Bekendtgørelse om finansieringsoverenskomst af 26. juni 1985 med Bhutan (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Bekendtgørelse om finansieringsoverenskomst af 26. juni 1985 med Bhutan (* 1)
Den 26. juni 1985 undertegnedes i New Delhi en finansieringsoverenskomst mellem Danmark og Bhutan, i medfør af hvilken den danske regering yder Bhutans regering en bunden gave på 20 millioner kroner.
Ifølge overenskomsten, som trådte i kraft på datoen for undertegnelsen, vil beløbet blive anvendt til indkøb i Danmark af rådgivningsbistand i forbindelse med detailprojektering af et drikkevandsprojekt i seks byer. Projektet er et parallelfinansieringsarrangement med Den asiatiske Udviklingsbank, der finansierer selve entreprenørarbejdet, medens den danske del af projektet omfatter finansiering af detailprojektering, af tilsyn under projektets gennemførelse samt af oplæring og uddannelse af personale.
Udenrigsministeriet, den 5. september 1985
Uffe Ellemann-Jensen