Bekendtgørelse af international konvention af 27. april 1979 om maritim eftersøgning og redning (* 1)

Kapitel 1

Udtryk og definitioner

1.1. »Skal« bruges i bilaget for at angive en bestemmelse, hvis ensartede anvendelse af alle deltagerlande er påkrævet af hensyn til sikkerhed for menneskeliv på søen.

1.2. »Bør« bruges i bilaget for at angive en bestemmelse, hvis ensartede anvendelse af alle deltagerlande anbefales af hensyn til sikkerhed for menneskeliv på søen.

1.3. De i det følgende anførte udtryk anvendes i bilaget med følgende betydninger

.1 »Eftersøgnings- og redningsregion«. Et afgrænset område, inden for hvilket der udføres eftersøgnings- og redningstjenester.

.2 »Redningscentral«. En enhed, der er ansvarlig for at arbejde for effektiv organisering af eftersøgnings- og redningstjenester og for at koordinere udførelsen af eftersøgnings- og redningsoperationer inden for en eftersøgnings- og redningsregion.

.3 »Redningsundercentral«. En enhed, oprettet for at assistere en redningscentral inden for en nærmere afgrænset del af dens eftersøgnings- og redningsregion, og som er underlagt den pågældende redningscentral.

.4 »Kystovervågningsstation«. En station på land, stationær eller mobil, udpeget til at opretholde vagttjeneste med henblik på skibes sikkerhed i kystområder.

.5 »Redningsenhed«. En enhed sammensat af uddannet personel og udstyret med passende materiel til hurtig udførelse af eftersøgnings- og redningsoperationer.

.6 »Områdeleder«. Føreren af en redningsenhed, som for tilfældet er udpeget til at koordinere eftersøgnings- og redningsoperationer i et bestemt eftersøgningsområde.

.7 »Koordinator af overfladeeftersøgning«. Et skib, som ikke er en redningsenhed, udpeget til at koordinere overfladeeftersøgnings- og redningsoperationer i et bestemt eftersøgningsområde.

.8 »Alarmfase«. Et generelt udtryk, som, afhængigt af den enkelte situation, dækker såvel uvishedsfasen som beredskabsfasen eller nødfasen.

.9 »Uvishedsfase«. En situation, hvor der består uvished for så vidt angår et skibs og de ombordværende personers sikkerhed.

.10 »Beredskabsfase«. En situation, hvor der næres frygt for så vidt angår et skibs og de ombordværende personers sikkerhed.

.11 »Nødfase«. En situation, hvor der er en rimelig vished for, at et skib eller en person er i alvorlig og umiddelbar fare og behøver øjeblikkelig assistance.

.12 »To ditch«. Et engelsk udtryk anvendt i luftfarten, som betegnelse for nødlanding på vandet.

BILAG

Kapitel 2

Organisation

2.1 Ordning vedrørende tilvejebringelse og koordination af eftersøgnings- og redningstjenester

2.1.1 Deltagerlandene skal sikre, at der er oprettet den nødvendige organisation til at udføre en tilfredsstillende eftersøgnings- og redningstjeneste for mennesker i havsnød ved deres kyster.

2.1.2 Deltagerlandene skal fremsende oplysninger om deres eftersøgnings- og redningsorganisation til generalsekretæren og underrette ham om senere ændringer af vigtighed, herunder

.1 landets maritime eftersøgnings- og redningstjeneste, .2

beliggenheden af etablerede redningscentraler, disse centralers telefon- og telexnumre samt ansvarsområder og

.3 de væsentligste til rådighed værende redningsenheder.

2.1.3 Generalsekretæren skal på passende vis meddele alle deltagerlandene de oplysninger, som er omhandlet i stk. 2.1.2.

2.1.4 Hver eftersøgnings- og redningsregion skal oprettes ved aftale mellem de berørte deltagerlande. Generalsekretæren skal underrettes om en sådan aftale.

2.1.5 I tilfælde af, at de pågældende deltagere ikke kan nå til enighed om den nøjagtige størrelse af en eftersøgnings- og redningsregion, skal de bestræbe sig mest muligt på at komme overens om en hensigtsmæssig ordning, gennem hvilken en tilsvarende samlet koordination af eftersøgnings- og redningstjenester i området tilgodeses. Generalsekretæren skal underrettes om sådanne ordninger.

2.1.6 Generalsekretæren skal underrette alle deltagerlande om de aftaler eller ordninger, som er omtalt i stk. 2.1.4 og 2.1.5.

2.1.7 Afgrænsningen af eftersøgnings- og redningsregioner har ingen forbindelse med og skal ikke præjudicere fastsættelse af nogen afgrænsning mellem stater.

2.1.8 Deltagerlandene skal sørge for, at deres eftersøgnings- og redningstjenester er i stand til at reagere øjeblikkeligt på nødopkald.

2.1.9 Når der modtages oplysninger, som tilkendegiver, at et menneske er i nød på havet i et område, i hvilket et deltagerland drager omsorg for den samlede koordinering af eftersøgnings- og redningsoperationer, skal myndighederne i dette deltagerland straks tage skridt til at yde den bedst mulige forhåndenværende assistance.

2.1.10 Deltagerlandene skal tilsikre, at der ydes hjælp til ethvert menneske i nød på havet. De skal gøre dette uanset et sådant menneskes nationalitet eller status og uanset under hvilke forhold dette menneske findes.

2.2 Koordinering af eftersøgnings- og redningsforanstaltninger

2.2.1 Deltagerlandene skal drage omsorg for at koordinere de nødvendige foranstaltninger for at kunne udføre eftersøgnings- og redningstjenester ved deres kyster.

2.2.2 Deltagerlandene skal oprette en national organisation, som tilsikrer den samlede koordinering af eftersøgnings- og redningstjenesterne.

2.3 Oprettelse af redningscentraler og redningsundercentraler

2.3.1 For at opfylde kravene i stk. 2.2.1 og 2.2.2 skal deltagerlandene oprette redningscentraler og sådanne redningsundercentraler for deres eftersøgnings- og redningstjenester, som de finder passende.

2.3.2 De kompetente myndigheder i hvert deltagerland skal fastsætte det område, for hvilket en redningsundercentral er ansvarlig.

2.3.3 Hver redningscentral og redningsundercentral, som er oprettet i overensstemmelse med stk. 2.3.1, skal være udstyret med egnede midler til at kunne modtage nødsignaler enten via en kystradiostation eller på anden måde. Enhver sådan central eller undercentral skal ligeledes have egnede kommunikationsmidler til at kunne sikre forbindelsen til sine redningsenheder samt til redningscentraler eller redningsundercentraler, alt efter forholdene, i tilstødende områder.

2.4 Udpegning af redningsenheder

2.4.1 Deltagerlandene skal udpege enten

.1 som redningsenheder: stats- eller andre passende offentlige eller private tjenester eller dele heraf, der er hensigtsmæssigt placeret og udrustet, eller

.2 som elementer af eftersøgnings- og redningsorganisationen: stats- eller andre passende offentlige eller private tjenester eller dele heraf, der ikke er hensigtsmæssige til udpegning som redningsenheder, men som vil være i stand til at deltage i eftersøgnings- og redningsoperationer. Disse elementers funktioner skal nærmere defineres.

2.5 Redningsenhedernes hjælpemidler og udrustning

2.5.1 Hver redningsenhed skal være forsynet med hjælpemidler og udrustning afpasset til enhedens opgave.

2.5.2 Hver redningsenhed bør have midler til hurtig og pålidelig kommunikation med andre enheder eller elementer, der deltager i samme operation.

2.5.3 Containere eller pakninger, der indeholder overlevelsesudstyr for nedkastning til overlevende, bør til angivelse af deres indhold være forsynet med en farvekode i overensstemmelse med stk. 2.5.4 og med trykte angivelser samt selvforklarende symboler i den udstrækning sådanne symboler findes.

2.5.4 Farveidentifikationen til angivelse af indholdet i nedkastelige containere eller pakninger med overlevelsesudstyr bør udformes som farvede vimpler i overensstemmelse med nedenstående kode.

.1 Rød - medicin og førstehjælpsudstyr. .2 Blå - proviant og vand. .3 Gul - tæpper og beskyttelsesbeklædning samt .4 Sort - forskelligt andet udstyr såsom varmeovne, økser, kompasserog kogegrejer.

2.5.5 Hvis forsyninger med blandet indhold nedkastes i en container eller pakning, bør farvekoden bruges kombineret.

2.5.6 Instruktioner i anvendelsen af overlevelsesudstyr bør være indlagt i alle nedkastelige containere eller pakninger. De bør være trykt på engelsk samt på mindst to andre sprog.

Kapitel 3

Samarbejde

3.1 Samarbejde mellem stater

3.1.1 Deltagerlandene skal koordinere deres eftersøgnings- og redningsorganisationer og bør, når som helst det er nødvendigt, koordinere deres eftersøgnings- og redningsoperationer med nabostaternes.

3.1.2 Medmindre andet er aftalt mellem de berørte stater, bør et deltagerland - under iagttagelse af gældende nationale love, bestemmelser og regulativer - tillade redningsenheder fra andre deltagerlande umiddelbar adgang til eller over sit territorialfarvand eller territorium, når formålet alene er at stedfæste positionen for en søulykke og at redde overlevende fra en sådan ulykke. I sådanne tilfælde skal eftersøgnings- og redningsoperationer så vidt praktisk muligt koordineres af den for området ansvarlige redningscentral i det deltagerland, som har givet adgangstilladelse, eller en sådan anden myndighed, som er blevet udpeget af dette land.

3.1.3 Medmindre andet er aftalt mellem de berørte stater, skal myndighederne i et deltagerland, som ønsker at sende sine redningsenheder ind på eller over et andet deltagerlands territorialfarvand eller territorium med det ene formål at stedfæste positionen for søulykker og at redde overlevende fra sådanne ulykker, sende en anmodning herom til det andet deltagerlands redningscentral eller til en anden af dette land udpeget myndighed. Denne anmodning skal indeholde alle oplysninger om den planlagte aktion og behovet herfor.

3.1.4 De kompetente myndigheder i deltagerlandene skal

.1 umiddelbart bekræfte modtagelsen af en sådan anmodning og

.2 hurtigst muligt tilkendegive de eventuelle betingelser, som skal være opfyldt for at den planlagte aktion kan iværksættes.

3.1.5 Deltagerlandene bør indgå aftaler med nabostater om fastsættelse af betingelserne for hverandres redningsenheders adgang til eller over deres respektive territorialfarvande eller territorier. Sådanne aftaler bør også tilsikre lettelse af adgangen for sådanne enheder med anvendelse af færrest mulige formaliteter.

3.1.6 Hvert deltagerland bør bemyndige sine redningscentraler til

.1 at anmode om assistance i nødvendigt omfang fra andre redningscentraler, herunder skibe, fly, personel eller udstyr,

.2 at give skibe, fly, personel eller udstyr nødvendige adgangstilladelser til eller over sit territorialfarvand eller territorium, og

.3 at træffe de nødvendige arrangementer med vedkommende told-, indrejse- eller anden myndighed med det formål at fremskynde sådan adgang.

3.1.7 Ethvert deltagerland bør bemyndige sine redningscentraler til på anmodning at yde assistance til andre redningscentraler, herunder assistance i form af skibe, fly, personel eller udstyr.

3.1.8 Deltagerlandene bør indgå eftersøgnings- og redningsaftaler med nabostater med hensyn til at samordne materiel, indførelse af fælles procedurer, afholdelse af fælles træning og øvelser, jævnlig afprøvning af de mellemstatlige kommunikationkanaler, forbindelsesbesøg mellem personel fra redningscentralerne og udveksling af eftersøgnings- og redningsinformationer.

3.2 Samarbejde med luftfartens tjenester

3.2.1 Deltagerlandene skal sikre det tættest mulige samarbejde mellem søfartens og luftfartens tjenester med det formål at tilvejebringe den mest effektive og bedst virkende eftersøgnings- og redningstjeneste i og over deres eftersøgnings- og redningsregioner.

3.2.2 Når det kan lade sig gøre, bør hvert deltagerland oprette fælles redningscentraler og redningsundercentraler til at varetage opgaverne for såvel skibsfarten som luftfarten.

3.2.3 Når der er oprettet adskilte redningscentraler og redningsundercentraler for skibsfarten og luftfarten dækkende samme område, skal det pågældende deltagerland sikre det tættest mulige samarbejde mellem centralerne eller undercentralerne.

3.2.4 Deltagerne skal så vidt muligt sikre, at der anvendes en ensartet procedure mellem redningsenheder til henholdsvis skibsfarts- og luftfartsformål.

Kapitel 4

Forberedende foranstaltninger

4.1 Behov for informationer

4.1.1 Hver redningscentral og redningsundercentral skal være i besiddelse af ajourførte informationer af betydning for eftersøgnings- og redningsoperationer i sit område, herunder informationer med hensyn til

.1 redningsenheder og kystovervågningsstationer,

.2 alle andre offentlige og privatejede ressourcer, herunder transport- og drivmidler, som formentlig vil være til nytte under eftersøgnings- og redningsoperationer,

.3 kommunikationsmidler, som kan anvendes i eftersøgnings- og redningsoperationer,

.4 navne, telegram- og telexadresser, telefon- og telexnumre på skibsmæglere, konsulære myndigheder, internationale organisationer og andre organer, der måtte være i stand til at bidrage med vigtige oplysninger om skibe,

.5 beliggenhed, kaldesignaler eller identifikation af skibsfartens mobile tjenester, lytteperioder og frekvenser for alle radiostationer, der vil kunne indsættes i eftersøgnings- og redningsoperationer,

.6 beliggenhed, kaldesignaler eller identifikation af skibsfartens mobile tjenester, lytteperioder og frekvenser for alle kystradiostationer, der udsender meteorologiske udsigter og -advarsler i eftersøgnings- og redningsregionen,

.7 beliggenhed af og lytteperioder for tjenester, der holder radiovagt, samt hvilke frekvenser disse dækker,

.8 genstande, der eventuelt kan forveksles med ikke-lokaliseret eller ikke-rapporteret vraggods, og

.9 steder, hvor nedkasteligt overlevelsesudstyr til nødstedte er oplagret.

4.1.2 Hver redningscentral og redningsundercentral bør have let adgang til oplysninger om position, kurs, hastighed samt kaldesignal eller skibsstationsidentitet for skibe inden for sit ansvarsområde, som vil være i stand til at yde assistance til skibe eller personer, som er i fare på havet. Sådanne oplysninger skal enten være til rådighed i redningscentralen eller være let tilgængelige, når det bliver nødvendigt.

4.1.3 Et kort i stor målestok skal forefindes i hver redningscentral og redningsundercentral, på hvilket vises og plottes oplysninger i relation til eftersøgnings- og redningsoperationer i området.

4.2 Operationsplaner eller instrukser

4.2.1 Hver redningscentral og redningsundercentral skal udarbejde eller have detaljerede planer eller instrukser klar for udførelse af eftersøgnings- og redningsoperationer i sit ansvarsområde.

4.2.2 Planerne eller instrukserne skal nærmere beskrive dispositioner til i muligt omfang at yde service og levere brændstof til de skibe, fly og køretøjer, som anvendes i eftersøgnings- og redningsoperationer, herunder enheder, som er stillet til rådighed af andre stater.

4.2.3 Planerne eller instrukserne bør indeholde detaljer om de handlinger, som skal foretages af de i eftersøgnings- og redningsoperationer i ansvarsområdet deltagende, herunder

.1 måden, hvorpå eftersøgnings- og redningsoperationerne skal udføres,

.2 anvendelsen af de til rådighed værende kommunikationssystemer og -hjælpemidler,

.3 handlinger, der efter omstændighederne skal foretages fælles med andre redningscentraler eller redningsundercentraler, alt efter forholdene,

.4 metoder til alarmering af skibe på havet og fly i luften,

.5 pligter og beføjelser for det personel, som er udpeget til eftersøgnings- og redningsoperationer,

.6 mulig omgruppering af udstyr nødvendiggjort af meteorologiske eller andre forhold,

.7 metoder til fremskaffelse af oplysninger af betydning for eftersøgnings- og redningsoperationer, såsom relevante farvandsefterretninger, meldinger og udsigter angående vejret og havets overfladeforhold,

.8 metoder til fremskaffelse af nødvendig assistance, omfattende skibe, fly, personel og udstyr fra andre redningscentraler eller redningsundercentraler,

.9 metoder til at bistå redningsskibe eller andre skibe til at mødes med nødstedte skibe og

.10 metoder til at bistå ditchende fly til at mødes med overfladefartøjer.

4.3 Beredskab for redningsenheder

4.3.1 Hver udpeget redningsenhed skal opretholde beredskab i overensstemmelse med den tildelte opgave og bør holde den ansvarlige redningscentral eller redningsundercentral informeret om beredskabsgraden.

Kapitel 5

Operative fremgangsmåder

5.1 Oplysninger om nødsituationer

5.1.1 Deltagerlandene skal sikre, at der opretholdes konstant radiolyttevagt på de internationale nødfrekvenser i det omfang det findes gennemførligt og nødvendigt. En kystradiostation, som modtager et nødopkald eller -signal, skal

.1 omgående underrette den ansvarlige redningscentral eller redningsundercentral,

.2 genudsende i det omfang, det er nødvendigt, for at underrette skibe på en eller flere af de internationale nødfrekvenser eller enhver anden passende frekvens,

.3 indlede sådanne genudsendelser med de tilhørende automatiske alarmsignaler, medmindre dette allerede er sket, og

.4 udføre sådanne efterfølgende handlinger, som den kompetente myndighed bestemmer.

5.1.2 Enhver myndighed eller ethvert element af eftersøgnings- og redningstjenesten, som har begrundet formodning om, at et skib befinder sig i en nødsituation, bør hurtigst muligt videregive alle forhåndenværende oplysninger til den ansvarlige redningscentral eller redningsundercentral.

5.1.3 Redningscentraler og redningsundercentraler skal umiddelbart efter modtagelsen af oplysninger om, at et skib befinder sig i en nødsituation, vurdere sådanne oplysninger og fastslå hvilken alarmfase der skal erklæres i overensstemmelse med stk. 5.2, og omfanget af en nødvendig operation.

5.2 Alarmfaser

5.2.1 Til operationelle formål skelnes der mellem følgende alarmfaser

.1 Uvishedsfasen

.1.1 når et skib rapporteres ikke at være nået frem til bestemmelsesstedet til forventet tid eller

.1.2 når et skib ikke har udsendt en forventet positions- eller sikkerhedsmelding.

.2 Beredskabsfasen

.2.1 når efter uvishedsfasen forsøg på at etablere kontakt med skibet er slået fejl, og når efterspørgsler rettet til andre relevante kilder har været resultatløse, eller

.2.2 når modtagne oplysninger tilkendegiver, at et skibs sejladsmæssige egenskaber er nedsat, men ikke i en sådan grad, at der sandsynligvis foreligger en nødsituation.

.3 Nødfasen

.3.1 når der modtages sikre oplysninger om, at et skib eller et menneske er i alvorlig og øjeblikkelig fare og behøver øjeblikkelig assistance, eller

.3.2 når efter beredskabsfasen yderligere resultatløse forsøg på at komme i kontakt med skibet og yderligere omfattende resultatløse efterspørgsler peger mod sandsynligheden for at skibet er i nød, eller

.3.3 når der modtages oplysninger, som tilkendegiver, at et skibs sejladsmæssige egenskaber er nedsat i en sådan grad, at der sandsynligvis foreligger en nødsituation.

5.3 Fremgangsmåder for redningscentraler og redningsundercentraler under alarmfaser

5.3.1 Når uvishedsfasen er erklæret, skal den pågældende redningscentral eller redningsundercentral iværksætte efterspørgsler med henblik på at fastslå skibets sikkerhed eller skal erklære beredskabsfasen.

5.3.2 Når beredskabsfasen er erklæret, skal den pågældende redningscentral eller redningsundercentral udvide den iværksatte efterspørgsel om det savnede skib, alarmere relevante eftersøgnings- og redningstjenster samt iværksætte sådanne operationer, beskrevet i stk. 5.3.3, som er nødvendige under hensyntagen til omstændighederne i det enkelte tilfælde.

5.3.3 Når nødfasen erklæres, skal den pågældende redningscentral eller redningsundercentral

.1 iværksætte operationer i overensstemmelse med de i stk. 4.2 omhandlede dispositioner,

.2 bedømme usikkerhedsgraden for så vidt angår skibets position, hvor dette er relevant, og bestemme størrelsen af eftersøgningsområdet,

.3 underrette skibets ejer eller dennes repræsentant, hvis det er muligt, og holde denne underrettet om udviklingen,

.4 underrette andre redningscentraler eller redningsundercentraler, hvis hjælp sandsynligvis vil være påkrævet, eller som vil blive indblandet i operationen,

.5 på et tidligt tidspunkt anmode om enhver form for hjælp, som kan stilles til rådighed fra fly, skibe eller tjenester, som ikke direkte indgår i eftersøgnings- og redningsorganisationen, idet det tages i betragtning, at i størstedelen af nødsituationer på det åbne hav indgår andre nærliggende skibe som vigtige dele af eftersøgnings- og redningsoperationer,

.6 udarbejde en generel plan for operationernes udførelse ud fra tilgængelige oplysninger og videresende denne plan som vejledning for de myndigheder, som er udpeget i overensstemmelse med stk. 5.7 og 5.8,

.7 om fornødent, henset til omstændighederne, ændre den allerede i stk. 5.3.3.6 omhandlede vejledning,

.8 underrette vedkommende konsulære eller diplomatiske myndigheder eller den kompetente internationale organisations kontor, hvis en flygtning eller statsløs person er involveret.

.9 underrette vedkommende skibstilsynsmyndigheder og

.10 underrette ethvert fly, skib eller anden tjeneste omtalt i stk. 5.3.3.5, efter samråd med de i stk. 5.7 eller 5.8 nævnte myndigheder, alt efter forholdene, når disses assistance ikke længere er nødvendig.

5.3.4 Iværksættelse af eftersøgnings- og redningsoperationer med hensyn til et skib, hvis position er ukendt

5.3.4.1 I tilfælde, hvor en alarmfase erklæres med hensyn til et skib, hvis position er ukendt, skal følgende iagttages

.1 når en redningscentral eller en redningsundercentral bliver gjort bekendt med, at der består en nødfase, og ikke er bekendt med, at andre centraler har iværksat en fornøden operation, skal centralen påtage sig ansvaret for at iværksætte en passende operation samt træffe aftale med nabocentraler med det formål at udpege en central til ufortøvet at overtage ansvaret for operationen,

.2 medmindre andet er fastlagt ved aftale mellem de pågældende centraler, skal den udpegede central være den central, som er ansvarlig for det område, i hvilket skibet befandt sig ifølge den sidst rapporterede position, og

.3 efter at have erklæret nødfasen skal den central, der koordinerer eftersøgnings- og redningsoperationen, såfremt dette skønnes nødvendigt, informere andre relevante centraler om alle omstændigheder ved nødsituationen og om enhver efterfølgende udvikling.

5.3.5 Udsendelse af oplysninger til skibe, der er årsag til, at en alarmfase er erklæret

5.3.5.1 Afpasset efter situationen skal den redningscentral eller redningsundercentral, der er anvarlig for eftersøgnings- og redningsoperationerne, være ansvarlig for videresendelse af informationer vedrørende den iværksatte eftersøgnings- og redningsoperation til det skib, for hvilket der er erklæret en alarmfase.

5.4 Koordination, når to eller flere deltagerlande er inddraget

5.4.1 Når ansvaret for udførelsen af operationerne i hele eftersøgnings- og redningsregionen er fordelt på flere deltagerlande, skal hvert deltagerland udføre de operationer, som er nødvendige i overensstemmelse med de operative planer eller instrukser omhandlet i stk. 4.2, når de bliver anmodet herom af regionens redningscentral.

5.5 Afslutning på og afbrydelse af eftersøgnings- og redningsoperationer

5.5.1 Uvishedsfase og beredskabsfase

5.5.1.1 Når den pågældende redningscentral eller redningsundercentral i en uvishedsfase eller i en beredskabsfase, alt efter forholdene, bliver underrettet om, at nødsituationen er ophørt, skal den underrette enhver myndighed, enhed eller tjeneste, som er blevet aktiveret eller adviseret, herom.

5.5.2 Nødfase

5.5.2.1 Når den pågældende redningscentral eller redningsundercentral i en nødfase bliver underrettet af det nødstedte skib eller fra anden passende kilde om, at nødsituationen er ophørt, skal den tage de nødvendige skridt til at afslutte eftersøgnings- og redningsoperationerne og til at underrette enhver myndighed, enhed eller tjeneste, som er blevet aktiveret eller adviseret, herom.

5.5.2.2 Hvis der i løbet af en nødfase er truffet beslutning om, at eftersøgningen skal indstilles, skal den pågældende redningscentral eller redningsundercentral midlertidigt afbryde eftersøgnings- og redningsoperationerne og underrette enhver myndighed, enhed eller tjeneste, som er blevet aktiveret eller adviseret, herom. Senere modtagne oplysninger skal vurderes og eftersøgnings- og redningsoperationerne genoptages, hvis det findes motiveret på baggrund af sådanne oplysninger.

5.5.2.3 Hvis der i løbet af en nødfase er truffet beslutning om, at yderligere eftersøgning vil være nytteløs, skal den pågældende redningscentral eller redningsundercentral afslutte eftersøgnings- og redningsoperationerne og underrette enhver myndighed, enhed eller tjeneste, som er blevet aktiveret eller adviseret, herom.

5.6 Koordination af eftersøgnings- og redningsaktiviteter i eftersøgningsområdet

5.6.1 De aktiviteter, der udføres af enheder engageret i eftersøgnings- og redningsoperationer, det være sig redningsenheder eller andre hjælpeenheder, skal være koordineret på en måde, der tilsikrer de mest effektive resultater.

5.7 Udpegning af en områdeleder og dennes ansvar

5.7.1 Forud for redningsenheders indsættelse i eftersøgnings- og redningsoperationer bør en af disse udpeges som områdeleder på et så tidligt tidspunkt som muligt og helst inden ankomsten til det angivne eftersøgningsområde.

5.7.2 Den pågældende redningscentral eller redningsundercentral bør udpege en områdeleder. Hvis dette ikke er praktisk muligt, bør de deltagende enheder ved indbyrdes aftale udpege en områdeleder.

5.7.3 Indtil en områdeleder er udpeget, bør den redningsenhed, som først ankommer til eftersøgningsområdet, automatisk påtage sig opgaven og ansvaret som områdeleder.

5.7.4 En områdeleder er ansvarlig for følgende opgaver, såfremt disse ikke er blevet udført af den ansvarlige redningscentral eller redningsundercentral, alt efter forholdene

.1 at bestemme den sandsynlige position for genstanden for eftersøgningen, den sandsynlige fejlmargen for denne position og afsøgningsområdet,

.2 at træffe dispositioner til at adskille eftersøgningsenhederne af sikkerhedsmæssige grunde,

.3 at anvise passende afsøgningsdiagrammer for de i eftersøgningen deltagende enheder og overdrage afsøgningsområder til de enkelte enheder eller grupper af enheder,

.4 at udpege passende enheder til at udføre redningen, når genstanden for eftersøgningen er lokaliseret, og

.5 at koordinere eftersøgnings- og redningskommunikationer i området.

5.7.5 En områdeleder er endvidere ansvarlig for følgende

.1 at sende periodiske rapporter til den redningscentral eller redningsundercentral, som samordner eftersøgnings- og redningsoperationerne, og

.2 at rapportere antallet af og navnene på overlevende til den redningscentral eller redningsundercentral, som samordner eftersøgnings- og redningsoperationerne, idet centralen meddeles navn og bestemmelsessted på enheder med overlevende om bord, at meddele hvilke overlevende der er i den enkelte enhed og anmode om yderligere assistance fra centralen, hvis dette er nødvendigt, f.eks. til patientevakuering af alvorligt sårede overlevende.

5.8 Udpegning af en koordinator af overfladeeftersøgningen og dennes ansvar

5.8.1 Hvis der ikke er redningsenheder (herunder krigsskibe) til rådighed til at varetage opgaven som områdeleder, men et antal handelsskibe eller andre skibe deltager i eftersøgnings- og redningsoperationen, bør et af disse efter indbyrdes aftale udpeges som koordinator af overfladeeftersøgningen.

5.8.2 Koordinatoren af overfladeeftersøgningen bør udpeges så tidligt som muligt og helst inden ankomsten til det angivne eftersøgningsområde.

5.8.3 Koordinatoren af overfladeeftersøgningen bør være ansvarlig for så mange af de i stk. 5.7.4 og 5.7.5 anførte opgaver, som skibet er i stand til at udføre.

5.9 Indledende aktion

5.9.1 Enhver enhed, som modtager meddelelse om en nødsituation, skal straks iværksætte alle sådanne hjælpeaktioner, som den er i stand til at udføre, eller skal alarmere andre enheder, som måtte være i stand til at hjælpe, og skal underrette den redningscentral eller redningsundercentral, i hvis område begivenheden er indtruffet.

5.10 Eftersøgningsområder

5.10.1 Eftersøgningsområder, som er fastsat i overensstemmelse med stk. 5.3.3.2, 5.7.4.1 eller 5.8.3, kan efter omstændighederne ændres af områdelederen eller af koordinatoren af overfladeeftersøgningen, som bør underrette redningscentralen eller redningsundercentralen om ændringen og om sine begrundelser herfor.

5.11 Afsøgningsdiagrammer

5.11.1 Afsøgningsdiagrammer, som er fastsat i overensstemmelse med stk. 5.3.3.6, 5.7.4.3 eller 5.8.3, kan ændres til andre diagrammer, hvis områdelederen eller koordinatoren af overfladeeftersøgningen anser det for nødvendigt. Han bør underrette redningscentralen eller redningsundercentralen om ændringen og om sine begrundelser herfor.

5.12 Eftersøgningen vellykket

5.12.1 Når en eftersøgning er lykkedes, bør områdelederen eller koordinatoren af overfaldeeftersøgningen dirigere de bedst udstyrede enheder til at forestå redningen eller til at yde anden nødvendig assistance.

5.12.2 De enheder, som udfører redningen, bør efter omstændighederne underrette områdelederen eller koordinatoren af overfladeeftersøgningen om antal af og navne på overlevende om bord, om hvorvidt alle personers skæbne er kendt og om det vil være nødvendigt at rekvirere yderligere assistance, f.eks. patientevakuering, og om enhedernes anløbssted.

5.12.3 Områdelederen eller koordinatoren af overfladeeftersøgningen bør straks underrette redningscentralen eller redningsundercentralen, når eftersøgningen er lykkedes.

5.13 Eftersøgningen mislykket

5.13.1 Eftersøgninger bør tidligst bringes til ophør, når der ikke længere er rimeligt håb om at redde overlevende.

5.13.2 Den redningscentral eller redningsundercentral, som samordner eftersøgnings- og redningsoperationerne, bør normalt være ansvarlig for at bringe en eftersøgning til ophør.

5.13.3 I fjerne havområder, som ikke er underlagt en redningscentrals ansvar, eller i tilfælde, hvor den ansvarlige central ikke er i stand til at samordne eftersøgnings- og redningsoperationerne, kan områdelederen eller koordinatoren af overfladeeftersøgningen tage ansvaret for at bringe eftersøgningen til ophør.

Kapitel 6

Skibsrapporteringssystemer

6.1 Generelt

6.1.1 Deltagerlandene bør etablere et skibsrapporteringssystem til anvendelse inden for enhver eftersøgnings- og redningsregion, som de er ansvarlige for, hvor dette anses for nødvendigt for at lette eftersøgnings- og redningsoperationer og skønnes praktisk muligt.

6.1.2 Deltagerlande, som overvejer at etablere et skibsrapporteringssystem, bør tage Organisationens anbefalinger herom i betragtning.

6.1.3 Skibsrapporteringssystemet bør tilvejebringe ajourførte oplysninger om skibes bevægelser med henblik på i en nødsituation

.1 at formindske intervallet fra kontakten med et skib mistes og til iværksættelsen af eftersøgnings- og redningsoperationer i tilfælde, hvor intet nødsignal er modtaget,

.2 at muliggøre hurtig beslutning om hvilke skibe der kan opfordres til at yde assistance,

.3 at muliggøre aftegning af et eftersøgningsområde af begrænset størrelse i tilfælde, hvor positionen for et skib i nød er ukendt eller usikker, og

.4 at lette udsendelse af livsvigtig lægehjælp eller -rådgivning til skibe, som ikke har læge om bord.

6.2 Operative krav

6.2.1 For at kunne opnå de mål, som er opstillet i stk. 6.1.3, bør skibsrapporteringssystemet opfylde følgende operative krav

.1 at tilvejebringe oplysninger, herunder sejlplaner og positionsrapporter, som kan gøre det muligt at forudberegne efterfølgende positioner for skibe, som deltager i systemet,

.2 at plotte skibstrafikken,

.3 at modtage rapporter fra deltagende skibe med passende mellemrum,

.4 at forenkle systemets opbygning og brug, og

.5 at anvende et internationalt vedtaget standardrapporteringsskema for skibe og internationalt vedtagne standardprocedurer.

6.3 Rapporttyper

6.3.1 Et skibsrapporteringssystem bør omfatte følgende rapporttyper

.1 Sejlplan - indeholdende navn, kaldesignal eller skibsstationsidentitet, dato og tidspunkt (i GMT) for afsejling, enkeltheder om fartøjets afsejlingssted, næste anløbshavn, planlagte rute, hastighed og forventet dato og tidspunkt (i GMT) for ankomst. Væsentlige ændringer bør rapporteres snarest muligt.

.2 Positionsrapport - indeholdende navn, kaldesignal eller skibsstationsidentitet, dato og tidspunkt (i GMT), position, kurs og hastighed.

.3 Afsluttende rapport - indeholdende navn, kaldesignal eller skibsstationsidentitet, dato og tidspunkt (i GMT) for ankomst til bestemmelsesstedet eller for det tidspunkt, da skibet forlader det område, som systemet dækker.

6.4 Systemernes anvendelse

6.4.1 Deltagerlandene bør tilskynde alle skibe til at rapportere deres positioner, når de sejler i områder, hvor der er truffet foranstaltninger til indsamling af oplysninger om positioner til eftersøgnings- og redningsformål.

6.4.2 Deltagerlande, som indsamler oplysninger om skibes positioner, bør så vidt muligt videregive sådanne oplysninger til andre stater, når det ønskes til eftersøgnings- og redningsformål.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 21. juni 1984 hos Den internationale Søfartsorganisation (IMO).

Konventionen trådte i medfør af artikel V i kraft den 22. juni 1985 for Danmark og følgende lande: Algeriet, Amerikas forenede Stater, Argentina, Australien, Barbados, Belgien, Brasilien, Canada, Chile, Frankrig, Nederlandene, Norge, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Sverige, Den tyske demokratiske Republik og Forbundsrepublikken Tyskland.

Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tltrædelse omfatter Jersey, Guernsey, Isle of Man, Anguilla, Bermuda, De britiske Jomfruøer og Hongkong.

Konventionen finder endvidere foreløbig anvendelse for Belize samt St. Christopher og Nevis.

Forbundsrepublikken Tyskland har afgivet erklæring om, at konventionen også finder anvendelse for Land Berlin.

Udenrigsministeriet, den 18. april 1986

Uffe Ellemann-Jensen

Bekendtgørelse af international konvention af 27. april 1979 om maritim eftersøgning og redning (* 1)

I henhold til kgl. resolution af 15. juni 1984 har Danmark ratificeret en i Hamborg den 27. april 1979 udfærdiget international konvention om maritim eftersøgning og redning.

Konventionen og et dertil hørende tillæg har følgende ordlyd

INTERNATIONAL KONVENTION

OM MARITIM EFTERSØGNING OG REDNING, 1979

KONVENTIONENS DELTAGERE,

SOM ER OPMÆRKSOMME PÅ den store vægt, der i adskillige konventioner lægges på ydelse af hjælp til personer i nød på havet og på enhver kyststats etablering af fyldestgørende og effektive foranstaltninger for kystovervågning og for eftersøgnings- og redningstjenester,

SOM HAR TAGET HENSYN TIL rekommandation 40 vedtaget af den internationale konference om sikkerhed for menneskeliv på søen, 1960, som erkender ønskeligheden af en samordning af aktiviteter vedrørende sikkerhed på og over havet mellem et antal mellemstatlige organisationer,

SOM ØNSKER at udvikle og fremme disse aktiviteter ved at tilvejebringe en international maritim eftersøgnings- og redningstjeneste, der imødekommer søfartens behov for redning af personer i nød på havet,

SOM ØNSKER at fremme samarbejde mellem eftersøgnings- og redningsorganisationer over hele verden og mellem dem, der deltager i eftersøgnings- og redningsaktioner på havet,

ER BLEVET ENIGE om følgende

Artikel I

Almindelige forpligtelser i henhold til konventionen

Deltagerne påtager sig at træffe alle lovgivningsmæssige eller andre egnede foranstaltninger, der er nødvendige for fuldt ud at gennemføre konventionen og dens bilag, som er en integrerende del af konventionen. Medmindre andet udtrykkeligt bestemmes, anses en henvisning til konventionen tillige som en henvisning til dens bilag .

Artikel II

Andre traktater og fortolkning

1) Intet i konventionen skal have præjudicerende virkning over for kodifikationen og udviklingen af havretten på De forenede Nationers havretskonference indkaldt i henhold til De forenede Nationers generalforsamlings resolution 2750 (XXV) eller over for nogen stats nuværende eller fremtidige krav eller retlige synspunkter vedrørende havretten og arten og omfanget af kyst- og flagstaters jurisdiktion.

2) Ingen af konventionens bestemmelser skal udlægges som præjudicerende for skibes pligter eller rettigheder, der følger af andre internationale aftaler.

Artikel III

Ændringer

1) Konventionen kan ændres ved en af de i stk. 2) og 3) herefter fastsatte fremgangmåder.

2) Ændring efter behandling i Den mellemstatlige rådgivende Søfartsorganisation (i det følgende benævnt Organisationen)

a) Enhver ændring foreslået af en deltager og fremsendt til Organisationens generalskretær (herefter benævnt generalsekretæren), eller enhver ændring, der af generalsekretæren anses for nødvendig som følge af en ændring af en tilsvarende bestemmelse i bilag 12 til konventionen om den internationale civile luftfart, skal sendes til alle Organisationens medlemmer og alle deltagerne mindst seks måneder forud for dens behandling i Organisationens komite for sikkerhed på søen.

b) Deltagere, hvad enten de er medlemmer af Organisationen eller ikke, er berettigede til at deltage i forhandlingerne i komiteen for sikkerhed på søen med henblik på behandling og vedtagelse af ændringer.

c) Ændringer skal vedtages med to tredjedeles flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende deltageres stemmer i komiteen for sikkerhed på søen, forudsat at mindst en tredjedel af deltagerne er til stede på tidspunktet for ændringens vedtagelse.

d) Ændringer vedtaget i overensstemmelse med punkt c) skal af generalsekretæren tilstilles alle deltagere til godkendelse.

e) En ændring af en artikel eller af stk. 2.1.4, 2.1.5, 2.1.7, 2.1.10, 3.1.2 eller 3.1.3 i bilaget skal anses som godkendt på den dato, da generalsekretæren har modtaget et godkendelsesinstrument fra to tredjedele af deltagerne.

f) En ændring af bilaget ud over af stk. 2.1.4, 2.1.5, 2.1.7, 2.1.10, 3.1.2 eller 3.1.3 skal anses som godkendt ved udgangen af t år fra den dato den tilstilledes deltagerne med henblik på godkendelse, dog således, at hvis mere end en tredjedel af deltagerne inden udløbet af den et-årige periode underretter generalsekretæren om, at de modsætter sig ændringen, anses denne for ikke godkendt.

g) En ændring af en artikel eller af stk. 2.1.4, 2.1.5, 2.1.7, 2.1.10, 3.1.2 eller 3.1.3 i bilaget skal træde i kraft

i) for så vidt angår de deltagere, som har godkendt den, seks måneder efter den dato, på hvilken den anses for godkendt,

ii) for så vidt angår de deltagere, som godkender den efter opfyldelse af betingelsen i punkt e) og før ændringens ikrafttræden, på datoen for ændringens ikrafttræden,

iii) for så vidt angår de deltagere, som godkender den efter den dato, da ændringen træder i kraft, 30 dage efter at et godkendelsesinstrument er deponeret.

h) En ændring af bilaget ud over af stk. 2.1.4, 2.1.5, 2.1.7, 2.1.10, 3.1.2 eller 3.1.3 skal træde i kraft for alle deltagere, undtagen de, som i henhold til punkt f) har gjort indsigelse mod ændringen og ikke har trukket sådan indsigelse tilbage, seks måneder efter den dato, på hvilken den anses for at være godkendt. Enhver deltager kan imidlertid inden ikrafttrædelsesdatoen meddele generalsekretæren, at man friholder sig fra at iværksætte ændringen i et tidsrum, der ikke kan overstige et år fra ikrafttrædelsesdatoen, eller for en sådan længere periode, som måtte blive fastsat af et flertal på to tredjedele af de tilstedeværende og stemmeafgivende deltagere i komiteen for sikkerhed på søen på tidspunktet for ændringens vedtagelse.

3) Ændring ved en konference

a) På anmodning af en deltager skal Organisationen indkalde en konference til behandling af ændringer af konventionen, når mindst en tredjedel af deltagerne tilslutter sig anmodningen. Ændringsforslag skal af generalsekretæren sendes til alle deltagere mindst seks måneder forud for deres behandling på konferencen.

b) Ændringer skal på en sådan konference vedtages med et flertal på to tredjedele af de tilstedeværende og stemmeafgivende deltagere, forudsat at mindst en tredjedel af deltagerne er til stede på tidspunktet for ændringens vedtagelse. Ændringer, der vedtages på denne måde, skal af generalsekretæren meddeles alle deltagerne med henblik på godkendelse.

c) Medmindre konferencen bestemmer andet, skal ændringen anses for godkendt og skal træde i kraft i overensstemmelse med de i henholdsvis stk. 2) e), 2) f), 2) g) og 2) h) anførte fremgangsmåder, såfremt henvisningen i stk. 2) h) til komiteen for sikkerhed på søen, udvidet i henhold til stk. 2) b), anses for at være ensbetydende med henvisning til konferencen.

4) Enhver erklæring om godkendelse af eller indsigelse imod en ændring eller enhver meddelelse afgivet i henhold til stk. 2) h) skal indgives skriftligt til generalsekretæren, som skal underrette alle deltagere om enhver sådan indgivelse og om datoen for dens modtagelse.

5) Generalsekretæren skal underrette staterne om enhver ændring, der træder i kraft, tillige med datoen for ikrafttrædelsen af enhver sådan ændring.

Artikel IV

Undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse

1) Konventionen skal være åben for undertegnelse i Organisationens hovedsæde fra den 1. november 1979 indtil den 31. oktober 1980 og skal derefter være åben for tiltrædelse. Staterne kan blive deltagere i konventionen ved

a) undertegnelse uden forbehold om ratifikation, accept eller godkendelse eller

b) undertegnelse med forbehold om ratifikation, accept eller godkendelse efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse eller

c) tiltrædelse.

2) Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse sker ved deponering af et instrument herom hos generalsekretæren.

3) Generalsekretæren skal underrette staterne om enhver undertegnelse eller deponering af et instrument om ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse samt om datoen for dets deponering.

Artikel V

Ikrafttræden

1) Konventionen træder i kraft 12 måneder efter den dato, på hvilken 15 stater er blevet deltagere i henhold til artikel IV.

2) Ikrafttræden for stater, som ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder konventionen i henhold til artikel IV efter opfyldelse af betingelsen i stk. 1), og før konventionen er trådt i kraft, sker på konventionens ikrafttrædelsesdato.

3) Ikrafttræden for stater, som ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder konventionen efter datoen for dens ikrafttræden, sker 30 dage efter datoen for deponering af et instrument i henhold til artikel IV.

4) Ethvert ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesdokument deponeret efter datoen for ikrafttræden af en ændring af konventionen i henhold til artikel III skal gælde i forhold til den ændrede konvention, og den ændrede konvention træder i kraft for en stat, der deponerer et sådant instrument, 30 dage efter datoen for dets deponering.

5) Generalsekretæren skal underrette staterne om konventionens ikrafttrædelsesdato.

Artikel VI

Opsigelse

1) Konventionen kan opsiges af enhver af deltagerne på et hvilket som helst tidspunkt efter udløbet af fem år fra den dato, på hvilken konventionen træder i kraft for den pågældende deltager.

2) Opsigelsen sker ved deponering af et opsigelsesinstrument hos generalsekretæren, som skal underrette staterne om ethvert opsigelsesinstrument, der modtages, og om datoen for dettes modtagelse samt om den dato, på hvilken opsigelsen får virkning.

3) En opsigelse får virkning et år - eller et sådant længere tidsrum, som måtte være angivet i opsigelsesinstrumentet - efter at den er modtaget af generalsekretæren.

Artikel VII

Deponering og registrering

1) Konventionen skal deponeres hos generalsekretæren, som skal fremsende bekræftede genparter deraf til staterne.

2) Så snart konventionen træder i kraft, skal generalsekretæren sende dens tekst til generalsekretæren for De forenede Nationer til registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers pagt.

Artikel VIII

Sprog

Konventionen er udfærdiget i et enkelt eksemplar på engelsk, fransk, kinesisk, russisk og spansk, hvilke tekster er lige autentiske. Officielle oversættelser til arabisk, italiensk og tysk skal udarbejdes og deponeres sammen med det underskrevne originaleksemplar.

UDFÆRDIGET I HAMBORG, den syvogtyvende april nitten hundrede og nioghalvfjerds.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der af deres respektive regeringer er behørigt bemyndigede hertil, underskrevet konventionen.