Bekendtgørelse af overenskomst af 3. februar 1986 med Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter

Artikel 1

DE AF OVERENSKOMSTEN OMFATTEDE PERSONER

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

DE AF OVERENSKOMSTEN OMFATTEDE SKATTER

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomstskatter, der pålignes på en kontraherende stats, dens politiske underafdelingers eller dens lokale myndigheders vegne, uden hensyn til hvorledes de opkræves.

2. Som indkomstskatter skal anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten eller dele af indkomsten, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue eller fast ejendom og skatter, som pålignes den samlede lønsum, der udbetales af foretagender, såvel som skatter på formueforøgelse, der beskattes som indkomst.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er

a. I Singapore

indkomstskatten;

(herefter omtalt som »Singapore skat«).

b) I Danmark

(i) indkomstskatten til staten;

(ii) den kommunale indkomstskat;

(iii) den amtskommunale indkomstskat;

(iv) folkepensionsbidraget;

(v) sømandsskatten;

(vi) den særlige indkomstskat;

(vii) kirkeskatten;

(viii) udbytteskatten;

(ix) bidrag til dagpengefonden;

(x) kulbrinteskatten;

(herefter omtalt som »dansk skat«).

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts undertegnelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden underretning om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.

5. Hvis det som følge af ændringer i nogen af de kontraherende staters skattelovgivning synes ønskeligt at ændre nogen artikel i overenskomsten uden at berøre dennes hovedprincipper, kan de nødvendige ændringer foretages ved gensidig aftale ved udveksling af noter ad diplomatisk vej eller på enhver anden måde i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

Artikel 3

ALMINDELIGE DEFINITIONER

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning

a) (i) udtrykket »Singapore« betyder Republikken Singapore;

(ii) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert område, der støder op til Danmarks territorialfarvand, som ifølge dansk lovgivning vedrørende kontinentalsoklen og i overensstemmelse med international ret er et område, inden for hvilket Danmark kan udøve sine rettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden og i dens undergrund; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;

b) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat« betyder Danmark eller Singapore alt efter sammenhængen;

c) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et uafsluttet dødsbo, en trust eller en fond, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer, der i skattemæssig henseende behandles som en enhed;

d) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver anden sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

e) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

f) udtrykket »skat« betyder Singapore skat eller dansk skat alt efter sammenhængen;

g) udtrykket »statsborger« betyder

(i) enhver fysisk person, der har indfødsret i en kontraherende stat;

(ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab og enhver forening, der består i kraft af den i en kontraherende stat gældende lovgivning;

h) udtrykket »fortjeneste indvundet af et foretagende« omfatter ikke lejeindtægter eller royalties, der betales for litterære eller kunstneriske ophavsrettigheder, for spillefilm eller for bånd til brug for fjernsyn eller radio, eller for miner, oliekilder, stenbrud, eller andre steder, hvor naturforekomster udvindes, eller for tømmer- eller skovproduktion, eller indkomst i form af udbytter, renter, leje, royalties eller honorarer eller andre betalinger oppebåret for ledelse, kontrol eller tilsyn i forbindelse med ethvert andet foretagendes eller firmas handelsvirksomhed, forretningsvirksomhed eller anden aktivitet, eller betalinger for arbejde eller personlige tjenesteydelser, eller indkomst oppebåret i forbindelse med driften af skibe eller luftfartøjer;

i) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med et skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;

j) udtrykket »kompetent myndighed« betyder

(i) for så vidt angår Singapore, finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder;

(ii) for så vidt angår Danmark, ministeren for skatter og afgifter eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

SKATTEMÆSSIGT HJEMSTED

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i skattemæssig henseende er hjemmehørende i denne kontraherende stat.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge de kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (herefter omtalt som »midtpunkt for sine livsinteresser«);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken kontraherende stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge kontraherende stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de to kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde. Hvis den virkelige ledelses sæde ikke kan bestemmes, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Artikel 5

FAST DRIFTSSTED

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig, men er ikke begrænset til

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en butik eller andet salgssted;

e) en fabrik;

f) et værksted;

g) en lagerbygning, medmindre den anvendes til de i stykke 5 angivne formål; og

h) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. Udtrykket »fast driftssted« omfatter også

a) et bygnings- eller anlægs-, et monterings- eller samlearbejde, men kun såfremt sådant arbejde eller enhver kombination af disse vedvarer i en eller flere perioder, der udgør over 6 måneder indenfor en 12-måneders periode;

b) levering af tjenesteydelser, herunder rådgivningsvirksomhed, af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, gennem ansatte eller andet personale.

4. Et foretagende i en kontraherende stat skal anses for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, hvis det udøver tilsynsførende funktioner i denne anden kontraherende stat i en eller flere perioder på tilsammen over 6 måneder inden for en 12-måneders periode i forbindelse med et anlægs-, monterings- eller samlearbejde eller enhver kombination af disse , som finder sted i denne anden kontraherende stat.

5. Udtrykket »fast driftssted« skal anses for ikke at omfatte

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring eller udstilling af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring eller udstilling;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast driftssted udelukkende med henblik på reklame, oplysningsvirksomhed, videnskabelige undersøgelser eller med henblik på lignende virksomhed for foretagendet, der er af forberedende eller hjælpende karakter.

6. En person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 7, og som handler i en kontraherende stat på vegne et foretagende i den anden kontraherende stat, skal anses for at udgøre et fast driftssted for foretagendet i den førstnævnte kontraherende stat, hvis denne person

a) har og sædvanligvis udøver i den førstnævnte kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler for eller på vegne foretagendet, medmindre denne persons fuldmagt er begrænset til indkøb af varer for dette foretagende; eller

b) sædvanligvis opretholder i den førstnævnte kontraherende stat et varelager tilhørende foretagendet, hvorfra han regelmæssigt leverer varer på foretagendets vegne; eller

c) sædvanligvis sikrer ordrer i den førstnævnte kontraherende stat udelukkende eller næsten udelukkende til foretagendet selv eller til ethvert andet foretagende, som beherskes af det, eller som har en bestemmende indflydelse i det.

7. Et foretagende i en kontraherende stat skal ikke anses for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, blot fordi foretagendet driver erhvervsvirksomhed i denne anden kontraherende stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, forudsat at disse personer handler inden for deres sædvanlige erhvervsvirksomheds rammer.

8. Et foretagende i en kontraherende stat skal, undtagen for så vidt angår genforsikring, anses for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, hvis det opkræver præmier på denne anden stats område eller forsikrer risici der gennem en ansat eller stedfortræder, som ikke er en sådan uafhængig repræsentant, på hvem stykke 7 finder anvendelse.

9. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

INDKOMST AF FAST EJENDOM

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. a) Udtrykket »fast ejendom« skal, medmindre bestemmelserne i pkt. b) og c) finder anvendelse, tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori ejendommen er beliggende.

b) Udtrykket »fast ejendom« skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster.

c) Skibe og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden form for benyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

FORTJENESTE VED ERHVERVSVIRKSOMHED

1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage alle omkostninger, herunder generalomkostninger til ledelse og administration, som ville kunne fradrages, hvis det faste driftssted havde været et uafhængigt foretagende, i det omfang de med rimelighed kan henføres til det faste driftssted, hvad enten de er afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for foretagendet.

5. I tilfælde, hvor en fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

SKIBS- OG LUFTFART

1. Uanset bestemmelserne i artikel 7, kan fortjeneste ved luftfartsvirksomhed i international trafik, der oppebæres af et foretagende, hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal tillige finde anvendelse på fortjeneste, der oppebæres ved deltagelse af foretagender, hjemmehørende i de kontraherende stater, i en pool, i et konsortium eller i en international driftsorganisation.

3. Med hensyn til fortjeneste oppebåret af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i stykke 1 og 2 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet, der ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det danske Luftfartselskab (DDL).

4. Uanset bestemmelserne i artikel 7, kan fortjeneste ved skibsfart i international trafik, der oppebæres af et foretagende hjemmehørende i en kontraherende stat, beskattes i den anden kontraherende stat, men kun såfremt sådan fortjeneste hidrører fra denne anden stat.

Dog skal,

a) såfremt et Singapore foretagende, der driver skibsfart i international trafik, oppebærer fortjeneste ved sådan virksomhed, der er drevet i Danmark, den skat, der pålignes i Danmark for så vidt angår sådan fortjeneste, nedsættes med et beløb, svarende til 50 pct. deraf;

b) såfremt et dansk foretagende, der driver skibsfart i international trafik, oppebærer fortjeneste ved sådan virksomhed, der er drevet i Singapore, den skat, der pålignes i Singapore for så vidt angår sådan fortjeneste, nedsættes med et beløb, svarende til 50 pct. deraf.

5. I tilfælde, hvor et skib eller luftfartøj drives udelukkende mellem steder i en kontraherende stat og et eller flere strukturer, der benyttes til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster, der befinder sig i vande, der støder op til denne stats territorialfarvande, skal den fritagelse for eller nedsættelse af skat, der er fastsat i stykke 1, 2 og 4 i denne artikel, ikke finde anvendelse.

Artikel 9

INDBYRDES FORBUNDNE FORETAGENDER

I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller financielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

Artikel 10

UDBYTTE

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige

a) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab og et kommanditselskab), der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet;

b) 10 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Bestemmelserne i stykke 2 skal finde anvendelse på udbytte, der udbetales af et selskab, som er hjemmehørende i Singapore, hvis Singapore efter datoen for undertegnelsen af denne overenskomst påligner en skat på udbytte udover den skat, der pålignes selskabets fortjenester eller indkomst.

4. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 13 finde anvendelse.

6. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne anden stat.

7. a) Udbytte skal anses for at hidrøre fra Danmark, hvis det er betalt af et selskab, som er hjemmehørende i Danmark.

b) Udbytte skal anses for at hidrøre fra Singapore

(i) hvis det er betalt af et selskab, som er hjemmehørende i Singapore; eller

(ii) hvis det er betalt af et selskab, som er hjemmehørende i Malaysia, på grundlag af fortjenester, der hidrører fra Singapore, og anses som udbytte hidrørende fra Singapore i henhold til Artikel VII i overenskomsten til undgåelse af dobbeltbeskatning mellem Singapore og Malaysia undertegnet den 26. december 1968.

8. Sålænge en fysisk person, der er hjemmehørende i Danmark, efter dansk lovgivning er berettiget til en skattegodtgørelse for så vidt angår udbytte, der udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, skal følgende regler finde anvendelse på en aktionær, der er en fysisk person og hjemmehørende i Singapore

Den retmæssige ejer af sådant udbytte skal være berettiget til en skattegodtgørelse for så vidt angår sådant udbytte med et beløb, der ikke overstiger 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, såfremt en fysisk person hjemmehørende i Danmark ville have været berettiget til skattegodtgørelse, såfremt han havde modtaget sådant udbytte, og til udbetaling af ethvert beløb, hvormed denne skattegodtgørelse overstiger hans skattetilsvar til Danmark; skat kan imidlertid også pålægges i Danmark i henhold til lovgivningen i Danmark på grundlag af summen af udbyttet og skattegodtgørelsen med en sats, der ikke overstiger 10 pct.

Artikel 11

RENTER

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne renter kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er rentebeløbets retmæssige ejer, ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af renten. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne begrænsning.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 2, skal renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til regeringen i den anden kontraherende stat, være fritaget for skat i den førstnævnte kontraherende stat.

4. Ved anvendelsen af stykke 3, skal udtrykket regering

a) for så vidt angår Singapore betyde Singapores regering og skal omfatte

(i) the Monetary Authority of Singapore og the Board of Commissioners of Currency;

(ii) the Government of Singapore Investment Corporation Pte Ltd;

(iii) et offentligt organ eller enhver institution, som helt eller delvis er ejet af Singapores regering, en lokal myndighed eller et herunder hørende offentligt organ, hvorom fra tid til anden de kontraherende staters kompetente myndigheder træffer aftale;

b) for så vidt angår Danmark betyde Danmarks regering og skal omfatte

(i) Danmarks Nationalbank;

(ii) et offentligt organ eller enhver institution, som helt eller delvis er ejet af Danmarks regering, en lokal myndighed eller et herunder hørende offentligt organ, hvorom fra tid til anden de kontraherende staters kompetente myndigheder træffer aftale.

5. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant i fast ejendom eller ikke, såvel som al anden indkomst, der ligestilles med indkomst af pengelån i skattelovgivningen i den stat, hvorfra indkomsten hidrører, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikel.

6. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 13 finde anvendelse.

7. Renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, af en af dens politiske underafdelinger, af lokale myndigheder, et offentligt organ eller af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler renten, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er stiftet, og sådan rente afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådan rente anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

8. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler renten, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at renten, når hensyn tages til den gældsfordring, for hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

ROYALTIES

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men, såfremt modtageren er den retmæssige ejer af royaltybeløbet, må skatten heraf ikke overstige 15 pct. af royalty-bruttobeløbet. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne begrænsning.

3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt eller videnskabeligt udstyr, eller for oplysninger om industrielle eller videnskabelige erfaringer.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 i denne artikel skal finde tilsvarende anvendelse på ethvert beløb oppebåret af en person hjemmehørende i en af de kontraherende stater fra kilder i den anden kontraherende stat i forbindelse med afhændelse af nogen rettighed eller ejendom, hvorfra royalties - som defineret i stykke 3 i denne artikel - er eller vil blive modtaget.

5. Bestemmelserne i stykke 1, 2 og 4 i denne artikel skal ikke finde anvendelse, såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende retmæssige ejer af royalties eller beløb (som omhandlet i stykke 4) i den anden kontraherende stat, hvorfra royalties hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 13 finde anvendelse.

6. Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, af en af dens politiske underafdelinger, af lokale myndigheder, et offentligt organ eller af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde hvor den person, der betaler royalties, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale royalty er påtaget, og sådan royalty afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådan royalty anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

7. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

PERSONLIGT ARBEJDE

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 14, 16 og 17 ikke medfører andet, kan gage, løn og lignende vederlag eller indkomst for personligt arbejde (herunder frit erhverv) oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag eller den indkomst, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag eller indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for arbejde udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i nogen 12-måneders periode, og

b) vederlaget betales af eller for en person, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat, og

c) vederlaget eller indkomsten er skattepligtig i den førstnævnte stat, og

d) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat, og

e) betalingen for udførelsen af frit erhverv ikke afholdes af en person hjemmehørende i den anden stat, eller af et fast driftssted eller et fast sted, som en person hjemmehørende i den førstnævnte stat har i den anden stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag, der oppebæres af en person hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde i tjenesteforhold udført ombord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i internationel trafik, kun beskattes i denne kontraherende stat.

Artikel 14

BESTYRELSESHONORARER

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 15

KUNSTNERE OG SPORTSFOLK

1. Uanset bestemmelserne i artikel 13 kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller som musiker, eller som sportsmand, ved hans i denne egenskab i den anden kontraherende stat udøvede virksomhed, beskattes i denne anden stat.

Sådan indkomst skal imidlertid være fritaget for skat i denne anden kontraherende stat, hvis sådan virksomhed helt eller i det væsentlige er støttet af offentlige midler fra enhver af de kontraherende staters regeringer eller af lokale myndigheder eller et offentligt organ herunder.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som udøves i en kontraherende stat af en optrædende kunstner eller sportsmand i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artikel 7 og 13, beskattes i denne kontraherende stat.

Sådan indkomst skal imidlertid være fritaget for skat i denne kontraherende stat, hvis sådan virksomhed helt eller i det væsentlige er støttet af offentlige midler fra enhver af de kontraherende staters regeringer eller af lokale myndigheder eller et offentligt organ herunder.

Artikel 16

OFFENTLIGE HVERV

1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat eller dens politiske underafdelinger, lokale myndigheder eller offentlige organer herunder, til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, dens underafdelinger eller myndigheder eller organer, kan kun beskattes i denne stat.

b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne anden stat, og den pågældende er en i denne anden stat hjemmehørende person, som

(i) er statsborger i denne anden stat; eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne anden stat alene med det formål at udføre hvervet.

2. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde anvendelse på vederlag, der udbetales for hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives med henblik på at opnå en fortjeneste.

Artikel 17

STUDERENDE OG PRAKTIKANTER

1. En fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat umiddelbart før et besøg i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i denne anden kontraherende stat i en periode på ikke over 5 år, udelukkende

a) som studerende ved et anerkendt universitet, kollegium eller skole i denne anden kontraherende stat,

b) som nyder af legat, understøttelse eller stipendium, som en statslig, religiøs, velgørende, videnskabelig, litterær eller uddannelsesmæssig organisation har tildelt den pågældende hovedsagelig med henblik på studier eller forskning, eller

c) som erhvervspraktikant,

skal være fritaget for skat i denne anden kontraherende stat for så vidt angår

(i) midler, som han modtager fra udlandet til sit underhold, undervisning, studier, forskning eller uddannelse,

(ii) legat, understøttelse eller stipendium, og

(iii) vederlag, oppebåret for personligt arbejde udført i denne anden kontraherende stat, der ikke overstiger et beløb af 2.500 USdollars indenfor et kalenderår eller dets modværdi i Singapore eller dansk valuta, eller et sådant beløb, hvorom fra tid til anden de kontraherende staters kompetente myndigheder træffer aftale; ethvert beløb udover 2.500 USdollars (eller et sådant revideret beløb) eller dets modværdi i Singapore eller dansk valuta skal forblive skattepligtigt i henhold til denne anden stats lovgivning under behørig hensyntagen til overenskomstens øvrige bestemmelser.

2. En fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat umiddelbart før et besøg i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i denne anden kontraherende stat i en periode på ikke over 12 måneder som ansat af eller kontraktlig forpligtet overfor en virksomhed i den førstnævnte kontraherende stat, eller en organisation, som nævnt under stykke 1, pkt. b), udelukkende med det formål at erhverve teknisk, faglig eller forretningsmæssig erfaring hos en person, som ikke er en sådan virksomhed eller organisation, skal være fritaget for skat i denne anden kontraherende stat af vederlag for sådan periode, som modtages fra udlandet, eller som udbetales i denne anden kontraherende stat for sådan tjeneste, der har direkte forbindelse med erhvervelsen af sådan erfaring, forudsat at sådant beløb ikke overstiger et beløb på 4.000 USdollars indenfor et kalenderår eller dets modværdi i Singapore eller dansk valuta, eller et sådant beløb, hvorom fra tid til anden de kontraherende staters kompetente myndigheder træffer aftale; ethvert beløb udover 4.000 USdollars (eller et sådant revideret beløb) eller dets modværdi i Singapore eller dansk valuta skal forblive skattepligtigt i henhold til denne anden stats lovgivning under behørig hensyntagen til overenskomstens øvrige bestemmelser.

3. En fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat umiddelbart før et besøg i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i denne anden kontraherende stat i en periode på ikke over 5 år i henhold til aftale med regeringen (herunder også lokale myndigheder) i den anden kontraherende stat, eller nogen offentlig myndighed eller noget organ herunder, alene med henblik på studier, forskning eller uddannelse, skal være fritaget for skat i denne anden kontraherende stat af vederlag, som modtages fra udlandet, eller som udbetales i denne anden kontraherende stat for sådan tjeneste, der har direkte forbindelse med nævnte studier, forskning eller uddannelse, forudsat at sådant beløb ikke overstiger et beløb på 4.000 USdollars indenfor et kalenderår eller dets modværdi i Singapore eller dansk valuta, eller et sådant beløb, hvorom fra tid til anden de kontraherende staters kompetente myndigheder træffer aftale; ethvert beløb udover 4.000 USdollars (eller et sådant revideret beløb) eller dets modværdi i Singapore eller dansk valuta skal forblive skattepligtigt i henhold til denne anden kontraherende stats lovgivning, under behørig hensyntagen til overenskomstens øvrige bestemmelser.

4. De i stykke 1, 2 eller 3 nævnte begunstigelser skal ikke kunne opnås samtidigt.

Artikel 18

INDKOMST, SOM IKKE UDTRYKKELIGT ER OMTALT

Indkomster, som ikke udtrykkeligt er omtalt i de foranstående artikler i denne overenskomst, og som hidrører fra en kontraherende stat, kan beskattes i denne stat.

Artikel 19

BEGRÆNSNING AF SKATTELEMPELSE

1. I tilfælde, hvor denne overenskomst bestemmer (med eller uden andre betingelser), at indkomst fra kilder i Danmark skal fritages for beskatning eller beskattes med nedsat skatteprocent i Danmark, og den nævnte indkomst i henhold til gældende lovgivning i Singapore, alene er undergivet beskatning for så vidt angår det beløb, som er overført til eller modtaget i Singapore, og ikke for så vidt angår det fulde beløb, skal fritagelsen eller nedsættelsen, som i henhold til denne overenskomst skal indrømmes i Danmark, alene ske for så stor en del af indkomsten, som er overført til eller modtaget i Singapore.

2. Denne begrænsning finder imidlertid ikke anvendelse på indkomst, der er modtaget af Singapores regering eller af nogen person, der er godkendt af de kompetente myndigheder i Singapore for så vidt angår dette stykke. Udtrykket »Singapores regering« omfatter dens regeringsorganer og offentlige institutioner (statutory bodies).

Artikel 20

OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNING

1. Hver kontraherende stats lovgivning skal fortsat finde anvendelse på indkomstbeskatningen i denne stat undtagen i tilfælde, hvor en udtrykkelig bestemmelse, der medfører andet, er anført i denne overenskomst. I tilfælde, hvor indkomst er genstand for beskatning i begge kontraherende stater, skal ophævelse af dobbeltbeskatning indrømmes i overensstemmelse med de følgende stykker i denne artikel.

2. Med forbehold af bestemmelserne i lovgivningen i Singapore om indrømmelse af nedslag i Singapore skat for skat, der skal betales i noget andet land end Singapore, skal dansk skat, som - enten ved direkte påligning eller ved indeholdelse - skal betales af indkomst fra kilder i Danmark, tillades fradraget i Singapore skat, der skal betales af denne indkomst. I tilfælde, hvor sådan indkomst består af udbytte udbetalt af et selskab, som er hjemmehørende i Danmark, til en person hjemmehørende i Singapore, som ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der udbetaler udbytterne, skal der ved beregningen af nedslaget tages hensyn til den danske skat, som af det selskab, der udbetaler udbytterne, skal betales af dets fortjeneste.

3. I tilfælde, hvor en person hjemmehørende i Danmark oppebærer indkomst fra kilder i Singapore, og denne indkomst i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes eller kan beskattes i Singapore, kan Danmark medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal, medmindre bestemmelserne i stykke 4 og 5 finder anvendelse, tillade som et fradrag i indkomstskatten den del af indkomstskatten, der svarer til den indkomst, der hidrører fra Singapore.

4. I tilfælde, hvor en person hjemmehørende i Danmark oppebærer indkomst, som i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8, stk. 4, og artiklerne 11, 12 og 14 kan beskattes i Singapore, skal Danmark indrømme et fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, der er betalt i Singapore.

Sådant fradrag skal ikke overstige den del af indkomstskatten, beregnet før sådant fradrag, der kan henføres til sådan indkomst, der hidrører fra Singapore.

5. (i) I tilfælde, hvor udbytte udbetales af et selskab, som er hjemmehørende i Singapore, til en person hjemmehørende i Danmark, som ejer direkte eller indirekte mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det førstnævnte selskab, skal sådant udbytte være fritaget for skat i Danmark;

(ii) I tilfælde, hvor udbytte udbetales af et selskab, som er hjemmehørende i Singapore, til en person hjemmehørende i Danmark, som ikke er en person omfattet af pkt. (i), skal Danmark indrømme et fradrag i indkomstskatten for denne person hjemmehørende i Danmark med et beløb svarende til 20 pct. af udbytte-bruttobeløbet.

6. a) Ved anvendelsen af stykke 4, skal udtrykket »indkomstskat, der er betalt i Singapore«, omfatte enhver Singapore skat, som skulle have været betalt uden den nedsættelse eller fritagelse for Singapore skat, der er indrømmet i henhold til »The Economic Expansion Incentives (Relief from Income Tax) Act« og »The Income Tax Act«, som har virkning på datoen for undertegnelsen af overenskomsten.

b) Ved anvendelsen af stykke 5, pkt. (ii), skal ethvert udbyttebeløb, som er blevet fritaget for Singapore skat i henhold til »The Economic Expansion Incentives (Relief from Income Tax) Act« og »The Income Tax Act«, være fritaget for skat i Danmark.

c) Bestemmelserne i pkt. a) og b) skal finde tilsvarende anvendelse på enhver anden bestemmelse eller lovgivning om nedsættelse eller fritagelse, der senere udformes eller vedtages, og som de kompetente myndigheder er enige om at anse for givet med henblik på at fremme økonomisk udvikling.

7. Uanset bestemmelserne i denne overenskomst skal enhver indkomst, der oppebæres af regeringen i Singapore fra enhver kilde i Danmark, være fritaget for skat i Danmark. Udtrykket »regeringen i Singapore« omfatter

a) »The Government of Singapore Investment Corporation (Pte) Ltd«;

b) Offentlig myndighed;

c) Enhver institution, som helt eller i det væsentlige er ejet af Singapores regering, hvorom aftale fra tid til anden træffes mellem de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

Artikel 21

IKKE-DISKRIMINERING

1. Statsborgerne i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold er eller måtte blive undergivet.

2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed.

3. Intet i denne artikel skal kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme

a) personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den indrømmer personer, der er hjemmehørende indenfor dens eget område, eller

b) statsborgere i den anden kontraherende stat sådanne personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den indrømmer egne statsborgere, som ikke er hjemmehørende i denne kontraherende stat, eller sådanne andre personer, som måtte være nævnt i denne kontraherende stats skattelovgivning.

4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.

5. I tilfælde, hvor en kontraherende stat indrømmer skattebegunstigelser til sine statsborgere med henblik på at fremme økonomisk udvikling i overensstemmelse med dens nationale politik og kriterier, skal dette ikke anses som diskriminering i henhold til denne artikel.

6. I denne artikel betyder »beskatning« de skatter, der er omfattet af denne overenskomst.

Artikel 22

FREMGANGSMÅDEN VED INDGÅELSE AF GENSIDIGE AFTALER

1. I tilfælde, hvor en person mener, at foranstaltninger, truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende, eller, såfremt tilfældet er omfattet af artikel 21, stykke 1, for den af de kontraherende stater, i hvilken han er statsborger. Sagen skal forelægges inden tre år fra den dag, hvor der er givet ham underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde , som ikke er omhandlet i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i overensstemmelse med de foranstående stykker. Når det for tilvejebringelsen af en aftale skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig forhandling sted, kan en sådan finde sted i et udvalg bestående af repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

Artikel 23

UDVEKSLING AF OPLYSNINGER

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i forbindelse med de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 24

PERSONER ANSAT VED DIPLOMATISKE OG KONSULÆRE REPRÆSENTATIONER

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 25

TERRITORIAL UDVIDELSE

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de nødvendige ændringer udvides til enhver del af det til de kontraherende stater hørende område, som specielt er holdt uden for denne overenskomsts anvendelse, og som påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej, eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet, skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 27 også - på den måde, som er angivet i nævnte artikel - bringe anvendelsen af overenskomsten til ophør på enhver del af det til de kontraherende stater hørende område, til hvilket den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

Artikel 26

IKRAFTTRÆDEN

1. Denne overenskomst skal godkendes af Singapore og Danmark i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige regler. Regeringerne i Danmark og Singapore skal give hinanden underretning om, at disse forfatningsmæssige regler er opfyldt.

2. Denne overenskomst skal træde i kraft på datoen for den sidste af de i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser skal have virkning fra datoen for udløbet af overenskomsten dateret 7. marts 1969 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat.

Artikel 27

OPSIGELSE

Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan ad diplomatisk vej opsige overenskomsten ved at give meddelelse om opsigelsen senest den 30. juni i ethvert kalenderår, der følger efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft. I så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning

a) I Singapore

For så vidt angår Singapore skat for det skatteår, der begynder den 1. januar eller senere i det andet kalenderår, der følger efter det år, i hvilket meddelelsen er givet, og følgende skatteår;

b) I Danmark

For så vidt angår indkomst, der er erhvervet i det kalenderår, der følger efter det år, i hvilket meddelelsen er givet, og følgende år.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i Singapore, den 3. februar 1986 i to eksemplarer på

engelsk.

For Republikken Singapores regering

Tan Boen Eng

For Kongeriget Danmarks regering

Hans Jakup Kass

PROTOKOL

Ved undertegnelsen af overenskomsten mellem Republikken Singapores regering og Kongeriget Danmarks regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter er de undertegnede blevet enige om følgende bestemmelser, som skal udgøre en integrerende del af overenskomsten

»I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes eller kan beskattes i Singapore, skal sådan indkomst, medmindre bestemmelserne i artikel 20, stykke 4 og 5, finder anvendelse, være fritaget for beskatning i Danmark i første instans. Dog skal sådan indkomst medregnes i beskatningsgrundlaget med henblik på fastsættelsen af den danske skattesats for den pågældendes øvrige indkomster eller det underskud, der kan overføres i henhold til dansk lovgivning, eller i alle forhold, der ikke har relation til beskatningen af indkomst.«

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne Protokol.

Udfærdiget i Singapore, den 3. februar 1986 i to eksemplarer på

engelsk.

For Republikken Singapores regering

Tan Boen Eng

For Kongeriget Danmarks regering

Hans Jakup Kass

Overenskomsten trådte i kraft den 3. februar 1986 i henhold til art. 26, stk. 2, med virkning fra ophøret af overenskomsten af 7. marts 1969 mellem Danmark og Singapore, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 15 af 4. februar 1986, Lovtidende C.

Udenrigsministeriet, den 11. november 1986

Uffe Ellemann-Jensen

Bekendtgørelse af overenskomst af 3. februar 1986 med Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter

Den 3. februar 1986 undertegnedes i Singapore en overenskomst mellem Danmark og Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.

Overenskomsten har følgende ordlyd

OVERENSKOMST

mellem Kongeriget Danmark og Republikken Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter

Kongeriget Danmarks regering og Republikken Singapores regering,

der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter,

er blevet enige om følgende bestemmelser

Ingen