Legislator Case Law & Legislation
L19860000664 DK

Bekendtgørelse af tillægsaftale af 9. september 1985 til den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering af lovovertrædere med Forbundsrepublikken Tyskland om gensidig retshjælp i straffesager vedrørende fiskal kriminalitet

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1986 6 Valid

Bekendtgørelse af tillægsaftale af 9. september 1985 til den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering af lovovertrædere med Forbundsrepublikken Tyskland om gensidig retshjælp i straffesager vedrørende fiskal kriminalitet

Den 3. januar 1984 og den 9. september 1985 er der ved noteveksling i Bonn indgået en tillægsaftale af 9. september 1985 mellem Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland i henhold til art. 5 i den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering af lovovertrædere, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 36 af 28. september 1963 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 15 af 1. februar 1979, Lovtidende C.

Notevekslingens ordlyd er som følger

Den kgl. danske Ambassade

J.nr. 27.D.2.

VERBALNOTE

Den kgl. danske ambassade har den ære at anerkende modtagelsen af det tyske udenrigsministeriums verbalnote af 3. januar 1984 - J.nr. 511-531.41/2 DAN, ifølge hvilken en aftale i henhold til artikel 5 i den europæiske udleveringsoverenskomst af 13. december 1957 foreslås indgået mellem Kongeriget Danmarks regering og Forbundsrepublikken Tysklands regering. Verbalnoten af 3. januar 1984 har følgende ordlyd

»Under henvisning til den kgl. danske ambassades verbalnote af 27. juli 1983 - j.nr. 27.B.2. - vedrørende indgåelse af en tysk-dansk tillægsaftale til den europæiske udleveringsoverenskomst af 13. december 1957, har det tyske udenrigsministerium den ære at foreslå den kgl. danske ambassade, indtil ikrafttræden af Anden Tillægsprotokol til den europæiske udleveringsoverenskomst af 13. december 1957 for Forbundsrepublikken Tyskland, at indgå en aftale mellem Forbundsrepublikken Tysklands regering og Kongeriget Danmarks regering i henhold til artikel 5 i den europæiske udleveringsoverenskomst af 13. december 1957, som skal have følgende ordlyd

1. Forbundsrepublikken Tysklands og Kongeriget Danmarks regeringer forpligter sig til, gensidigt over for hinanden, indtil ikrafttræden af den Anden Tillægsprotokol af 17. marts 1978 til den europæiske udleveringsoverenskomst af 13. december 1957 for Forbundsrepublikken Tyskland, at bevilge udlevering i det omfang, som er forudset i denne tillægsprotokols kapitel II, såfremt de øvrige forudsætninger i den europæiske udleveringsoverenskomst af 13. december 1957 er opfyldt.

2. Denne aftale gælder også for Land Berlin, med mindre Forbundsrepublikken Tysklands regering ikke inden 3 måneder efter denne aftales ikrafttræden har afgivet en erklæring om det modsatte over for Kongeriget Danmarks regering.

Såfremt Kongeriget Danmarks regering erklærer sig indforstået med Forbundsrepublikken Tysklands regerings forslag, vil denne verbalnote samt den bekræftende svarnote fra den danske ambassade udgøre en aftale mellem Forbundsrepublikken Tysklands regering og Kongeriget Danmarks regering, som træder i kraft på datoen for svarnoten.«

Ambassaden har den ære at meddele det tyske udenrigsministerium, at Kongeriget Danmarks regering har erklæret sig indforstået med Forbundsrepublikken Tysklands regerings forslag. I overensstemmelse dermed udgør det tyske udenrigsministeriums verbalnote af 3. januar 1984 og denne svarnote en aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Forbundsrepublikken Tysklands regering, som træder i kraft den 9. september 1985.

Den kgl. danske ambassade benytter denne lejlighed til på ny at forsikre det tyske udenrigsministerium om sin udmærkede højagtelse.

Bonn, den 9. september 1985

Til udenrigsministeriet

Bonn

Udenrigsministeriet, den 27. januar 1986

UFFE ELLEMANN-JENSEN

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →