Bekendtgørelse af tillægsprotokol af 15. oktober 1975 til den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering (* 1)

Artikel 1

Ved anvendelse af Konventionens artikel 3 anses følgende ikke som politiske forbrydelser

a. forbrydelser mod menneskeheden som angivet i Konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab, vedtaget den 9. december 1948 af De forenede Nationers Generalforsamling;

b. overtrædelser som angivet i artikel 50 i Geneve-Konventionen af 1949 om forbedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten, artikel 51 i Geneve-Konventionen af 1949 om forbedring af såredes, syges og skibbrudnes vilkår i de væbnede styrker på søen, artikel 130 i Geneve-Konventionen af 1949 om behandling af krigsfanger og artikel 147 i Geneve-Konventionen af 1949 om beskyttelse af civile personer i krigstid;

c. enhver tilsvarende krænkelse af krigens love, gældende på denne protokols ikrafttrædelsestidspunkt, og af de på dette tidspunkt gældende krigens retssædvaner, der ikke allerede er omfattet af de ovennævnte bestemmelser i Geneve-Konventionerne.

Artikel 2

Konventionens artikel 9 suppleres med følgende tekst, idet Konventionens oprindelige artikel 9 bliver stk. 1, og nedennævnte bestemmelser bliver stk. 2, 3 og 4

2. Udlevering af en person, over hvem der i en tredje stat, der har tilsluttet sig Konventionen, er afsagt endelig dom for den eller de forbrydelser, for hvilke udlevering er begæret, må ikke tillader

a. hvis han er frifundet ved den ovennævnte dom;

b. hvis den fængselsstraf eller anden retsfølge, som han blev idømt

i. er fuldt udstået;

ii. har været genstand for benådning eller amnesti for så vidt angår hele sanktionen eller den del af den, der ikke er fuldbyrdet;

c. hvis retten har kendt lovovertræderen skyldig uden at pålægge nogen sanktion.

3. I de i stk. 2 nævnte tilfælde kan udlevering dog tillades

a. hvis den pådømte lovovertrædelse er begået mod en person med offentlig status eller en institution eller andet, der er af offentlig karakter i den begærende stat,

c. hvis den person, over hvem dommen er afsagt, selv havde en offentlig status i den begærende stat,

c. hvis den pådømte lovovertrædelse helt eller delvis blev begået på den begærende stats territorium eller på et område, der betragtes som dennes territorium.

4. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 forhindrer ikke anvendelsen af videregående nationale bestemmelser vedrørende den ne bis in idem- virkning, der knyttes til udenlandske straffedomme.'

KAPITEL III

KAPITEL II

KAPITEL I

Artikel 3

1. Nærværende protokol er åben for undertegnelse af de medlemmer af Europarådet, der har undertegnet Konventionen. Den skal ratificeres, accepters eller godkendes. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenterne skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

2. Protokollen træder i kraft 90 dage efter datoen for deponeringen af det tredje ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument.

3. For en signatarstat, der senere ratificerer, accepterer eller godkender protokollen, træder denne i kraft 90 dage efter datoen for deponeringen af ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumentet.

4. Et medlem af Europarådet kan ikke ratificere, acceptere eller godkende denne protokol uden samtidig eller tidligere at have ratificeret Konventionen.

Artikel 4

1. Enhver stat, som har tiltrådt Konventionen, kan tiltræde denne protokol efter dens ikrafttræden.

2. Sådan tiltrædelse sker ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos Europarådets generalsekretær. Tiltrædelsen får virkning 90 dage efter deponeringsdatoen.

Artikel 5

1. Enhver stat kan ved undertegnelsen eller ved deponeringen af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumentet angive på hvilket territorium eller hvilke territorier denne protokol finder anvendelse.

2. Enhver stat kan ved deponering af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumentet, eller på et hvilket som helst senere tidspunkt ved erklæring til Europarådets generalsekretær, udstrække denne protokol til ethvert andet territorium eller territorier, som er angivet i erklæringen, og for hvis internationale forbindelser den er ansvarlig, eller på hvis vegne den er bemyndiget til at indgå forpligtelser.

3. Enhver erklæring, der er afgivet i medfør af stk. 2, kan, for så vidt angår ethvert i erklæringen nævnt territorium, tilbagekaldes i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er angivet i denne protokols artikel 8.

Artikel 6

1. Enhver stat kan ved undertegnelsen eller deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument erklære, at den ikke anerkender enten kapitel I eller kapitel II.

2. Enhver kontraherende part kan tilbagekalde en erklæring, fremsat efter reglerne i stk. 1, ved erklæring til Europarådets generalsekretær. Erklæringen får virkning fra modtagelsesdatoen.

3. Der kan ikke tages forbehold over for denne protokols bestemmelser.

Artikel 7

Den europæiske strafferetskomite under Europarådet skal holdes underrettet om denne protokols anvendelse og skal gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at medvirke til lettelse af en fredelig løsning af enhver vanskelighed, der måtte opstå i forbindelse med dens virke.

Artikel 8

1. Enhver kontraherende part kan for sit eget vedkommende opsige denne protokol ved meddelelse til Europarådets generalsekretær.

2. En sådan opsigelse træder i kraft seks måneder efter, at meddelelsen er modtaget af generalsekretæren.

3. Opsigelse af Konventionen indebærer automatisk opsigelse af denne protokol.

Artikel 9

Europarådets generalsekretær underretter Rådets medlemsstater og enhver stat, der har tiltrådt Konventionen, om

a. enhver undertegnelse;

b. enhver deponering af et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument;

c. enhver ikrafttrædelsesdato for denne protokol i henhold til dennes artikel 3;

d. enhver erklæring modtaget i henhold til bestemmelserne i artikel 5 og enhver tilbagekaldelse af en sådan erklæring;

e. enhver erklæring afgivet i henhold til bestemmelserne i artikel 6, stk. 1;

f. tilbagekaldelse af enhver erklæring afgivet i henhold til bestemmelserne i artikel 6, stk. 2;

g. enhver meddelelse modtaget i henhold til bestemmelserne i artikel 8 samt datoen for opsigelsens ikrafttræden.

Til bekræftelse heraf har undertegnede dertil behørigt bemyndigede undertegnet denne protokol.

Udfærdiget i Strasbourg, den 15. oktober 1975 på engelsk og fransk,

idet begge tekster har samme gyldighed, i eet eksemplar, som

opbevares i Europarådets arkiv. Europarådets generalsekretær fremsender bekræftede genparter til signatarstater og tiltrædende stater.

Følgendelande har ratificeret eller tiltrådt tillægsprotokollen på de vedføjede datoer

Sverige ......................................... 2. februar 1976 Danmark .......................................... 13. september 1978 Cypern ........................................... 22. maj 1979 Nederlandene ..................................... 12. januar 1982 Island ........................................... 20. juni 1984 Spanien .......................................... 11. marts 1985 Schweiz .......................................... 11. marts 1985

Nedennævnte lande har ved ratifikationen eller tiltrædelsen taget forbehold og afgivet erklæringer som følger

Sverige

Forbehold

Under henvisning til protokollens artikel 6, stk. 1, har Sverige afgivet erklæring om, at Sverige ikke kan acceptere kapitel I.

Danmark

Forbehold

Under henvisning til protokollens artikel 6, stk. 1, har Danmark afgivet erklæring om, at Danmark ikke kan acceptere kapitel I.

Nederlandene

Forbehold

Under henvisning til protokollens artikel 6, stk. 1, har Nederlandene afgivet erklæring om, at Nederlandene ikke kan acceptere kapitel I.

Erklæring

Uanset hollandsk lovgivning fuldt ud er i overensstemmelse med artikel 1 (indledningen og pkt. a og b) og ikke indeholder bestemmelser i modstrid med artikel 1 (indledningen og pkt. c) i tilfælde af handlinger begået under en mellemfolkelig væbnet konflikt, ønsker Nederlandenes regering at forbeholde sig ret til at nægte udlevering i henhold til Konventionens artikel 3 i tilfælde af krænkelse af krigens love og krigens retssædvaner foretaget under en ikke-mellemfolkelig væbnet konflikt.

Det vil senere blive meddelt, om tillægsprotokollen kan anvendes i forhold til Aruba.

Island

Forbehold

Under henvisning til protokollens artikel 6, stk. 1, har Island afgivet erklæring om, at Island ikke kan acceptere kapitel I.

Tillægsprotokollen trådte i medfør af artikel 3 i kraft for Danmark den 20. august 1979.

Udenrigsministeriet, den 11. november 1986

Uffe Ellemann-Jensen

KAPITEL I Artikel 1

KAPITEL II Artikel 2

KAPITEL III Artikel 3

Bekendtgørelse af tillægsprotokol af 15. oktober 1975 til den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering (* 1)

I henhold til kgl. resolution af 20. juli 1978 har Danmark ratificeret en i Strasbourg udfærdiget tillægsprotokol til den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 36 af 28. september 1963, Lovtidende C.

TILLÆGSPROTOKOL TIL DEN EUROPÆISKE UDLEVERINGSKONVENTION

Denne protokols signatarstater, der er medlemmer af Europarådet, som henviser til bestemmelserne i den europæiske udleveringskonvention, som blev åbnet for undertegnelse i Paris den 13. december 1957 (i det følgende kaldt »Konventionen«), herunder især artiklerne 3 og 9, og

som finder det ønskeligt at supplere disse artikler med henblik på at styrke beskyttelsen af menneskeheden og enkeltpersoner,

er belvet enige om følgende