendigt.

6. Programmets varighed

Det forventes, at de operationelle satellitter, som bliver resultatet af det foreløbige opsendelsespogram, kan udnyttes i 81/2 år regnet fra opsendelsen af MO1 i 1986-87. Herudover bliver der tale om overgangsaktiviteter ved benyttelse og drift af de eksisterende satellitter (F1, F2, P2), der er til rådighed i perioden fra den 24. november 1983 indtil opsendelsen af MO1 i 1986-87. Programmets forventede fulde varighed er 121/2 år regnet fra begyndelsen af 1983 til medio 1995.

BILAG II

I. Total omkostningsramme

Den totale omkostningsramme for begyndelsessystemet, således som det er beskrevet i bilag I, er beregnet til 400 millioner regneenheder (MAU) (medio 1982-priser og 1983-omregningskurser) i tidsrummet 1983 til 1995, der fordeles således

- Maksimalbeløb for Rumfartsorganisationens udgifter : 378 MAU

- Eumetsats sekretariat

- (10 1/2 år) : 10 MAU

- Eumetsat margin for uforudsete udgifter : 12 MAU

II. Bidragsskala.

Medlemsstaterne bidrager til Eumetsats udgifter i henhold til følgende bidragsskala

-------------------------------------------------------- Medlemsstater % -------------------------------------------------------- Belgien 4,00 Danmark 0,50 Finland 0,30 Frankrig 22,00 Grækenland 0,30 Irland 0,10 Italien 11,00 Nederlandene 3,00 Norge 0,50 Portugal 0,30 Schweiz 2,60 Spanien 4,50 Det forenede Kongerige 14,40 Sverige 0,93 Tyrkiet 0,50 Forbundsrepublikken Tyskland 21,00 Østrig

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede, der er behørigt bemyndigede dertil, underskrevet denne konvention.

UDFÆRDIGET i Geneve den fireogtyvende maj nittenhundrede og treogfirs på engelsk og fransk, idet begge tekster har samme gyldighed, i et enkelt originaleksemplar, som deponeres i arkivet hos Det schweiziske Edsforbunds regering, der sender bekræftede kopier til samtlige stater, som undertegner og tiltræder konventionen. Konventionen trådte i kraft den 19. juni 1986 for Danmark og følgende andre lande: Belgien, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Norge, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyrkiet og Forbundsrepublikken Tyskland (inkl. Land Berlin).

Udenrigsministeriet, den 28. november 1986

UFFE ELLEMANN-JENSEN

--------

Bekendtgørelse af konvention af 24. maj 1983 om oprettelse af en europæisk organisation til udnyttelse af meteorologiske satellitter (»Eumetsat«)

Den 17. januar 1984 undertegnedes på Danmarks vegne en i Geneve den 24. maj 1983 udfærdiget konvention om oprettelse af en europæisk organisation til udnyttelse af meteorologiske satellitter (»Eumetsat«).

Konventionen og to dertil knyttede bilag har følgende ordlyd

Konvention om oprettelse af en europæisk organisation til udnyttelse af meteorologiske satellitter (»Eumetsat«)

De stater, der er deltagere i denne konvention,

SOM FINDER at

- befolkningernes sikkerhed og en effektiv iværksættelse af talrige menneskelige aktiviteter er afhængige af meteorologiske data og kræver sikrere og hurtigere vejforudsigelser;

- muligheden for at forbedre forudsigelserne i stor udstrækning beror på, at meteorologiske observationer er tilgængelige såvel lokalt som globalt, herunder sådanne, som vedrører fjerne og øde områder;

- meteorologiske satellitter har vist deres egnethed og deres enestående ydedygtighed til at supplere de jordbaserede observationssystemer særligt med hensyn til permanent vejrovervågning samt udførelse og hurtig indsamling af observationer over de mest utilgængelige dele af Jordens overflade;

SOM BEMÆRKER at

- Den meteorologiske Verdensorganisation har anbefalet sine medlemmer at forbedre de meteorologiske databaser og kraftigt støttet planerne om at udvikle og udnytte et globalt satellitobservationssystem for at bidrage til »The World Weather Watch«;

- det eksperimentelle Meteosatprogram, der varetages af Den europæiske Rumorganisation, har vist Europas evne til at påtage sig sin del af ansvaret for driften af et globalt satellitobservationssystem;

SOM ERKENDER at

- ingen national eller international organisation har planlagt nogen ordning med henblik på forsyning af Europa med alle de meteorologiske satellitdata, der er nødvendige til dækning af dets interesseområder;

- de menneskelige, tekniske og finansielle ressourcer, som kræves for aktiviteter i rummet, er af en størrelse, som overstiger de enkelte europæiske landes muligheder;

- det er ønskeligt at tilvejebringe en ramme for samarbejde mellem de europæiske meteorologiske organisationer, der gør det muligt for dem at påbegynde fælles aktiviteter under benyttelse af sådan rumteknologi, som kan anvendes til meteorologisk forskning og vejrforudsigelser

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE

Ingen