Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager
I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 18 af 17. juli 1963 og nr. 32 af 26. april 1973, Lovtidende C, meddeles det, at yderligere følgende lande med virkning fra de anførte datoer har ratificeret eller tiltrådt den af Europarådets ministerudvalg i Strasbourg den 20. april 1959 vedtagne konvention om gensidig retshjælp i straffesager
Belgien......................................... 13. august 1975 Forbundsrepublikken Tyskland........................................ 2. oktober 1976 Luxembourg...................................... 18. november 1976 Finland......................................... 29. januar 1981 Spanien......................................... 18. august 1982 Island.......................................... 18. september 1984
Der er ved ratifikationen eller tiltrædelsen taget forbehold og
afgivet erklæring som følger
Belgien
Forbehold
ad artikel 2
Begæring om retshjælp kan afslås
a) Hvis der er rimelig grund til at antage. at antage, at anmodningen drejer sig om en undersøgelse, der er iværksat med henblik på at rejse tiltale, straffe eller på anden måde gribe ind over for en tiltalt på grund af hans religion eller politiske overbevisning, hans nationalitet, race eller den befolkningsgruppe han tilhører.
b) Hvis det drejer sig om en retsforfølgning, der er uforenelig med princippet »non bis in idem«.
c) Hvis det drejer sig om en undersøgelse vedrørende handlinger, for hvilke tiltalte retsforfølges i Belgien.
ad artikel 11
den belgiske regering vil ikke tillade midlertidig overførelse, medmindre den pågældende person afsoner en dom på dens territorium, og såfremt der ikke er særlige grunde, som er til hinder derfor.
ad artikel 22
Den belgiske regering vil ikke give underretning om de påfølgende foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 22, medmindre opbygningen af dens strafferegister tillader dette.
ad artikel 26
På grund af særlige aftaler mellem Benelux-landene accepterer den belgiske regering ikke artikel 26, stk. 1 og 3, for så vidt angår forholdet til Nederlandene og Luxembourg.
Den belgiske regering forbeholder sig ret til at træde tilbage fra disse bestemmelser som følge af forholdet til de øvrige medlemsstater i Det europæiske økonomiske Fællesskab.
Erklæringer
ad artikel 4
Retsanmodninger om ransagning eller beslaglæggelse vil ikke blive efterkommet, medmindre det drejer sig om forbrydelser, for hvilke der kan ske udlevering efter den europæiske konvention om udlevering, og forudsat at en belgisk domstol har tilladt, at begæringen efterkommes i overensstemmelse med intern lovgivning.
Så længe Belgien ikke har ratificeret den europæiske konvention om udlevering, vil retsanmodninger kun blive taget til følge, hvis disse vil kunne efterkommes efter belgisk ret.
ad artikel 24
For så vidt angår denne konvention betragter Belgien medlemmer af domstole, undersøgelsesdommere og repræsentanter for anklagemyndigheden som juridicielle myndigheder.
Forbundsrepublikken Tyskland
Forbehold og erklæringer
ad artikel 5
Ransagning og beslaglæggelse tillades kun, såfremt betingelserne i artikel 5, stk. 1 a) og c), er opfyldt.
ad artikel 7
Anmodning om forkyndelse af stævning for en tiltalt, som opholder sig på Forbundsrepublikken Tysklands territorium, tages principielt kun til følge, såfremt den er modtaget af de tyske myndigheder senest 1 måned inden den for fremmødet fastsatte dato.
ad artikel 11
Overførsel af vidner vil blive nægtet i alle de tilfælde, der er opregnet i stk. 1, 2. pkt.
ad artikel 16
Begæring om gensidig retshjælp samt de til begæringen henhørende dokumenter skal være ledsaget af en til tysk foretaget oversættelse eller oversættelse til et af de officielle sprog i Europarådet.
ad artikel 24
Som judicielle myndigheder betragtes i denne konvention
Den tyske justitsminister, Bonn, Bad-Godesberg
Forbundsdomstolen, Karlsruhe
Rigsadvokaten ved forbundsdomstolen i Karlsruhe
Delstaten Baden-Würtenbergs justitsministerium, Stuttgart
Delstaten Bayerns justitsministerium, München
Justitssenatoren i Berlin
Senatoren for retspleje og straffefyldbyrdelse i Bremen
De judicielle myndigheder for den frie Hansestad Hamborg
Delstaten Hessens justitsminister, Wiesbaden
Delstaten Niedersachsens justitsminister, Hannover
Delstaten Nordrhein-Westfalens justitsminister, Düsseldorf
Delstaten Rheinland-Pfalz's justitsministerium, Mainz
Delstaten Saarlands minister for retspleje, Saabrücken
Delstaten Schleswig-Holsteins justitsminister i Kiel
Delstaten Bayerns højesteret i München
De regionale landsretter
De regionale retter
De lokale retter
Statsadvokaturen ved Bayerns højesteret, München
Statsadvokaturene ved de regionale landsretter
Statsadvokaturerne ved de regionale retter
Det centrale kontor ved Landsjustitsforvaltningen til opklaring af nationalsocialistiske forbrydelser, Ludwigsburg.
ad artikel 25
Konventionen skal også gælde for Land Berlin med virkning fra den dato, på hvilken den træder i kraft i Forbundsrepublikken Tyskland.
Luxembourg
Forbehold
ad artikel 2
Begæring om retshjælp kan afslås
a) Hvis der er rimelig anledning til at antage, at anmodningen drejer sig om en undersøgelse, der er iværksat med henblik på at rejse tiltale, straffe eller på anden måde gribe ind over for en tiltale på grund af hans religion eller politiske overbevisning, hans nationalitet, race eller den befolkningsgruppe han tilhører.
b) Hvis det drejer sig om en retsforfølgning, der er uforenelig med princippet »non bis in idem«.
c) Hvis det drejer sig om en undersøgelse vedrørende handlinger, for hvilke tiltalte retsforfølges i Luxembourg.
ad artikel 11
Luxembourgs regering vil ikke tillade midlertidig overførelse, medmindre den pågældende person afsoner en dom på Luxembourgs territorium, og såfremt der ikke er særlige grunde , som er til hinder derfor.
ad artikel 16
Anmodninger med bilag skal være ledsaget af en oversættelse til fransk, tysk eller engelsk.
ad artikel 22
Luxembourgs regering vil ikke give underretning om de påfølgende foranstaltninger, der omhandles i artikel 22, medmindre opbygningen af dens strafferegistre tillader dette.
ad artikel 26
På grund af særlige aftaler mellem Benelux-landene accepterer Luxembourgs regering ikke artikel 26, stk. 1 og 3, for så vidt angår forholdet til Belgien og Nederlandene.
Luxembourgs regering forbeholder sig ret til at træde tilbage fra disse bestemmelser som følge af forholdet til de øvrige medlemmer i Det europæiske økonomiske Fællesskab.
Erklæringer
ad artikel 5
Retsanmodninger om ransagning eller beslaglæggelse vil ikke blive efterkommet, medmindre det drejer sig om forbrydelser, for hvilke der kan ske udlevering efter den europæiske konvention om udlevering og forudsat, at en luxembourgsk domstol har tilladt, at begæringen efterkommes i overensstemmelse med intern lovgivning.
ad artikel 24
For så vidt angår denne konvention betragter Luxembourg medlemmer af domstole, undersøgelsesdommere og repræsentanter for anklagemyndigheden som judicielle myndigheder.
Finland
Forbehold
ad artikel 2
Begæring om retshjælp kan afslås
a) Hvis den forbrydelse, som har givet anledning til begæring, ikke ville være strafbar efter finsk ret, såfremt forbrydelsen under tilsvarende omstændigheder var begået i Finland.
b) Hvis der allerede er indledt efterforskning i Finland eller i tredjeland.
c) Hvis der i Finland eller i tredjeland enten er indledt retsforfølgning mod den person, som er sigtet i den begærende stat, eller hvis den sigtede ved endelig dom er blevet domfældet eller frifundet.
d) Hvis eller i tredjeland har besluttet at opgive eller at undlade at indlede efterforskning eller retsforfølgning med hensyn til den omhandlede lovovertrædelse.
e) Hvis de kompetente myndigheder i Finland retsforfølgning eller dommens fuldbyrdelse er forældet efter finsk ret.
ad artikel 11
Den retshjælp, som denne artikel omhandler kan ikke ydes i Finland.
ad artikel 13
Udskrift eller oplysning fra strafferegistre meddeles kun, såfremt det vedrører en person, der er sigtet eller tiltalt.
ad artikel 15, stk. 7
Den mellem Finland, Danmark, Island, Norge og Sverige afsluttede aftale om gensidig retshjælp vedrører forkyndelse af dokumenter og optagelse af vidneforklaring forbliver i kraft.
ad artikel 20
Det under artikel 15, stk. 7, omhandlede forbehold finder tillige anvendelse ved denne artikel.
ad artikel 22
Finland vil ikke give underretning om domfældelser og påfølgende foranstaltninger, der omhandles i artikel 22.
ad artikel 26, stk. 1
Det under artikel 15, stk. 7, tagne forbehold finder tillige anvendelse ved denne artikel.
Erklæringer
ad artikel 5
Retsanmodninger om ransagning eller beslaglæggelse vil kun efterkommet, når betingelserne i artikel 5, stk. 1 a-c, er opfyldt.
ad artikel 7, stk. 3
Forkyndelse af en stævning for en person, som opholder sig i Finland, skal overleveres til de finske myndigheder mindst 30 dage forud for den for retsmødet fastsatte dato.
ad artikel 15, stk. 6
Alle begæringer om retsbistand skal fremsendes til justitsministeriet.
ad artikel 16, stk. 1
Begæring og tilhørende dokumenter, som ikke foreligger på finsk, svensk eller engelsk, skal være ledsaget af en oversættelse til et af disse sprog. Finland påtager sig ikke oversættelse af svaret og bilagte dokumenter. Svensk er det andet officielle sprog i Finland.
ad artikel 24
I henseende til artiklerne 3, 4 og 6 betragtes retterne og undersøgelsesdommerne som judicielle myndigheder. Bortset herfra betragtes retterne, undersøgelsesdommerne og de offentlige anklager som judicielle myndigheder.
ad artikel 25
For så vidt angår artikel 25 har Finland noteret sig, at Forbundsrepublikken Tyskland den 2. oktober 1976 har afgivet en erklæring i overensstemmelse med artikel 25, stk. 3, vedrørende Berlin (West). Yderligere har Finland bemærket, at artikel 25's øvrige stk. om udstrækning af anvendelsesområder for øjeblikket ikke har nogen praktisk betydning.
ad artikel 26, stk. 4
Til trods for konventionens bestemmelser vil Finland i forhold til de øvrige nordiske lande anvende loven om pligt til at møde som vidne i retten i et andet nordisk land.
Spanien
Forbehold
ad artikel 5, stk. 1
Spanien forbeholder sig, et retsanmodninger om ransagning eller beslaglæggelse kun skal efterkommes på følgende betingelser
a) at den forbrydelse, som har givet anledning til retsanmodningen, er strafbar efter spansk lovgivning,
b) at den forbrydelse, som har givet anledning til retsanmodningen, kan medføre udlevering efter spansk lovgivning,
c) at efterkommelsen af retsanmodningen er forenelig med spansk lovgivning.
ad artikel 16, stk. 2
Spanien forbeholder sig at kræve, at begæringer og tilhørende dokumenter skal være ledsaget af en autoriseret oversættelse til spansk.
ad artikel 22
Spanien forbeholder sig at undlade at underrette andre parter om oplysninger om spanske statsborgere, der er slettet i strafferegistret.
Erklæringer
ad artikel 7, stk. 3
Spanien erklærer, at tidsfristen skal være mindst 30 dage.
ad artikel 15, stk. 6
Spanien erklærer, at det spanske justitsministerium skal have sendt en kopi i tilfælde af hastende retsanmodninger fra den begærende parts judicielle myndigheder til dets judicielle myndigheder.
ad artikel 24
Spanien erklærer, at følgende myndigheder vil være at anse som judicielle myndigheder
a) Almindelige dommere og retter.
b) Offentlige anklagere.
c) Militære judicielle myndigheder.
Island
Forbehold
ad artikel 1, stk. 1
Island vil kun yde hjælp i retssager vedrørende forebyggelser, som også er strafbare ifølge islandsk lov.
Begæring om retshjælp kan afslås
a) hvis de judicielle myndigheder i Island eller i en tredjestat har iværksat retsforfølgning mod den anklagede for den samme forbrydelse, som har givet anledning til anmodning fra den begærende stat, eller
b) hvis den anklagede er blevet dømt eller frikendt ved en endelig dom afsagt af judicielle myndigheder i Island eller en tredjestat for den samme forbrydelse, som har givet anledning til anmodningen fra den begærede stat, eller begærende
c) hvis de judicielle myndigheder i Island eller en tredjestat har besluttet ikke at fortsætte eller ikke at iværksætte retsforfølgning for den samme forbrydelse, som har givet anledning til anmodningen fra den begærende stat.
ad artikel 13, stk. 1
Forpligtelsen til at videregive udskrifter af og oplysninger fra strafferegistre i henhold til denne bestemmelse skal alene gælde for straffeattester for den person, som er sigtet for en forbrydelse i det pågældende kriminelle forhold.
Erklæringer
ad artikel 5, stk. 1
En begæring om ransagning eller beslaglæggelse kan afvises, hvis betingelserne i artikel 5, stk. 1, pkt. a, b og c, ikke er opfyldt.
ad artikel 7, stk. 3
Anmodning om forkyndelse af stævning for en tiltalt, som befinder sig i Island, må være de kompetente islandske myndigheder i hænde mindst 50 dage før den for fremmødet fastsatte dato.
ad artikel 15, stk. 6
Alle anmodninger om retsbistand skal sendes til justitsministeriet.
ad artikel 16, stk. 2
Anmodninger med bilag, som ikke er skrevet på islandsk, dansk, engelsk, norsk eller svensk, skal være ledsaget af en oversættelse til islandsk eller engelsk.
ad artikel 24
Som judicielle myndigheder betragtes i denne konvention
Justitsministeriet, alle domstole, rigsadvokaten samt politichefer/mestre.
Nedennævnte lande, der tidligere har ratificeret eller tiltrådt konventionen, har efterfølgende ændret deres tidligere afgivne forbehold eller erklæringer som følger
Israel
ad artikel 24
Erklæring af 28. oktober 1974
For så vidt angår denne konvention skal enhver kompetent ret eller domstol samt den israelske rigsadvokat anses som en judiciel myndighed.
ad artikel 3, stk. 1, artikel 5, stk. 1, og artikel 17
De tidligere tagne forbehold er ifølge erklæring af 16. oktober 1974 ophævet.
Italien
ad artikel 24
Følgende myndigheder vil ifølge erklæring af 29. august 1977 yderligere være at betragte som judicielle myndigheder
Rigsretten
Den parlamentariske undersøgelseskommission.
Sverige
ad artikel 5
Det tidligere forbehold er den 16. januar 1976 trukket tilbage.
ad artikel 11
Den i denne artikel omhandlede retshjælp kan ikke ydes i Sverige.
Østrig
ad artikel 2, pkt. a
Den østrigske regering har den 2. maj 1983 ophævet forbeholdet.
ad artikel 4
Den østrigske regering har den 30. august 1976 ophævet forbeholdet.
Udenrigsministeriet, den 15. august 1986
F.M.
O. E. Møller
Ingen