Bekendtgørelse af aftale af 12. april 1985 med Den tyske demokratiske Republik om samarbejdet indenfor veterinærområdet
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse af aftale af 12. april 1985 med Den tyske demokratiske Republik om samarbejdet indenfor veterinærområdet
Den 12. april 1985 undertegnedes i København en aftale mellem Kongeriget Danmark og Den tyske demokratiske Republik om samarbejdet indenfor veterinærområdet.
Aftalen har følgende ordlyd
Aftale
mellem Kongeriget Danmark
og Den tyske demokratiske Republik
om samarbejdet
indenfor veterinærområdet
Regeringen i Kongeriget Danmark og
regeringen i Den tyske demokratiske Republik
har i bestræbelse på at uddybe de venskabelige forbindelser, der eksisterer mellem de to lande, med henblik på at anvende bestemmelserne, der var resultatet af konferencen om sikkerhed og samarbejde i Europa, og tilskyndet af ønsket om at videreudvikle de to landes samarbejde indenfor veterinærvæsenet, for i begges interesse at forebygge og bekæmpe dyresygdomme, bevare menneskets sundhed samt at fremme udviklingen af de animalske produkter aftalt følgende
Artikel I
For at forebygge og bekæmpe smitsomme dyresygdomme træffer aftalepartnerne følgende foranstaltninger
1) Aftalepartnerne underretter omgående hinanden og giver hinanden oplysninger angående
- forekomst og forløb af følgende smitsomme dyresygdomme: Afrikansk hestepest Snive Mund- og klovesyge (klassiske og eksotiske typer) Kvægpest Oksens ondartede lungesyge Klassisk og afrikansk svinepest Smitsom blæreudslet hos svin Smitsom svinelammelse Blue tongue hos får og kvæg Fårekopper Nye, smitsomme dyresygdomme med høj smittefare eller dødelighed.
- de trufne foranstaltninger til bekæmpelse af disse smitsomme dyresygdomme
- de af disse smitsomme dyresygdomme ramte områder samt antallet af syge dyrebestande
- den konstaterede virustype og subtype i tilfælde af mund- og klovesyge.
2) Aftalepartnerne udveksler omgående de officielle rapporter om dyresundhedstilstanden.
3) Aftalepartnerne udveksler efter ønske bakterie- og virusstammer.
Artikel II
Aftalepartnerne underretter efter ønske hinanden om veterinærtjenestens organisation samt om de inden for veterinærvæsenet gældende retsforskrifter og bestemmelser.
Artikel III
Aftalepartnerne
1) underretter efter ønske hinanden om anvendelse af veterinærmedicinske erfaringer om beskyttelse af dyr mod smitsomme dyresygdomme, inklusive parasitsygdomme såvel som andre særlige farer, der truer dyrebestandene.
2) udveksler erfaringer vedrørende foranstaltninger ved ikke-smitsomme dyresygdomme samt ved skadelige påvirkninger, især via giftmidler og radioaktive stoffer, der kan fremkalde store tab af dyr eller mindske dyrebestandenes produktivitet.
3) bidrager i overensstemmelse med de til enhver tid i begge lande gældende love og andre forskrifter til, at udvekslingen af videnskabelige erfaringer på alle områder inden for veterinærmedicinen bliver videreudviklet og fremmet.
Artikel IV
1) Aftalepartnerne vil ved import, eksport og transit af levende dyr, dyrekroppe, dele af dyr, animalske produkter og råstoffer samarbejde med det mål at forhindre overførsel af smitsomme sygdomme fra den ene aftalepartners højhedsområde til den anden aftalepartners højhedsområde.
2) Import, eksport og transit af levende dyr, dyrekroppe, dele af dyr, animalske produkter og råstoffer sker efter at aftalepartnerens øverste veterinære myndigheder har givet tilladelse hertil.
3) Aftalepartnernes pågældende statslige organer kan ved en fælles drøftelse aftale veterinær-sanitære betingelser for import, eksport og transit mellem aftalepartnernes højhedsområder.
Artikel V
Drøftelserne angående realisering af de i den foreliggende aftale trufne bestemmelser bliver for Kongeriget Danmarks regering ført af landbrugsministeriet og for Den tyske demokratiske Republiks regering af ministeriet for landbrug, skovbrug og levnedsmiddelindustri. Begge landes centrale, veterinære organer har bemyndigelse til at udvikle et tæt og direkte samarbejde angående spørgsmål om gennemførelse af aftalen.
Artikel VI
Omkostningerne ved dokumentation og forsendelse af denne i henhold til art. I til III afholder afsenderlandet.
Artikel VII
Aftalepartnernes rettigheder og forpligtelser i andre af dem afsluttede aftaler og overenskomster bliver ikke berørt af denne aftale.
Artikel VIII
1) Den foreliggende aftale træder i kraft på det tidspunkt, hvor begge aftalepartnere har meddelt hinanden, at de nødvendige interne forudsætninger for ikrafttræden er opfyldt.
2) Aftalen bliver indgået for en periode på 5 år. Hvis den ikke senest seks måneder før dens udløb skriftligt er blevet opsagt af en af aftalepartnerne, forlænges dens gyldighed automatisk med yderligere fem år.
3) Ændringer eller tilføjelser i denne aftale aftales skriftligt af aftalepartnerne.
Udfærdiget i København den 12. april 1985 i to originaler, henholdsvis på dansk og tysk, hvorved begge tekster har samme gyldighed.
Uffe Ellemann-Jensen
For
Kongeriget Danmarks regering
Oskar Fischer
For
Den tyske demokratiske Republiks
regering
Aftalen trådte i medfør af artikel VIII, stk. 1, i kraft den 1. juli 1985.
Udenrigsministeriet, den 20. september 1985
UFFE ELLEMANN-JENSEN
Ingen