Legislator Case Law & Legislation
L19860011064 DK

Bekendtgørelse af overenskomst af 15. april 1986 med Sverige om beskatning af såkaldte grænsegængere

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1986 110 Historic

Artikel 1

1. Uanset bestemmelserne i artikel 15, stykkerne 1 og 2, i den mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige den 22. marts 1983 indgåede aftale til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer som følge af varigt personligt arbejde, der udføres i Danmark, kun beskattes i Sverige, under forudsætning af, at denne person regelmæssigt opholder sig på sin faste bopæl i Sverige.

2. Uanset bestemmelserne i artikel 15, stykkerne 1 og 2, i den mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige den 22. marts 1983 indgåede aftale til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer som følge af varigt personligt arbejde, der udføres i Sverige, kun beskattes i Danmark, under forudsætning af, at denne person regelmæssigt opholder sig på sin faste bopæl i Danmark.

3. Bestemmelserne i stykkerne 1 og 2 finder kun anvendelse, såfremt arbejdet vedvarer i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.

4. Med udtrykket »varigt personligt arbejde« forstås ansættelsesforhold, som er indgået i den hensigt at være den skattepligtiges hovedbeskæftigelse.

5. Med udtrykket »regelmæssigt opholder sig« forstås, at den skattepligtige som hovedregel mindst en gang om ugen opholder sig på sin faste bopæl i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende.

6. Andre bestemmelser i aftalen end stykkerne 1 og 2 i artikel 15 berøres ikke af denne overenskomst.

Bekendtgørelse (international) 1986 110 Historic

Artikel 2

Denne overenskomst træder i kraft den dag, da begge stater har meddelt hinanden, at de foranstaltninger, som er nødvendige for ikrafttræden i den pågældende stat, er gennemført, og finder anvendelse på indkomst, som erhverves fra og med den 1. januar 1987.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, undertegnet denne overenskomst.

Udfærdiget i Stockholm den 15. april 1986 i to eksemplarer på dansk og svensk, hvilke to tekster har lige gyldighed.

For Danmarks regering

Nils Jæger

For Sveriges regering

Sten Andersson

Overenskomsten trådte i medfør af artikel 2 i kraft den 4. juli 1986.

Udenrigsministeriet, den 11. november 1986

UFFE ELLEMANN-JENSEN

-----

Bekendtgørelse (international) 1986 110 Historic

Bekendtgørelse af overenskomst af 15. april 1986 med Sverige om beskatning af såkaldte grænsegængere

OVERENSKOMST

mellem Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Sveriges regering om beskatning af såk. grænsegængere

Danmarks regering og Sveriges regering, som ønsker at indgå en overenskomst om beskatning af såk. grænsegængere, er blevet enige om følgende bestemmelser

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →