Legislator Case Law & Legislation
L19860010864 DK

Bekendtgørelse af anden tillægsprotokol af 17. marts 1978 til den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering. (* 1)

25 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (25)

Statutory Text (25 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1986 108 Valid

Artikel 1

Følgende bestemmelse skal føjes til konventionens artikel 2, stk. 2

»Denne ret skal også finde anvendelse på forbrydelser, der alene medfører økonomiske sanktioner.«

Bekendtgørelse (international) 1986 108 Valid

Artikel 2

Konventionens artikel 5 erstattes af følgende bestemmelser

»Fiskale forbrydelser

1. For forbrydelser i forbindelse med skatter, afgifter, told og valutaveksling skal udlevering mellem de kontraherende parter finde sted i overensstemmelse med konventionens bestemmelser, hvis forbrydelsen efter den anmodede parts lovgivning udgør en tilsvarende lovovertrædelse.

2. udlevering kan ikke nægtes med den begrundelse, at der ikke efter den anmodede parts lovgivning opkræves samme slags skatter eller afgifter eller ikke er fastsat regler om skatter, afgifter, told eller valutaveksling svarende til reglerne i den begærende parts lovgivning.«

Bekendtgørelse (international) 1986 108 Valid

Artikel 3

Konventionen udvides med følgende bestemmelser

»Domme in absentia

1. Når en kontraherende part anmoder en anden kontraherende part om udlevering af en person med henblik på fuldbyrdelse af en straffedom eller en beslutning om sikkerhedsforanstaltning, der er afsagt over vedkommende in absentia, kan den anmodede part nægte udlevering til dette formål, dersom den finder, at retssagen forud for domsafsigelsen ikke opfyldte de minimumskrav til forsvaret, der anses at tilkomme enhver, som er anklaget for en strafferetlig forseelse. Udlevering skal dog finde sted, såfremt den begærende part afgiver en forsikring, der betragtes som tilstrækkelig sikkerhed for, at den person, der kræves udleveret, har ret til at få genoptaget sin sag, under hvilken han får adgang til et betryggende forsvar. Denne beslutning vil berettige den begærende part til enten at fuldbyrde den pågældende dom, såfremt den domfældte ikke modsætter sig det, eller i modsat fald til at retsforfølge den udleverede.

2. Når den anmodede part giver meddelelse til den person, der er begæret udleveret, om dommen, der er afsagt over ham in absentia, kan den begærende part ikke betragte en sådan meddelelse som formel underretning om strafforfølgning i den begærende stat.«

Bekendtgørelse (international) 1986 108 Valid

Artikel 4

Konventionen udvides med følgende bestemmelser

»Amnesti

Udlevering skal ikke finde sted på grund af en forbrydelse, for hvilken den anmodede stat har erklæret amnesti, og som nævnte stat havde kompetence til at retsforfølge efter sin egen straffelov.«

Bekendtgørelse (international) 1986 108 Valid

Artikel 5

Konventionens artikel 12, stk. 1, erstattes af følgende bestemmelser: »Anmodningen skal være skriftlig og skal af den begærende parts justitsministerium stiles til den anmodede parts justitsministerium; dog er benyttelse af de diplomatiske kanaler ikke udelukket. Andre meddelelsesformer kan benyttes efter direkte aftale mellem to eller flere parter.«

Bekendtgørelse (international) 1986 108 Valid

Artikel 6

1. Denne protokol skal stå åben for undertegnelse af de af Europarådets medlemsstater, der har undertegnet konventionen. Den kræver ratifikation, accept eller godkendelse. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter deponeres hos Europarådets generalsekretær.

2. protokollen træder i kraft 90 dage efter datoen for deponeringen af det tredje ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument.

3. For så vidt angår en signatarstat, der på et senere tidspunkt ratificerer, accepterer eller godkender, træder protokollen i kraft 90 dage efter deponeringen af nævnte signatarstats ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument.

4. Ingen af Europarådets medlemsstater kan ratificere, acceptere eller godkende denne protokol uden samtidig eller tidligere at have ratificeret konventionen.

Bekendtgørelse (international) 1986 108 Valid

Artikel 7

1. Enhver stat, der har tiltrådt konventionen, kan tiltræde denne protokol efter dens ikrafttræden.

2. En sådan tiltrædelse sker ved hos Europarådets generalsekretær at deponere et tiltrædelsesinstrument, som træder i kraft 90 dage efter deponeringen.

Bekendtgørelse (international) 1986 108 Valid

Artikel 8

1. Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelsen eller deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument anføre det territorium eller de territorier, hvor denne protokol skal finde anvendelse.

2. Enhver stat kan ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument eller på et senere tidspunkt i en erklæring stilet til Europarådets generalsekretær udstrække denne protokol til at omfatte ethvert andet territorium eller hvilke som helst andre territorier, der er anført i erklæringen, og for hvis internationale forbindelser den er ansvarlig eller på hvis vegne den er bemyndiget til at indgå forpligtelser.

3. Enhver erklæring afgivet i henhold til foranstående stykke kan for så vidt angår ethvert deri anført territorium tilbagekaldes ved fremsendelse af en meddelelse herom til Europarådets generalsekretær. En sådan tilbagekaldelse får virkning seks måneder efter den dato, på hvilken Europarådets generalsekretær har modtaget meddelelsen.

Bekendtgørelse (international) 1986 108 Valid

Artikel 9

1. Forbehold, der er taget af en stat over for en bestemmelse i konventionen, finder også anvendelse på denne protokol, medmindre denne stat anfører andet ved undertegnelsen eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

2. Enhver stat kan ved undertegnelsen eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument erklære, at den forbeholder sig ret til

a. ikke at anerkende kapitel I,

b. ikke at anerkende kapitel II, eller anerkende det alene med hensyn til visse forbrydelser eller visse kategorier af de forbrydelser, der er anført i artikel 2,

c. ikke at anerkende kapitel III, eller alene at anerkende artikel 3, stk. 1,

d. ikke at anerkende kapitel IV,

e. ikke at anerkende kapitel V,

3. Enhver kontraherende part kan tilbagekalde et forbehold den har taget i henhold til foranstående stykke i form af en erklæring stilet til Europarådets generalsekretær. En sådan erklæring træder i kraft på modtagelsesdatoen.

4. En kontraherende part, der i denne protokol har taget forbehold over for en bestemmelse i konventionen eller over for en bestemmelse i denne protokol, kan ikke kræve, at en anden kontraherende part skal bringe den pågældende bestemmelse i anvendelse; den kan dog, såfremt forbeholdet er partielt eller betinget kræve anvendelse af bestemmelsen i den udstrækning den selv har anerkendt den.

5. Der kan ikke tages andre forbehold over for denne protokols bestemmelser.

Bekendtgørelse (international) 1986 108 Valid

Artikel 10

Den europæiske strafferetskomite under Europarådet (ECCP) skal orienteres om denne protokols anvendelse og tage de fornødne skridt til at bane vejen for en mindelig løsning på de vanskeligheder, som dens overholdelse eventuelt måtte afstedkomme.

Bekendtgørelse (international) 1986 108 Valid

Artikel 11

1. Enhver kontraherende part kan for sit eget vedkommende opsige denne protokol ved en meddelelse stilet til Europarådets generalsekretær.

2. En sådan opsigelse får virkning seks måneder efter, at den er modtaget af Europarådets generalsekretær.

3. Opsigelse af konventionen medfører automatisk opsigelse af denne protokol.

Bekendtgørelse (international) 1986 108 Valid

Artikel 12

Europarådets generalsekretær giver til rådets medlemsstater og til enhver stat, der har tiltrådt konventionen, meddelelse om

a. enhver undertegnelse af denne protokol,

b. enhver deponering af et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument,

c. enhver ikrafttrædelsesdato for denne protokol i henhold til artiklerne 6 og 7,

d. enhver erklæring, der er modtaget i henhold til bestemmelserne i artikel 8, stk. 2 og 3,

e. enhver erklæring, der er modtaget i henhold til bestemmelserne i artikel 9, stk. 1,

f. ethvert forbehold, der er taget i henhold til bestemmelserne i artikel 9, stk. 2,

g. tilbagekaldelse af ethvert forbehold, der er taget i henhold til bestemmelserne i artikel 9, stk. 3,

h. enhver underretning, der er modtaget i henhold til bestemmelserne i artikel 11, samt datoen, på hvilken opsigelsen får virkning.

Til bekræftelse heraf har undertegnede dertil behørigt bemyndigede underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i Strasbourg den 17. marts 1978 på engelsk og fransk, idet begge tekster har samme gyldighed, i eet eksemplar, som skal forblive deponeret i Europarådets arkiv. Europarådets generalsekretær skal fremsende bekræftede genparter til hver enkelt signatar- og tiltrædelsesstat.

Følgende lande har ratificeret eller tiltrådt den anden tillægsprotokol på de vedføjede datoer

Sverige ........................................... 13. juni 1979 Nederlandene ...................................... 12. januar 1982 Danmark .......... ................................ 7. marts 1983 Østrig ............................................ 2. maj 1983 Cypern ............................................ 13. april 1984 Island ............................................ 20. juni 1984 Italien ........................................... 23. januar 1985 Finland ........................................... 30. januar 1985 Schweiz ........................................... 11. marts 1985 Spanien ........................................... 11. marts 1985

Nedennævnte lande har ved ratifikationen eller tiltrædelsen taget forbehold og afgivet erklæringer som følger

Sverige

Erklæring

Ved anvendelse af konventionens artikel 12, stk. 1 (protokollens kapitel 5, artikel 5), vil forpligtelserne pålagt justitsministeriet blive overtaget af udenrigsministeriet.

Nederlandene

Erklæring

det vil senere blive meddelt, om protokollen kan anvendes i forhold til Aruba.

Østrig

Forbehold

Under henvisning til protokollens artikel 9, stk. 2, accepterer Republikken Østrig kapitel II alene for forbrydelser vedrørende skatte-, afgifts- og toldlovgivningen.

Italien

Forbehold

Under henvisning til protokollens artikel 9 forbeholder Italien sig ret til at acceptere kapitel III.

Finland

Erklæringer

I overensstemmelse med protokollems artikel 9, stk. 1, og medmindre der foreligger en erklæring af modsat indhold, finder forbehold, der er taget over for konventionen, også anvendelse på protokollen.

Schweiz

Forbehold

Schweiz accepterer ikke protokollens kapitel II.

Erklæringer

I overensstemmelse med protokollens artikel 9, stk. 1, og medmindre der foreligger en erklæring af modsat indhold, finder forbehold, der er taget over for konventionen, også anvendelse på protokollen.

Spanien

Erklæringer

I overensstemmelse med protokollens artikel 9, stk. 1, og medmindre der foreligger en erklæring af modsat indhold, finder forbehold, der er taget over for konventionen, også anvendelse på protokollen.

Tillægsprotokollen trådte i medfør af artikel 6, stk. 2, i kraft for Danmark den 5. juni 1983.

Udenrigsministeriet, den 11. november 1986

UFFE ELLEMANN-JENSEN

Bekendtgørelse (international) 1986 108 Valid

Bekendtgørelse af anden tillægsprotokol af 17. marts 1978 til den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering. (* 1)

I henhold til kgl. resolution af 8. februar 1983 har Danmark ratificeret en af Europarådets ministerudvalg i Strasbourg den 17. marts 1978 udfærdiget anden tillægsprotokol til den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 36 af 28. september 1963 og anden bekendtgørelse af dags dato, Lovtidende C.

Protokollens ordlyd er som følger

ANDEN TILLÆGSPROTOKOL TIL DEN EUROPÆISKE KONVENTION OM UDLEVERING

Denne protokols signatarstater, der er medlemmer af Europarådet, som ønsker at fremme anvendelsen af den europæiske konvention om udlevering (i det følgende benævnt »konventionen«), der blev åbnet for undertegnelse i paris den 13. december 1957, inden for området fiskale lovovertrædelser, og

finder det ønskeligt også at udvide konventionen i visse andre henseender,

er blevet enige om følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →