Bekendtgørelse om overenskomst af 14. april 1986 med Tanzania om fortsat dansk støtte til det tanzanianske jernbaneselskab
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om overenskomst af 14. april 1986 med Tanzania om fortsat dansk støtte til det tanzanianske jernbaneselskab
I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 83 af 11. august 1981 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 24 af 21. marts 1985, Lovtidende C, meddeles det, at der ved noteveksling i Dar es Salaam den 26. marts og den 14. april 1986 er indgået en overenskomst mellem Danmark og Tanzania, ifølge hvilken den danske regering yder et beløb på 9 millioner kroner som fortsat støtte til det tanzanianske jernbaneselskabs søfartsafdeling.
Hovedformålet med overenskomsten er at sikre driften af selskabets skibe på Victoria-, Tanganyika- og Nyasa-søerne.
Udenrigsministeriet, den 15. august 1986
UFFE ELLEMANN-JENSEN
Ingen